Man må ikke håbe, at det er lykkedes SF’s socialordfører Özlem Cekic totalt at forplumre debatten om fattigdom i Danmark ved sit håbløst dårligt forberedte mediestunt med kontanthjælpsmodtageren Carina, der viste sig ikke at være fattig efter de gængse internationale kriterier. Der er fattige borgere i Danmark. 234.000 nærmere bestemt hvis man anvender OECD’s fattigdomsgrænse, som den tidligere regering nægtede at følge, men som den nye vil indføre i en eller anden form. Tag blot et kig på landets tilbud til de hjemløse, hvor der — som Information i dag kan berette — i år er særligt pres på eksempelvis de københavnske herberger på grund af en markant stigning i antallet af mennesker, der sættes på gaden. Samtidig stiger antallet af unge hjemløse under 25 år.
Det er i høj grad et menneskeligt og socialt problem, at så mange voksne og børn reelt efterlades på perronen, når velfærdstoget er kørt. Men set ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er antallet af fattige på overførselsindkomster ikke det, der truer den danske velfærdsstat. Det er tværtimod alle velfærdsjunkierne i middelklassen, der er vænnet til at have snablen nede i kassen. Det er her, indsatsen og den politiske diskussion må fokuseres, hvis velfærdsstaten skal overleve økonomisk krise og ændret demografi.
Derfor har Information igangsat serien ’Behov for hjælp? Spørg staten’,
Kagen bliver mindre i de kommende år — se blot på Storbritannien, hvor der i går var generalstrejke mod nedskæringer, så har vi skrækscenariet, hvis Danmark ikke formår at reformere velfærdsstaten. Men velfærdsstatens krise er ikke kun økonomisk, men også moralsk og kulturel, som blandt andet professor Jørn Henrik Petersen har påpeget med ordene: »Vi er nødt til at lære at styre os.« Den diskussion er lige så vigtig, som den er svær. Svaret er ofte, at enten må der mere brugerbetaling til eller også advares der om faren ved at pille ved den universelle velfærd alt efter politisk ståsted. Men måske alle velfærdsjunkierne skulle starte med at spørge sig selv, om det eneste, velfærdsstaten kan kræve af os, er, at vi betaler vores skat.
Kommentarer
Serien ’Behov for hjælp? Spørg staten’, drejer sig om alle velfærdsjunkierne i middelklassen, der er vænnet til at have snablen nede i kassen. skriver Mette-Line Thorup
Må man spørge om virksomhedsstøtte, mediestøtte, landbrugsstøtte, fiskeristøtte, produktionsstøtte, eksportstøtte samt øvrige erhvervsrelaterede subsidier skal henregnes til middelklassen - eller er overklassens snabelvirksomhed ikke omfattet af serien, ’Behov for hjælp? Spørg staten’
Denne kommentar er anbefalet af:
Det er lidt trist at se, at medierne og journalisterne i den grad kaster sig ind i bekæmpelsen af tilkæmpede velfærdsgoder.
De taler om reformer, men mener afskaffelse.
Magtkritik og journalistik er åbenbart inkommensurable størrelser i vore dage.
Denne kommentar er anbefalet af:
I halvfjerdserne hed det tryghedsnarkomanerne, men meningen var den samme.
Denne kommentar er anbefalet af:
“Man må ikke håbe, at det er lykkedes SF’s socialordfører Özlem Cekic totalt at forplumre debatten om fattigdom i Danmark…” Ak, skaden er sket. Selvfølgelig er det da lykkedes!
Arbejdet for den nødvendige fastsættelse af et fattigdomskriterium, som Venstre så ihærdigt har sat sig imod, er nu for lang tid fremover rent til grin, uanset dets saglige alvor og nødvendighed.
Det er endnu en ren foræring til oppositionen.
Denne kommentar er anbefalet af:
Og medens de rige og de politikere de har købt hetzer mod bistandsklienter der ‘koster samfundet’ 2.7 milliarder om året flyttes alle arbejdspladserne STADIG ud til Rød-fascisterne i Kina . Til fordel for fex Team Saxobanks ejere ..
Denne kommentar er anbefalet af:
Information har nu sat en række indlæg og debatter og flere serier igang, hvis gennemgående tema og underliggende budskab er ‘reform’ af velfærdsstaten (nysprog for afvikling).
Hvordan er det egentligt besluttet?
Er det de individuelle journalister, der hver især er blevet grebet af tidsånden, måske fordi de hørt for meget TV2 finans? Er det chefredaktøren, der har dikteret sine medarbejdere, at dette er julens kampagneprojekt? Eller har man holdt redaktionsmøder om emnet og nået frem til, at her burde Information lægge sig i førertrøjen? Hvordan foregår det her egentlig? Er der nogen, der ved det? Er det noget avisen selv vil indvie brugerne i? Er det hemmeligt?
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg har med stor interesse fulgt fattigdomsdebatten i de seneste dage.
Jeg tror jeg vil medgive Joachim B. Olsen at Carinas materielle fattigdom ikke er rystende og at materiel fattigdom typisk ikke er det største problem hos de udsatte i vores samfund.
Men det rigtig interessante spørgsmål er altså dem, som følger:
Mener Joachim B. Olsen og hans kampfæller at der BØR være fattigdom og at man således bør reducere Carinas og andres sociale ydelser?
Og tør venstrefløjen stå ved at Carina IKKE er fattig og at det er sådan vi gerne vil have det?
Denne kommentar er anbefalet af:
jeg er træt af at høre alle de vellønnede mennesker ,jeg forsørger med min e skattepenge , har så svært ved at anerkende, at der findes fattige i Danmark, jeg er også træt af at høre, at fordi der findes mennesker , der er virkeligt dårligt lønnede, så skal bistandshjælpen sættes ned, jeg mener stadig, at det er lønnen, der skal op. Det kan ikke forringe konkurrenceevnen overfor udlandet, hvis Mærsk skar lidt ned på sin profit og aflønnede sine kassemedarbejdere i Netto lidt mere hæderligt
Denne kommentar er anbefalet af:
Bankerne har ‘fået’ over 150 milliarder og så er det bistandsklinterne, der sammenlagt koster 2.7 milliarder pa der lægges for had ?
Asocialdemokraterne burde have deres overklasse-mund vasket i sæbe og derefter sendes på resocialisering i KIna !
Denne kommentar er anbefalet af:
Forleden så jeg Helle Thorning i Anders Lund Madsens show ..
Helt ærligt, damen er formand for socialkammerateriet men vidste ikke hvem der OGSÅ havde fødselsdag den 14. december ! Jeg vil væde med at hun også bare står og mimer når de synger fra Arbejdersangbogen til kammerateriets kongres !!
Så vidt jeg ved, så har Danmark en meget fin gini-koefficient, der viser en god omfordeling af indkomsterne gennem skatter og afgifter til fordel for de mindrebemidlede .
Det er ud fra indkomst- og skattestatistikken klart, at uden de såkaldte ” velfærdsjunkier i middelklassen” og deres indsats og betaling af skatter og afgifter , så ville der ikke være nogen velfærdsstat at skrive hjem om.
Det er vel også ret logisk, at der altid er nogen der har mindst, og dem , der har allermindst er de “fattige” - logisk set kan man ikke udrydde fattigdom (-medmindre man snyder på vægten og ved lov fastsætter en latterlig lav grænse, som ingen er under).
OECD’s internationale model for fattigdomsgrænse er god i den forstand, at man også i de rigeste samfund (Danmark) må erkende, at nogen har for lidt - en nominel (ikke - relativ) international fattigdomsgrænse ville “fjerne” fattigdommen i de rige lande .
Öslem Cecik startede en vigtig debat, som nu kører for fuld skrue, TAK FOR DET!!
Eksemplet i medierne er vendt og drejet og mange er hurtige til at tale om fattigdom eller ej. På kontantshjælp ER MAN FATTIG. Der er slet ikke råd til bil, man må slet ikke eje fast ejendom over 10.000 kr, herunder opsparing på budgetkonto, opsparing til uforudsete udgifter etc. hvis det oversiger 10.000, ALT INCL.
Ingen ferie før denne regering men stå til rådighed året rundt, måske i mange mange år…
Forskellen på Carina-eksemplet og lavtlønnet arbejde er nævnt. MEN DET ER DA FORDI LAVT LØNNET ARBEJDE ER UANSTÆNDIGT LØNNET!!
Jeg vil igen opfordre alle til at kigge tallene efter:
at have til to personer o.5000 kr til mad, tøj, husførelse, lommepenge, transport, telefon, licens, computer og internet, tandlæge, gaver og andre sociale forplitelser/samvær kræver et stramt budget.
Fattigdom er altid relativ og baseres på sammenligning og generelle livsvilkår. Så denne famile er selvfølgelig fattig sammenlignet med familieindtægter på 40-60000 kr UDBETALT og en levestandard med to biler, eget hus over 200 kvadratmeter, campingvogn, udlandsrejser, dyre ferier på 20.000 kr og derover osv osv
Husk til sidst at mennesker som Carina og andre har IKKE SELV VALGT at komme på kontanthjælp. Det er simpelthen SIDSTE UDVEJ!
PS Kontanthjælp til en person, der bor alene er 10.500 kr. før skat. Dertil kommer en større udbetaling af boligydelse, jeg kender ikke beløbet. Det er helt aktuelle tal, som jeg selv har fået oplyst sidste uge.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det findes noget, der hedder et ‘karaktermord’. Men det SF via Özlem Cekic har gjort, må kaldes et ‘karakter-selvmord’.
Det er meget godt gået efter blot et par måneder ved regeringsmagten at give deres værste modstandere så åbenlyse kort på hånden.
Det viser, at man godt kan være snotdum, selvom man er velmenende.
Det viser, hvor nemme venstrefløjere er at narre (de narrer ovenikøbet sig selv ved at lave selvmål).
Det viser selvfølgelig også, hvor nådesløs dommen er over den slags dumheder, og hvor meget der kan tabes ved et så groft fejltrin. Det viser også, at folk ikke kan skelne mellem dårligt formidlet virkelighed og bagstræberisk propaganda. MEN: den slags tæller ikke her-og-nu, for løbet er kørt for en tid.
Vær sikker på, at hver eneste gang, nogen herefter forsøger at dokumentere den reelt eksisterende fattigdom i DK - og den findes, bigtime! - så hiver propagandaen en ‘Özlem’ op af sækken.
Denne kommentar er anbefalet af:
det “gode” ved den slags hetzkampagner som capitalister og stråmænd m/k , forsøger mod snart den ene snart den anden gruppe, for at forsøge at bortlede opmærksomhederne fra dem selv,
er: at det egentlig er så let gennemskuligt af de fleste mennesker, ( og nu også skrevet her ), så de fleste mennesker såmænd nok bare blive endnu mere knotne på capitalisterne og deres stråmænd, pga. de forsøg på forførelse, end de var før.
Denne kommentar er anbefalet af:
# Robert Kroll
“Det er ud fra indkomst- og skattestatistikken klart, at uden de såkaldte ” velfærdsjunkier i middelklassen” og deres indsats og betaling af skatter og afgifter , så ville der ikke være nogen velfærdsstat at skrive hjem om.”
Der er jeg simpelthen lodret uenig. Sådan et typisk middelklassemenneske som jeg med en skatteyderbetalt højere uddannelse, skatteydersubsidierede institutionspladser til mine børn, skatteyderbetalte børnepenge og en helt gennemsnitlig månedlig skattebetaling tilbage til det offentlig - sådan en som jeg løber nogenlunde rundt for det offentlige. Det har INTET med omfordeling til de mindrebemidlede at gøre. Det er omfordeling til og fra os selv.
Jeg tror faktisk vi ville være bedre tjent med at skrælle denne form for omfordeling af vores velfærdsstat. Lad sådan en som mig slippe billigt i skat, men lad mig betale for mine egne børns institutionspladser, lægebesøg osv.
Denne kommentar er anbefalet af:
# Anna Lønne Sørensen
Det er åbenbart næsten os allesammen det er synd for - i hvert alle os som lever et aldeles uværdigt liv uden to biler, uden eget hus og med en netto hustandsindkomst på langt under 60.000 månedligt.
Den store offerfortælling får et nyt kapitel.
Vorherre til hest.
Bill Atkins:
Du glemte bankpakkerne.
@Anna Lønne Sørensen
Jeg vil igen opfordre alle til at kigge tallene efter
En noget uheldig formulering eftersom flere af de ting du nævner allerede ER i hendes budget som faste udgifter. Du har altså ikke selv kigget hendes tal efter.
Velfærdsstatens eneste formål, er at motivere folket til at lade være med at dræbe kapitalisterne.
Så hvis den svigter - såehhh….
(vi ved hvor i bor).
For at folk vil acceptere at betale en reel skat paa 3/4 af deres indkomst (det kommer man let op paa naar alle skatter og afgifter taelles med), saa skal en stor del af det de betaler flyde tilbage til dem selv for at de finder det rimeligt…
Det meget omtalte ”systemskifte”, da VKO kom til magten i 2001, var et skifte fra et socialdemokratisk og kollektivistisk samfundssyn til et liberalistisk og individualistisk. Ifølge Velfærdskommissionens debatoplæg fra 2005, ”Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv”, så er problemet, at velfærdsdanskerne ikke kan betale sig:
”Vi har nemlig indrettet os på en måde, så hver nyfødt i gennemsnit – i løbet af sit samlede liv – vil modtage lidt mere fra det offentlige, end han eller hun kommer til at betale i skat.”
Noget, der ikke kan betale sig, har ingen plads i en liberalistisk økonomi, så det giver ikke mening for de økonomisk fremgangsrige individualister at blive ved med at give penge til de mindre succesfulde:
”Den danske model bygger på ideen om, at vi alle bærer ansvar for hinanden og i særdeleshed for dem, der ikke kan klare sig selv. Men da der ikke er nogen kobling mellem ens egen betaling og det, man nyder af velfærdsydelser, er der en individuel tilskyndelse til at sikre sig størst mulig adgang til offentlige ydelser.”
(Og til så vidt muligt at undgå at betale skat, kunne man tilføje.)
Liberalisten Anders Fogh indså, at den socialdemokratiske velfærdsstat kun kunne afskaffes ved at opfede den så meget, at den ville dø af sin egen overvægt. Hvis vi vil være ansvarlige, skal den have en fedtsugning, men sug de steder, hvor der er mest at tage af. Det kan gøres ved i højere grad at indkomstregulere velfærdsydelserne.
http://www.fm.dk/db/filarkiv/18673/debat.pdf
Forleden overhørte jeg nogle mennesker beklage sig over, at den enes søn, som lige havde vundet en større pengepræmie, nu både skulle betale skat af præmien og stod til at miste sin SU.
Konfronteret med etiketten “middelklassens velfærdsjunkier” både rødmede de og blev lidt tavse - gav mig egentlig ret, men fandt alligevel situationen med statens” velfærdstyveri” forbandet.
Logisk er det, at ’de 90 pct. rigeste til de 90 pct. fattigste’-modellen ikke holder længere.
Den ærlige MK der bliver rig gennem flid og sparsommelighed har ingen noget imod.
Det er den coke-sniffende, speed-snakkende karl-smart type (hit and run kapitalisten - bankspekulanten) der skal nakkes.
Velfærdsstaten som middel til at holde Kars-smarts nakkehvirvler væk fra guilliotinens skråtslebne klinge, ER muligvis ikke nogen langtidsholdbar løsning.
“For at folk vil acceptere at betale en reel skat paa 3/4 af deres indkomst (det kommer man let op paa naar alle skatter og afgifter taelles med), saa skal en stor del af det de betaler flyde tilbage til dem selv for at de finder det rimeligt…”
Det har du selvfølgelig ret i, men det er et cirklulært argument for hvis man ikke lod stort set alle middelklassens skatter flyde tilbage til dem selv, så ville det slet ikke være nødvendigt at have så høje skatter.
@Johannes Nielsen
Jamen lad os da saette skatterne drastisk ned og tilskudene ligesaa… Lur mig om ikke der vil vaere en flok S/SF’ere der saa vil raabe op om at de nu lavt-besattede ‘rige’ skal betale mere til samfundet…
Lad mig lige sakse en historie fra et andet forum som beskriver hvordan vi har indrettet vor velfærd og skatteopkrævning her til lands:
Det er historien om ti personer, der hver dag går ud på restaurant og spiser middag sammen.
Den fælles regning på restauranten ender hver dag på 1.000 kroner, og de ti deler den op på nogenlunde samme måde, som vi betaler skatter her i landet.
De første fire - de fattigste - skal derfor ikke betale noget. Den femte skal betale 10 kroner, den sjette 30 kroner, den syvende 70 kroner, den ottende 120 kroner og den niende 180 kroner. Den tiende, den rigeste af dem, skal betale 590 kroner.
Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er de glade for den måde, de deler regningen på. Lige ind til restauratøren pludselig giver dem rabat: “Eftersom I er så gode kunder, giver jeg jer 200 kroner i rabat på jeres middage” siger han. En middag for ti personer koster derefter 800 kroner.
Gruppen vil stadig betale regningen på samme måde, som vi betaler skatter her i landet. Så de første fire bliver ikke påvirket: De skal stadig ikke betale.
Men hvad med de seks andre - dem som betaler - hvad skal de gøre? Hvordan skal de fordele rabatten på 200 kroner, så alle får en lige del? Og nu skal man holde ørene stive: De finder ud af, at 200 kroner divideret med seks bliver til 33,33 kroner. Hvis de trækker det beløb fra hver persons andel, skal den femte og sjette person have penge for at spise.
Restauratøren foreslår, at det mest rimelige vil være at reducere hver person regning omtrent jævnt, og han sætter sig til at regne på, hvad hver person skal betale.
Resultatet bliver, at også den femte person kan spise gratis, den sjette skal betale 20 kroner, den syvende 50 kroner, den ottende 90 kroner, den niende 120 kroner. Den tiende skal betale 520 kroner i stedet for de 590. Ergo får alle seks personer en lavere pris end tidligere, og de fire første kan fortsat spise gratis.
Men så er det, at én i selskabet begynder at sammenligne, hvad de hver især har sparet, da de står uden for restauranten og snakker. “Jeg fik kun 10 kroner af de 200 kroner”, begynder den sjette person og peger på den tiende. “Men du tjente 70″. “Præcis”, siger den femte person. “Jeg sparede også bare en 10´er. Det er uretfærdigt, at han fik syv gange mere end mig!”. “Det er sandt”, råber den syvende person. “Hvorfor skal han have 70 kroner, når jeg kun fik 20? De rige skal altid have det bedre!!!”. “Hør et øjeblik”, forsøger de fire første. “Vi fik jo overhovedet ingenting. Det her system udnytter de fattige”.
De ni personer omringer den tiende og giver ham tæsk.
Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de ni andre sætter sig til bordet og spiser uden at vente på den tiende. Da regningen kommer, opdager de noget.
Der mangler 520 kroner…”
Hej Johannes
Jeg kender også nogen, der engang har set et billede af Tordenskjold - og det er vi mange, der mener.
De ni skal da bare invitere den person der har overtaget den tiendes gesjæft.
Søde Martin Lund
Kan du ikke lige fortælle os, hvordan ham den rige havde tjent sine penge - eller han havde måske trykt dem selv? Og også gerne, hvilke job de andre ‘nasserøve’ - der jo trods alt bidrog med noget - bestred? Vi er jo nødt til at have det konkrete med, hvis vi skal kunne bruge eksemplet til en seriøs debat - det går jeg bestemt ud fra, at du er enig i.
Det her forum er jo trods alt ikke et julefrokostudvalg i VU, vel?
PS. Du må også meget gerne forklare mig moralen i historien, for jeg kan fornemme på din præsentation, at der en en.
” Kagen bliver mindre i de kommende år ” .
DET tvivler jeg på at du kan dokumentere !
Det der bliver mindre er den andel af krummer fra kagen som VI får lov at slås om !!
Kagen selv derimod, den bliver aldeles ikke mindre .
gorm pedersen, skrev:
Velfærdsstatens eneste formål, er at motivere folket til at lade være med at dræbe kapitalisterne.
Så hvis den svigter - såehhh….
(vi ved hvor i bor).
–––––––––––––
tjae: umiddelbart kunne det ellers se ud til at mange folk så bare nøjes med at trøste sig med
noget fra:
tro, overtro, scientisme,
mangelfuld materialisme,
metafysik, religion, astrologi..,
eller endog:
end ikke de forstillinger, illusioner,
nøjes folket så med, for de smuldrer også,
men folket nøjes så umiddelbart med: intet;
i stedet for at oprøre mod capitalisterne.
Folket er i utopia, men det skulle næppe blive i betydningen: ingen steder.