Ole Thyssen afleverer i kronikken ’det svigtede menneske’ 15. november en bredside mod både samfundets såkaldt svage mennesker, der har gjort svagheden til en styrke ved at opnå velfærdssamfundets goder uden anden indsats end sin egen ynkelighed, og mod det hjælpekorps, som fører deres sag for at åbne samfundets pengepung.
Et så stærkt angreb på velfærdsstatens svageste medlemmer har noget skånselsløst fandenivoldsk over sig. Artiklen fik mig til at erindre en anekdote om fandens hærgen blandt de svageste, som for en del år siden blev fortalt af Kirkens Korshærs daværende leder, Bjarne Lehnau Henriksen. Han causerede i et foredrag over, hvordan han på et kursus om kærlighed og omsorg for socialarbejdere på Sostrup Kloster mødte fanden, som gik usynlig rundt for alle andre end teologen og lyttede opmærksomt på alle de kærlige synspunkter, som blev lagt frem.
Fanden var uhyre tilfreds med kursets forløb. Al tale om for eksempel tålmodighed hjælper bare ikke en skid, sagde han fornøjet, fordi det var hans egen strategi, man i virkeligheden fulgte. Ved at være tålmodig og arbejde i et langsomt tempo, sagde han, så kunne han få sine opfattelser plantet i folk, så de ikke mærkede forandringen.
Det gjaldt bare om at videnskabeliggøre sproget, så arbejdsløshed og fattigdom ikke blev til virkelighed, men til begreber som folk lidt efter lidt vænnede sig til.
Fandens succes
Efter læsning af Thyssens artikel slår det mig, hvor succesfuld fandens tålmodige strategi har været. Svage og socialarbejderne kategoriseres nu videnskabeligt i artiklen som virksomme illusioner.
Af hensyn til landets konkurrenceevne vender Thyssen sig mod »velfærdssystemets elefantiasis«, altså et velfærdssystem, som er gået amok, hvis mest tungtvejende konsekvens, mener han, er et spørgsmål om værdighed. Det udtryk blev slet ikke brugt på Sostrup Kloster, hvor man talte om solidaritet og tålmodighed.
I dag, hvor landet har fået en socialliberal regering, der ønsker at skabe bedre vilkår for de fattige, er det tilsyneladende nødvendigt, at fandens idéer accentueres tydeligere end før i tålmodig venten på en ny borgerlig regering.
Denne artikel er anbefalet af:
lars jørgensen
Sven Karlsen
Ingrid Uma
brian fritzner
Ulla Holger
Ronald Wilson
Ann-Charlotte Kjeldsen
Torben Munk Nielsen
Martin Kaarup- Anette Bjørnstrup
- Hanne Christensen
- Jens Høybye
Olav B. Hessellund- Sara Arklint
- Philip C Stone
- Lars P. Simonsen
Lars Dahl
ole thofte- Anders Reinholdt
- randi christiansen
- Anders Sejer
Niels-Holger Nielsen- Tommy Knudsen
- Niels Møller Jensen
- Pær Køie Kofod
Majbritt Nielsen
Lene Timmermann- romed bucher
- Per Jongberg
Andreas Prætorius
Nicolas Huyot Dreier- Søren Roepstorff
- Jeppe Hansen
Anne Albinus
Thorsten Lind
Søren Kristensen
Kirsten Svejgaard
Jens Overgaard Bjerre
Steen Sohn
Mark Thalmay- Henrik Darlie
- Carsten Mortensen
- Peter Hansen
Vibeke Carøe
Leif Leszczyński- Dana Hansen
Jan Weis- Grethe Preisler
Heinrich R. Jørgensen
Torben Skov
Mogens Michaelsen
Niels Mosbak
Niels Engelsted
Lulu Nielsen
Brian Pedersen
Inger Riis Laursen
Kommentarer
Ja, Fandens tålmodighed…. Hvornår blev det stuerent at tale om “tabere”? Hvordan blev det lige pludselig en sandhed, at dem, der “bidrager” mest, er dem der tjener mest? Hvornår blev de “dygtige” synomyne med de “rige”? Hvorfor er penge nu det eneste acceptable incitament til noget som helst?
Det sprog sneg Fanden ind ad bagdøren de sidste par årtier, for sådan har det ikke altid været.
Denne kommentar er anbefalet af:
Man ‘fristes’ jo til, i disse tider, hvor en Grundlovs-revision forekommer på sin plads herhjemme, at tilføje titlen på værket: “Danmarks Riges Grundlov”!
Tilsyneladende er der forskel på danskerne. Men er man en dårligere dansker, såfremt skattebilletten når under gennemsnittet for de rigeste segmenter?
Man kan såmænd roligt tvivle på den udokumenterede, men diskvalificerende trafik, som især Venstre bygger sine ideologiske eksperimenter med samfundet på. Og lur mig. Det har fanden overhovedet ikke en hujendes at skaffe med. Der står ideologi og en overvejende borgerlig presse bag. Og CEPOS, naturligvis, hvis man tillader en velment vittighed…
Med venlig hilsen
Denne kommentar er anbefalet af:
Et utal af begreber, talmåder og andet ændret betydning og anvendelse over tid. Tangegang, selvopfattelse, verdensopfattelse ændrer sig måske endnu hurtigere.
Navnligt de seneste ti år har været groteske i den henseende. Politikere, holdningsspredere, medie-udpegede “eksperter, statsmedier, privatejede medier og en underskov af agitatører (ofte med adgang til medier) der forsøger at sætte dagsordenen for hvilke (ofte meningsforladte) emner, der ønskes debatteret offentligt.
Denne kommentar er anbefalet af:
Man kommer igen, i disse neoliberalistiske og postdemokratiske tider, til at tænke på Victor Klemperer og hans afdækning af Det Tredie Riges sprog, LTI Lingua Tertii Imperii: -
“Ord kan virke som bitte små doser arsenik: De sluges ubemærket, de synes ikke at have nogen virkning, men efter nogen tid viser giftens virkning sig alligevel”.
Så fortsæt med at tage noter, registrer signalerne og deltag i sprogkampen, som vi befinder os midt i …
Denne kommentar er anbefalet af:
Glem ikke overklassen repræsentant Asgar Aamund der plæderer for, at arbejdsløse skal fratages stemmeretten.
Idiotien har ingen grænser
Denne kommentar er anbefalet af:
Fra Venstres landsmøde:
“Løftebrudsjokes flød i en lind strøm, og lørdag aften blev der sunget sange om, hvor kikset, utroværdig, magtliderlig og håbløs den røde regering er.”
http://www.information.dk/285605
Budskab: Hvis du ikke er med os, er du mere end almindelig dum og naiv..?!
Sprogets magt - jo mere det bliver sagt, jo sandere bliver det?
Denne kommentar er anbefalet af:
@JAn, har Aamund virkelig sagt det?
Denne kommentar er anbefalet af:
Ole Thyssen er i P1 netop nu.
Alt med måde. Fra en artikkel om kontanthjælp på DR:
.”Men ikke alle de aktiverede er så positive. Niels Petersen er havemand og arbejder i en planteskole i sommerhalvåret. I vinterhalvåret er han på kontanthjælp og ville egentlig hellere pusle med det derhjemme, men nu er han sat til at feje blade sammen og istandsætte petanquebanen ved hallen i Jyderup.”
NP mener så, at kommunen sparer en ansat. Det kan siges, men man kan vel også med rette spørge om, det er rimeligt at kommunen, læs vi, både skal betale NP kontanthjælp og løn en anden for at udføre det arbejde, som han faktisk godt kan klare. At du som kontanthjælpsmodtager bliver en aktiv del af samfundet, er vel positivt, så længe din kontanthjælp eller løn står i rimelig forhold til arbejdet.
Ellers er jeg helt enig med Inger Riis Laursen.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Inger Lige i øjet!
Dette afskyelige ord ‘taber’ har sneget sig ind i debatten og fået præg af noget indiskutabelt.
Man hæfter det på alle dem der ikke lever op til ens egnes præmisser for ‘succes’ som oftes drejer sig om penge, magt og karriere.
Som om mennesker kan forstås så endimentionalt og som enten tabere eller vindere.
Har man først fået påklistret prædikatet ‘taber’ på sig skal man nok også hurtigt komme til at føle sig som én og få det endnu sværere ved at få gjort noget ved problemerne
Denne kommentar er anbefalet af:
Peter Kanp, nej, de skal selvfølgelig ansætte planteskolemanden til den løn, han har krav på. Så ville han nok ikke have noget imod at tjene det mere. Bortset fra det, så er der vel ikke mere end et halvt års arbejde til folk, hvis man skar fedtet væk, så helt urimelig er mandens indstilling ikke. Hvad jeg kan være imod er, at han ikke er i a-kasse og får understøttelse; men det er selvfølgelig, fordi man urimeligt har strammet optjeningskravene.
Denne kommentar er anbefalet af:
Uh ja, hvor frygteligt er det at man faktisk skal bidrage til samfundet hvis man er i stand til det, hvorfor skal vi ikke allesammen sidde på vores flade og modtage borgerløn?
I snakker om et egoistisk samfund, men fakta er at det er dem der ikke bidrager men som er istand til det, der er egoisterne, deriblandt en havemand med et halvårs job…
Økonomisk omfordeling og offentlige initiativer spiller naturligvis en vigtig rolle i at skabe et bæredygtigt samfund med plads til alle. Men kulturkampen og kampen om sproget, der definerer os, er, som Ingrid Markussen antyder, måske endnu mere grundlæggende og afgørende for rummeligheden i samfundet. Hvem definerer os idag, hvordan vender vi det sprog, der definerer os fra et økonomisk perspektiv og hvem skal føre an?
Denne kommentar er anbefalet af:
Det, som er problemet, er, at det efterhånden er blevet et svaghedstegn at behøve hjælp.
Man glemmer f.eks. også, at det var helt almindeilgt, at folk gik på understøttelse i byggefagene, når vinteren satte ind og udendørs arbejde blev forhindret af vejret - derfor de lempelige optjeningsvilkår, der nu truer med at blokere for faglærte arbejderes forbliven i deres fag.
Men princippet i den danske udgave af den nordiske model er, at folk indbetaler en stor del af deres løn i skat, mod at få dem tibage, når de har brug for hjælp. Selve styrken i denne model har gjort det muligt at sætte barren på arbejdsmarkedet stadigt højere, samtidig med at det er blevet mindre og mindre nødvendigt at benytte manuel arbejdskraft.. Denne udvikling fungerer som en bremse i samfundet, fordi vi har privatøkonomisk system; men det ville være et gode, hvis gevinsten gik til fællesskabet og finansierede samfundet - samtidig med at det ville give fællesskabet incitament til at fordele arbejdet efter kriterier, hvor de opgaver, der kunne varetages af folk med handicaps eller uden den store intelligens, ville blive det, i stedet for enten ikke at blive udført, eller bive udført i forbifarten af den højtlønnede og overarbejdede funktionær.
Denne kommentar er anbefalet af:
Den eneste grund til at middelklassen accepterer “økonomisk omfordeling” er, at de fleste af de penge der omfordeles går til middelklassen.
Denne kommentar er anbefalet af:
Nogen siger, at intellektuelle alt for ofte er vejrhaner. Til det må siges, at vejrhaner er nyttige. De viser, hvad vej vinden blæser. Nogen vejrhaner er imidlertid lidt træge i det og har en tendens til at sætte sig fast. Jeg tror, at Thyssen netop er sådan en hane.
Denne kommentar er anbefalet af:
—Hvem definerer os ud fra et økonomisk perspektiv i dag?
Liberale meningsdannere og spinmastere (ikke -doktorer - de heler intet, men mestrer manipulation), som i 10 år har oversvømmet mediebilledet.
—Hvordan vende sproget:
Vende styrke/svaghed begrebet på hovedet:
At ‘den stærke’ tager tyren ved hornene, anerkender sin ‘svaghed,’ beder om hjælp fra fællesskabet om nødvendigt og er derved et aktivt, løsningsorienteret individ og ikke en ‘taber.’
Bred og ægte accept af, at der vil være en gruppe, som ikke kan, og en gruppe, som kan lidt. Der skal oparbejdes en tillid til, at afgørelser om uarbejdsdygtighed er professionelle og kvalificerede.
—Hvem skal føre an i en sproglig kulturkamp?
Alle, som tør!
Vi er blevet paralyseret af en umærkelig, konstant strøm af liberale rædselsbilleder af Stalin-kommunisme og ufrihed, hvis ord som solidaritet og lighed bliver nævnt.
Vi skal skrive, tale, synge og råbe fra hustagene med nyt sprog - også selvom vi risikerer liberal tilsvining.
Det er ikke nok at komme til orde her i bladet. Jo flere, der bidrager til at nuancere debatten i alle de andre medier, jo større udbredelse vil et nyt sprog få.
DR og Politiken synes at mangle mod til at ændre noget - de nøjes med at afstå fra at bruge liberal skræmmeretorik. Men det er nødvendigt at bekende klar kulør - sprogligt altså. Også selvom det kan koste kunder!
Så måske medierne bør overveje, om de lader sig definere af økonomi.
Denne kommentar er anbefalet af:
Den ideologiske markedsgørelse af stort set alt, fra universiteter over flobcentre til krigsførelse, i samfundet, især i de seneste henved 10 år, har også ændret sproget hos nogen og måden, hvorpå de betragter andre medborgere og deres egen sikrede virkelighed på.
Man kan bare se på, hvad f.eks. hele dette tvangsaktiveringscirkus af såkaldte arbejdsløse har afstedkommet af nye ord og begreber i sproget samt måden at anskue og udgrænse lovlydige samfundsborgere på, det hedder vistnok administrativ genereret stigmatisering.
Det mest tankevækkende ved hele denne misère er, at den slags kan foregå tilsyneladende helt legitimt inden for rammerne af vores demokrati, og hvad der bliver mere og mere åbenlyst er, at demokratiet ikke er nogen som helst garant mod forfølgelse, diskrimination, hetz og tortur mod udsete og udsatte samfundsgrupper, det er slet og ret flertallets love, så brutalt og banalt grundlaget end er, der råder.
Der er ingen direkte mekanismer i demokratiet, der kan beskytte mindretallene mod et moralsk forkrøblet fåmandsvælde med dets flatulente og åndløse form for regimente, nøjagtigt ligesom den gang dérnede – you know - i 1930-erne, da man stak uoplyste småfolk en bøsse i hånden for at føre krig, hvilket man åbenbart stadig, indtil videre, ser ud til at kunne slippe godt fra herhjemme, og som en naturlig analogi her og nu også forsyner dem med en totalitær lovgivning vendt imod egen befolkning, hvis følger er næsten ligeså fatale for den enkelte - uden retssikkerhed eller pardonmulighed – kapitalismen (læs: Markedet) skriger som bekendt konstant på kanonføde, helst profitegnet og med underdanig arbejdsgivertække, der har overgivet sig til neo-totalitære strukturer.
Vokabulatoriet og tankegangen følger naturligvis med i visse højtråbende kredse …
Denne kommentar er anbefalet af:
@ Vibeke,
Du skriver: “Der skal oparbejdes en tillid til, at afgørelser om uarbejdsdygtighed er professionelle og kvalificerede”
Jamen så tag lige og læs her:
http://www.weekendavisen.dk/smarticle/view/3
Peter H. kl. 10:22 :
”… folk indbetaler en stor del af deres løn i skat, mod at få dem tilbage, når de har brug for hjælp.”
Niklas M. kl. 10:32:
”Den eneste grund til at middelklassen accepterer “økonomisk omfordeling” er, at de fleste af de penge der omfordeles går til middelklassen.”
Samme fænomen udlagt som ”gensidig solidaritet” versus ”sur besserwisser misantropi ”? :-)
Denne kommentar er anbefalet af:
Tak for henvisningen, Niklas Monrad. Det, jeg stadigvæk synes er næsten det mest forargelige, og som en arbejdsgiver også burde finde forkasteligt, er, at folk, der er sygemeldt fra deres arbejdsplads, sendes andre steder hen for at være aktive i minimum ti timer om ugen. - Dertil kommer, at det nok er det største angreb på velfærdssamfundet, fordi alle på et eller andet tidpsunkt er syge og udsættes for dette eksperiment; for hele baggrunden for sygedagpengene er jo en aflastning af den private arbejdsgiver, som slipper for at sørge for sine ansatte under sygdom, fordi samfundet tager det på sig.
Dér, hvor det hele går galt med moralen i vores vefærd, er, at baggrunden for finansieringen: at den enkelte eller nogen i den enkeltes husstand, eller den enkelte på et tidspunkt, har betalt skat til fordel for nogen, der på dét tidspunkt havde brug for hjælp - mod selv at kunne regne med den samme hjælp i påkommende tilfælde.
Denne kommentar er anbefalet af:
Mark, det interessante er, at Niklas opererer med en klassebevidsthed. :-)
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg kender udmærket Ole Thyssens kæphest omkring det klientgjorte menneske, og jeg er langt hen ad vejen enig med ham.
Oly Thyssen er faktisk en klog og morsom mand, og en af de få artikulerede stemmer herhjemme, som leverer en kulturfilosofisk kritik af velfærdsstaten, og ikke blot den sædvanlige indignerede liberale bredside mod ‘de fattige’, som samfundssnyltere.
Ole Thyssens ærinde er ikke at demontere velfærdsstaten, men derimod at påpege, at den er udartet og kammet over i noget, som slet ikke lå i dens oprindelige intention.
Den moderne velfærdsstat har kultiveret en ny samfundsklasse - de passivt forsørgede. Og her tænkes ikke på de håndværkere eller andre lønmodtagere, der er på korterevarig sæsonbetonet bistand - men på den meget store gruppe af mennesker, som er skubbet helt udenfor arbejdsmarkedet, takket være et sindrigt symbiotisk system af politikere, socialarbejdere, sundhedsvæsnet og ikke mindst ‘klienterne’ selv.
Det er denne gruppe af ‘professionelle’ passivt forsørgede og hele deres supportapparat, Ole Thyssen kritiserer.
Og kritikken er i virkeligheden både nuanceret og berettiget. Ole Thyssen er filosof, ikke økonom eller politiker. Hans interesse ligger i de åndelige perspektiver ved den udartede velfærdsstat.
Kombinationen af livslang passiv forsørgelse, diagnostiseret uarbejdsdygtighed, fortrængning fra arbejdsmarkedet, mangel på meningsfulde modkrav og forventninger til klienten, etc. - alt dette er med til at promovere et proletariat, hvis eneste logiske tilbageværende kompetance bliver at sikre og maksimere sin fortsatte forsørgelse, med bistand fra en hær af offentlige hjælpere.
Det her handler ikke om omvendt social indignation - ja dårligt nok om politik. Det handler om ånd, om en samfundsmodel, der promoverer åndeligt armod i sit forsøg på at eliminere et fysisk ditto.
I virkeligheden er velfærdsstaten ekstremt åndløs, den tænker værdi og rigdom alene i materielle parametre, uden skelen til de langsigtede menneskelige sideeffekter ved passiv forsørgelse.
Fordringsløs, unødvendig og tidsubegrænset passiv forsørgelse er ikke nogen tjeneste, hverken for individ eller samfund i længden.
Det er en langsomtvirkende gift for ånden, som leder til social marginalisering og modarbejder de grundlæggende eksistentielle behov for at tage vare på sig selv, og yde til fællesskabet.
Det er faktisk en særdeles interessant kulturproblematik, der gemmer sig under overfladen af de platte politiserende argumenter.
Her er, meget apropos, en smuk film om, hvordan en stålsat vilje, givet en ugunstlig skæbne og beskedne forudsætninger, lærer mennesker at være selvhjulpne, glade og værdige.
Tankevækkende film for det velfærdspolstrede, kronisk utilfredse og klynkende menneske.
Moralen i denne film er, at livskvalitet handler om din bevidsthed og forvaltning af muligheder - mere end de privilegier, der er dig givet.
http://politiken.dk/poltv/nyheder/udland/verdensbi… /O
Denne kommentar er anbefalet af:
Her på blokken snakker nogen om en havemand med et halvårs job som var det en trussel imod samfundet! Jeg troede at den virkelige trussel var bankerne, børshajerne i ledtog med end arbejdsfrie klasse - aktionærerne.
Som min gamle ven Onkel Bob altid siger:
“Steal a little and they throw you in jail
Steal a lot and they make you king”
Angående sprogdebatten og den gyselige nihilisme den afslører – så er det nok ikke andet, end overbygningen på en i forvejen eksisterende økonomisk ulighed m.a.o. kapitalismens menneskesyn. I det kapitalistiske samfund er mennesket en ting og en vare og relationerne mellem menneskene er tingsliggjort! Afskaf kapitalismen og værdidebatten bliver helt af sig selv en anden – alt andet er lappeløsninger. Så længe problematikken ikke udløser politiske tiltag, men holdes indenfor en sproglig meningsudveksling har magten intet at frygte.
Jeg er basalt enig i Peter Hansen indlæg undtagen det han siger om folk ”uden den store intelligens”- jamen Peter de sidder jo i folketinget!!
@Niels Engelsted- ” You don’t need a weather man
To know which way the wind blows.”
Denne kommentar er anbefalet af:
Olivier, jeg er - ikke overraskende - helt uenig med dig. For det første, er der ikke tale om, at folk pludselig i rå mængder udvikler sig til passivt forsørgede, der er tale om, at de passivt forsørgede søges myndiggjorte, så de ikke underlægges en ubønhørlig samfundshåndtering, som tidligere. Det ses imidlertid hurtigt, at de klasse-konstituerende træk fra den selvforherligende middelklasse ophøjes til moralsk imperativ - selvom det står ganske klart, at den livsstil, middelklassen hylder, kun kan indfries i kraft af den opofring, som folk, der ikke nødvendigvis deler værdierne, mere eller mindre frivilligt lægger for dagen.
Én ting, man kan rose feudalismen for, er, at overklassen i det mindste ikke skjulte sine hedonistiske idealer - ligesom det tidlige demokrati, som man i aften på DR K kan se en dokumentar om; disse idealer giver menneskelivet dets fremmeste perspektiv, hvilket stadig kan iagttages i form af overleveret litteratur, arkitektur og kunst. I det antikke tilfælde er der tale om den såkaldte finkulturs udbredelse til en hel befolkning.
Denne kommentar er anbefalet af:
Den stakkels havemand er blevet et symbol og jeg må beklage, at jeg indførte ham. Han har nogle meninger om borgerløn, og dem har han lov at have, lige som andre har lov at argumentere imod, men sprogbrug som snylter og nasser andre fornærmende ord, er meget uheldige og siger nok mere om dem der bruger dem end om havemanden.
Jeg vil udtrykke mig på en anden måde. Jeg har ikke grund til at tro, at fattige mennesker udviser mere samfundssind, at de er mere troværdige eller mindre hykleriske end rige mennesker.
Denne kommentar er anbefalet af:
@ Peter,
Jeg har altid haft klassebevidsthed - men jeg har også en bevidsthed om at mennesker fra alle klasser udviser samme personlighedstræk, som de klasser de adskiller sig fra.
Denne kommentar er anbefalet af:
Problemet er jo, at vi alle er blevet til ressourcer, som det gælder om at få så meget ud af som muligt.
Det være sig fra Staten eller fra den arbejdsgiver vi har.
Folk har så forskellige kapaciteter, nogen kan arbejde rigtig meget og andre noget mindre. Det system vi har i Danmark er rigidt og ikke specielt fleksibelt.
Måske ligger en stor del af hemmeligheden der, nemlig at lade folk yde efter evne.
// Jesper
Denne kommentar er anbefalet af:
En del af problemet er vel også at velfærdssystemet er menneskeskabt, og så sådan uundgåelig mangelfuldt og fejlbehæftet.
En nyopfindelse kunne måske være at indføre en første nødhjælp, hvor du påtager dig arbejde på et kontanthjælps lønniveau, men bevarer retten til at have formue og din ægtefælle har ret til arbejde. Samfundet mister ikke noget, og mange mennesker vil komme igennem krisen med skinnet på næsen.
Ole Thyssen er lakaj. Han holder hesten for magten og det får han skulderklap for. Bl.a. en livsvarig ydelse af Kunstfonden.
Nu holder fremmedhadets kort ikke længere og man smider det næste ud: HADET TIL DE FATTIGE.
Sådan har det altid været og der har altid været akademikere, som har slikket magten i røven. Nøjagtig som professoren O. Thyssen og Cepos og andre, som for deres uniformer shinet op af staten og hemmelige fonde.
Han er desværre et symptom og vi har kun Enhedslisten til at stille krav om den fattigdomsundersøgelse.
Indtil videre skal der trampes og fornedres på dem som ikke kan slå fra sig. De åndelige sorte støvlers værdier er pudset og nu marcherer de igen.
Det, det drejer sig om er, at hive de sidste slanter op af lommen på dem som næsten ingen har. det er professorens mission.
Denne kommentar er anbefalet af:
Du har muligvis ret Jens, men du kommer til at stå med nogle få på sidelinjen, mens lidelserne hos de fattigste stiger. Vi har mulighed for at hjælpe, men er vi frelste og vil kun vort eget, dør mennesket i ideologiernes kampe.
Det var ganske udmærket at indføre havemanden. Hans problem er jo ikke, at han ikke vil arbejde, men at han bliver sat til at arbejde for omkring det halve af en normal mindsteløn.
I stedet for at kalde fejearbejdet for dets rette navn: arbejde, som skal betales med en anstændig løn og give mulighed for optjening af A-kasse og andre rettigheder, som vi betragter som ‘normale’ i Danmark, omdøbes det til ‘aktivering’, og vupti er alle rettigheder væk!
Selvfølgelig vil manden hellere ordne ‘det dethjemme’ end knokle for pebernødder, ellers ville han da være idiot.
Denne kommentar er anbefalet af:
@ Mark,
Sur er jeg ihverttilfælde ikke .. :o)
Halvfjerdserne var, med sin frelste og farlige flirt med socialisme og anden utopi, på mange måder kedelige, men under overfladen var der en fest, hvor bl.a. Røde Mor sang: “Din rygmarv visner hvis du ikke dansker med din bedstemor”, ligesom jyderne, repræsenteret af Peter AG også havde et bud hvordan alderdommen skulle takles i sangen “Når jeg bliver gammel (vil jeg sidde på en bænk og se ud over havet - eller noget i den stil).
Siden dengang er der sket et paradigmeskift hvorefter alderdommen udelukkende beskrives som et problem: ældrebyrden, hvis den ikke allerede er afgået ved seniliteten som i Sys Bjerres: Mormor du som bor i Herlev. Ingen fest her.
Sig ædrebyrde til din mormor; men vær klar over at ordet skaber hvad det nævner og betragt din ledige fætter som en taber, hvis det er det du gerne vil se. Eller byd dem op til dans..
Denne kommentar er anbefalet af:
@Søren Kristensen.
Jeg ved sku ikke rigtig om jeg har kondien til at tage en svingom med 77 årige Svigermor. Det er hun sku i for god form til.
Problemet er jo at man ikke i offentlig regi har sparet op til pensionerne. Og at det tiltag der har været til det fra SR’s side under Nyrup blev ødelagt af Hjorten.
Så min generation, børnene af 68 er pressede.
Vi skal betale for baby boomernes pension, vi skal betale for vores egne børns uddannelse pasning etc, vi har måtte betale rigtig mange penge for vores huse til 68 generationen, og nu her i krisen bliver det også os der skal bære hovedparten af byrden.
Alt imens kan vi se at vores mulighed for at få folkepension forsvinder, sikkerhedsnettet under os bliver mere og mere grovmasket, vi arbejder mere og mere…. presset stiger og stiger…
Måske er det derfor at tonen er blevet skarp.
// Jesper
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg kunne i virkeligheden godt tænke mig at relatere problematikken til en helt anden, og tilsyneladende urelateret, nemlig den aktuelle ‘Occupy’-bølge.
Jeg ser ikke denne trend udelukkende som en græsrodsreaktion på det globaliserede kapitalistiske system - men endnu bredere, en reaktion mod centralisering og globalisering.
Mange mennesker i den vestlige verden er ved at nå kvalmegrænsen for centralisering, bureaukrati, fremmedgørelse, konsumisme, kynisme, grådighed ,overstimulering, pompøs og fladpandet underholdning - og alle de andre af vor tids dårligdomme.
Der er en voksende længsel overalt efter det naturlige, enkle, meningsfulde og overskuelige liv i nære fællesskaber - og ikke mindst med magt og ansvar for sit eget liv.
Jeg forudser, at hele vores strengt bureaukratiske og centralicerede velfærdssystem vil gå samme vej som kapitalismen; de er trods alt historisk og skæbnemæssigt forbundet. De er begge lige degenererede og fremmedgørende.
En ønskelig og sandsynlig erstatning for dette, vil være små lokale fællesskaber/økonomier, som giver meget bedre plads til skæve og svage eksistenser og mulighed for at yde ‘efter evne’, og nyde ægte velfærd, som i sidste ende kommer af nærvær, pligter og ansvar, og ikke passiverende pengeoverførsler.
Altså, i virkeligheden en slags tilbagevenden til sociale strukturer fra før industrialiseringen og urbaniseringen - dog tilpasset vor tid.
Det er de virkelig utopiske perspektiver, man kan håbe på, i det igangværende systemsammenbrud.
Velfærd i sin nuværende definition er simpelthen perverteret. Hele begrebet skal redefineres, og det kræver en mental revolution. /O
Denne kommentar er anbefalet af:
@Jesper—hvor er det synd!
Denne kommentar er anbefalet af:
I gennemtænker ikke sagen med havemanden ordentligt. Hvis han har sæsonarbejde, bør han arbejde så mange timer om sommeren, eller få en så høj løn, at han kan holde fri om vinteren. Det kan ikke være os andre der skal forsørge ham, når han holder fri. Det er derfor en fagforeningssag, og det kan godt være at havemændenes fagforening ikke er stærk, men bygningsarbejdernes er, og de burde derfor få arbejdsgiverne og ikke staten (os) til at betale. men det har jo været nemmere at malke statskassen, hvor der fx sad deres brunnæsede ven Svend Auken som arbejdsminister og gav fagbevægelsen ret i alt. Det har heller ikke været godt for fagbevægelsen, som kom alt for let til tingene, se bare den sidste historie med efterlønnen, hvor LO ikke forstod at Danske Folkeparti var nøglen til at bevare efterlønnen, ikke de røde. Så nu er der nogen der kommer i klemme, fordi (igen Auken) den uretfærdige efterløn langt om længe bliver nærmest afskaffet, men med urimeligt kort varsel.
@Oliver
“Altså, i virkeligheden en slags tilbagevenden til sociale strukturer fra før industrialiseringen og urbaniseringen - dog tilpasset vor tid.
Det er de virkelig utopiske perspektiver, man kan håbe på, i det igangværende systemsammenbrud.”
Det er da godt, at folk allerede nu er ved mentalt at tilpasse sig den nye middelalder under finansfeudalismen, hvor folk igen lever i små landsbyfællesskaber i slottets skygge. Jvnf. også Labours blå ideolog Maurice Glassmans visioner.
Denne kommentar er anbefalet af:
Lidt opklaring mht. “arbejdsløse og stemmeret”.
M. Jarlner skrev i POL om Aamunds udtalelser 17.8.2011:
http://blog.politiken.dk/jarlner/2011/08/17/aamund…
18.8.2011 skrev en kronikør/ lektor på SDU: http://www.b.dk/kronikker/velstandens-forudsaetninger
“Måske man skulle indføre et forsørgelseskriterium, altså at man har et arbejde eller lignende og kan forsørge sig selv inden man får det privilegium at stemme og i princippet bestemme over andre mennesker og deres ressourcer og ejendom.”
Metz skrev om det i “Gode danske mænd” 9.9.2011:
http://www.information.dk/278645
Denne kommentar er anbefalet af:
Du har ret Jesper: Men igen, det positive er jo at rigtig mange ældre af i dag faktisk selv sparer op til festen og så er det selvfølgelig også dem der bestemmer musikken. Og dér må jeg give dig ret - det kan være rimeligt svært at følge med når de rejser, cykler, spiller golf, gør rent og flytter om - og når de er færdige hos sig selv begynder de squ hos os andre!
Alt den aktivitet kan selvfølgelig godt være lidt af en byrde, men det er stadigvæk ikke nogen fair betegnelse i min bog: ældrebyrden. Ligesom det heller ikke er hverken fair eller konstruktivt at kalde ledige for tabere eller tage deres stemmeret, bare fordi de i en peride ikke gider have et normalt arbejde.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jasper Bertrand, det er ret iditotisk, at du på den måde retter bager for smed. Politik i Danmark har i århundreder haft som mål at friholde arbejdsgiverne for alt ansvar for deres medarbejdere og lade fællesskabet, procentuelt den brede befolkning af lønmodtagere, betale for sig selv. Alligevel piver arbejdsgiverne og overser rask væk de enorme fordele, de har fået af fællesskabet.
Denne kommentar er anbefalet af:
Profitten bliver privatiseret - omkostninger og spekulationstab bliver socialiseret …
Denne kommentar er anbefalet af:
@Niels
“Det er da godt, at folk allerede nu er ved mentalt at tilpasse sig den nye middelalder under finansfeudalismen, hvor folk igen lever i små landsbyfællesskaber i slottets skygge. ”
Der bliver sgu ingen slotte tilbage efter det Ragnerok.
Finansfyrsterne lever af dig og mig - glem ikke det. /O
@Søren Kristensen.
Der er jo ikke så meget galt i at den yngre generation, tager sig af den ældre, sådan har det jo altid været. I vores samfund er det desværre bare gået hen og blevet en offentlig opgave, således at der er blevet lidt en distance mellem generationerne.
Og man skal da tage sig af de ældre, og det behøver ikke at være en belastning. Jeg havde f.eks. svigermor med 3 dage i min vinterferie.
I weekenden havde vi så mine forældre på besøg for at se til lillemanden, dog med bekymrede miner over at både min kone og jeg var trætte. Men det var da rart at Farmor frivilligt tog bleen, og spillede bold med mini-pele, og roste ham når han driblede med bolden og sparkede den mellem benene på hende.
Så kunne jeg også få snakket lidt politik med min far.
Hele ældre byrden, arbejdsløsheds byrden etc etc.. er sku ikke andet end manipulation af os borgere.
I dag er det jo os mod dem, helst skåret i så mange dimensioner som muligt. 2 G’erne, 3 G’erne, de røde, de blå, Svenskerne, de gamle, nasserne, de rige svin, og og og..
Der er alt for lidt vi, os, vores gæster etc etc. Tonen er blevet skinger. Alt sammen pga. spin for at sætte os op mod hinanden, så vi ikke står sammen og får gjort noget ved de rigtige problemer.
Men lige meget, hvor meget folk spinner og laver os mod dem. Så er det en hård tid for min generation… Og det bliver måske endnu hårdere for den næste…. Derfor har lillemanden både en børneopsparing der bliver betalt max ind på og en opsparings konto, han først kan bruge når han bliver 21.
// Jesper
Denne kommentar er anbefalet af:
@Jesper
“Der er jo ikke så meget galt i at den yngre generation, tager sig af den ældre, sådan har det jo altid været. I vores samfund er det desværre bare gået hen og blevet en offentlig opgave, således at der er blevet lidt en distance mellem generationerne. ”
Helt korrekt.
Og det er bl.a. en af mine anker mod velfærdsstaten. Den sprænger i virkeligheden alle de naturlige og logiske ansvarsrelationer i stumper og stykker med sin professionaliserede og institutionaliserede velfærdslogik - med følgende fremmedgørelse og isolation.
Der er kun en løsning på det problem, og det er den samme løsning, der gælder finanskrisen: Tilbage til lokalsamfundene og storfamilierne og det personlige initiativ og ansvar.
En ægte minimalstat, der lærer kunsten at begrænse sin indflydelse.
Men det er meget muligt, at der skal et dramatisk sammenbrud af de eksisterende systemer til, for at det kan ske. /O
Fanden har vundet. Skal vi ikke bare sige at Fanden har vundet en omgang? Om ikke andet så for moralens skyld.
Denne kommentar er anbefalet af:
Lars Højholt spørger: “Hvem definerer os idag, hvordan vender vi det sprog, der definerer os fra et økonomisk perspektiv og hvem skal føre an?”
De korte svar er naturligvis - det skal vi selv, hver enkelt af os - hvor svært kan det være?
Oplysningstiden og frisætning af “hin enkelte” - at turde bruge sin forstand ( I. Kant ) - pågår trods alt endnu, selv om mangt og meget ser ud til at bryde sammen om ørerne på os.
Denne kommentar er anbefalet af:
Har lige læst kronikken af Ole Thyssen. Ubehageligt. Den eneste måde, hvorpå jeg eventuelt kunne finde respekt for hans holdning, er, hvis han selv havde oplevet at have ‘røven i vandskorpen’ og dernæst på egen hånd, vel at mærke, havde kæmpet sig ud af vanskelighederne. Er dette mon tilfældet?
Denne kommentar er anbefalet af:
Har også lige læst kronikken, som ikke præsenterede nævneværdigt nyt. Jeg kender Ole Thyssens tanker i denne retning.
Men jeg synes til gengæld, at det er en fremragende kronik. Den er ualmindelig skarp og præcis, og som altid hos Ole Thyssen, med et anstrøg af humor.
Men den er først og fremmest modig og ærlig. Den stikker hånden direkte ind i et tabuiseret hvepsebo.
En kritik af de svage og deres beskyttere er næsten en tabersag i sit udgangspunkt, hvilket også denne tråd klart viser.
Ole Thyssen er ikke blot oppe mod velfærdssyndikatet; han er oppe mod en hel kultur, et værdisæt, en politisk tradition og en nedarvet mentalitet. Hele hans egen generation er flasket op med velfærd og har aldrig kendt andet. Mange af dem sidder i lukrative offentlige stillinger, hvor de lever af ‘de svage’.
Så ja - det er sofistikeret systemkorruption i en meget bred forstand, som udartning og forvanskning af velfærdsbegrebet - og endog på et meget højt plan.
Jeg er særligt glad for, at han får rundet af med perspektivet om værdighed - for det er det, det hele handler om. /O
Denne kommentar er anbefalet af: