SF’s socialordfører, Özlem Cekic, skal alligevel ikke møde flere fattige danskere. Ikke fordi de fattige ikke findes, men fordi SF tvivler på, at Özlem Cekic kan håndtere den debat, hun selv har sat i gang, da hun kaldte en kvinde fattig, selv om hun sammen med sin søn har 15.728 kroner om måneden efter skat. Det standpunkt stod hun temmelig alene med, og derfor vil SF ikke som planlagt have Özlem Cekic til at møde ægte fattige i denne omgang.
»Hvis det går galt igen, får vi bare endnu mere fokus på Özlem Cekic og afsporer debatten om, hvorvidt der overhovedet findes fattige i Danmark,« siger SF’s pressechef, Tasja Parize.
Hallo! SF har altså ikke tillid til, at partiets socialordfører formår at føre en socialpolitisk debat, fordi hun én gang er kommet galt af sted.
Men ikke nok med det. Pressechefen fortsætter: »Nu gør vi i stedet det, at vi meget gerne hjælper journalister i kontakt med de fattige, som vi kender til«.
Hallo, hallo! SF er altså i færd med at reducere sig selv til et omstillingsbord og et serviceorgan for landets medier. Vi takker for betænksomheden, men må spørge: Hvor efterlader det SF, hvis partiet ikke har en fortløbende replik til den aktuelle debat om fattigdom i Danmark? Og hvor efterlader det de fattige? Her er tale om en reel sammenstyrtning i partiets bærende politiske konstruktioner.
SF må hurtigst muligt få omgjort sin hidtidige pressestrategi og genoptage debatten med Liberal Alliances Joachim B. Olsen og alle andre, der lige nu stort set har fri bane til helt at betvivle fattigdommens eksistens her i landet. SF siger, at de vil forsvare de fattiges og de svages ret til et anstændigt liv. Det gøres ikke med selvpålagt tavshed. Hvis SF ikke mener, at partiets socialordfører kan føre ordet i en nødvendig social debat, hvad skal de så med en ordfører? Og hvad skal Özlem Cekic med SF?
Kommentarer
Under den tidligere VK regering så jeg ikke så meget til SF som jeg kunne ønske mig. men jeg bildte mig selv ind, at de blot sparede på kræfterne til valgkampen.
Under valgkampen kom SF aldrig rigtigt i gear, men jeg bildte mig selv ind, at det måske skyldes taktik og Thornings skattesag.
Så blev SSFR en realitet og jeg bildte mig selv ind, at vi nu endelig ville se SF udfolde sig. Det skete også, men bestemt ikke på den måde jeg havde forstillet mig.
Med den nye udmelding fra SF om, at de ikke vil gå yderligere ind i den fattigdoms debat som de selv startede, bliver jeg som SF vælger nok nødt til at erkende, at mit parti nu er fuldstændigt nedsmeltet, og at min tro på stærkt SF der ville kunne forme landet, hele tiden har været den rene indbildning.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det passer ikke, Özlem Sara Cekic har mange gange været der og har stået sig op mod den SF’s mainstream politik og f.eks, taget afstand til SF’s pointsystem. Hun har dummet sig, i forhold til fattigdom debatten, ingen tvivl, men også vist modighed andre gange.
Det var en fornøjelse at se Joachim B. Olsen gøre sig til grin hos Clement Kjersgaard her i aften. Han fik sagt så ubehagelige og dumme ting, at folk grinede ham ud. Og Clement formåede at holde fast i debatten, så den ikke blev floskuløs, men præcis og med aftvungne svar fra JBO (er det ikke et underbuksemærke?).
F.eks. kom den gode mand for skade at underholde med, hvordan man godt kan klare sig, selvom man mangler 1.000 kr. i forhold til Rockwool-fondens udregnede absolutte minimum for faste udgifter, ved f.eks. at bage sit eget brød! Den slags har man jo bedre tid til, når man ikke arbejder, var hans indlysende ræsonnement. Vi kommer ikke til at savne Jakob Haugaard, selvom denne unægteligt var mere sympatisk i sine tirader.
Denne kommentar er anbefalet af:
Fattigdom er tilsyneladende ved at blive sidestillet med den yderste nød.
Den almindelige respektable fattigdom, hvor folk lever i små kår i en daglig kamp for at bevare sin egen og omgivelsernes respekt er tilsyneladende blev et accepteret socialt vilkår i en overflodsverden.
Jeg har i min tid som skolelærer i næsten hver klasse haft børn, hvor forældrene kun med største møje kunne holde deres børns fremtræden på et niveau, så de undgik andre børns drillerier. Det er også utroligt hårdt at se disse forældre, hvis eneste svage punkt er deres økonomiske formåen, lide når der blev ønsket økonomisk støtte til arrangementer i klassen.
Fattigfolk har altid været folk, der levede i små kår, men ikke nødvendigvis i den bitre nød.
Denne kommentar er anbefalet af:
Når man er fattig kan man ikke byde sine børn de samme muligheder som andre med en bedre indkomst. desværre er det ofte de fattige, som også har haft den dårligste opvækst og ligger øverst i kategorien over dem med manglende uddannelser.
En mand som er på kontanthjælp og skylder i SU, børnebidrag, skat eller til andre offentlige instanser, har ikke en krone når huslejen på 5.000 kr. og varme, strøm, DR-licens og fanden og hans pumpestok er betalt! prøv dog at lave nogle regneeksempler og prøv bare i 10 sekunder, at sætte jer ind i hans liv, som var det jeres eget.
Men nej. Der skal hetzes, dvs. at svage grupper, som jøderne før og under den 2’verdenskrig, ikke behøver at blive forfulgt af videnskabelige begrundelser, (som videnskabskabsfolk dog opfandt til lejligheden), men alene af det ‘indre svin’.
SF og S kunne ligesom deres forgængere ikke drømme om at lave den. Det er de for nærrige til og for bange for.
Kom så med kravet om den fattigsomsundersøgelse EL!
Christian:
“Hallo, hallo! SF er altså i færd med at reducere sig selv til et omstillingsbord og et serviceorgan for landets medier. ”
Hallo, hallo! Information er altså i færd med at reducere sig selv til et omstillingsbord og serviceorgan for Ritzaus …
Hvad med at lette journo-bagdelen og komme ud og sige hej til nogen fattige? Eller … afsløre at der vitterligt ikke ER nogen fattige? Alt efter hvordan ‘virkeligheden’ viser sig at være indrettet
Det her er jo ikke kun to politikere og lidt spændende magtkamp - det er faktisk en historie med substans …