Information bragte 28. og 29. november en artikel og en leder om, at EU-modstanden har skiftet farve. Men EU-modstanden har altid været tværpolitisk. I Folkebevægelsen mod EU er der folk fra mange partier, og vi arbejder på et tværpolitisk og ikke-racistisk grundlag.
Der er radikale f.eks. mig selv og Sven Skovmand, radikalt hovedbestyrelsesmedlem og tidligere medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen, og før det radikal MF. Enhedslisten er som parti tilknyttet Folkebevægelsen på linje med De Grønne og Retsforbundet.
Vores EU-Parlamentsmedlem Søren Søndergaard har været folketingsmedlem for Enhedslisten, og hans suppleant er Ditte Staun, radikalt byrådsmedlem i Skive.
I vores ledelse har der også altid været borgerlige medlemmer. Ved sidste landsmøde blev Hans Henrik Larsen, konservativ fra Hørsholm, valgt til landsledelsen, og da VU for mange år siden demonstrerede foran Folkebevægelsens landsmøde blev VU’erne inviteret inden for af Folkebevægelsens Niels Petersen, der er Venstremand.
At EU-modstanden enten er rød eller blå, er en popsmart analyse. For en reel analyse af EU-modstanden bør forholde sig til EU’s fundament og politik. Jeg mener ikke, at man kan beskylde EU’s landbrugspolitik for at være enten rød eller blå.
Modstand forener
Det er de rigeste landmænd (dem med mest jord), der får mest støtte, og det strider da imod alle opfattelser i det politiske spektrum, og hvad med EU-støtte til tobaksindustrien, EU’s våbenhandel med diktaturstater, EU’s overfiskeri i Afrika, EU’s rod i regnskaber gennem 17 år og så videre. Er det rød eller blå politik? Og hvad med det forringede demokrati og centraliseringen af magt?
EU-modstanden forener demokrater fra hele det politiske spektrum og på tværs af landegrænser. Socialister, grønne, liberale og konservative kan faktisk dele værdier og samarbejde. Tværpolitiske bevægelser er der tradition for i Norden.
Jeg har selv de sidste par år været til møder med VU’ere og KU’ere, som jeg deler mange holdninger med, og sjovt nok er flere af disse holdninger også holdninger, som jeg deler med Enhedslisten. EU-modstanden er tværpolitisk.
Kommentarer
Man kunne håbe, der var sådan fat. Desværre tror jeg ikke, det helt passer for tiden, og desværre tror jeg også, at der er tale om ønsketænkning fra Folkbevægelsen. Med al respekt.
For ca. 10 år red jeg bevidstløst på EU-bølgen og hånede dengang venstrefløjen for, at de var blevet reaktionære og automatiske i deres EU-forbehold. Jeg mente også, at nationalisme nærmest var roden til alt ondt. Jeg anså også Folkebevægelsen mod EU som et håbløst don Quixote-projekt. Jeg tog grundigt fejl, og alt, hvad der siden er blevet tydeligt, bekræfter, at jeg tog fejl.
I dag, hvor EU-projektet har trådt i karakter, så man ikke burde kunne være i tvivl om dets intentioner, er der i virkeligheden mere brug for denne bevægelse end nogensinde før.
Men jeg synes faktisk, at Lave K. Broch glemmer at nævne, at det politiske parti, der i dag tydeligst af alle kritiserer EU er - surprise, surprise: Dansk Folkeparti. Et parti, som jeg ikke svinger særlig godt med i øvrigt, jeg mener, når det kommer til udenrigs- og forsvarspolitik er det noget af de mest krigsliderlige og USA-duknakkede, der kan støves op. Men hvordan kan det lige være Lave? Er du bange for at blive sat i bås med dem, er det ikke politisk korrekt? Er der ikke plads til dem også i dit tværpolitiske felt? Skal ret trods alt ikke være ret?
EU er et ægte ufolkeligt projekt. Det har altid været bureaukraterne, teknokraterne og lobbyisternes drøm. EU er på sin vis et mafiøst projekt. Det er centralbankernes drømmeland.
Og hvad værre er - hvilket der ikke er ret mange, der er klar over, og hvilket er dokumenteret tilgængeligt, hvis man vender de rigtige sten: det er oprindeligt et nazistisk-katolsk projekt. Det er en morfet udgave af den romerske kult, som begge disse fænomener udsprang af i hver deres periode. Det er, som forfatteren Philip K. Dich siger allerede i overskriften på bogen ‘The Empire Never Died’.
Det har ganske langsomt sneget sig ind i vore parlamenter, vore institutioner, vore retsbygninger, vore finansverden og vore stuer. Vi har selv inviteret det, og til sidst kunne vi ikke slippe af med det. Irland prøvede, og se hvordan de blev banket på plads. Ren tvindskole-pædagogik.
EU er et totalitært projekt. EU er et korrupt projekt. EU er i dag et sygt projekt.
Det er det projekt, som den nuværende regering vil give mere magt. Og nu skal de jo stå for formandsskabet, så det vil ikke se kønt ud, at være for forbeholdne. Dets formand, statsministeren, er jo nærmest flasket op af EU. Hendes mand lever af det. Hendes svigerfar er en berygtet top-eurokrat. Det var i hans tid, at hele EU-kommisionen blev fyret pga. korruption og uduelighed.
Med de radikale står det ikke meget bedre til. Selv SF har overgivet sig. Så jeg tror ikke, at Lave har helt fat om realiteterne her. Den siddende regering kommer til at sælge ud til EU’s våde imperiedrøm på samme måde, som den borgerlige solgte ud til amerikansk våd ditto om et verdensimperium i sidste øjeblik, hvilket gjorde os til en aggressivt krigsførende nation for første gang siden … øh (help me out here!). Vi skal langt tilbage, og jeg giver mig selv dette som opgave til næste gang.
Morten Hansen:
“hvilket gjorde os til en aggressivt krigsførende nation for første gang siden … øh (help me out here!). Vi skal langt tilbage, og jeg giver mig selv dette som opgave til næste gang.”
Det må være til 1999, da SR-regeringen sammen med resten af det borgerlige Folketing gik med i Natos angreb på Serbien i forbindelse med den jugoslaviske ‘borgerkrig’.
@ Morten Hansen:
Der er i kredse i de fleste danske partiers bagland en stor skepsis eller modstand mod EU. Denne skepsis slår ikke tit igennem til toppen af partierne, men det er derfor, der findes en tværpolitisk liste som Folkebevægelsen mod EU. Her er der medlemmer fra mange forskellige partier, som Lave K. Brock skriver. Der er så vidt vides ikke ret mange (om nogen) fra Dansk Folkeparti, da de i højere grad kan finde deres skepsis repræsenteret i partitoppens politik.
EU er kommet for at blive - så vi må hellere prøve at få det til at fungerer , så det bedst muligt tjener vores interesser.
Uden EU ( verdens størstehandels-blok) vil vi i indeværende århundrede få Kina som supermagt nr 1 med Indien og USA som nr 2 og nr 3 - et splittet Europa uden EU vil være totalt uden indflydelse på verdens udvikling.
Vi skal være EU-kritiske, men ikke for at afskaffe EU, men for at få det gjort meget bedre.
De fundamentalistiske EU-modstandere, der drømmer sig tilbage til et delt og splittet Europa , minder mig om fortidens patetiske maskin-stormere.
@ Robert Kroll:
Dem, der ønsker et delt og splittet Europa (hvis der overhovedet er nogen, der gør det) er ikke Folkebevægelsen mod EU.
EU er ikke kommet for at blive - men Europa er det.
Denne kommentar er anbefalet af:
Sidste gang jeg skrev om grundlaget for EU med kildehenvisninger blev mit indlæg pure censureret af Informations (po)etiske råd, så jeg vælger at spare på ressourcerne og fatte mig i knaphed.
Det er bemærkelsesværdig at EU i dagens udformning og Tyskland i ‘36 og ca. et årti frem havde en udtalt vision om et samlet EU med fælles møntfod, styret af tysk eksport.
Hvad er forskellen mellem disse to modeller og hvorfor var de andre medlemslande ikke åbenlyst glade dengang som nu?
Kilderne er nemme at finde.
Kære Morten Hansen
Tak for din på flere måder udmærkede kommentar. Egentlig kan jeg godt forstå, man kan synes, det er DF, der tydeligst tegner EU-kritikken i dag. Det er nemlig dem - og kun alt for sjældent Enhedslisten - medierne går til, når de vil bringe en EU-kritisk udtalelse.
Jeg har en lumsk mistanke om, at mange medier fører denne praksis, fordi de ønsker at sløre det faktum, at der overhovedet eksisterer en fremmedvenlig og ikke-nationalistisk EU-kritik.
At ville bevare sit lands statsretlige status er ikke lig med nationalisme - men det har du vist også opdaget, fornemmer jeg. :-)
For en ordens skyld skal det understreges, at DF, modsat Enhedslisten, grundlæggende er et EU-tilhængerparti - se fx: http://folkebevaegelsen.dk/spip.php?article4128
At være kritisk over for EU på visse områder, som DF jo er, er ikke det samme som grundlæggende at være imod EU.
Jeg er enig i flere af dine synspunkter, blandt andet at næsten alle partier knæfalder for EU … men vel at mærke i partitoppene. Du må skelne mellem partitoppene og de menige medlemmer. Der er EU-modstandere i samtlige partier, og antallet af EU-skeptikere vokser.
Et meget stort flertal af danskerne ønskede da også en folkeafstemning om den sminkede EU-forfatning fra Lissabon, men partitoppene - selv i SF på nær et lille, modigt mindretal i folketingsgruppen - sjoflede deres vælgere og demokratiet og stemte den igennem i Folketinget. Ufatteligt…
Der er notorisk også DF’ere i Folkebevægelsen. Gode Morten, jeg forstår derfor ikke rigtig, hvad baggrunden er for dine spørgsmål til Lave:
“Er du bange for at blive sat i bås med dem [DF], er det ikke politisk korrekt? Er der ikke plads til dem også i dit tværpolitiske felt?
Kan man stå inde for Folkebevægelsens idégrundlag: http://folkebevaegelsen.dk/spip.php?article=601 så er man velkommen, også som DF’er.
- Venlig hilsen Magnus Falko, medlem af både Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU … som begge rent faktisk ønsker mere internationalt samarbejde på en række områder, end der er i dag, blot det sker på mellemstatslige, demokratiske grundlag