Tre er som bekendt et magisk tal, og det er i disse dage tre år siden, Stein Bagger pludselig forsvandt. Foruden cirka en milliard bankkroner. Bagger dukkede op igen, men pengene var og blev borte. Det var, efter at han var blevet fejret af banker og medier og i november 2008 havde modtaget prisen ’Danmarksmester i vækst’ fra revisionsfirmaet Ernst & Young. Musikproducer og X Factor-dommer Remee kunne senere fortælle, at også han havde ladet sig fascinere af Bagger, da denne havde tilbudt ham omkring 30 millioner til en firmaopstart foruden yderligere tre millioner i personlig årsløn. Indtil det blev klart for Remee, at pengene aldrig ville materialisere sig, havde han en magisk oplevelse af, at Bagger var sendt fra himlen: »Det var, som om én var kommet med en tryllestav og havde forandret hele mit liv og fjernet alle mine bekymringer.« Lignende magisk indtryk gjorde Bagger på to journalister fra magasinet Computerworld. De fejrede i september 2008 ’turnaround-doktorens opskrift’ og ’mesterværk’ og fortalte om Baggers flotte cv — herunder en ph.d. i rationalisering, som senere viste sig at være opspind. Ordret formidlede de ’turnaround-doktorens’ egen beretning om et software-universalmiddel, der kunne bruges til alt, overalt, tilpasses ethvert behov og var billigere og hurtigere end alle andre løsninger. Danmarksmesteren i vækst var med andre ord for god til at være sand, men journalister, revisorer, banker, Finn Nørbygaard, Remee og mange flere ville så gerne tro på ham. Den amerikanske storbedrager og børshandler Bernard L. Madoff levede i samme periode højt på tilsvarende magisk medvind. Også Madoff blev både før og efter afsløringerne beskrevet med metaforer fra tryllekunstens og magiens verden. Folk talte om Madoff som en »kryptisk« og »mysteriøs« troldmand, »anset af alle i New York som en absolut magiker«, men de drog ikke konklusioner af deres egne ord.
Lever af bedrag
Illusionister lever som bekendt netop af bedrag. Hvis Bagger og Madoff er magikere, er de også charlataner. Charlatanisme er et kendt kulturhistorisk fænomen, med rødder i 1500-tallets Italien. Dengang — og nogle århundreder frem — rejste en række berømte behandlere rundt og leverede hurtige fix til folket. Ved storslået retorik og spektakulære forestillinger på byens pladser og torve demonstrerede de mirakuløse lægemidler på egen krop, trak tænder ud og solgte plastre, påstået modgift og andre folkemedicinske remedier. De blev tålt af datidens autoriteter, så længe de ikke direkte solgte forfalskede versioner af apotekernes patentvarer eller påstod at kunne kurere dårligdomme, som hverken kirken eller datidens uddannede medicinere kunne behandle. Charlatanerne klædte sig typisk i maske og opsigtsvækkende kostume og prædikede ’om deres varers tusind vidundere’ fra hesteryg, fra en tribune eller fra en anden iøjnefaldende markedsplacering på torvet, som en samtidig kilde beskriver. Torvenes øvrige gadehandlere og gøglere anså de omrejsende mirakeldoktorer for uautoriserede svindlere, der stjal kundernes opmærksomhed og svækkede tilliden til markedet. Disse fortidige turnaround-doktorer var konstant mistænkt for bondefangeri, bedrageri og forgiftning af kunderne, men folk opsøgte dem alligevel for deres påståede universalkure mod alle datidens lidelser og sygdomme. De gav jævne folk adgang til behandling og håb om helbredelse — for færre penge end hos byens læger og apotekere. Charlatanerne skabte — ligesom Bagger og Madoff århundreder senere — markedsværdi ved storstilet illusionisme og okkult retorik, og de forstod at kombinere letforståelig markedsfornuft med løfter om næsten omkostningsfrie, men overnaturligt store og hurtige velsignelser.
Enhver tids charlatanisme lover altid mere end den kan holde, for den lever netop af at være for god til at være sand. En skeptisk finanskollega kommenterede i 2003 Madoffs resultater: »Hvorfor skulle en dygtig forretningsmand dog ville udøve sin magi for småpenge?« Charlataners magi er altid for billig til prisen. Den skyder genvej til rigdom og lykke. Charlataners magi lever højt på, at det er meget svært at skelne den fra autoriseret magi, før skaden så at sige er sket. 1500-tallets charlataner levede højt på, at det var svært at se forskel på illusionistens performance, præstens nadver og apotekerens alkymistiske formler, for de delte alle det samme magiske univers — og forgiftninger kunne jo have mange årsager. Vor tids erhvervssvindlere lever højt på, at det er svært at se forskel på investeringssvindel og anden påstået risikofri og unaturligt hurtigtvirkende værdiskabelse ud af små investeringer. Allehånde finansillusionister lukrerer på en alment udbredt social magi, der påstår at være gavmild, mens den selv ophober kapital og magt ude af proportioner med investeringen. Madoffs og Baggers produkter var i sagens natur for gode til at være sande, men det lykkes dem alligevel at sælge til høj og lav, fordi de kunne appellere til den udbredte tro, at man uden anstrengelse eller indgåelse af særlige sociale forpligtelser kan fremtrylle store konkrete resultater af fast, varig værdi — hvis blot man tager den rette finansielle medicin.
Født 1964, magister i etnografi og ph.d. i ledelse. Kulturforsker, konsulent og skribent med bl.a. et lektorat i bagkataloget. Skriver fremover lørdag på denne plads
Kommentarer
lidt som KASINOER, især på store doser stemningsændrende stof , fx alcohol, coke mv.
Velkommen til Karen Lisa Salamon, hvis skriverier bliver interessante at følge…
Denne kommentar er anbefalet af:
Tak til Karen Lisa Salamon for denne glimrende og velskrevne analyse.
Personligt får jeg uvilkårligt associationer til troldmanden Al Gore og hans magiske hockeystav. Hvilket illusionsnummer af varm luft!
Finansielle instrumenter er den moderne magi
Finansielle instrumenter har den magiske egenskab, at de er et væsentligt bidrag mod “market completeness”.
Magien kommer vel fra de menneskelige handlinger.
@micael pedersen
Godt tænkt, unge mand!
Unge mand? Bliv endelig ved Houbo Pedersen!
Interessant artikel om charlatanisme og hvor tids største charlatan Stein Bagger. Der findes ikke noget bedre ord for det fænomen end “charlatan”.
Denne kommentar er anbefalet af:
Illusionister lever som bekendt netop af bedrag.
Hvad med vores kulturelle tro på, at livets genvordigheder, uhensigtsmæssige livsstil eller industriens miljøforurening kan klares med en pille eller en vaccine ?
Charlatanismen findes også i høj grad indenfor f.eks. medicinalindustrien.
Denne kommentar er anbefalet af:
Der er ingen, der er så nemme at snyde som en svindler. Det er sagen i en nødeskal. Disse personer snød mennesker, som troede at der var en genvej til den store gevinst.
Folk vil uendeligt gerne tro på at der er en genvej. Budskabet om hårdt arbejde, og held, er ikke nær så atraktivt.
Svindlerne siger det til os som vi gerne vil høre. Det siger mindst lige så meget om os selv som om svindlerne.
Sjovt nok overses to charlataner, som står dansk
kultur ekstra nær, nemlig H. C. Andersens bedragere i “Kejserens nye klæder”. De to skræddere, der ikke havde noget på væven, men som vævede og vævede de skønneste stoffer, hvilke farver, hvilke mønstre. Ikke nok med det, men :”…de klæder, som blev syet af tøjet, havde den forunderlige egenskab, at de blev usynlige for ethvert menneske, som ikke duede i sit embede, eller som også var utilladelig dum.”
Problemet i dag er, at vi ikke har en lille dreng, der om kejseren kan udbryde: “Men han har jo ikke noget på!”
Denne kommentar er anbefalet af:
Kære Michael Kongstad Nielsen,
både charlataner og små drenge findes der masser af i virkeligheden, - det eventyrlige i H.C. Andersens historie var, at folk lyttede efter!
Denne kommentar er anbefalet af:
Det er til at “brække” sig over, når en flok “småtbegavede” IDIOTER, forsøger at overtager “magten”.
Det er ikke til, at holde ud. Den nuværende “verdens model”, bør omgående afsluttes. Standses og nybegyndes, ikke om et par år, men “omgående”.
Et “råd”, ikke mit, men “livets” råd bør følges.
Denne kommentar er anbefalet af:
Michael Kongstad Nielsen
Jeg er meget enig i, at H.C. Andersen-eventyret er overordentlig relevant i forståelsen af charlatanisme. Begrebet ‘Kejserens nye klæder’ er i det danske sprog blevet så forslidt, at mange ofte synes at glemme, hvor genial Andersens allegori egentlig er.
Problemet med den festspolerende møgunge i eventyret er, at han endnu ikke på egen krop har erfaret, hvordan et samfunds store sandhedsfortællinger skabes og vedligeholdes.
Han ved ikke, at det hegemonisk accepterede sandhedsparadigme altid er et produkt af diskursive strukturer bestemt og defineret af de magthavende klasser, og at denne ‘sandhed’ kontinuerligt vedligeholdes gennem et varieret system af sociale mekanismer som fx betinget anerkendelse og trusler om eksklusion fra fællesskabet. Hertil kommer indre-selvstyrende psykologiske fænomener, eksempelvis gruppetænkning.
Han skulle have læst sin Foucault, den dreng!
Og som Sven Karlsen påpeger, findes vore dages ‘små drenge’ skam i rigt mål, nemlig dér, hvor de har mulighed for både at komme til orde og blive hørt, uden at være underlagt den hegemoniske magts kontrol, censur, selektion, fordrejninger og latterliggørelse, dvs. først og fremmest i de uafhængige sociale fora på internettet.
Denne kommentar er anbefalet af:
Godt skrevet, Jesper Berg.
Så kan H.C. Andersen-allegorien vist ikke trækkes længere.
Barnet i eventyret om Kejserens nye Klæder, der udbrød: “Men han har jo ikke noget på” var fra digterens hånd slet og ret et lille barn, og ikke nogen opvakt dreng. Et lille barn, der blev så forbavset over at se en nøgen mand stoltsere rundt under en baldakin under folkets hyldest, at det ikke kunne holde sin forundring tilbage.
“Herregud, hør den uskyldiges røst”, sagde barnets far undskyldende.
Men da ordene først var sagt, ja så kunne alle de, der var stimlet sammen for at beundre Kejserens nye klæder, jo godt se, at manden ikke havde noget på.
Også de, der havde læst både deres Foucault og Oldermandens Avis, og derfor var så kloge, at de kunne undvære hovedet, hvis de havde haft et andet sted at hænge ørerne.
“Herregud, hør den udskyldiges røst” sagde faderen
Denne kommentar er anbefalet af:
sidste linje bedes venligst overset. Fejltastning.
Jo Grethe, den kan trækkes langt.
Hele ideen er jo, at stoffet og de klæder, der sys af det, kun kan ses af de mennesker, der dur i deres embede eller som ikke er utilladelig dumme.
Kejseren er pyntesyg og synes godt om de tilrejsende skræddere, og så er det en sidegevinst, at han kan tjekke sit folk af for, hvem der dur i embederne, og hvem der er dumme. Da skrædderne er ved at være klar med klæderne vil kejseren godt ned og se på sagerne, men han bliver lidt klam ved tanken om, hvorvidt han nu selv kunne se dem. Derfor sender han sin gamle minister afsted først.. “For han har forstand, og ingen passer sit embede bedre end han”.
Men ministeren kan jo ikke se en skid, og det bliver selv han lidt forundret over. “Herre Gud!” tænkte han, “skulle jeg være dum?”. Og så kører den ellers derudaf (altså jeg ved godt, I alle sammen kender den, men somregel husker man ikke alle detaljerne, den er rigtig sjov at læse igen).
Men pointen er, at det uskyldige barn river tæppet væk under hele bedraget og selvbedraget. Der hviskes gennem rækker, hvad drengen har sagt, og tilsidst råber alle: “Han har jo ikke noget på”. “Og det krøb i kejseren; thi han syntes de havde ret; men han tænkte som så: “Nu må jeg holde procesionen ud” Og så holdt han sig endnu stoltere, og kammerherrerne gik og bar på slæbet, som der slet ikke var”.
Denne kommentar er anbefalet af:
Ja, trækkes langt det kan den Michael,
“… Og alle mennesker på gaden og i vinduerne sagde: “Gud hvor Kejserens nye Klæder er mageløse” ….. “Ingen ville lade sig mærke med, at han intet så, for så havde han jo ikke duet i sit embede, eller været meget dum. Ingen af Kejserens Klæder havde gjort sådan lykke.”
Djævelen er i detaljen, og sarkasmen i eventyret om Kejserens nye Klæder er et tveægget sværd. Læg mærke til ordene “alle” og “ingen”.
Og hvem er så egentlig mest latterlig i den fortælling, bortset fra “møgungen”, som klarer frisag?
“Folket” der ikke tør se, hvad de ser, før katten er sluppet ud af sækken, og alle kan sige det højt i munden på hinanden? Eller “Kejseren”, der tænker som så, at nu må komedien spilles til ende og han selv holde procesionen ud?
Gad forresten vide, hvorfor det lille barn i eventyret altid bliver til en lille dreng i recensenternes hoveder. Strengt taget kunne det vel lige så godt have været en lille pige.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jamen det er jo helt rigtigt, Grethe. “Alle” og “ingen” er korrespondancen mellem den enkelte og samfundet, eller gruppen. Det er jo et psykologisk vilkår for os alle, at vi både er os selv og en del af en gruppe. Hvis den gamle minister elle andre deltagere i eventyret er helt sig selv, så ved de godt, at klæderne er et bedrag. For de tror inderst inde på deres egne sanser og dømmekraft. Men så er der alle de der udenomsting, der spiller en rolle og dominerer deres oplevelse.
I øvrigt var det ikke en dreng, men et barn.
Denne kommentar er anbefalet af:
Ja, Michael. Gak til barnet og bliv viis.
Da jeg for mange år siden læste Lille Claus og Store Claus højt for mit ældste barnebarn, og vi kom til replikken “Det var dog en slem, ond mand” (sagde Lille Claus om Store Claus) trak ungen fingeren ud af munden og sagde med følelse: “Det var han fandeme længe om at finde ud af!”
Men så var hun da også kun fire et halvt år.
Denne kommentar er anbefalet af:
Grethe Preisler
Min pointe er ikke, at den lille dreng/pige er rebelsk eller mere opvakt end andre, men at barnet endnu ikke er indoktrineret af og fuldt underlagt det sociale kodeks, som opvoksende mennesker i et samfund lærer og internaliserer som forudsætning for at blive et anerkendt medlem af fællesskabet. Havde barnet været barn i dag, ville det måske have peget på en ‘overvægtig’ (jeg ved godt, hvad man kan tillade sig at sige) medborger og udbrudt: “Nøøj, se den fede mand dér!”.
Jeg skrev med overlæg, at barnet i eventyret endnu ikke har erfaret det sociale systems dynamik. Internaliseringen af sociale normer og koder foregår ofte så umærkeligt, at individet ikke opdager, hvor kontrolleret det er af disse. Det lærer med tiden, at det at bryde nedskrevne eller uskrevne regler og normer for acceptabel adfærd og tankevirksomhed har sin ofte meget høje pris. Tilsvarende lærer det, at lydighed mod systemet, mod ‘sandheden på bjerget’, er forbundet med belønninger af mange slags; fra accept, anerkendelse og kærlighed til attraktive stillinger, god indkomst og forfremmelser. Individet lærer, at kritik og oprør mod magtens vedtagne sandhed kun sjældent betaler sig. Hvorfor overhovedet tænke kritisk, når det skader én?
Med sådanne mekanismer kommer føjeligheden og medløberiet helt af sig selv.
Michael Kongstad Nielsen
Takker for rosen. :)
Man får helt mindelser om en anden fortræffelig tekst, nemlig ‘Admiralens vise’ fra operetten ‘H.M.S. Pinafore’ af Gilbert & Sullivan.
“Som grøn konfirmand blev jeg af mor
sat i lære på et officielt kontor.
Jeg svang min kost og pudsed vindu’sfag,
og jeg gnubbed alle hoveddørens guldbeslag
(Kor: Han gnubbed alle hoveddørens guldbeslag).
Fordi jeg gnubbede for dem, som sidder højt på strå,
så endte jeg med kors og bånd og stjerner på:
(Kor: Fordi han gnubbede for dem, der sidder højt på strå,
så endte han med kors og bånd og stjerner på).
Så blev jeg på grund af al min flid
kontorist på mindre end et halvt års tid.
Min flip var hvid, og mit smil var stift,
og blanketter skrev jeg ud med spids og sirlig skrift.
(Kor: Blanketter skrev han ud med spids og sirlig skrift).
Fordi skriften havde retning og stod smukt på skrå,
så endte jeg med kors og bånd og stjerner på.
(Kor: Fordi skriften havde retning og stod smukt på skrå,
så endte han med kors og bånd og stjerner på).
Og jeg kom ind i’n fin kommission,
for i sådan en skal der altid sidde no’n!
På mit klatpapir jeg tegned otte år i træk,
brugte stabler af papir og sagde ikke et kvæk.
(Kor: Og der sad han otte år og sagde ikke et kvæk).
Efter otte år med lås og slå
så endte jeg med kors og bånd og stjerner på.
(Kor: Efter otte år med lås og slå,
så endte han med kors og bånd og stjerner på!).
Politisk set var jeg liberal
socialistisk – højresindet – radikal.
Jeg stemte altid med den største flok,
og de tanker, andre tænkte, var mig mer’ end nok.
(Kor: Og de tanker, andre tænkte, var ham mer’ end nok).
Da mine egne tanker var så små og få,
så endte jeg med kors og bånd og stjerner på.
(Kor: Da hans egne tanker var så få og små,
så endte han med kors og bånd og stjerner på!).
Med strømmen flød jeg stolt min vej,
for den der flyder, ja, han synker ej!
Ad små kanaler strømmen for,
til jeg landede på flådens admiralkontor.
(Kor: Til han landede på flådens admiralkontor).
Fordi jeg kendte vejen, som en strøm kan gå,
så endte jeg med kors og bånd og stjerner på.
(Kor: Fordi han kendte vejen, som en strøm kan gå,
så endte jeg med kors og bånd og stjerner på).
I landsmænd her, som gerne vil nå op
på vor samfunds stiges allerhøjeste top,
flyd med, men hold jer i enhver forstand
til stadighed og altid fra det dybe vand.
(Kor: Til stadighed og altid fra det dybe vand).
Stå aldrig til søs! Lad de andre stå!
I får stribevis af kors og bånd og stjerner på!
(Kor: Stå aldrig til søs! Lad de andre stå!
I får stribevis af kors og bånd og stjerner på!).
Melodi: Arthur Sullivan – Tekst: Jens Louis Petersen.
også som protest mod de charlataner, er der så nok endnu flere mennesker som nu går ind for:
communisme i stedet for astrologi
mange ser jo frem til
at ikke astrologer, men kommunisme “kupper” det meste, også det meste af it-sektorerne og it-branchen.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jesper Berg:
“Han skulle have læst sin Foucault, den dreng!”
Barnet styrke var netop, at det endnu ikke havde fået dets evne til opfatte og tolke “virkeligheden” ødelagt gennem doceringer og systematiske ydmygelser, der fremmer konformitet. F.eks. i form af skolegang.
Men ellers ganske enig i, at Foucault er fremragende læsning.
Denne kommentar er anbefalet af:
Grethe Preisler:
“Men så var hun da også kun fire et halvt år.”
Den alder, hvor børnene kender alle spørgsmålene, og endnu ikke er blevet stopfordret med “voksnes” besynderlige forestillinger og påståede sammenhænge.
Heinrich,
vi er, så vidt jeg kan se, fuldkommen enige. Linjen, du citerer, var tænkt som en slags ironisk absurditet. Hvis du (gen)læser mit efterfølgende indlæg, vil du se, at humlen i din kommentar stemmer ret godt overens med min pointe.
Ganske som Helene Lind i årevis forlangte en revision i Farum, men som konsekvent blev stemt ned af en enig blok af Venstrefolk.
Venstre vægtede kammeratskab højere end deres spirende uro ved det åbenlyse bedrageri. Fogh udtalte selv, at Peter var udenfor pædagogisk rækkevidde, men han var åbenbart ikke mand nok til at angribe pamperiet.
Der skal en egentlig statsmand til, for at turde bryde ringen af korruption, eller et regulært krav fra folket om at stoppe pengene, der fosser ud af statskassen.
Der skal endnu mere mod til i private virksomheder, hvor alle jo har et ansvar overfor deres familie for at beholde deres job.
Her er der bare en nødudgang i et markedsorienteret system. Det mest korrupte firma kan gå konkurs, og kunder og medarbejdere kan gå til konkurrenten. Men det kræver, at der er folkelig og politisk vilje til at lade de dårligste firmaer dø en brutal død. Den vilje til at tro på markedet har vi ikke set meget til, hverken i Danmark eller i andre lande.
Denne kommentar er anbefalet af:
det lyder jo som saga’erne om ymer
das kapitals,
( også her for kortfattet skrevne )
sætninger om at:
det hele ( det som meningsfuldt kan bedømmes som bytteværdier ) er lavet af netop mennesker,
netop ved deres levende menneskelige arbejdsyden,
bør ikke tolkes som:
det hele er lavet af soilent green og ymer
( det ville være en saga-udgave, lidt i stil med så meget andet af den slags i artklen nævnte tro )
naturligvis ville det være unaturligt at ane lidt mulig charlatanisme hos
brug bedre, thor nørretrandes,
eller
ESS ( Evolutionary Stable Strategy ), Richard Dawkins
plattenslageri og bytteværdier har nok meget med hverandre at gøre,
men de indtil vidre knap så gode udsagn herfra
( taget fra peter lättenschläger’s, og ikke fra karl marx’ udgave af das capital ) mht. bytteværdier, har endnu ikke provokeret nogen;-)
det skulle ikke undre hvis nogen nu begynder at hævde at flokken af, flokkene af, og hver af plattenslagere, i virkeligheden var eller er socialister, eller enddog kcommunister, for at sætte
socialister, og især communister, i et lidt dårlig lys.
modspil også til de charlataner, kan blive at:
naturhistorisk udviklingslære,
darwinisme, naturhistorisk (gen)vendingslære ( (re)volutionslære )
kommer til at fylde mere og væsentligere også i de offentlige rum, de fælles rum,
det er jo let at kun love, hver og alle mennesker: guld og grønne skove,
men næppe mange af de evt. proletariserede, de evt. løntrællegjorte, vil lade sig vildlede, til at blive kun den slags “filosoffer”
( ( nemlig s.k. gejstlige eller andre charlataner ) der kun fortolker, verden forskelligt )
de evt. løntrællegjorte, vil nemlig i stedetfor: forandre verden til deres fordel.
http://www.marxists.org/dansk/marx/1875/gotha/
det er langt fra samtlige programmører som er charlataner, det vil f.eks. kunne ses af at
når microsoft frigiver samtlige kildetekstskrifter, kildekoder, kildetekster, kildeskrifter, sourcekoder, m.m., vil også langt de fleste kommentarfelter, også der, kunne ses at vrimle med begrundelser for kommunisme, opfordringer til samtlige proletarer i alle lande om af forene sig, communistiske indsigter…osv. af den slags
næppe at anse for et forsvar for charlataner,
men: tankevækkende at også visse, som ofte anses for: at være og virke som næppe ( den slags ) charlataner,
nemlig samtlige såkaldte: illuminati, oplyste, oplysende, rationalister, positivister, kritiske rationalister,
kan gives næsten tistrækkeligt modspil ved en så forholdsvis ældre tænkning, som er “delvist” skriftudtrykt i teser om feurbach.
charlatan = markedsjonglør, markedsgøgler
plattenslager = møntudsteder
–––—
men der er jo også håndens arbejdere, landarbejdere, og arbejdere i det hele taget.
og især de burde styre.
sandsynligvis
lys hvis,
ikke kun som kun idea,
ikke kun som kun edda,
mange af de indbyrdes modsætninger,
mange af de indbyrdes modstridere,
begynder at bestyrke hverandre,
og således, sandsynligvis,
(for)liges, eller (for)heles, eller (for)enes lys
om et software-universalmiddel, der kunne bruges til alt, overalt, tilpasses ethvert behov og var billigere og hurtigere end alle andre løsninger
om et software-universalmiddel, der kunne bruges til alt, overalt, tilpasses ethvert behov og var billigere og hurtigere end alle andre løsninger
det siges jo at de borgerlige anser arbejderne for at være: bare en slags maskiner,
omend arbejderne dog alligevel, selv af de borgerlige, næppe anses for så maskinagtige som: et software-universalmiddel, der kunne bruges til alt, overalt, tilpasses ethvert behov og var billigere og hurtigere end alle andre løsninger
men man må jo give de borgerlige noget ret
for så vidt at arbejderne endnu ikke har overtaget magten.
der var næppe noget utvungent, frivilligt, …, i det at arbejderne blev p.t. proletarer, løntrællegjorte,
altså nu, tilsyneladende, en slags kun lavdialektiske maskiner
men næppe heller nogen
triviel, slet determinisme, trivielle bestemthed(er);
–––––
men alligevel at hævde trivielle bestemtheder mht. det, ( eller at hævde noget som let kunne misforstås som at hævde noget sådant )
i stedet det for at hævde
dialektisk materialisme, eller en endnu mere og væsentligere avanceret materialisme;
det kunne man være tilbøjelig til, i skyndingen at hævde, i debatter mod de som påstår at det var utvungent, frivilligt…
http://www.marxisme.dk/arkiv/marx-eng/1884/familie…
––––
hver af arbejderne
altså nu, tilsyneladende, en slags kun lavdialektiske maskiner,
vil sandsynligvis en gang hver og alle lykkes i at virkeliggøre communismen, så de hver atter kan blive mennesker.
heldigvis er selve de levende p.t. proletariserede mennesker som evt. er, eller var, modellerne til
billederne , filmene,… osv,
dog væsentligere og mere dialektisk materielle,
end de ( reducerede, nedprojicerede… )lavdialektiske materielle
gengivelser eller lagringer: altså filmene, billederne..
lavdialektiske materielle mennesker-> fremmedgjorte mennesker
sandsynligvis
lys hvis,
ikke kun som kun idea,
ikke kun som kun edda,
mange af de indbyrdes modsætninger,
mange af de indbyrdes modstridere,
begynder at bestyrke hverandre,
og således, sandsynligvis,
(for)liges, eller (for)heles, eller (for)enes lys
mere om materiens, verdens svulmende former ;-)
buer, buler, svulmer, krøller, og rummene og tiderne derfor ligeså;
og tilhængere af idealisme eller aristoteles, eller euclid; selv hvis eller når , som ( tilsyneladende )
mere og mere avancerede udgaver,
( f.eks. “hippie”matematik og “hippie”geometri, såsom B: Mandelbrotts )
overser mange af pointerne fra deres modsigere:
at det væsntligst meget modstridlige, tvivlsomme
i deres lærerer, væsentligere eller mere er:
de renheder de tilhængere evt. hævder.
for som i ikke rene udgaver, men i kun mere / mindre rene udgaver er også de lærer formodenlig blandt de gyldige.
–––-
så når / hvis der begynder at gælde:
hver yder efter evner, hver nyder efter sine behov;
så er charlatannernes og plattenslagerens muligheder helt forbi
altså spørgsmålene mht. bytteværdierne, og charlatanner og plattenslagere, og brugsværdierne;
er jo nogle oplagte sammenhænge;
men de som har skrevet følgende linkindhold, behandler emnerne lige så dårligt som disse skriverier, ( og for at gøre det mindre ringe kræves ellers kun noget indadlæsning )
http://www.leksikon.org/art.php?n=2705
hvor marx og engels tilskrives de meninger som ellers højest gælder for de socialdemokrater de modstred i: kritik af gothaprogrammet.
ups, dette var linket http://www.leksikon.org/art.php?n=153
Arbejdet er ikke kilden til al rigdom. Naturen er i lige så høj grad kilden til brugsværdierne
(og det er vel af sådanne, den materielle rigdom består!) som arbejdet,
der selv kun er udtryk for en naturkraft, den menneskelige arbejdskraft.
Den frase kan man finde i enhver ABC, og den er for så vidt rigtig, som det underforstås,
at arbejdet foregår med de genstande og midler, der hører til.
Men et socialistisk program må ikke tillade sådanne borgerlige talemåder at fortie de betingelser,
der alene giver dem mening. Og for så vidt mennesket fra første færd forholder sig som besidder over for naturen,
den første kilde til alle arbejdsmidler og -genstande, og behandler den som sin ejendom, bliver hans arbejde kilde til brugsværdier,
altså også til rigdom. Borgerne har meget gode grunde til at tildigte arbejdet overnaturlig skaberkraft;
thi netop fordi arbejdet er betinget af naturen,
bliver resultatet, at det menneske, der ikke er i besiddelse af andet end sin arbejdskraft,
under alle samfunds- og kulturtilstande må være slave for de andre mennesker,
der har gjort sig til ejere af de materielle arbejdsbetingelser.
Han kan kun arbejde med deres tilladelse, altså kun leve med deres tilladelse.
–––––––
alligevel hævder skribenterne “bag” leksikon.org
altså trods marx og engels påpegninger, beskrevne ovenfor, at mht. værdierne andre end bytteværdierne,
virker også temmelig meget andet og andre dannende
( og er derudover jo forudsætninger for at mennesker kan “danne” bytteværdierne ):
Fælles for alle varianter af arbejdsværditeorien er påstanden om, at kun [menneskers] arbejde skaber værdi.
–-
så mindre ringe udtrykt:
Fælles for alle varianter af arbejdsværditeorien er påstanden om, at kun [menneskers] arbejde
“danner” bytteværdierne.
så er der det, at det måske er lidt dårlig sprogbrug at skrive: at bytteværdierne dannes.