’Jeg kunne jo starte i Netto’

Han har gjort, som alle sagde, han skulle gøre: taget en praktisk lang videregående uddannelse, undladt sabbatår og fået barn under studierne. Nu skulle han så ud og bidrage til samfundet. Men lige lidt hjælper det.

26-årige Kristian Bork er måske nok en mønsterstuderende, der har lyttet til regeringens målsætning og taget en ingeniøruddannelse i byggeledelse, men han er stadig arbejdsløs på 10. måned.

»Det kan godt være, der er brug for særlige kompetencer inden for nogle nicher, men ellers virker det som varm luft fra politikernes side, når de har tilskyndet de unge til at tage minimum en mellemlang uddannelse, skynde sig igennem og ud i arbejde. Nu uddannes en masse unge til arbejdsløshed,« siger Kristian Bork.

Oprindeligt er han uddannet bygningskonstruktør, men da han var færdig i vinteren 2008, så mulighederne for at få arbejde sorte ud. Derfor valgte han at gribe chancen og flytte til Aalborg for at begynde på en splinterny ingeniøruddannelse i byggeledelse. Kristian Bork var en af de første 15, som er uddannet cand.scient.tech. med speciale i byggeledelse.

»Vi var så godt som sikret arbejde, bare vi gjorde uddannelsen færdig.«

Men siden Kristian Bork blev færdig i januar og flyttede til Odense har jobudsigterne set sløje ud. Problemet er især, at mange arbejdsgivere ikke kender den nye uddannelse. Selv om den nærmest er identisk med civilingeniøruddannelsen, har de nye kandidater i byggeledelse haft langt sværere ved at finde arbejde end civilingeniørerne.

Generelt er arbejdsløsheden blandt nyuddannede ingeniører faldet de sidste to år, men i oktober i år var den stadig på knap 28 procent. Selv om der i årevis er blevet råbt ingeniørmangel, har det derfor været svært for Kristian at leve op til kravene fra a-kassen om at søge to relevante job om ugen.

»Jeg har søgt alt, hvad jeg synes, jeg havde en reel mulighed for at passe og håndtere, og hvis det har været spændende og relevant, har jeg også søgt job i resten af landet,« fortæller Kristian Bork, der er villig til både at pendle og flytte langt for et job.

Alligevel støder han ind i det samme problem igen og igen: At han har været en mønsterstuderende, betyder nemlig også, at han mangler netværk og erfaring inden for byggebranchen.

»Manglende erfaring er den største forhindring. Man skal helst være 25 år, have ti års erfaring og en lang uddannelse. Den holdning møder jeg næsten hver gang,« siger Kristian Bork.

Håb forude

Men erfaring har han fået mere af. Efter seks måneders virksomhedspraktik har Kristian Bork været på syv forskellige arbejdspladser i fire ugers forløb. Fast arbejde er det dog ikke blevet til, siden hans virksomhedspraktik sluttede i oktober.

»Tendensen er, at nogle virksomheder udnytter systemet og konstant tager en ny virksomhedspraktikant i stedet for at ansætte en fast medarbejder. Jeg kan sagtens forstå, at økonomien er presset ude på virksomhederne, men det giver falske forhåbninger over for alle os, der gerne vil ind på arbejdsmarkedet,« lyder det fra Kristian Bork.

Han er dog godt tilfreds med forløbet, der har bevirket, at han fået udvidet sit netværk i byggebranchen og siden har været projektansat et par gange på en de virksomheder, hvor han var i virksomhedspraktik.

»Det virker lovende, men jeg er endnu ikke helt overbevist om, at jeg får et job,« siger han.

Noget galt

Siden januar har Kristian Bork sendt 100 ansøgninger på opslåede stillinger. 50-60 uopfordrede ansøgninger er det også blevet til, men kun to samtaler. Ansøgningsræset har tæret en del på selvtilliden undervejs.

»Jeg er blevet mere indelukket og ser ikke så lyst på tingene,« siger Kristian Bork og fortsætter: »I min familie spørger de, hvorfor jeg ikke har fået arbejde, for det kan jo ikke være så svært. Men jeg føler det som nederlag, hvis jeg skal finde et lavere lønnet job i en anden branche.«

Hvis Kristian Bork ikke har fået arbejde, når foråret kommer, er han dog parat til at søge job andre steder.

»Til den tid har jeg været ledig i over et år, og så må der til at ske noget,« siger han.

Til spørgsmålet om, hvad han har tænkt på, lyder det lidt slukøret:

»Jeg kunne jo starte i Netto.«

At staten har postet penge i at give ham en uddannelse og SU uden at han kan bruge den, virker komplet tåbeligt for Kristian Bork.

»Vi har fået tudet ørerne fulde af, at der bliver flere ældre og færre på arbejdsmarkedet. I mine ører hænger det ikke sammen, hvis de, der skulle være i arbejde og bære byrden, nu er ramt af ledighed. Så er der vist noget i den velfærdsmodel, der skal laves om.«