Opslag til denne artikel

Emneord:korruption, ledelse, valg
Personer:Boris Jeltsin, Dmitrij Medvedev, Vladimir Putin
Organisationer:Dumaen, Liberaldemokraterne
Steder:Rusland

MOSKVA — »Hvor dumme tror de egentlig, vi er?« spørger en elektroingeniør, Igor Bakatin, Information på Moskvas hovedgade Tverskaja Ulitsa. Med ’de’ mener han myndighederne. Med ’vi’ mener han de russiske vælgere. Han har ikke tænkt sig at stemme i morgen:

»Hvorfor skulle jeg dog det, det betyder jo alligevel intet. Valget er en farce, tv-dækningen er en skandale, selve valghandlingen vil blive et stort svindelnummer. Det ved stort set alle russere, og de gider ikke gå hen til valgstederne for at stemme på KGB-manden Putin og hans parti, der består af bureaukrater, som stjæler, og KGB-folk, som kontrollerer og mishandler befolkningen.«

Bakatin er meget vred og siger tingene ligeud. Størstedelen af den russiske befolkning er også vred, men udtrykker det nok ikke lige så direkte. Men de ved alle, at Putins parti vinder valget, og at Putin selv vinder præsidentvalget til marts.

Lørdag er her stille. Ingen agitation, ingen møder, ingen valgannoncer. Stilledag, som dagen inden et valg hedder i Rusland. Alt valgflæsk er forbudt, russerne slapper af, som altid om lørdagen og giver fanden i Putin, Medvedev og deres parti Et Forenet Rusland, ligesom de også er totalt ligeglade med oppositionen — både den, som er styret fra Kreml og den, som er uafhængig.

Det bekymrer dem ikke meget, at Putin igen vil fejre endnu en valgsejr. Trods faldende tal i popularitetsmålingerne er han stadig landets foretrukne leder. Det gælder derfor også hans parti Et Forenet Rusland, som meningsmålingerne spår til mellem 50 og 60 procent af stemmerne ved parlamentsvalget i morgen.

»Det hele er afgjort på forhånd, det er uden betydning, hvor mange der møder op ved valgstederne, for det kan myndighederne rette op på under optællingen af stemmerne,« siger Igor Malov på sit kontor på Radio Ruslands Stemme i Moskva.

Malov, en buttet og munter mand, har gennem en menneskealder kommenteret russisk politik og er en af Ruslands mest erfarne politologer.

Putin, redningsmanden

Ifølge Igor Malov er der ingen tvivl om udfaldet af søndagens parlamentsvalg.

»Putin vinder. Hans parti vinder. Og han vinder præsidentvalget i marts. Han er populær, han er stadig ungdommelig og virker stærk og frisk. Folk betragter ham som landets redning,« siger Malov, der dog ikke selv gider at gå til valgurnerne på søndag.

For han er ikke i tvivl om, at Et Forenet Rusland vinder over en tredjedel af stemmerne, som er det nødvendige for at kunne gennemføre både forfatningsændringer og iværksætte de reformer, som Kreml og Putin måtte foreslå.

De andre partier, som bliver repræsenteret i parlamentets underhus Dumaen vil igen blive Kremls såkaldte ’lommepartier’: Kommunisterne, Liberaldemokraterne og Et Retfærdigt Rusland.

»De har ingen betydning,« siger Malov, »de gør under alle omstændigheder, som Putin siger, hvis de får den rette betaling, og det gør de«.

Vladimir Putin vil fortsætte med at være den stærke mand i russisk politik og business. Som han har været det siden Boris Jeltsin allerede i 1999 gjorde ham til chef for KGB’s efterfølger FSB, sidenhen premierminister og til sidst udpegede ham til sin efterfølger på præsidentposten.

Ikke livstidsdiktator

Folk var vilde med ham. Økonomien buldrede frem efter 1990’ernes nedtur, olie- og gaspriserne steg, de økonomiske reformer, som Jeltsins kamikazeministre gennemførte i 1990’erne, begyndte at fungere, statskassen bugnede, penge blev på fornuftig vis brugt til at forbedre folks sociale forhold, på uddannelse, sygehuse, infrastrukturen.

Og Putins popularitet var konstant enorm. Da han som forfatningen kræver blev tvunget til at forlade præsidentposten i 2008 og overlade den til sin udvalgte efterfølger, Dmitrij Medvedev, accepterede Putin det for at gøre det, som mange andre ledere i det postsovjetiske rum gjorde — ændre forfatningen, så det blev muligt at blive livstidspræsident.

Men Putin beholdt tøjlerne i egne hænder.

»Hvem gør ikke det, hvis det er muligt?« spørger Igor Malov.

»Var det ikke det, som de Gaulle, Churchill og Roosevelt gjorde? Putin står med et land, der har mindst lige så store problemer, som de havde.«

»Vi er i Rusland også ude i en dyb krise på trods af olie- og gasindtægterne. Vi har mange rige, men det vigtigste er, at vi også har mange fattige. Vi lider af kronisk alkoholisme, kronisk korruption, kronisk — desværre — AIDS. Landet er på randen af afgrunden. Derfor er det vigtigt, at vi får en ledelse, som har styrke, mod og evne til at føre os i retning af en rigtig løsning. I kan kritisere Putin, så meget I vil, men lige nu er han nok den rigtige mand på posten.«

Og den følelse er der mange russere, der har. Og det er derfor, at Putin og hans kunstige parti Et Forenet Rusland med overvejende sandsynlighed kan se frem til at lede landet i yderligere 12 år.

Til trods for talrige advarsler om, at Rusland vil havne i stagnation og Putin vil komme til at ligne den aldrende sovjetleder Leonid Breznjev, som var med til at føre Sovjetunionen frem til det endelige sammenbrud.

Russisk tv viser da også tegn på, at regimet frygter den udbredte apati i befolkningen. Putin og Medvedev optræder i alle nyhedsudsendelser og udenfor med deres slogan ’Sammen vil vi vinde!’ De skamroser deres egne resultater og lover til højre og venstre. Medvedev holdt fredag aften en lang tale på tv for at opfordre til overhovedet at deltage i valget.

Men i modsætning til den danske befolkning, så er der næppe mange russere, som tror på valgløfterne. »Vi russere har oplevet meget, vi har levet under 75 års brutalt diktatur, mens I har hygget jer i Danmark. Men vi skal nok klare os med Putin eller en af hans konkurrenter. Vi er på vej frem, det er der ingen tvivl om,« siger Igor Malov.

Russerne har det for godt

Den russiske opposition, den rigtige opposition, er ikke enig. Den planlægger store demonstrationer i morgen. Politiet har aflyst al orlov og fritid i weekenden af frygt for forsøg på at gentage en af de såkaldte ’farvede blomsterrevolutioner’, som delvis væltede regimerne i Ukraine, Georgien, Serbien og Kirgistan. Frygten er ifølge Igor Malov overdrevet, for, som han siger, velfærden er i Rusland steget siden systemskiftet i 1991 og især siden krisen i 1998.

»Jeg tror ikke, at ret mange vil deltage i protester og demonstrationer, selv om der ikke bliver tale om et demokratisk valg. Dertil har russerne fået det for godt. Jeg vil godt sige, at der kun er én vej fremad, og den vej er økonomisk udvikling. Vort eneste håb er den nye middelklasse, som skaber ro, stabilitet, og kræver demokratisk indflydelse i Rusland,« siger Igor Malov, mens de russiske tv-medier buldrer løs med proputinske programmer om, hvor godt det går lige nu, og hvor meget Rusland har brug for Et Forenet Rusland med Putin i spidsen.

Håbet lever endnu

Men det er også muligt at finde russere, der ikke tror, at Putin kan holde sig ved magten længe endnu. Topforsker på Moskvas tænketank Carnegie Center Lilija Sjevtsova, siger i en samtale med Information, at hun ikke forventer, at Putin vil holde de planlagte 12 år. Han vil ikke blive Europas længstsiddende leder, for det har han ifølge Sjevtsova ikke format til.

»Landet er på vej mod en katastrofal nedtur med en leder, som ønsker magten for magtens skyld og ikke er i stand til at modernisere. Hans forbliven ved magten vil ende i revolution, opstand, demonstrationer og vold, om du vil, men hans og hans klans tid er forbi i løbet af få år. Et Forenet Rusland er ikke et parti, men en klan af korrupte forbrydere, Medvedvev har ikke en chance, for han er en svag og uduelig leder, Rusland er på vej mod store omvæltninger,« siger Lilija Sjevtsova.

Fakta: Valg i Rusland

Oprindeligt var det kun muligt for en russisk præsident at sidde i to perioder à fire år.
I 2008 blev forfatningen imidlertid ændret, så perioderne fra og med præsidentvalget i 2012 er udvidet til seks år, samtidig med at Putin fik mulighed for at genopstille til præsidentposten.