Universiteterne fik sidste år 3.000 kroner mindre pr. studerende, viser tænketanken DEA’s nye taxameterundersøgelse. Situationen bliver kun værre af, at regeringen næste år sparer 600 millioner kroner på uddannelse og forskning.

Derfor foreslår Dansk Magisterforening (DM) og Danske Studerendes Fællesråd (DSF) nu, at lovgivningen ændres, så de virksomheder og fonde, der bidrager til forskning på universitetet, også skal give en del af pengene til undervisning.

Formand for DSF Magnus Pedersen kalder forslaget en »nødløsning«, fordi uddannelserne i den grad mangler penge.

»Vi så helst, at uddannelse blev fuldt offentligt finansieret, men der er enorme problemer i at sikre midler til undervisning. Derfor foreslår vi det her, så vores uddannelser ikke bliver uforholdsmæssigt meget forringet,« siger Magnus Pedersen.

DM og DSF mener desuden, at politikerne må ændre lovgivningen, så universiteterne — ligesom det sker på forskningsområdet — kan søge om ekstra penge til uddannelse.

»Uddannelse får i modsætning til forskningen næsten ingen særskilte midler, derfor bliver undervisningen rigtig hårdt ramt, når der er nedskæringer, fordi det ofte er det eneste sted at skære. Universitetsuddannelserne er jo ifølge flere undersøgelser i forvejen underfinansieret,« siger Magnus Pedersen og påpeger, at problemet især er, at de eksterne midler fra virksomheder, fonde og forskningsråd bliver brugt til at frikøbe de dygtigste undervisere.

Formand for Dansk Magisterforening Ingrid Stage er enig: »Det er det private erhvervsmarked, der får gavn af kandidaternes forskningsbaserede uddannelse, så de har selv en interesse i, at forskning og uddannelse ikke skilles ad, fordi de dygtige forskere frikøbes helt fra undervisningen.«

For vidtgående

Intentionen med at lade erhvervsliv og fonde bidrage til undervisningen er god, mener Jannik Schack Linnemann, forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.

»Vi støtter, at ledelsen på universiteterne får et øget incitament til at øge undervisningen, men det er for vidtgående at skabe en kobling mellem undervisningen og de bevillinger, der kommer ind til forskning. Vi tror, det vil afholde erhvervslivet og eksterne fonde fra at bidrage med eksterne midler, hvis der kommer et krav om, at nogle af pengene skal gå til undervisning,« siger Jannik Schack Linnemann og tilføjer, at universiteterne jo altid kan diskutere med sine sponsorer, om det ikke var fornuftigt, at nogle af pengene gik til undervisningen.

Jannik Schack Linnemann mener, at DSF hellere skulle holde fast i kampen for en bedre uddannelsesfinansiering og et bedre taxametersystem.

»For hvis der er nogle politikere, der tager det her forslag op, kan de bagefter vaske hænder og sige, at nu behøver de ikke at kigge på taxametersystemet, fordi der nu er skaffet nogle ekstra penge til undervisningen. Hvis den eksterne støtte så efterfølgende falder, så står man dårligere,« siger han.

Forskningschef i Dansk Industri Charlotte Rønhof bakker op om ideen, men hun er også bekymret for, at politikerne skal bruge ordningen som en del af en større besparelsesdagsorden.

»Fra politisk hold er det en stor udfordring at løfte taxameterordningen, og derfor ville det være kærkomment, hvis man kunne få forskningsbevillingerne til også at bidrage til undervisningen,« siger hun, men understreger, at det er fornuftigt, hvis man i højere grad begynder at tænke forskningen og undervisningen sammen.

Politisk modstand

Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Kirsten Brosbøl, mener ikke, der er en modsætning mellem de to områder, og hun støtter ikke en ordning, som indebærer en risiko for at ramme midlerne til forskningen.

»Regeringen har en målsætning om, at én procent af BNP skal gå til forskning, og hvis vi begynder at bruge nogle af pengene på uddannelse, kan vi ikke leve op til den målsætning,« siger hun.

Hun understreger, at hun ikke støtter op om, at de bedste forskere bliver frikøbt fra undervisningen.

»Det vil vi gerne skubbe på for at ændre. Vi skal have topforskerne til at undervise, men jeg tror ikke, at det her redskab er det rigtige,« siger hun.

Venstres forskningsordfører, Tina Nedergaard, bakker heller ikke op om ideen.

»Hvis der i forvejen blev meget brugt mange penge på forskning, kunne man gøre det, men det er jo ikke tilfældet, for forskningen mangler jo i forvejen penge«.