PET-overvågning skal undersøges

Da det for nylig kom frem, at tysk politi har brugt software til at overvåge private borgeres computere, blev det til en større skandale. En sag, der fik politiske konsekvenser med en indenrigsminister i Bayern, der blev meldt til politiet, og hvor den tyske justitsminister krævede en uafhængig undersøgelse. Men overvågning af private computere er er ikke noget nyt i Danmark, viser redegørelsen om de to antiterrorpakker fra Justitsministeriet, der blev offentliggjort i september 2010. Her blev det slået fast, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) i flere tilfælde siden 2002 har brugt spionprogrammer eller såkaldte trojanske heste mod mistænkte danskere i sager, hvor strafferammen er seks års fængsel eller mere.

I redegørelsen skriver PET: »Politiets Efterretningstjeneste har anvendt og anvender fortsat dataaflæsning i mange tilfælde. Dataaflæsning har vist sig at være et særdeles nyttigt efterforskningsmiddel og er bl.a. anvendt i forhold til målpersonerne i Vollsmose-sagen og Glasvej-sagen.«

PET slår yderligere fast, at efterretningstjenesten bruger ’sniffer-programmer’, som sætter politiet i stand til at modtage kopi af alle indtastninger på computeren. Dataaflæsningen, skrev fagbladet Ingeniøren i går, kan blandt andet ske under åbning af pc’en, og når den mistænkte opretter og redigerer dokumenter og regnskaber.

Ukendt omfang

Men PET ønsker ikke at oplyse, i hvor mange tilfælde man har benyttet sig af aflæsning, og det får nu flere retsordførere til at efterlyse en uafhængig undersøgelse af, hvordan og hvor ofte PET benytter sig af dataflæsning.

»Vi vil gerne give PET gode arbejdsbetingelser, men de betingelser skal man holde op imod, at der skal være retssikkerhed for den enkelte borger. Som liberal dækker det over, at man får at vide, i hvilket omfang PET har brugt hvilke redskaber,« siger Venstres retsordfører Karsten Lauritzen.

»Derfor vil jeg nu bede justitsministeren at redegøre for i hvilket omfang — hvis overhovedet — PET har brugt den mulighed. Ikke mindst set i lyset af den skandale, det har udløst i Tyskland.«

500 eller 14 sager?

Problemet er nemlig, mener Jacob Mchangama, der er chefjurist i den borgerlige tænketank CEPOS og blandt andet beskæftiger sig med overvågning og terrorlovgivning, at offentligheden ikke kender til dataflæsningens effekt.

»I hvor mange tilfælde har man brugt det, i forhold til hvor mange der senere er blevet tiltalt for terrorisme? Har man brugt det i 500 sager, og det kun har ført til 14 domfældelser, så kunne der være noget, der tyder på, at man har været for lemfældig — også fra domstolenes side med at udstede retskendelser,« siger han og understreger, at det ville være relevant at vide, for at der ikke går inflation i brugen af overvågningsredskaber.

Og der er brug for en uafhængig undersøgelse.

»I redegørelsen fra 2010 indhentede justitsministeren kun svar fra Rigsadvokaten, Rigspolitiet og fra PET. Så er det klart, at man fik de svar, man ville.«

Enhedslisten er enig.

»For at vi som befolkning skal kunne vurdere, om de tiltag fra PET’s side er af så stor en sikkerhedsmæssig betydning, at vi er villige til at lade borgernes retssikkerhed lide, skal vi også vide, hvor meget PET bruger det, og i hvor høj grad det har betydning for deres arbejde. Om det fører til domfældelse eller afværgelse af angreb. Og det har vi ikke mulighed for, som det er nu,« siger Pernille Skipper, Enhedslistens retsordfører, der også vil opfordre justitsministeren til en undersøgelse.

»Det her er kun en lille del af en større debat, der handler om åbenhed i PET. Og så ønsker vi en grundlæggende evalueringsdiskussion om terrorlovgivningen generelt.«

Lær af naboerne

Jeppe Mikkelsen, der er retsordfører i Radikale Venstre, pointerer også nødvendigheden af en balance mellem efterretningstjenestens beføjelser og borgernes retssikkerhed.

»Jeg synes generelt, vi godt kunne skele til vores nabolande i Danmark. Vi kunne godt ønske os mere oplysning og mere kontrol med vores efterretningstjeneste. Vi er interesseret i, at de beføjelser, PET har, er i balance med retssikkerheden for den enkelte borger. Det er en radikal mærkesag, at man begrænser overvågning til det absolut nødvendige,« siger Jeppe Mikkelsen og påpeger, at det er skrevet ind i regeringsgrundlaget, at der skal nedsættes et udvalg, der skal vurdere terrorbekæmpelsen. Og det er de radikale tilfredse med.

»Det er nødvendigt for at sikre, at PET på den ene side kan udføre en effektiv terrorbekæmpelse i Danmark, og på den anden side, at retssikkerheden er i orden for den enkelte borger.«

Konservatives retsordfører Tom Behnke er til gengæld tilfreds: »Det er vores opfattelse, at PET gør det, der er nødvendigt for at beskytte Danmark og den danske befolkning.«

Justitsministeren har ikke ønsket at kommentere.