Hvordan sikrer vi vilkårene for de udsatte børn? Lisbeth Zornig Andersen påpeger i Informations kronik den 16. november 2011, at det væsentlige for barnet er at blive set og mødt af konsekvent kærlighed fra voksne. Ildsjæle gør en forskel, som Benny Andersen påpeger i sit indlæg samme dag.

Jeg er fuldstændig enig i, at voksne, der skal hjælpe udsatte børn, skal have hjertet og engagementet med sig, og samtidig er det afgørende, at den røde tråd i behandlingsforløbet sikres.

Barnets Reform peger på, at de udsatte børn sikres bedst i en plejefamilie, når det gælder kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø samt nære og stabile relationer til voksne.

Det er jeg enig i i mange tilfælde, hvis ellers vilkårene er til stede og tilrettelægges for plejefamilierne. Det helt afgørende er, at der skal tilføres plejefamilierne de nødvendige ressourcer i form af sparring, rådgivning, uddannelse og supervision samt mulighed for frirum.

Det er ikke kun ’det gode hjerte’, som gør forskellen for barnets udvikling, det er også at kunne fastholde sig i de lange og seje træk, som plejefamilierne stiller op til. Barnets Reform peger på behovene, lovgivningen fejler ikke noget, men hvordan sikres handling og kvalitet?

Forstærket familiepleje

Vores erfaringer er, som ngo’er (non profit privat hjælpeorganisation) indenfor dette område, at der er mange dygtige og erfarne plejefamilier, der kan løfte opgaverne, hvis plejefamilierne får de rette vilkår til det.

I Barnets Reform kaldes det kommunale plejefamilier. Vi kalder det ’forstærket familiepleje’, da det er væsentligt at rette fokus på, hvad der skal tilføres af målrettede ressourcer til de plejefamilier, som fremover skal tage sig af de opgaver, som døgninstitutionerne og de private opholdssteder hidtil har varetaget.

Jeg er samtidig enig med Benny Andersen i, at nogle børn og unge fortsat har behov for andre tilbud end en plejefamilie. Hvis ikke det tages særdeles alvorligt, kan jeg frygte for et sammenbrud i plejefamilierne, som vil være til stor skade for barnet. Barnet får yderligere et svigt og styrkes i mistilliden til voksne og senere til sine medmennesker.

Vores erfaringer viser, at det kan være kontraindiceret at være ansat i det kommunale system som ansat plejefamilie og samtidig turde åbne for de små og store vanskeligheder, der kan opstå.

»Tør vi åbne for vanskelighederne, eller kan kommunen finde på at flytte barnet?« er noget, der fylder hos mange plejefamilier.

I 21-Søndag på DR den 20. november blev hele Danmark vidende til, at mange plejefamilier fortsat ikke støttes, rådgives, tilbydes supervision, uddannelse og kurser og blev indviet i, hvilke vanskelige opgaver plejefamilier sidder med i deres eget hjem — 24 timer i døgnet.

En plejefamilie fortalte at de blev mødt med »at andre plejefamilier godt kan klare det«.

Det er meget nedværdigende ikke at blive anerkendt på, hvor stor en opgave det er at være plejefamilie. Det er barnet, der betaler prisen.

Derfor er mit budskab, at vi bør lave et samarbejde for at styrke området og sikre kvaliteten i hjælpen til plejefamilierne.

Uvildigt tilsyn

Det vil efter min vurdering være hensigtsmæssigt at skille kontrolfunktionen fra supervision, uddannelse, sparring og rådgivning, således at de kommunale/forstærkede plejefamilier har en hotline, der er uvildig med henblik på at styrke en udvikling i en meget vanskelig opgave for en plejefamilie. Kontinuiteten til konsulenten er vigtig for plejefamilien.

Der bør sættes ind, inden barnet bliver anbragt, så plejefamilien bliver styrket fra begyndelsen, da hele tilgangen og troen på forandring skal styrkes i plejefamilien.

Lad os give de omsorgssvigtede børn de bedste vilkår for at kunne integrere og udvikle sig i en helt ny familie for barnet. Barnet kommer ofte i en loyalitetskonflikt mellem sin plejefamilie og egen familie, hvor plejefamilien skal styrkes til at kunne håndtere et nogle gange vanskeligt samarbejde. Det skal barnets egen familie også have hjælp til, så alle parter har fokus på, hvordan barnet bedst hjælpes til at udvikle sig.

Endvidere bør man sikre barnet en tilsynsgaranti. I Barnets Reform skal kommunen tale med barnet to gange årligt. Det er vigtigt, at barnet har tillid og kender den person, der har børnesamtalen, for at kunne fortælle om det, der er svært. Der skal sikres kontinuitet for barnet, hvorfor det bør være samme person og oftere end to gange årligt.

Lad os samarbejde — kommuner, ngo’er, skoler og daginstitutioner, så vi kan støtte og styrke de udsatte børn bedst muligt. Det fortjener børnene i høj grad.

Birgit Hendriksen er børne- og familiekonsulent FFA i Fredensborg