En gang imellem kan man som dagbladsjournalist blive noget så morderisk i sind mod en ellers kær kollega, når hun eller han udkommer dagen før med lige den formulering, man ellers selv i dybeste hemmelighed havde glædet sig til at fyre af.
Som nu Philip Egea Flores’ indledning til sin artikel i går »Enhedslisten holder regeringens løfter«:
»Der er sikkert rigtig mange vælgere, der fortsat er skuffede over SRSF-regeringens mange brudte valgløfter, men den ny finanslovs eneste tabere i politisk forstand er de mange borgerlige, der havde håbet på et hurtigt sammenbrud.«
Jeg kunne ikke have sagt det bedre — men nu er det altså Philip Egea Flores, der har sagt det, og jeg kan bare gentage det. Og i øvrigt anbefale hele hans aktuelle bo- opgørelse fra Christiansborg og omegn.
Øregas
Således ydmyget er det en fornøjelse at læse læsernes web-kommentarer til opgørelsen. F.eks. Dorte Sørensen, abonnent, som siger: »Hører lige ’Krause på tværs’ i P1, hvor Løkke Rasmussen er gæst. Jamen dog en mængde øregas, der kommer ud af højttaleren — f.eks. siger Løkke Rasmussen, at S og SF kun ønskede at få magten og ingen tanker havde om, hvad den skulle bruges til. Derfor har de overtaget OVK’s politik.« … Samme Dorte Sørensen, abonnent, siger (lidt efter): »Ved Løkke Rasmussen egentlig, hvad han taler om, for nu siger han, at finansloven går den helt forkerte vej — når han for lidt siden sagde, at regeringen havde overtaget OVK’s politik — hvordan kan de udsagn passe sammen?« Suppleret af Holger Madsen, abonnent, som siger: »Har også lige hørt ’Krause på tværs’ i P1, hvor Løkke Rasmussen var gæst. Her sagde Løkke Rasmussen, at finansloven går den helt forkerte vej. Som eksempel nævnte han bl.a., at nu kunne kontanthjælpsmodtagere få ferie — det var et helt forkert signal at give. Når man så tænker på, hvad Løkke Rasmussen har givet Mærsk i kontanthjælp, så er Venstres vej i hvert fald tydeliggjort.
Således lever Dorte Sørensen og Holger Madsen på det smukkeste op til et af de journalistiske grundprincipper, som dette blads grundlægger, Børge Outze, i sin tid docerede med henvisning til Storm P., der lader den store mand i tegningen sige til den lille mand: Sla’ dig? Jæ ve’ sgutte sla’ dig. Jæ’ ve’ kaste dig op i luften. Så ka’ du falde ned og sla’ dig selv.
Der er ikke grund til at trampe på den ny finanslovs mange politiske tabere. Deres sorg over, at ikke engang Enhedslistens hovedbestyrelse er mere rabiat og kompromisløs og socialistisk og revolutionær, end at den har tilladt folketingsgruppen at stemme for en skinbarlig ’OVK’-finanslov (der ganske vist går den helt forkerte vej med ret til også kontanthjælpsmodtagere om ikke evig og altid at stå til rådighed for arbejdsmarkedet), taler ganske rigtigt — for sig selv.
Forklaringen på den for finanslovstaberne så grufulde gåde gives sikkert mest enkelt af en anden web-læser, Morten Kjeldgaard, abonnent, som bare siger: »Tillykke til regeringen og EL for at komme frem til et fornemt finanslovsforlig i en situation, hvor landet er moralsk og økonomisk ruineret efter 10 års borgerligt misregimente. Det har krævet mod og dygtigt arbejde at bryde vanetænkningen på begge sider af bordet. Tak for det.«
Krydsklipninger
Men hvad Philip Egea Flores ikke kunne i går, kan gøres i dag, nemlig krydsklippe ham med aktionsforsker og professor i uddannelsesforskning på RUC Birger Steen Nielsens bidrag i går til kronikserien om de omsiggribende oprør eller i hvert fald rørelser over store dele af verden: »Jeg vil ikke have en ny iPhone, jeg vil have et nyt liv«. — Med reference til Robert Jungks bog Menneskeskælv fra 1983 om »noget, som man kan knytte håb til. Det er et ønske om at leve på en anden måde, om et menneskeligt liv«.
Og sandelig også krydsklippe med nok en kollega, Lars Højholt, som i web- debatten om kronikken bl.a. siger til Informations læsere:
»Birger Steen Nielsen kobler de verdensomspændende demonstrationer sammen ikke blot som en kamp mod ulighed og markedsfejl, men også som en fælles jagt på et ’andet liv’. Hvis I er enige i dette, hvordan formulerer I så et manifest for ’et nyt liv’? Hvad er de bærende værdier og principper i dette manifest? … Birger Steen Nielsens indlæg rejser en kritik og nogle spørgsmål, som går igen i tidligere indlæg og artikler om emnet, ligesom vi løbende debatterer omfanget og karakteren af occupy-bevægelsen på redaktionen. Derfor er min hensigt ganske simpelt at høre jeres fortolkning af begivenhederne og de konsekvenser, I tror de vil få på længere sigt — ikke mindst til inspiration i vores daglige arbejde med at dække området. Vi får heldigvis enormt mange kvalificerede kommentarer, ideer og erfaringer fra jer læsere, og dem vil vi gerne bringe lidt tættere på redaktionen.«
Værsgo’, finansloven er overstået, hva’ så? Kære læsere!
Kommentarer
I storslåede debattører, I vil have mål, definitioner, programmer, hensigter. Har I nogen sinde overvejet, at livet ikke er en akademisk udfordring? At livet for analfabeten som for den intellektuelle er fyldt med glæder og skuffelser, uforudsigelighed?
Hvad vil Occupy spørger I igen og igen, og det enkle og umiddelbare svar er så simpelt, at det tilsyneladende ikke virker troværdigt på de skarpe og analyserende hjerne, der er debattens mestre.
Den ene ting vi alle har til fælles, er, at vi er de 99%, der vil ikke længere tolerere den grådighed og korruption af den 1%.
Occupy vil det liv mennesket har levet de fleste af de 60.000 til 80.0000 år vi har været på jorden.
Et stille og fredelig liv, et sindsoprivende og sommetider voldeligt liv, hvor vi træffer beslutninger i fællesskab og deles om de resurser der er.
Et liv der blev brudt op for måske 5000 år måske 8000 år siden, hvor vi begyndte at producere mere end det umiddelbart nødvendige for det daglige behov.
Det har lige side givet nogle mulighed for at samle overskuddet, hobe det op og kald sig rige. Hurtigt er det glemt, at intet menneske alene kan producere 7000 kg korn pr ha alene, men kun opnå disse resultater som en del af et moderne samfund. Det samme gælder for alle andre produktionsformer, men dog bilder disse mennesker sig ind, at rigdommen alene skyldes dem. Occupy har ikke noget imod, at en del af rigdomme skyldes dygtighed hos nogle, men stor dele af rigdommen kan henføres til det samfund, du er en del af.
Når du er rig, kan du dele ud af din rigdom til andre. Gør du det klogt, kan du styre andre og få en magt, der i sidste ende kan styrke dig. Rigdommens mål bliver, at skaffe sig magt i samfundet for at øge rigdommen. Er der nogen der får associationer til kræftknuder?
Rigdom har gemmen historien vist, at dens mål er rigdom. Derfor er rigdom det dårligst tænkelige udgangspunkt for fællesskabets ledelse.
Der er ingen, der kan sige præcist hvad 7 mia. mennesker ønsker og vil så derfor igen:
Den ene ting vi alle har til fælles, er, at vi er de 99%, der vil ikke længere tolerere den grådighed og korruption af den 1%.
Denne kommentar er anbefalet af:
@kanp
‘Occupy vil det liv mennesket har levet de fleste af de 60.000 til 80.0000 år vi har været på jorden.’
Det lyder umiddelbart som I drømmer om et hårdt, fattigt og kort liv sådan som vi mennesker har levet det meste at den tid vi har eksisteret. Kan man virkelig få andre med på den ide?
Nej, men et liv hvor det er vore meninger der tæller og ikke vores rigdom. Fyldet er mit forsøg på at forklare. Occupy er grundlæggende en utilfredshed med tilstanden, hvor nogle få rige grådigt skaffer sig mere rigdom.
Nej, men et liv hvor det er vore meninger der tæller og ikke vores rigdom. Fyldet er mit forsøg på at forklare. Occupy er grundlæggende en utilfredshed med tilstanden, hvor nogle få rige grådigt skaffer sig mere rigdom.
Denne kommentar er anbefalet af:
Du storslåede debatør, Peter Kamp.
Skal inspirationen komme fra forhistorisk tid er Ocupy den mest konservative ide af alle.
Enhver bevægelse i en bedre retning må nødvendigvis tage afsæt i nuet.
Fælles kræfter må samles uafhængig af politisk ståsted iøvrigt.
Jeg har opdaget en koordinator, GNBO. Ved intet om den, om dens seriøsitet og kraft.
NOA er medlem.Concito er ikke.
Ingen politiske partier er med.
Realisme og samlet kraft er det centrale.
Tja. Jeg er ikke talsmand eller idemand, blot medløber.
Du kan godt debatere med mig, men hvis det er Occupybevægelsen det drejer sig om, er det formålsløst, for den er der og den fortsætter uanset vores meninger.
“Derfor er min hensigt ganske simpelt at høre jeres fortolkning af begivenhederne og de konsekvenser, I tror de vil få på længere sigt …”
Jeg er bange for, at jeg er holdt op med at tro på, at det vil få nogen som helst afgørende konsekvenser. Tag nu bare gårsdagens nyhed om, at flexrenten havde sat ny rekord, altså nedadtil. Det er vel ikke sådan, at det magtfulde ejerboligsegment i noget omfattende samfundssolidarisk storsind ville fravælge disse endnu mere favorable lån. Boligboblen, der ledte til finanskrisen, forsøges mere eller mindre opretholdt med stadig lavere renter, for ellers bliver finanskrisen endnu dybere. Jo tættere vi kommer på afgrunden, jo mere trykkes der på speederen til de mekanismer, der leder mod afgrunden. Og så kan overvejelser om iPhone eller ikke være bedøvende ligegyldige.
Denne kommentar er anbefalet af:
Præcisering: Jeg er bange for, at jeg er holdt op med at tro på, at det vil få nogen som helst afgørende positive konsekvenser.
Jeg tror ikke nogen frivilligt går af med deres iPhone, med mindre der kommer en smartere model og slet ikke demonstranterne i Wall Street, for hvordan skal de så sprede budskabet fx på Facebook?
“….. fortolkning af begivenhederne og de konsekvenser, I tror…….”
Jeg vil gerne holde mig til Danmark.
Occupy demonstrationer har medvirket til at ringe vil brede sig i vandet.
Brede sig til demokratiske funktioner.Desværre foreligger der en træg erkendelsesproces. Spørgsmålet er hvor store de åbenlyse virkninger af griskheden skal blive, før den politiske verden reagerer.
Derfor skal kræfterne samles og koncentrere sig om påvirkningen af partier og organisationer.
Derfor nævnte jeg GNBO.
Hvis sagen placeres på den traditionelle kampplads mellem Socialister og Kapitalister, tror jeg at der indbygges uhensigtsmæssige forhindringer og forsinkelser.
En antydning af strategi, som svar på Larsens spørgsmål.
Man kan vælge at se demonstrationerne på i Wall Strett som en magtdemonstration: Vi er 99% og i er kun 1% æv bæv. Man kan også vælge at se det som en falliterklæring, at “folket” med moderne kommunikationsmidler lige ved hånden, vælger at stå og frys i det fri som en flok hjemløse.
Det er derfor den lokale og stille finanslov, med det grundige forarbejde og de små skrid i den rigtige retning virker så meget mere saliggørende. Rom blev jo heller ikke bygget på én dag.
@ Ole Falstoft :
“..som I drømmer om et hårdt, fattigt og kort liv ”
I modsætning til det lette, rige og lange liv som Tatcheristerne tilbyder os nu ??
@Gjeertsen
Mangler du noget?
@Nicolai Hansen
Jeg ved ikke, om Gjeertsen ‘mangler noget’, men det gør jeg.
Eller rettere: jeg savner noget, nemlig det, man kan kalde samfundssind. Er du kristen, kaldes det næstekærlighed, er du ikke religiøs, kaldes det solidaritet, fællesskabsfølelse eller lignende.
Rigdom måles ikke kun i penge og materielle ‘goder’, hvoraf vi kun har brug for en brøkdel. Rigdom er også den frie adgang til ren luft og rent vand m.m.m. i samme retning.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg kan godt forstå, at du vil holde dig til Danmark Leo Nygård. Det ville jeg også gerne, men pengestrømmen farer verden rundt, så vi kan nok ikke lukke af. De problemer der er for andre mennesker i andre lande vedkommer os, om ikke andet så moralsk. For tiden ligger vi i læ, mens pengestormen raser i USA og Sydeuropa, men det skal ikke skifte meget, før det er vores økonomi, der bliver blæst omkuld.
Du kan som Søren Kristensen tro på, at vore regeringer klarer skærene, så der ikke kommer flere grimme rystelser.
Jeg tror ikke på det. Når politikerne siger ”vi må se hvad markedet siger til løsningen i Grækenland, i Italien”, så siger occupy vi vil bestemme, hvad dette marked siger. Markedet skal arbejde for os og ikke for den 1 %
Jeg er træt af, at alle ting kan lade sig gøre, men kun hvis de rige giver os lov.
De rige har erobret verdens magtpositioner, og vi kan kun bekæmpe dem ved at rejse os i fællesskab kloden rundt. Det gør en del i Occupybevægelsen og langt flere sympatiserer med den.
Derfor slutter jeg mig til Occupybevægelsen, for den ønsker et demokrati, hvor det er debatten der er afgørende i beslutningsprocessen og ikke rigdom.
Besættelserne er ikke en ny Thy-lejer. De er en demonstration, de er er udtryk for, at vi ønsker at erobre magten tilbage fra økonomerne til demokratiet.
Nu slynger jeg lige en bemærkning ud i luften, ikke, som Benny ville sige i The Julekalender (a propos den snarlige december):
Det er sikkert hamrende naivt, hvis ikke ligefrem uvidende og dumt, men forestil jer at have levet i et land, der ikke økonomisk/finansielt havde viklet sig ind i den globale ditto ved at finansiere det ene og det andet på udenlandsk kredit. Så kunne det vel ikke udelukkes, at man som nation (i langt højere grad end nu) kunne skide andre landes finanskriser et langt stykke. Så kunne man tale om friheden til selv at indrette landet, som man ville. Så skulle man ikke slå flik-flak hele tiden for ikke at gøre markederne mopsede. Men det er naturligvis alt, alt for sent at gøre noget ved nu.
Tilbedelse af penge er en social sygdom. og det er dens status der opponeres mod.
@John Fredsted:
Det er aldeles ikke uvidende og dumt, og for den sags skyld heller ikke naivt, at forestille sig noget.
Uden evnen til at forestille sig noget andet end det nuværende kom jo ingen ud af stedet.
Derimod ville det være naivt at tro, at vi kunne komme ud af hængedyndet uden, at (også) det kommer til at koste dyrt.
Men det tror du jo heller ikke.
The daily show bragte en reportage fra Occupy-teltlejren i Zuccotti park. I den nordlige del sad unge bøjede over deres bærbare og i den sydlige rungede trommerne vildt. De to forskellige grupper havde ikke så meget at sige hinanden, og så kan man tænke sig til resten.
Der er en historie, der hedder, Nissen flytter med . . .
@Kirsten Svejgaard: Tak.
Hørte i går i nyhederne, at man nu begynder at tale om, at der skal kunne udstedes Euro-obligationer (indenfor ganske få år). Så vil EU, i stil med USA, kunne fortsætte med at gældsætte sig, hvis altså der er nogle investorer, der vil investere i disse obligationer. Heldigvis stritter Angela Merkel imod disse bestræbelser - tak for det.
PS: Det må være en skam for alle disse finansielle aktører, at man endnu ikke har fundet liv andre steder i solsystemet. Tænk sig, hvis man havde fundet liv på Mars, liv, der opererede med penge, og liv, som gerne ville låne penge til deres naboplanet. Der ville blive fest på alle børserne. Så kunne man skride fra globalisering til interplanetarisering.
Denne kommentar er anbefalet af:
Peter K - At jeg vil holde mig til Danmark, skyldes at jeg og alle I andre bor her. Det er prisværdigt idealistisk at solidarisere sig med tilsvarende i USA.
Bare ikke særlig effektivt her. Demonstrationer er ok og inspirerer bredt omkring. Men skal der ske noget, skal samfundets demokratiske maskineri sætte på rette spor.
Vores nye, vidende og dygtige klimaminister Lidegaard er just nu i medierne pga de kommende konferrence. Han beskriver hvordan og hvorfor Danmark på det område kan gøre noget selv, både til egen fordel og til inspiration for omverdenen.
Jeg nævner dette fordi, klima og financer er to sider af samme kritiske sag. Hvor stor en del af klimaet er af Occupy bevægelsen i USA hved jeg ikke.
Modvækst og anti-griskhed er en fælles sag.
Leo Nygaards holdning til, at vi bør fokusere på Danmark har også en anden sandhed i sig. Hvis man ser på USA, Spanien, Storbritanien og Nordafrika står de overfor en meget konkret udfordring i form af meget udemokratiske (eller ikke eksisterende) valglove.
USA, Spanien og Storbritanien har ikke direkte valg til parlamentet som vi kender det i Danmark, hvilket bl.a. betyder at en præsident i USA kan blive valgt på trods af han har et flertal af de amerikanske borgere IMOD sig, de er bare fordelt på en måde, der gør de valgteknisk ikke har den korrekte indflydelse.
I Danmark har vi ikke dette problem, og vi har endvidere en udmærket tradition for flere partier. Det er også muligt at skabe nye partier og dermed direkte arbejde for at skabe opbakning om sit projekt, få statsmagten og reformere i det omfang man ønsker. Vi har også vidtrækkende frihedsgrader hvad angår foreninger, forsamlinger og så videre så vi har mulighed for, at formulere, konkretisere og realisere nye tiltag.
Kompleksiteten i et samfund er til gengæld så omfattende, at det er uhyre svært at blive konkret på en måde der ser udover enkeltsager og særlige holdninger til specifikke emner. Er velfærdsstaten et gode eller er den et udtryk for kollektiv ansvarsfraskrivelse? Er fængelsstraf rationelt, eller bør folk der forbryder sig mod andre borgere sættes i arbejde for at udligne den skade de har forvoldt? Er alt til diskussion eller er noget eksisterende godt nok?
Det er en kolossalt spændende debat, og den ender næppe lige med det samme.
John Fredsted - bliv endelig ved med at tænke ud af boksen - det er sådan vi kommer videre…
“Hvad vil Occupy spørger I igen og igen”
peter kanp,
nu mener jeg selv, at jeg følger rimelig godt med på disse debatsider, og jeg har endnu ikke set de gentagne spørgsmål, som du beskriver.
Så er dit første indlæg her ikke bare et forsøg på at manipulere en debat, inden den er kommet i gang?
(PS. Jeg mener hver ondt eller godt med det spørgsmål.)
I mit pessimistiske hjørne er jeg bange for, at Enhedslisten heller ikke ønsker nogle alvorlige forandringer, når det kommer til stykket. De sidder lunt og godt i deres samtalekøkkener med fladskærmen kørende inde bag ved, og kæmper lige så meget for deres egen materielle situation, som for at holde Helle Thorning ved magten. Og Occupy- folkene i Zuccotti Park - Niels-Simon siger noget rammende om dem ovenfor - er de i stand til at kaste den materielle mentalitet af sig? Vil de opgive “the american dream”, når de selv kommer til fadet?
Nå, men man kan også se mere optimistisk på det, så det vil jeg gøre.
Hej Erik. Hvis du ser artikler fra debattører og journalister verden rundt, er mangel på ideologi det, der er faldet flest for brystet, og har ført til mange gisninger om bevægelsens opløsning.
Problemet med at skulle forsvare Occupy er, at der egentlig ikke er noget at forsvare. Hvis du ser på alle de budskaber, der kommer, er det vel noget med: “Jeg er utilfreds. Hej, der er også nogle der er utilfredse, jeg går sammen med jer.”
Kan du så yderligere tilslutte dig ønsket om et demokrati, hvor det er os og ikke penge, der er bestemmende, ja så er du vel en del af Occupy.
Og en gang mere: dette er mit bud på en forklaring. Har du en anden kan den være interessant for os to at diskutere, men Occupybevægelsen fortsætter uanset hvad vi to bliver enige eller uenige om.
Du kan ikke fange den i en diskussion, du kan ikke bremse den med vold. Du kan kun give efter for hovedkravet og vælte verdens stærkeste pengetanke, eller vente og håbe på det driver over.
Jeg er ikke talsmand for Occupy, men sympatiserer med 99 mod 1 tanken.
HA!
“Occupy vil det liv […] der blev brudt op for måske 5000 år måske 8000 år siden, hvor vi begyndte at producere mere end det umiddelbart nødvendige for det daglige behov.”
Og så kadler de sig de 99%! Man er da nødt til at grine højlydt!
Vil vi gerne ændre verden til det bedre må vi påtage os et ansvar og 99 mod 1 tanken er desværre udtryk for ansvarsforflygtigelse. Ingen tvivl om at 1 er en realitet, men ikke at ville differentiere de 99 er at hoppe over hvor gærdet er lavest: man blander sig med verdens fattigste for at dække over egen grådighed og egoisme og det betyder i sidste ende, at de fattigste – traditionen tro – slet ikke er med i regnestykket!
Denne kommentar er anbefalet af:
Poul Nyrup vender tilbage.
Han har længe talt for regulering af finansmarkedet i EU. Nu vil han fortsætte indsatsen her i landet.
Bare èt eksempel mere på en ledende politisk kraft, der skal føre demonstrationernes budskab op på et virksomt plan.
Det mener, jeg selv om jeg ikke er socialdemokrat.
Denne kommentar er anbefalet af:
Så dele af nyhederne i går, først 18.30-DR1 og senere 19.00-TV2: Jeg slukkede fjernsynet under førstnævnte og skiftede kanal under sidstnævnte ved den tilsyneladende forstemmende vinkling de begge havde lagt vedrørende regeringens nye grønne udspil:
Det skulle ligesom fremgå, syntes jeg, at en grøn ekstraudgift på 1.700 kr. i 2020 for en gennemsnitsfamilie var uacceptabel, uhørt eller småskandaløs. Med rette skal det siges, at jeg jo i sagens natur, idet jeg stoppede midt i indslagene, ikke kan vide om der senere i disse begyndte at blæse mere opløftende vinde; jeg tvivler dog.
Mon ikke det meget godt, på den helt og aldeles dårlige måde, altså, illustrerer den udbredte mangel på vilje til reelt at ville afstå, til reelt at ville lade sig begrænse - til reelt at tage ansvar (som Maria herover også er inde på)?
Denne kommentar er anbefalet af:
* … på 1.700 kr. per år …
HA Nicklas Monrad. Du angriber mig og ikke occupybevægelsen.
Jeg siger meget vås og bliver ofte nedgjort, det kan blive en livsstil sådan lidt kældermenneskeagtig.
Jeg er også pensioneret overlærer, så min tåbelighed er næsten uden grænser og jeg modtager beskæmmet dit HA.
Til gengæld er jeg uden betydning i occupybevægelsen, så derfor returnerer jeg et
HA Nicklas! Du tror du angriber occupy ved at angribe mig. Hvor tåbeligt.
Godt nok er vi i Danmark, men vi skal helst ikke glemme resten af verden. Naturen har ingen grænser, mennesker er afhængige af hinanden og alt hænger uløseligt sammen. Jeg er helt med på, at problemerne kun kan løses i fællesskab og på tværs af de traditionelle politiske ideologier. Det burde i bund og grund ikke være svært, for både de såkaldte ’kapitalister’ og ’socialister’ er rørende enige om at alt skal dreje sig om penge. Tanken gennemsyrer alt simpelthen og vi sætter ikke længere spørgsmålstegn ved det. Noget der for mig er meget sigende: hvorfor i al verden skal man kunne trække fra i skat det man giver til hjælpeorganisationer? Hvorfor skal man kunne være med i en lodtrækning og vinde 30.000, hvis man gerne vil skrive under på, at et nyt parti skal kunne stille op til Folketinget? Hvorfor skal vi i det hele taget belønnes for at gøre noget, som vi selv synes er rigtigt at gøre? Fint nok med en god portion realisme og pragmatisme, men hvor går grænsen?
P.S. Jeg lagde også mærke til det, som John nævner. Det var nedtrykkende at høre på. Det var også nedtrykkende, at gå forbi kiosken den anden dag og læse overskriften: ’Udnyt rentefesten – få to tusinde mere om måned’. Igen bliver vi nødt til at spørge os selv: hvor går grænsen?
Denne kommentar er anbefalet af:
Vil man ondet til livs, må man gå til ondets rod. For mig at se handler det om, hvorledes biotopens overlevelsesressourcer bliver administreret. Som de økologiske økonomer påpeger, tillader det nuværende system en ureguleret og uhensigtsmæssig anvendelse af biotopens ressourcer. På den måde er den økonomiske magt blevet samlet på ganske få hænder (ref. “Finansverdenens forbundne kar”). Derfor er den første præmis, nemlig præmisen om lige ret til det, som tilhører alle, ikke tilstede. Tilhører biotopens ressourcer den, som kommer først ? Dette røveri ved højlys dag ødelægger naturligvis samfundets sociale og miljømæssige balance. Forsvarerne for denne verdensorden holder krampagtigt fast i deres privilegier. Enten forstår de ikke deres egen undergravende virksomhed (som på et tidspunkt også vil ramme dem selv, fordi deres system har en indbygget selvdestruerende kraft) eller også er de så kyniske, at deres overordnede plan går ud på at fastholde de 99,9 % i en gradueret undertrykkelse og udbytning som fundament for deres egne liv. En del af denne (selv)bedrageriske virksomhed går ud på at outsource ansvaret til “de udygtige”, “de mindre produktive og skæve eksistenser”,”de som foretrækker at nasse på de offentlige kasser i stedet for at bidrage til fællesskabet”. Vha denne sociale stigmatisering fastholdes den eksisterende (u)orden til forløbigt gode for de få og lidelse for de mange.
Det er et utroligt og grotesk billede, som i disse tider tegner sig. Det er svært at forstå, at det virkelig skulle forholde sig sådan i Danmark, men tegnene udefra den store verden er entydige – fronterne bliver trukket stadig tydeligere op. Har vi en chance for at modstå den udvikling ? Vi må i hvert fald prøve, og jeg mener, vi er nødt til vedholdende at påpege de rette misforhold.
Jeg er helt enig med Randi Christiansen. Faktisk mener jeg, at dette krav om en fyldigere profil handler om en form for kontrolbehov. Man vil gerne vide hvor den, man er i evt. dialog med, hører hjemme i det sociale/uddannelsesmæssige hierarki. Folk skal puttes i de ‘rigtige kasser’ - det er lissom mere trygt, ikk’?
Leo Nygaards eksempel er meget sigende. Kan det ikke være læserne ligemeget, om “Lars, fisker” i virkeligheden er “Aase, pædagog”? Det synes jeg.
Jeg har i øvrigt aldrig forstået, hvorfor læserbreve skal hænges ud med ikke bare navn, men også adresse - journalisternes egne værker er jo ikke ledsaget af adresser.
Selvfølgelig kan kravet om navn og adresse holde en vis mængde “spam” ude, men jeg tror faktisk også, det kan afholde en del ‘almindelige’, hæderlige mennesker fra at udtrykke deres meninger offentligt.
Denne kommentar er anbefalet af:
Til Kirsten Svejgaards spørgsmål
Foslag til læserbreve i Information skal ledsages af fulde navn og adresse, og, under forudsætning af, at det har relevans for indholdet i læserbrevet, stilling eller anden særlig interessebaggrund for emnet.
Adressen bliver dog ikke oplyst til andre end redaktionen, og læserbreve trykkes kun med navn og by.
Debattørerne bedes herefter respektere, at emnet for artiklen er Enhedslisten.
Debatvært
Espen Fyhrie
Undskyld, Fyhrie. Det var mig der gik udenfor emnet. Det skal ikke ske igen.
Til gengæld får du travlt, når alle skæve indlæg skal fjernes.
øget tilslutning til socialisme, styrkes jo også af at mennesker holder op med falsk bevidsthed såsom astrolog, altså ophører med at forsøge at forstå hvja, forstillinger om at det ikke er
dialektisk materialisme
communisme
naturhistorisk udviklingslære
og darwinisme, som gælder.