Opslag til denne artikel

Personer:Mitt Romney, Newt Gingrich
Organisationer:Det Republikanske Parti
Steder:USA

WASHINGTON DC — Det strammer til i det republikanske kapløb mod posten som partiets præsidentkandidat i 2012.

Om blot syv uger skydes det første vælgermøde i gang i den konservative stat Iowa. Syv dage senere, 10. januar, er det vælgerne i New Hampshires tur, når partiet holder primærvalg, og herefter følger South Carolina og Florida også i januar.

Vejen til nomineringen har indtil videre været ujævn.

Først lå feltets eneste kvindelige kandidat Michelle Bachmann, lunt i svinget. Så overtog Rick Perry føringen som den højrepopulistiske tea party bevægelses favorit, og senest var det pizzakongen Herman Cains tur til at iføre sig førertrøjen.

Men efter Perrys nedsmeltning over flere debatter kulminerende med et anfald af akut hukommelsessvigt, da han skulle nævne tre ministerier, han agtede at nedlægge som præsident, men kun kunne komme i tanke om de to; og efter anklager mod Cain for sexchikane samt hans klare uvidenhed om væsentlige udenrigspolitiske emner, står slaget først og fremmest mellem feltets to veteraner: den tidligere formand for repræsentanternes hus Newt Gingrich (68) over for Mitt Romney (64), tidligere guvernør i staten Massachusetts.

Ifølge den seneste Gallup-måling, offentliggjort i går, scorer den moderate Romney 20 procent over for Gingrichs 19 procent. Indskrænker man sig til udelukkende at spørge de republikanske registrerede vælgere, ligger Gingrich på 22 procent og Romney på 21.

I den stadigt mere opkørte amerikanske mediedebat om kapløbet er der bred enighed om, at den moderate Romney er favoritten eller burde være det, fordi han har erfaringen, pengene, den nødvendige viden og aldrig laver nogen fejl. Dertil kommer, allervigtigst, at han i de fleste meningsmålinger enten slår præsident Obama eller står lige med ham, hvilket ingen andre af de republikanske kandidater kan præstere.

Men der er lige så udbredt konsensus om, at sejren langt fra er hjemme for den erfarne politiker med det nydelige hår og den — for det republikanske, kristen-evangeliske base — så problematiske religion (han er mormon).

Upopulær vejrhane

For i det konservative bagland ses Romney som en veritabel vejrhane, der gennem sit lange liv i politik har skiftet overbevisning i takt med, hvor han skulle vælges. Især falder det den konservative opinion for brystet, at den tidligere guvernør for den liberale stat Massachusetts har stået for gennemførslen af en lokal sundhedsreform, der har stået model til præsidentens, den nu så upopulære ’Obamacare’, som, alle republikanske kandidater sværger på, skal nedlægges i samme sekund, de overtager magten over Det Hvide Hus. Han har også tidligere støttet fri abort og våbenkontrol.

Det gør han ikke længere, men lokale konservative i Iowa nærer derfor en solid skepsis mod manden i førertrøjen:

»Vi ønsker ikke at få en anden McCain proppet ned i halsen. Vi vil ikke ha’ ham,« sagde Nancy Bliesman, lokal partiaktivist fra Iowa til Washington Post i går med reference til en anden moderat republikaner, John McCain, der vandt posten som partiets kandidat i 2008.

»Konservative ønsker bare ikke Romney, og vi er klar til at go shopping andre steder,« lød det tilsvarende fra en anden Iowa-aktivist Darin Johnson.

Konservatismens død

Men kritikken kommer også fra højere sted. Avisen Wall Street Journal ses normalt som det konservative USA’s fremmeste røst. Her hed det i en leder fra september: »Det er svært at få øje på nogen kerneoverbevisninger ud over troen på egen ledelsesmæssig ekspertise«.

Erick Erickson, der skriver for Red State, en blog, der følges nøje i konservative kredse, har sagt, at valget af Romney vil være »en katastrofe. Konservatismen dør og Barack Obama vinder«.

Derfor ser man nu tilslutningen til Gingrich, der ellers har sin egen forhistorie at trækkes med. For selv om den tidligere formand for Repræsentanternes Hus har en imponerende viden og erfaring — og stort set aldrig begår faktuelle fejl — har han et notorisk ustyrbart temperament, har været gift tre gange (og forlod sin første hustru, mens hun var døende af kræft) og er kendt for ikke at kunne styre sig, når debatterne bliver ophedede.

Det har vi dog til gode at se i denne valgkamp — hans stab insisterer på, at han har lært af sine erfaringer. Til gengæld kæmper han lige nu med nye oplysninger om, at han har modtaget mindst 1,6 millioner dollar i konsulenthonorar fra det i tea party kredse miskrediterede kreditforeningsinstitut Freddie Mac.

Tilbage til Bush Junior

Og i aften samles kandidaterne så til den store nationale debat om udenrigs- og sikkerhedspolitik, der også vil inkludere valgets hovedemne, økonomien. med CNN som vært sammen med to konservative tænketanke.

Feltet er ikke enige om alt i udenrigspolitikken. Men de to spidskandidater, Romney og Gingrich, er ikke specielt uenige: Især når det gælder ønsket om en langt mere aggressiv politik over for Iran, Irak og Mellemøsten, lægger de sig tæt op af en tredje kendt republikaner — den tidligere præsident George W. Bush.

Overordnet mener de, at Barack Obama truer USA’s sikkerhed ved at have demonstreret »svaghed« og været alt for tilbageholdende på den globale scene.

Brian Katulis fra den liberale tænketank, Center for American Progress formulerer det således: »Amerikas konservative har i stigende grad opgivet den tradition for realisme, der blev stadfæstet af præsidenterne Eisenhower, Nixon og Reagan under den kolde krig, og som viste sig i den pragmatiske tilgang som George H.W. Bush-administrationen praktiserede i den første Golfkrig. I stedet er de på vej tilbage til den farlige tilgang fra George W. Bush, der underminerede USA’s økonomiske formåen, førende position og moralske autoritet i verden.«

Denne artikel er anbefalet af: