»Thi ædru levet liv, uden drømmes lyse last, er ikke liv at leve«
Citatet er af den danske digter J.P. Jacobsen (1847-1885), hentet fra hans roman Niels Lyhne, som godt nok udkom i 1880, men så sent som i 2006 blev genudsendt som ikke mindre end en Penguin Classic i ny engelsk oversættelse. Som noget af det på en gang mest klassiske og mest moderne, dansk digtning kan opvise.
Dog er det kun i anden omgang grunden til citatet her. Hovedgrunden er, at det i ret mange år efter 1968 og helt op i begyndelsen 1980’erne med den sirligste kuglepens-kalligrafi stod printet på væggen i Informations redaktions ydmygste rum (lokum kaldet på latin).
Mange var vi på gangen, både af journalistisk og HK-tilsnit, som efterlyste ophavsmanden eller -kvinden til denne daglige opmuntring for den enkelte i hans eller hendes ensomhed. Siddende eller stående derude, mere eller mindre tynget af at skulle opretholde en avis, som ellers i hele sin hidtidige levevis af alle medie- og presseeksperter var blevet dømt til snarlig lukning og død.
Men geniet meldte sig (mig bekendt) aldrig. Alene J.P. Jacobsen fik med skriften på væggen den synlige ære for citatet.
Hvad selvfølgelig kan have sin rimelighed. Al den stund Niels Lyhne måske virkelig er noget af det mest aktuelle ikke alene, som amerikanere men sågar også danskere kan læse i dag. Hvad straks nærmere skal begrundes.
Utallige som sandkorn
Men først selveste den dødsdømtes grundlægger, Børge Outze, ikke alene af den (som regel) legale Information fra 1945, men også af den illegale (på dansk: ulovlige, forbryderiske) fra 1943.
Heller ikke han havde andre steder at gå hen, når det kneb, end til omtalte ydmyge sted, og engang blev han så spurgt, hvad han mente om citatet?
Outze’s svar kan — forhåbentlig — stadig forekomme tankevækkende, ja, provokerende:
Tag Den Blå Bog fra 1940. Du kan af dens mange lærde og kloge, rigeste og mest magtfulde personligheder på én hånd tælle medlemmer af modstandsbevægelsen. Det samme gælder 1941- og 42- og 43-udgaverne. Du skal helt op til 1944, før modstandsfolk må tælles på to hænder. Men 1945-udgaven? Da skal du have langt mere end tæerne med! Og i 46-udgaven er ’frihedskæmperne’ pludselig utallige som sandkorn …
Sandheden er jo, at det længe så ud, som om Hitler — i hvert fald i nogle år — kunne vinde en slags sejr over dele af Europa. Hvorfor så gå til en urealistisk — oven i købet også af det danske folkeflertal og dets politikere direkte fordømt — illegal og livsfarlig modstand? Spurgte de lærde og klogeste, rigeste og mest magtfulde i krigens og besættelsens første mange år.
Med få undtagelser var det ufaglærte arbejdere og uvorne gymnasiaster, faglærte arbejdere og nogle tossede præster, som vist kalder sig tidehvervske eller grundtvig-tidehvervske, der først tog den ’urealistiske’ danske modstandskamp op. Fordi de simpelt hen mente den nødvendig.
Det kan man da godt kalde en drøm, og hvis det er det, J.P. Jacobsen tænker på, er lokumscitatet helt på sin plads her på Information. Ikke mindst efter at vi nu er begyndt at blive overskyllet med alle jeres 68-oprørs-fantasterier om frigørelse af kvinder og homoseksuelle og sorte og børn og gale og blomster og hvaler og narkomaner og pornobrugere og fanden og hans pumpestok.
Det kan man virkelig kalde drømmes lyse last. Men om det er realistisk? Det ved jeg ikke. Det vidste vi heller ikke, da vi startede Information. Mange siger jo, at det stadig er urealistisk at udgive denne her sprøjte. Vi gør det bare.
Gud er død
Alt dette randt i hu ved gennembladringen og -læsningen af lørdagens udgave af den dødsdømte Information. For om noget handler Niels Lyhne om det moderne menneske, for hvem den gud er død, der uimodsigeligt kan bruges til at slå andre i hovedet med til gennemtvingelse af evige sandheder, moralske forskrifter og økonomiske nødvendigheder, men som alligevel ikke kan opgive forskellen på godt og ondt, sandt og løgn, smukt og grimt. Med andre ord — og find dem selv i lørdagsavisen, hvis de ikke allerede er fundet:
»Hvem ejer menneskerettighederne?«, så du ikke går til grunde som realistisk »kældermenneske«, blot fordi gud er død, men kan bevæges af naturen selv til at lade sig kaste ud i nok en Occupy-bevægelse, til forsvar for alt levendes naturgrundlag på Afrikas Horn såvel som på Danmarks ditto i Skagen og Gedser. Uanset hvor realistisk det end ser ud i Sydafrika og COP17.
Der netop er urealistisk. Som alt er uden lyse drømme.
Kommentarer
Fantástico!
Skriften på væggen, ja, og valget mellem dope-midler og drømmerier. Her vi jeg dog anføre, at drømmerier og drømme er to ting. Uden drømme går det ikke, især ikke for os sortebrødre og –søstre med Ejvind i spidsen. Har vi ikke lov at drømme om, at vi klarer den, skal vi da bare gøre det alligevel. Man (jeg) kan ikke leve et menneskeliv i bevidstheden om, at det hele kører skråt nedad. Det regnestykke må jeg slå en streg over og engagere mig i omverden, som om miraklernes tid ikke var forbi. Det er de altså ikke så. Dermed er ateisten blevet religiøs, men hvad skal den stakkels mand ellers gøre? Nu skal der oven i købet snart danses omkring juletræet med de små, og det må ikke blive en bedrøvelig dans.
Mærkeligt, at livet er skruet sådan sammen, at man ikke engang kan få lov at være pessimist og kældermenneske i fred - .
I øvrigt er der megen tale om den omtalte mennesketype, og her vil jeg holde fast ved, at Dostojevskijs nihilist kommer op af kælderen. Det er det store ved fortællingen. Kan det ikke sælge teaterbilletter? At lyse med en lygte ind ad kældervinduet og pege fingre ad beboerne er da fuldkommen uinteressant.
‘Cause I can’t sing the pains of hope in a torn world
Runrig, The Stamping Ground
Pokkers, citatet er hen i hegnet, for der er ikke tale om pains (smerter), men om paeans (hyldester). Så det korrekte citat lyder (håber jeg da):
´Cause I can´t sing the paeans of hope in a torn
PS: Sådan kan det gå, når man ukritisk følger et link i Google.
Åh, ak, snork, bær venligst over med mig - nu mangler det sidste ord i citatet. Så bare lige for fuldstændighedens skyld hermed et tredje forsøg:
´Cause I can´t sing the paeans of hope in a torn world
N.-S.Larsen: Selv om du nok mente det ironisk,så kan man da godt få “lov” til at være et pessimistisk kældermenneske og være i fred,-hvis man ikke har været så,i dén sammenhæng, “dum” at anskaffe sig børn,der gerne vil jodle rundt om juletræet og/el.en partner,der også har visse (rimelige?) forventninger.
@Lisbeth Askløv: Ja, det kan man godt, men jeg tænker mere på, hvad man med god samvittighed kan give sig selv lov til. Det er en balancegang for den enkelte.
Jeg ved ikke, om du følger trådene her, men vi når jo langt ud i hjørnerne.
Hvad kan man give sig selv lov til som socialist, kristen, humanist fx? Fascister, co2-frådsere m.fl. giver sig selv lov til det hele.
Jeg synes, det er et interessant emne, hvad man nægter sig selv og hvorfor.
Det er ikke så lige til med Niels Lyhne. Ganske vist
var Gud døende for I. P. Jacobsen, som for så mange andre af den tids forfattere, men realismen, naturalismen, naturvidenskaben, som de hellere satte ders lid til, var dog heller ikke nok, derfor måtte der fantaseres, drømmes, håbes. Tanken måtte sættes fri, men drømmen kunne også være en flugt fra realiteterne, så man ikke fik udrettet noget.
Alt det handler Niels Lyhne også om. Niels Lyhne kunne drømme, og I. P. kunne skrive. Så det klodser. En lille smagsprøve fra romanens indledning:
“Hun havde Blidernes sorte, straalende Øje med det fine, snorlige Bryn, hun havde deres stærkt udformede Næse, deres kraftige Hage og svulmende Læber. - Den sære, smertelig-sanselige Trækning ved Mundvigene og de urolige Haandbevægelser, det havde hun ogsaa arvet, men hendes Kind var bleg, hendes haar var blødt som Silke og sluttede lindt og glat til Hovedets Former.”
Og længere fremme:
“Han var træt af sig selv, af kolde Tanker og af Hjertedrømme. Livet et digt! Ikke naar man idelig gik omkring og digtede paa sit Liv i stedet for at leve det. Hvor det var Indholdsløst, tomt, tomt, tomt. Denne Gaaen paa jagt efter sig selv, snedigt observerende sine egne Spor - i en Kreds naturligvis;dette skrømtvis at kaste sig ud i Livets Strøm og saa samtidig sidde og mede efter sig selv og fiske sig selv op i en eller anden kuriøs Formumning! Blot det vilde komme over ham - Livet, Kærlighed, Lidenskab, saadan at han ikke kunne digte med det, men saa det digtede med ham.
(fra “Samlede Skrifter” 1918). ”
Michael Kongstad Nielsen:Tak for J.P.Jacobsen-citaterne (-han hedder altså J.P.på tryk,selv om det
udtales I.P.,sådan var der så mange finurligheder også dengang.)Får helt lyst til at genlæse ham;denne fantastiske sprogbeherskelse og drømmende længsel.Havde nær sagt så-skidt-med-at-der ikke-bliver-udrettet-så f–-meget.MEGET handlekraftige mennesker kan lide af gerningssyge,som stresser både dem selv og omgivelserne,i disse år ligeledes ofte miljøet.J.P.fik da udrettet en del som forfatter i sit relativt korte liv,og måske udrettes der endda mindre mirakler i hjernen/sjælen (-ikke,fordi de er synonyme!)hos os,der læser gode forfattere?
Niels-Simon Larsen:Jo,jeg følger noget med i div.tråde,men bliver mobbet af en pc,som får linjerne til at hoppe og gør det umuligt somme tider at læse,andre gange at kommentere selv.Kan jeg SÅ få skidtet repareret! Du vil gerne have en debat om,hvad man nægter sig selv,og hvorfor.Det mere end antyder,at der er tale om noget,man egentlig gerne vil,men afstår fra -af etiske,religiøse,pekuniære,politiske?grunde m.m.Hvis årsagen til at “nægte sig selv” et el.andet er
et religiøst påbud,kan der jo ikke diskuteres,om det er rimeligt el.ej.De såkaldt Troende vil jo tit bare missionere og have andre til at blive/tro,som de selv gør=gøre det Rigtige,lade være med det Forkerte.Fordi Gud/Jahve/Allah/Buddha/You-name HIM siger&mener dette el.hint. Viften er uendelig bred,men jeg vil for denne gang,mens mekanikken endnu tilsyneladende lystrer,slutte med et citat af Ernest Hemingway:-“Jeg har altid haft dyb mistillid til folk,som hverken ryger el.drikker.De må have nogle frygtelige hemmelige laster.”
@Lisbet Askløv: “Havde nær sagt så-skidt-med-at-der ikke-bliver-udrettet-så f–-meget.”
Det får mig til at tænke på følgende passage fra “Udødeligheden” af Milan Kundera:
“Ikke et øjeblik vil han tvivle på sit arbejdes totale nytteløshed. Først var han ked af det og bebrejdede sig det amoralske ved sin stilling. Men så sagde han til sig selv: hvad betød det egentlig at være nyttig? Summen af alle menneskers nytte gennem alle tider rummes fuldt ud i verden, som den er i dag. Hvoraf fremgår: intet er mere moralsk end at være unyttig.”
PS: Også tidligere bragt i anden tråd.
For et stykke tid siden var der en artikel/interview med emnet: Det er gået nogenlunde indtil nu, men nu går den ikke længere, og kunst, der ikke forholder sig til det (katastrofen), er ligegyldig.
En ret provokerende påstand på flere måder. 1. Jeg kan ikke kun forholde mig til én ting (katastrofen), for det er unaturligt og u-menneskeligt. 2. Man ødelægger desuden alt omkring sig, hvis man gør det, altså er så ekstrem.
Disse indsigelser rykker dog ikke ved faktum: Katastrofen hænger over os. Det går igen og igen i artikler og tråde. Vi bakser med det uhåndterlige emne, laver udflugter og kommer tilbage igen. Nogle spørger af og til, hvad det er, man bør gøre, men ingen kan retlede andre. Man kan ikke engang sige, hvad der er forkert at gøre. Skal vi spænde livremmen ind eller forbruge os ud af krisen? Skal man tilmelde sig NGO-gruppen i Durban eller aktionsgruppen mod flytrafik? Der skal nok være dem, der gør begge dele (vi er jo mestre i at leve modsatrettede liv samtidig – også jeg).
Klassikeren er spørgsmålet, om man kan ændre verden ved at begynde med sig selv. Jo mere målrettet man er, des mere uomgængelig bliver man desværre også, så løsningen må være, at man både arbejder med sig selv og prøver at ændre verden. Problemet er dog ikke løst med denne skønne bestræbelse, for katastrofen og paniktimen er nu rykket et skridt nærmere.
Mit mål er selvfølgelig ikke, at gøre tingene værre, men kunne vi dog ikke bare blive mere enige om, at det ser alvorligt ud, og enhver må forholde sig til problemet. Jeg ved godt, at selv det er et stort forlangende, og det er så der, vi står.
@Niels-Simon: “Klassikeren er spørgsmålet, om man kan ændre verden ved at begynde med sig selv.”
Det kan man sikkert ikke, forekommer det mig. Men det er til syvende og sidst, vil jeg mene, ikke det, der bør afgøre, om man forsøger at leve et liv i overensstemmelse med drømmen om en helt anderledes indrettet verden. Der er nemlig noget, der er vigtigere end at kunne lave om på verden, herunder grundlæggende forandre ens medmenneskers adfærd, og det er at forsøge at leve i overensstemmelse med de værdier, man nærer allerdybest inde.
Denne kommentar er anbefalet af:
Lisbet Askløv:
Tak for din kommentar. Jeg skal nok huske, at han hedder J. P. og ikke I. P. Og ja, hans sprog var fantastisk. Jeg kan virkelig unde nye læsere at kigge lidt i hans bøger. Man kan faktisk have glæde af bare at læse nogle udpluk hist og pist, man behøver ikke at læse hele molevitten. “Fru Marie Grubbe” kan også anbefales (af flere grunde), her skal man dog huske at få indledningen med, den er fantastisk.
Kan man egentlig sige, at man nægter sig selv noget, hvis man forsøger, så godt det nu er muligt, at bidrage optimalt til forbedring af miljøet?
At afstå fra noget er vel ikke nødvendigvis det samme som at “nægte sig selv” dette noget?
Det kan snarere være sådan, at man tillader sig selv noget andet?
@John: Du er inde på nogle meget dybe spørgsmål, som hele tiden forsvinder væk mellem fingrene på mig. I øjeblikket, eller omsider er vi nået til den grænse, der er Jordens naturlige: Vi kan opbruge dens ressourcer og forurene dens overflade. Vi har desuden et urgammelt problem, som vi aldrig har kunnet løse: Hvordan lever vi ’ i overensstemmelse med de værdier, man nærer allerdybest inde’, som du skriver.
Et overlevelsesproblem og et leveproblem, synes jeg, man kan forkorte det ned til.
Det vil være nemt at sige, at når vi aldrig har kunnet finde ud af at leve (ordentligt), så kan vi selvfølgelig heller ikke overleve. Man kan tviste den lidt: Overleve vil vi gerne, men ikke på en ordentlig måde.
Nu kender jeg lidt til forskellige miljøorganisationer. Jeg er begyndt (tør dårligt nok sige det højt) at kalde dem grønne teknokrater, for hvis vi nu en dag skulle stå med et fossilfrit samfund, cradle to cradle fra vugge til grav, så ville vi jo stadig stå med de gamle, uafklarede problemer: Hvordan skal vi leve med hinanden? Hvis man disker op med det problem midt i den grønne, teknologiske skønsang, er det som at stikke en kæp i hjulet. Psykopatos Provokalorius (Asterix).
Hvis du sagde, værdier allerdybest inde, ville der blive stille omkring dig. Jeg kunne godt finde på at sige det, fordi jeg kan lide at provokere i de hellige haller, men det siger alt det her. Vi er langt bagefter, når det gælder om både at redde verden og os selv.
@Niels-Simon: Siden jeg i går skrev “… at forsøge at leve i overensstemmelse med de værdier, man nærer allerdybest inde” er det gået op for mig, at udsagnet naturligvis i lige så høj grad gælder for dem, hvis allerdybeste ‘værdier’ er noget i stil med bare at rage til sig, om det så destruerer planeten. Dette ændrer dog naturligvis ikke på, at dem, der måtte besidde allerdybeste værdier befordrende for solidaritet i bred forstand, skal holde fast i deres forsøg på at leve i overensstemmelse hermed.
Men det rejser i mine øjne følgende spørgsmål: Kan man gå ud fra, at alle mennesker allerdybest inde nærer nogle fælles (kald dem gerne spirituelle) værdier? Eller kan man ikke? Og videre: Kan man gå ud fra, at mennesker, hvis ‘værdier’ er noget i stil med at rage til sig, ikke lever i egentlig overensstemmelse med deres allerdybeste værdier; altså, at de grundlæggende lever i konflikt med sig selv, og måske derfor aldrig kan finde fred og ro? Eller kan man ikke?
Som jeg antydede i min kommentar i går, så er jeg grundlæggende holdt op med at tro på, at jeg kan gøre nogen afgørende forskel udadtil. Når jeg ikke engang kan påvirke mine venner til at ændre forbrugsadfærd, hvor jeg anser den for nødvendig, ja, så kan jeg vel næppe forandre adfærd hos nogen, der ikke allerede selv har indset nødvendigheden heraf (og i så fald er min eventuelle indsats egentlig ikke nødvendig). Og derfor er jeg også, meget dystert, grundlæggende holdt op med at tro på, at vores art kan gøre andet end løbe panden mod muren.
Jeg tror, at du har ret i, at der ville blive rigtig stille omkring mig, i hvert fald de fleste steder, hvis jeg luftede udsagnet “allerdybeste værdier”, idet det forekommer mig sandsynligt, at man i et samfund, hvor stilhed og stilstand synes at være tilstande, der helst skal uddrives fra midten af den menneskelige eksistens, ikke kan finde roen og tiden til for alvor at identificere, hvilke helt grundlæggende værdier man nærer.
@Kirsten Svejgaard: “Kan man egentlig sige, at man nægter sig selv noget, hvis man forsøger, så godt det nu er muligt, at bidrage optimalt til forbedring af miljøet?”
Dette interessante spørgsmål forekommer mig nært beslægtet med de spørgsmål, jeg rejser i mit andet afsnit herover.
@John: Tja, hvad er der dybest inde i os, Freude schöner Götterfunken …?
I øjeblikket genlæser jeg Kældermennesket, et sandt bombardement af den såkaldte civilisation. Dostojevskijs hensigt er at fede en gris op til religiøs slagtning. Dvs. at der ikke er andet at gøre end henfly til nåden (den kristne selvfølgelig). Det er ikke så nemt, der skal en guddommelig indgriben til.
Det får mig til at tænke på, om jeg nogen sinde har læst et eventyr uden magi? Nej, drengen/pigen møder altid en mand med en slæde eller en gammel, nå, kælling med et bundt ris på ryggen, som han/hun deler sin madpakke med.
Uden magi går det ikke, og det er ikke så godt for os, for nu står vi selv for det magiske islæt. Det er måske ikke noget at sige til dig, som kan finde skønheden i matematik, fysik og astronomi.
Jeg finder det magiske i mødet mellem (nogle) mennesker, i gode samtaler og indlæg, musik og kunst, men jeg må nok erkende, at jeg har brug for at møde en mand med en slæde.
Det er udmærket, at man kan føre samtaler på vej til skafottet, men der er desværre for mange, der holder kæft, når det går op for dem, at det er der, de er på vej hen. Nej, der skulle gerne være en udvej, så vi ikke ryger ud over afgrunden. Guddommelig indgriben til vores fordel er der ikke tegn på. Den gamle religiøse sætning - Før var jeg blind, men nu ser jeg – er ikke aktiv i tilstrækkelig høj grad. TV-dokumentation har ikke denne form for X-faktor i sig, så vi kører videre.
Som svar på et af dine spørgsmål vil jeg sige, at alle mennesker har kontakt med de allerdybeste værdier, men nogle har afbrudt kontakten. At genetablere den anser jeg for det vigtigste overhovedet. Sker det ikke, er man vel ikke stort andet end et dyr.
Kirsten Svejgaard:Faktorernes orden er ikke altid ligegyldig…Jeg tog udgangspunkt i udtrykket “at nægte sig selv noget,”som i mine ører har klang af noget,man egentlig gerne vil,men afstår fra af div.grunde.Man kan
da sagtens AFSTÅ fra et-el.-andet=lade være med det,
uden det er at nægte sig selv noget,-forudsat man ikke har lyst til det!
John Fredsted:Hurra for Kundera,og dig!Man kan nok godt gå ud fra,at mennesker,hvis “inderste værdier” ligger i at rage til sig,lever i dyb konflikt med
sig selv.På den anden side må det jo desværre erkendes,at omverdenen,samfundet (in casu det danske)opmuntrer og belønner en sådan selvisk agenda -så ER man jo noget,så GØR man jo noget,så kommer man i billedbladene og er PÅ!Undersøgelser har vist,at nogle af de “bedste” chefer,boss’er,dem der kan kringle de største overskud til virksomheden/bestyrelsen etc.er de rene og skære psykopater,ligeglade med de ansattes evt.følelser,privatliv osv. -der er fine tal på
bundlinjen,what’s the problem?
Hej,Psykopatos Provokalorius,dansk filial bosiddende i Niels-Simon Larsen:Katastrofe og panik på Drengen .jeg kan godt unde dig en tiltrængt,magisk trøster/medkører på slæde,men husk nu ikke at afvise den,selv om der i disse bombardistiske tider skulle afsløres en quinde inde
i burkaen.Alting er på spil og under forandring,selv juleMANDEN skal man nok ikke regne med mere.
Vi homo sapiens’er er i dén grad,som du anfører,både på den og bagud.Takket være os selv og vores store,grådige?hjerner.Vi KAN ikke,som dyrene(-vi er jo selv pattedyr-)nøjes med at have noget at spise i dag og i morgen,og måske et vinter-forråd.Næh,-vi skal også helst,i vores del af verden,have noget på bankbogen til rejser,børnebørn(falsk fremtidsforsikring?)udskiftning
af møg-kareten m.m.m.Samtidig med,at vi ved-et helt andet sted i den store hjerne?-at millioner af medmennesker sulter,fryser,er syge og bliver pint af afskyelige regimer.Men det er jo ikke lige her i vores baghave.Hvor vi hverken vil have vindmøller eller atomaffald,af gode grunde forøvrigt.GODE GRUNDE
har vi altid rigeligt med,når der noget,som ikke passer ind i vores forkælede verdensbillede.Meget firkantet sagt:Når mennesker er helt på bunden,hvad mange er i mange dele af verden,kan de selvfølgelig kun koncentrere sig om at skaffe noget mad til sig selv og deres evt.børn.De tænker ikke på forurening og overbefolkning,hvorfor og hvordan skulle de kunne det?Når mennesker har “nok” til at klare sig,er det alligevel ikke nok-for de véd,at andre har mere,og flere ting,og hvorfor skulle de ikke også have lov til det?Så kører det bare derudad,og de yderste,værst forbrugende,svinende og usolidariske led i kæden er så os europæere&amerikanere.Der,med tv-serier og reklamer,gør de mindre-bemidlede-landes borgere til storforbrugere,i det omfang,de har/får råd.Udvikling,samhandel,hvaba??Vi ødelægger Jorden,Luften,Havene,Faunaen,Floraen,kors,hvor er vi dygtige.Men det er da nærmest en menneskerettighed at tage på ferie i Thailand og andre billige steder,uanset hvordan “de indfødte” er stillet retsligt,aflønningsmæssigt etc.Og uanset,hvor meget flyet verfer ud af affaldsprodukter -når man nu har rå-å-åd,ikke?Moral er godt(for andre,)dobbeltmoral er dobbelt så godt(for mig.)
@Niels-Simon: Det, der ligger mig på sinde, når jeg taler om, hvorvidt mennesker nærer nogle allerdybeste værdier, er naturligvis først og fremmest, hvorvidt disse er kompatible med solidaritet i bred forstand, herunder det at tage vare på vores fælles hjem, planeten Jorden. For selv hvis alle mennesker var i fuld kontakt med deres allerdybeste værdier, ville det jo ikke hjælpe meget for planetens fremtid, hvis for eksempel en stor gruppe af disse menneskers allerdybeste ‘værdier’ er at rage til sig. På spil er derfor, såvidt jeg kan se, om mennesket som art, som størrelse, er således beskaffent, at enhver individuel udgave af det, uanset kultur, religion, etnicitet, etc., allerdybest inde nærer de samme kollektive værdier om at tage vare på det skabte.
Åh, ja, magi. Som du helt korrekt skriver, tak for det, så finder jeg magien i (blandt andet) den matematiske skønhed i naturlovene. På det punkt anser jeg mig selv for priviligeret: Mange, mange, mange timer af mit liv er gået med at pusle omkring med disse ligninger, og ideer til, hvorledes de kan yderligere forenes. Jeg behøver heldigvis ikke valfarte omkring på planeten, eller bygge gesimser og karnapper i et væk, for at være tilfreds; giv mig bare en blok papir og en kuglepen og et sted, hvor der er stille (og dette, altså stilheden, er i mine øjne under stadig mere belejring i det offentlige rum), så er jeg godt ‘underholdt’.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Lisbet Askløv: “Man kan nok godt gå ud fra,at mennesker,hvis “inderste værdier” ligger i at rage til sig,lever i dyb konflikt med sig selv.”
Ja, det håber jeg, men jeg er desværre ikke i stand til at nære fuld tillid til det, og denne mistillid har det med som gift at sive ned i mit sinds sprækker:
I de seneste år, hvor polariseringen af samfundet er grebet om sig, hvor der i stigende grad opmuntres til selvisk agenda, som du korrekt skriver, så har jeg kunnet mærke, hvorledes jeg i det offentlige rum bruger stadig større mentale ressourcer på at bekæmpe en vrede, der sikkert bunder i en dyb sorg, mod mine mennesker - og det er selvsagt ikke godt. Jeg kan indeni blive rigtig ked af det ved bare en indkøbstur i for eksempel Føtex, hvor det, forekommer det mig, er de færreste mennesker, der gider flytte sig for hinanden.
PS: Tak for dit hurra til mig :-).
* … mod mine medmennesker …
@Lisbet Askløv
Jeg forstod godt dit indlæg, og mit var sådan set bare en ‘opfølgning’ rettet til Niels-Simon Larsen. Men han nægter tilsyneladende sig selv at ‘tale’ med folk, der ikke vil sætte billede og det hele på profilen.
@Kirsten Svejgaard: Det er nu ikke sådan, at jeg ikke svarer folk af de grunde, du nævner. Det er ikke alle, jeg får tid til at svare. I dit tilfælde gav jeg op over for sætningen:
“At afstå fra noget er vel ikke nødvendigvis det samme som at “nægte sig selv” dette noget?”
Der er nogle, der tager fat i hinandens sætninger. Det gør jeg ikke, men går videre.
I øvrigt tror jeg ikke, vi er så uenige.
@Niels-Simon Larsen
Tak for svaret. Men jeg forstår ikke, hvordan man kan deltage i en debat uden - ind imellem - at tage fat i de andres sætninger.
Nogle gange vil man selvfølgelig ikke debattere, men bare bidrage med et synspunkt. Men selv da kan dette synspunkt jo inspirere andre til eftertanke og dermed også til at kommentere synspunktet. Og ind imellem kan der jo komme en ganske interessant diskussion ud af det.
Jeg synes da selv, at det er en overvejelse værd, om man fokuserer mest på ‘afkaldet’ eller på ‘tilvalget’.
@Kirsten: Der er lidt langt mellem snapsene nu, men OK.
Ja, jeg synes, der er meget stor forskel på, om man kører sit liv efter afkald eller tilvalg. Det minder lidt om glasset, halvtomt eller halvfuldt.
Nu ved ikke mere, hvad vi kom fra, eller hvor vi skal hen med debatten. Hvis det er en livsændring med henblik på overlevelse, er det mærkeligt, hvis det skulle være nødvendigt at slå på tromme for det. Jeg er dog sikker på, at vores overlevelse ikke kan sælges, hvis folk føler, at de skal give afkald på noget af den velstand, der er opnået. Tilvalg af en mere retfærdig fordeling af verdens goder er også usælgelig. Jeg synes, at trådene tit har været forbi problemet dog uden at se lys forude.
Denne kommentar er anbefalet af:
Niels-Simon Larsen:”TIlvalg af en mere retfærdig fordeling af verdens goder er også usælgelig—” Ja da;hvis du er politiker,eller rekplamemand - er du det?Selv om vi lever?i en markedskultur(egl.en selvmodsigelse)skal alt vel endnu ikke sælges,skønt det tit virker sådan.Det er vel bevist,helt bogstaveligt ud over alle grænser,at mennesker-som-sådan ikke kan få nok -samtidig med,at mange slet ingenting har.Næsten ingen går frivlligt/uden protest med til at afstå
fra opnåede “goder.” Så det med at se lys forude kan du da godt håbe på,eller hvad med et rask lille mirakel?Der kan ikke diskuteres/planlægges -selv om magthaverne lader som om,der kan,hvad skulle de ellers-uden om,at Verden kører på røven i alle vigtige henséender.Selv om vi svinger dankortet her i “-Du puslingland,som hygger dig i smug/mens hele verden brænder om din vugge.” Vi har i vores store klogskab ikke bare savet den berømte gren over,vi selv sidder på,men også sørget for,at hele træet er blevet fældet i fremskridtets,udviklingens,samhandelens hellige navn.Fanden tage os!(Det gør han nok også.)
Niels-Simon Larsen:”TIlvalg af en mere retfærdig fordeling af verdens goder er også usælgelig—” Ja da;hvis du er politiker,eller rekplamemand - er du det?Selv om vi lever?i en markedskultur(egl.en selvmodsigelse)skal alt vel endnu ikke sælges,skønt det tit virker sådan.Det er vel bevist,helt bogstaveligt ud over alle grænser,at mennesker-som-sådan ikke kan få nok -samtidig med,at mange slet ingenting har.Næsten ingen går frivlligt/uden protest med til at afstå
fra opnåede “goder.” Så det med at se lys forude kan du da godt håbe på,eller hvad med et rask lille mirakel?Der kan ikke diskuteres/planlægges -selv om magthaverne lader som om,der kan,hvad skulle de ellers-uden om,at Verden kører på røven i alle vigtige henséender.Selv om vi svinger dankortet her i “-Du puslingland,som hygger dig i smug/mens hele verden brænder om din vugge.” Vi har i vores store klogskab ikke bare savet den berømte gren over,vi selv sidder på,men også sørget for,at hele træet er blevet fældet i fremskridtets,udviklingens,samhandelens hellige navn.Fanden tage os!(Det gør han nok også.)
John Fredsted:På trods af min misantropiske kommentar ovenfor til Niels-Simon L. vil jeg da alligevel
(med)delagtiggøre dig i min nu 34-årige erfaring i,at der både i 1977,hvor jeg flyttede fra Kbh.til Provinsen og i dag,hvor jeg så bor i det såkaldte Udkantsdk.var og stadig er en væsentlig forskel i folks opførsel over for
hinanden.Det har nok også noget at gøre med antallet af mennesker på et givet areal,men ikke kun det:Der kan godt
være temmelig lang kø i Superbrugsen,selv i Yderområderne.Men tænk:kassedamen m/k siger dav til hver enkelt kunde,og folk giver plads for gamle,handicappede,hjælper dem endog med at løfte osv.I busserne,-som der der så er skåret kraftigt i,-vi kan jo bare allesammen købe en bil,eller
flytte til Byen,gu’ vil vi ej!-siger chaufføren Godmorgen el. Hej,er det ikke dejligt?Og når den nye, påduttede digital-idioti Rejsekortet ikke bipper,som den skal,kan vi i fællesskab passagerer og chauffør fnise,delvis i afmagt:-“Nå,er scanneren allerede slidt ned?Men så kører vi vel gratis i dag—”
Bare for at fortælle,at det stadigvæk åbenbart gør en forskel,HVOR man bor,selv i lille dk.Fik at vide,da jeg flyttede til Lolland,af alle steder,at dér kan man ikke bo uden bil.Men det kan man altså godt,selv om det er blevet gjort sværere end nogensinde.”Med drømmes lyse lyst” går det.Ikke altid ædru, so what?
@Lisbet Askløv: I Føtex, hvor jeg handler, siger kassedamen såmænd også goddag m.m., og man hjælper naturligvis handicappede - ja, det vil jeg da tro, at næsten alle trods alt stadig kan finde ud af.
Det er jo såmænd godt nok, men det er ikke det, jeg tænkte på i min forrige kommentar: Det er kunderne generelt, mens de handler ind, altså før køen, jeg tænker på. Et eksempel: Ofte oplever jeg, at mens jeg er i gang med at tage en vare ned fra hylden af, så rækker en anden kunde utålmodigt hænderne skråt ind foran mig, uden, vel at mærke, for eksempel at sige: “Undskyld, jeg rækker ind over.”
Når de gør det, så siger de indirekte, forekommer det mig, følgende til mig: “Du eksisterer ikke.” Med Peter Olesens ord i Kristelig Dagblads artiklen Der skal så lidt til: “Det virker stødende, fordi det er, som om man ikke er til stede, når andre ikke anerkender ens eksistens.”
Tilføjelse: Jeg forestiller mig, at hvis stadig færre kan finde ud af almindelig høflig omgang i det offentlige rum, ja, så kan vi som art bestemt heller ikke finde ud af at redde vores planet. Sat på spidsen: Når jeg vil se, hvad der grundlæggende er galt i denne verden, så behøver jeg såmænd ikke se nyheder; jeg behøver såmænd bare handle ind.
Rettelse: Det er ikke Peter Olesen, der siger, som citeret ovenfor, men lektor i historie, Henrik Jensen.
@Lisbeth: Det er bedre at tænde et lille lys end at forbande mørket, og et par lys skal der nok være brug for på Lolland. Det er der også her i København, og man får det bedre ved at gøre det, og så er der jo allerede sket en lille forbedring.
Tilvalg eller fravalg? Begge dele vil jeg mene, men på vidt forskellige områder: Fravalg på det materiel-økonomiske område; tilvalg på nærvær, den gode samtale, smilet, kærtegnet, stilheden, langsomheden og selvintrospektionen, for nu at nævne bare nogle ting.
John Fredsted:Tror du ikke,at det på verdensplan er en slags overflods-problem,når folk i f.eks.Føtex har så afsindig travlt med indkøb af alle de varer,de skal hive ned i vognen på rekordtid,at nogle af dem ubehøvlet rækker og rager ind over andre kunder,der måske tillader sig at dvæle lidt ved udbuddet el.holdbarhedsdatoer?Jeg kender udmærket typen m/de lange hum-dig-jeg-skal-til-arme;den findes overalt,ikke kun i supermarkeder,men heldigvis møder jeg den ikke så tit,selv om jeg bl.a.færdes i Sjællands
største Kvickly i Vordingborg.Mange mennesker er stressede,og jo flere “forhindringer,” de støder på,når de f.eks.køber ind,jo mere kommer de vist desværre til at opfatte medmennesker som TING,der kan ignoreres,skubbes lidt til.Allerhelst ville visse ego-personager nok helst have en fjernbetjening,så alt&alle stod på stand-by,mens de,Overmenneskerne,forrettede deres i egne (
nær-syns)øjne livsnødvendige hasteærinder.Forstår godt din frustration.Det er beklageligt på alle måder,at såkaldt “almindelig høflighed” ikke er på mode.Men en sådan størrelse skal jo LÆRES,og hvis børn/unge ikke får dén lærdom med hjemmefra,hvorfor skulle de så holde døren for nogen el.vise hensyn i trafikken,hvis far og mor altid har ræset af sted og smidt dem af i et fodgængerfelt v/børnehaven og skolen?Mennesker kan IKKE blive enige om at bevare Kloden,selv om alle teoretisk set gerne vil,og politikerne plaprer løs desang.Vi skal bare holdes hen og blive ved med at forbruge.Hele menneskeheden har ikke noget fælles mål,hvordan skulle den kunne have det -opvokset/indoktrineret m.vidt forskellige standarder for alting,i diktaturer og såkaldte demokratier,i fattigdom og hensynsløst overforbrug,i påtvungne religioner og under styreformer,hvor kvinder stadig ikke er “rigtige” mennesker=mænd.I mange lande forsøger magthaverne endnu,med skiftende held,at forhindre borgerne i at få oplysninger om,hvad der sker i deres eget land,for ikke at tale om det fordærvede udland.Det er egentlig ikke så mærkeligt,at mennesker-som-sådan ikke kan blive enige om noget som helst–Dine observationer i indkøbs-dk.er så bare et bevis på,at selv i et smørhul,som vi bor i,er folk ikke tilfredse og glade over at have RÅD til at fylde indkøbsvognen.Der mangler stadig noget - tid,og hvad-var-det- nu??
@Lisbet Askløv: Jeg forestiller mig, at uhøfligheden og utålmodigheden (ikke bare i indkøbscentre, naturligvis, men også i trafikken, for eksempel) først og fremmest skyldes en tiltagende mellemborgerlig mistillid grundlagt under den forrige regering (og den nye regering er på sin vis ved at videreføre det med for eksempel deres mistænkeliggørelse af arbejdsløses motiver og moral): Når man i ringere og ringere grad kan gå ud fra, at det menneske, man møder i det offentlige rum, ønsker at tage vare på fællesskabet, og dermed også én, så er det ikke uforståeligt, at dette menneske i stigende grad vil blive opfattet som noget der i bedste fald bare står i vejen for én, i værste fald er direkte til fare for én. Jeg kan selv mærke denne farlige gift sive ned i mit sinds sprækker.
Take care,John F.På én måde forstår jeg dig udmærket,men når du taler om den ‘gift,’som er ved at sive ned i dit sinds sprækker,håber jeg da ikke,at vi andre skal til at miste et fornuftigt,tænkende og,tror jeg,kærligt menneske til DF’s paranoide menneskesyn? Det er ganske afskyeligt,hvis/når andre
tillader sig at lade,som om man ikke er der,både privat og,som du anfører,i offentligt regíe.Prøv at sige noget til ego-typerne,i stedet for bare at blive overrumplet/forfærdet.Folk,der tér sig,som du beskriver,ved f.eks.bare at rage ind over/forbi i et supermarked,er nok ikke vant til,at andre irettesætter dem.Men så må du/vi jo gøre det,-“Hallo,
må jeg også godt lige være her?!”Måske bliver de forbavsede,fordi deres stressede hjerner slet ikke har forestillet sig,at deres overtravle opførsel kan krænke/genere andre.Sig noget til dem!Ikke vredt,men højt nok til,at de HØRER det.Kedeligt,at der skal “opdrages” på voksne,men dét,der skal til,skal til…Sørgeligt,at almén velstand tilsyneladende
også medfører almén skrotten af samhørighed,solidaritet,medfølelse.Når jeg kan klare
mig selv(hvad ingen kan,selv bankerne er jo på støtten p.t.)kan andre da også!Jeg tror,folk er skræmte og bange,af økonomiske årsager,hvad der
uden tvivl er god grund til,men også af andre,mere spegede og ukendte grunde.Hvad er det,der sker med det-hele,miljøet,overbefolkningen,forureningen—mine stakkels børnebørn!Mit gæt er,at mange mennesker i vores del af verden har en form for dårlig samvittighed;men ikke nok til at ville gøre noget aktivt i den anledning,såsom at begrænse bilkørsel,flyrejser etc.Heldigvis findes der stadig venlige,kærlige,omsorgsfulde mennesker,som jeg er så heldig at kende nogle stykker af.De kan godt være småstressede af deres job,men lader det ALDRIG gå ud over andre sagesløse,i deres fritid.
John,prøv engang at lave om på din hverdag ved at købe ind et andet sted,-også hvis det ligger længere væk,og varerne måske er lidt dyrere.Sæt,der var et andet klientel dér–Den engelske forfatter og nobelpristager Doris Lessing har blandt mange andre gode værker begået ét med titlen-“Prisons we choose to live in”=’(De) fængsler,vi selv har valgt at være i.” Kom ud af indkøbsfængslet,kære ven! os
Niels-Simon Larsen:Min pc har drillet så overdådigt,at jeg næsten havde opgivet at svare dig,Når jeg havde griflet en ramme fuld,forsvandt teksten,slet og ret,uden
mulighed for gendannelse,og så kunne man sidde der og se dum ud,endnu mere end vanligt.
Jeg forsøgte,og prøver nu igen,at meddele dig en vis skuffelse over din seneste respons hertil.Tidligere indlæg fra dig havde antydet,at du godt kunne “tåle mosten,” hvis nogen,in casu undertegn.,tog bladet fra munden og sagde bøhh.Men så kommer du pludselig i tanke om én af de gode,gamle,undskyld mig:banale fraser om,at det er bedre at tænde lys end at forbande mørket!Er du
skabs-hopla-optimist:tænk positivt,vær FREMADrettet(bvaddr,)eller hur?Du kan tro,der er stærkt behov for lys&lamper også på Lolland,og jeg gør da mit,både bogstaveligt og på anden vis,for at sprede lidt af slagsen.Hvad første del af minus-oplysningen angår,er det en slags overlevelses-nødvendighed overhovedet at være klædt på til at turde færdes på vejen,hvor jeg bor,eft.mørkets frembrud.Ingen vejbelysn.krydret med bilister,der for alt for manges vedkommende drøner af sted i ALT for hurtigt tempo,hvad man som fodgænger/cyklist er vant til fra dagtimerne -men selv om man så i mørket er iført reflekser,lygter og blinkende something,skal man da ikke regne med,at der bliver NED;næhh,visse typer skal da lige blænde OP,så man er helt lost.Her i den såkaldte Udkant er der jo heller ikke fortove,så man kan bare kravle ud i rabatten/grøften med el.uden hund el.cykel og håbe på det bedste,mens Idioterne farer frem.Heldigvis findes der undtagelser,men dem kan man jo ikke spotte på afstand -kun glæde sig over,er der,når man endnu en gang har overlevet at gå el.cykle på sin “egen” vej i mørke.Vi kan jo også bare blive hjemme.Busserne tilskynder i hvert fald ikke til andet;i det omfang,de stadig forefindes,kører de hverken om aftenen el. i week-end’erne.Køb dig en bil,eller bliv dum.Hm.Eller flyt til byen.NEJ TAK.