Opslag til denne artikel

Emneord:forskere , identitet, kvindeliv, tendens
Personer:Henrik Jensen, Kenneth Reinicke
Organisationer:Ligebehandlingsnævnet, Roskilde Universitet

På 17. etage på Hotel Bella Sky på Amager er der ingen adgang for mænd. Kvinderne skal have lov til at gå rundt i slåbrok uden at blive overbegloet af mænd, og de skal ikke være bekymrede for, om uventede gæster pludselig banker på. Sådan lyder nogle af de begrundelser, der ligger til grund for etagen, forklarer hotellets direktør, Arne Bang Mikkelsen.

»De kvindelige gæster, vi har talt med, siger, at de lige tjekker låsen en ekstra gang, når de bor på hoteller i Østen, Afrika eller USA. Derfor tænkte vi, at vi gerne ville have en etage uden adgang for mænd«.

Kvindeetagen begyndte for alvor at skabe debat, da Ligebehandlingsnævnet traf en afgørelse om, at etagen strider mod ligestillingsloven. Dommen blev bakket op af DF og SF, mens blandt andre Enhedslisten og Konservative ikke kunne se noget forkert i hotellets indretning. Ifølge lektor ved Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitet og forfatter til bogen Ofrets århundred, Henrik Jensen, er det medierne og globaliseringen, der har banet vejen for en offermentalitet og en frygtkultur, som kan medvirke til at gøre kvinder utrygge.

»Vi lejrer forestillinger om, hvor galt det kan gå. Vi er også i en fase med opløsning af normer, som kan forstærke følelsen af, at andre ikke kan holde sig inden for de grænser, de skal. Og i den her situation kan kvinder opfatte mænd som en risiko,« siger han og betoner, at det er en global tilgang som forstærkes af en mediediskurs, hvor mænd beskrives som marginaliserede.

»Man beskriver ofte også mænds vanskeligheder ved at indpasse sig i samfundet og lægger fokus på, at det i videre udstrækning kan betyde, at de reagerer ved at gå over grænserne,« siger Henrik Jensen.

I fred i morgenkåbe

Mandeforsker ved Roskilde Universitet Kenneth Reini­cke mener ikke, at man skal undervurdere, at der er kvinder, der kan have brug for at opholde sig på etage, hvor der kun bor andre kvinder.

»Der er sikkert mange kvinder, som oplever en personlig usikkerhed eller trussel, som mænd ikke føler på samme måde. Det er en realitet i samfundet, og det er vigtigt at få frem,« siger han.

Langt de fleste seksuelle overgreb bliver begået af mænd, og derfor kan Kenneth Reinicke godt forstå, hvis nogle kvinder foretrækker at bo på kvindeetagen.

»Der er tale om ganske få værelser på et stort hotel, og derfor er det hverken udtryk for en stempling eller dæmonisering af mænd. Det handler om, at nogle kvinder i nogle sammenhænge vil foretrække at bo sammen med andre kvinder, og det er svært at gøre til et problem,« siger han.

Læge og ph.d. Vibeke Manniche kan også sagtens forstå, hvis kvindelige hotelgæster vælger at bo på 17. etage. Hun mener dog, at hotellet har skudt ved siden af i den del af markedsføringen, der handler om, at kvinder kan følge sig trygge.

»Når jeg bor på hoteller, er jeg ikke bekymret for, om der nu står en liderbuks foran min dør. Derfor handler det heller ikke om, at kvinder generelt er utrygge og bange for at se mænd, for den opfattelse gør kvinder til ofre, og stigmatiserer mænd som liderbukse. Det handler bare om, at kvinder hverken er ludere eller medrejsende koner, men reelle kunder, som hotellet nu forsøger at komme i møde,« siger hun.

Brudte normer

Henrik Jensen henviser til, at statistikkerne heller ikke umiddelbart giver belæg for, at der skulle herske en frygt blandt kvinder.

»Men der er en følelse af, at der er en stigende tendens til, at der er mænd, som er ligeglade med at komme til at overskride grænserne, og at mænd ikke er så selvbegrænsende, som de var engang. Tidligere havde man faste normer, og langt tilbage havde man gentlemankoder – men det er sket med dem,« siger han.

Mændenes frafald i uddannelsessystemet og bandekulturen er håndgribelige eksempler på, at tiden er en anden, end da kvindekampen tog fart i 1970’erne. I dag er normerne blevet brudt, og mænd og kvinder tilhører ikke længere de samme kategorier.

»Det er ikke længere et spørgsmål om at få adgang til nogle rettigheder og at gøre op med en særlig samfundsorden. Nu er det snarere et spørgsmål om, at samfundsuordenen fylder meget,« siger Henrik Jensen.

Professor i kønsforskning ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, Anette Borchost, kan godt genkende det billede, som handler om, at mænd i højere grad bliver marginaliserede. Men i debatten om kvinde­etagen mener hun ikke, det spiller en rolle.

»Det vil jeg blankt afvise. Det er en anerkendelse af, at der er brug for den slags ’rum’ til kvinder, og så er det et udtryk for, at kvinder er blevet stærkere forbrugere.«

Denne artikel er anbefalet af: