Prisfaldet på det europæiske marked for CO2-kvoter vil ingen ende tage. Efter lang tids nedtur dykkede prisen torsdag med ni pct. til et historisk lavt niveau, og i går forstærkedes rutsjeturen med et dyk i morgenhandlen på yderligere 11 pct. Hvor en kvote i 2008 kostede 30 euro pr. ton CO2, kostede den tidligt fredag under syv euro.
Hos analysevirksomheden Point Carbon taler man om »paniksalg«, mens andre markedsanalytikere konstaterer, at kvotesystemet nu er uden relevans som klimapolitisk instrument. Trods det er der ikke udsigt til snarlig politisk indgriben fra EU’s side.
Kvotesystemet skal sikre, at EU’s vedtagne mål om 20 pct. reduktion af CO2-udledningerne i 2020 bliver nået. Ved hjælp af en politisk planlagt knaphed på kvoter skulle der opnås en så høj markedspris på kvoterne, at energiselskaber og industrier i EU ville vælge i stedet at investere i grønne løsninger som energieffektivisering og vedvarende energi.
Som det skete i kvotesystemets første fase fra 2005 til 2007, har EU-politikerne og Kommissionen imidlertid taget helt fejl af behovet for CO2-kvoter og sendt alt for mange på markedet. Politikerne havde ikke set den økonomiske krise komme med en ledsagende afmatning i energiforbruget og CO2-udledningerne. Derfor er markedet nu overforsynet og efterspørgslen — og prisen — helt i bund.
»EU’s CO2-marked er nu irrelevant som miljøinstrument,« skriver Reuters ledende miljømarkedskorrespondent, Gerard Wynn, i en analyse af udviklingen.
»Kvotemarkedet opfører sig faktisk, som man skulle forvente i den nuværende situation. Prisen falder dramatisk på grund af den lave økonomiske vækst i EU,« påpeger Stig Schjølset, analysechef hos Point Carbon.
Nye kvoter på vej
— Men kvoteprisen falder kraftigere end realøkonomiens opbremsning kan forklare?
»Det har bl.a. sammenhæng med, at EU har besluttet at sætte en vis mængde nye kvoter til salg. Det er en auktion, der skal starte i december, og som man har valgt at gennemføre, selv om prisen går ned. Man tilfører altså markedet en ny forsyning kvoter i en situation, hvor der er meget lidt efterspørgsel. Så falder prisen ekstra.«
Stig Schjølset siger, at EU’s CO2-mål på 20 pct. reduktion i 2020 vil blive nået under alle omstændigheder, fordi den samlede mængder kvoter i systemet er defineret herefter. Målet vil blot blive nået billigere, fordi reduktionerne kommer nærmest af sig selv i kraft af den økonomiske nedtur.
»Når prisfaldet alligevel er bekymrende, er det fordi, der er brug for investeringsbeslutninger i dag, hvis man skal sikre en omstilling af europæisk energiforsyning. De energiinvesteringer, der besluttes i dag, bestemmer udviklingen mange år frem i tiden.«
Så hvis lave kvotepriser f.eks. får elselskaber til at investere i ny kulkraft frem for vindkraft, så har man låst systemet til høje CO2-udledninger i årtier frem.
»Der er mange politikere, miljøorganisationer og virksomheder, som nu råber på EU-Kommissionen og på regeringerne for at få dem til at gå ind og støtte CO2-prisen,« påpeger Stig Schølset.
Herhjemme har f.eks. Dansk Energi og DONG Energy længe appelleret om at få indført en bundpris, som kvoterne ikke må falde under.
— Kan EU-Kommissionen i den aktuelle paniksituation ikke gribe ind i markedet og f.eks. fjerne nogle kvoter for at tvinge prisen op igen?
»I teorien kunne Kommissionen godt holde kvoter tilbage, men man har den holdning, at det er vigtigt for markedets troværdighed, at man undgår pludselige politiske interventioner og står ved sine beslutninger, uanset at prisen er lavere end forventet,« siger chefanalytikeren.
Klimakommissær Connie Hedegaard forventer, at det under det kommende danske EU-formandsskab vil blive diskuteret, hvordan man langsigtet kan få et stærkere prissignal.
»Det kan man få ved enten at skærpe det overordnede CO2-mål eller ved at tage kvoter ud af systemet. Det har vi foreslået, at man gør, og det bliver der mulighed for at diskutere til foråret,« siger Connie Hedegaard.
Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) siger forsigtigt, at »det i længden er uholdbart med så lav en kvotepris.«
»Jeg tror, vi kommer til at kigge på, hvad vi kan gøre for at skabe en mere stabil pris.«
Dan Jørgensen, socialdemokratisk næstformand for Europa-Parlamentets miljøudvalg, er ikke optimist.
»Det langsigtede politiske mål bør være at sætte en minimumspris for kvoterne. Desværre er det ikke særlig realistisk, at det kommer til at ske inden for en kort årrække,« siger han med henvisning til ret hårdnakket modstand fra visse EU-landes side.
Kommentarer
Mens vi venter på fornuften - Samuel Beckett kunne vel ikke have skrevet et teaterstykke mere absurd.
En forudsigelig fiasko.
Det eneste der er vilje til er klimaragnarok. De etablerede magter i hele verden er fuldstændig gået fra snøvsen. Magtens galehus.
Denne kommentar er anbefalet af:
Var meningen ikke at mængden af kvoter skulle reduceres over tid? Ellers vil de jo maksimalt kun kunne stabilisere udledningen.
I virkeligheden var der kun en mening med kvoterne, nemlig at alt andet end det her kulstof skulle forblive, som det var. Og nu kan man ikke forstå hvorfor det ikke virker. Det er det berygtede forsøg på at bekæmpe et onde med ondets egen rod. Forstå det, hvem der kan. Det kan godt være at Einsteins relativitetsteori er under beskydning i bjergmassiverne under Alperne, men her havde han ganske ret:
“We can’t solve problems by using the same kind of thinking we used when we created them.”
Det hele er fup og svindel.
Beskat kulstofudledning med blodige takster og brug provenuet til solidarisk omfordeling og offentlige investeringer i vedvarende energi. Alt andet er en fis i en hornlygte.
Hverken skribent, minister eller blog-kommentatorer rammer ët eneste sømhovede rent.
At vi har fået en ‘klima’-minister er i sig selv grotesk. Ordet klima er blevet det substitut-ord, et stykke orwellske nysprog, der forhindrer os i nogensinde at bruge de ord, der i virkeligheden skulle bruges. Never mention the war! Klimaævlet er en del af tabuiseringen og udmanøvreringen af ægte miljø-problematik og ægte forståelse af, hvad det egentlige problem er med afbrændingen af fossile brændstoffer.
Fokus er flyttet over på klimaløgnen, og al nødvendig samtale om henholdsvis miljø og den mentale, videnskabelig, politiske, sociale og financielle olieforurening af verden er hermed forurenet og stort set forstummet.
Men jagtens på olie nu er ved at eskalere 3. verdenskrig frem hos de korrupte, kyniske ledere af de afdankede og afdankende Imperier, sidder alle idioterne fra minister til blogskribent og onanerer med latterlige heppekors-pseudo-diskussioner om, hvorvidt koprutter skal beskattes.
Ingen, INGEN af de diskuterende parter har på NOGET tidspunkt seriøst studeret videnskaben bag postulatet om CO2 som et giftstof og global opvarmning som forårsaget af mennesker - og koprutter - seriøst. ALLE har ukritisk slugt svindleren Ra’s Al Ghul aka Rascal Al Gore’s udsagn om, at al diskussion nu ophørte, for nu var HELE videnskaben enige om, at det var sådan. Hvilket han så fik en nobelpris for …
Og så startede en ny beskatning, ligeså korrupt som den katolske kirkes, den romerske kults ‘beskatning’ af synd i middelalderen. På mange punkter er det identisk med urfænomenet. Vi er bange for djævelen = det onde ‘derude’ = naturen, vi har syndet = det er vores skyld ‘derinde’, vi må sone vores synd og betale aflad = vi skal beskattes igen-igen-igen.
Og nu har vi så fået en klima-svindel-minister. Men Vorherre er gået på lokum.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg har forstået det sådan, de lande der sviner mest kan betale sig til at fortsætte dermed og endda forøge udledningen, mens de lande der ikke sviner overtager vores svineri mod betaling.
Det hele, fordi der er indgået internationale aftaler herom.
Eller hvordan skal det ellers forståes ?
Denne kommentar er anbefalet af:
@John Fredsted:
Godot dukkede vist heller aldrig op?
@L. Nygaard:
Jamen jeg tror da, at du har forstået det rigtigt.
@Kirsten Svejgaard: “Godot dukkede vist heller aldrig op?”
Nej, lige præcis - såvidt jeg da ved, har faktisk aldrig set stykket.