Kristian Bork er nyuddannet ingeniør. Linda Molbo blev færdig som sygeplejerske i sommer efter fire års uddannelse. Malene Olesen har læst i otte år og har en ph.d. Siden juni har hun søgt arbejde som molekylærbiolog. Kristian Bennedbæk tog job i Netto, hvor han arbejdede som ufaglært i to et halvt år. Han sagde op for at komme videre ad den akademiske løbebane, hans femårige uddannelse som cand.mag. i dansk, filosofi og videnskabsteori har udstukket. Nu er han i akademisk løntilskudsjob i Københavns Kommune.

Kristian Bork, Linda Molbo, Malene Olesen og Kristian Bennedbæk har det til fælles, at de er startet på deres uddannelser i den tro, at de som mange andre unge gjorde netop det, samfundet forlangte. Tog en uddannelse på stort set normeret tid, skyndte sig lidt uden for mange svinkeærinder og forsøgte at tilpasse sig samfundets efterspørgsel i større eller mindre grad.

I Informations serie ’Uddannet til arbejdsløshed’ er de stået frem og har fortalt om ledigheden blandt nyuddannede, som rammer dem i lighed med tusindvis af andre unge under finanskrisen. For mens regeringen og økonomer siger, at Danmark skal uddanne sig ud af krisen, mærker de unge på egen krop, at løfterne, om hvor meget samfundet havde brug for dem, ikke holdt.

Prognoserne viser, at der bliver mangel på arbejdskraft i fremtiden, når de store årgange går på pension, og arbejdsmarkedet drænes for kvalificerede hænder.

Det centrale spørgsmål er, hvad man stiller op med den nye akademiske underklasse i mellemtiden. Som Information beskrev i den forgangne uge, er det nemlig ikke bare de unge, der kommer i klemme, men det er også økonomisk omkostningstungt at have høj dimittendledighed.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har beregnet, at et halvt års dimittendledighed betyder 15 procent mindre i løn end gennemsnitslønnen, samt at risikoen for arbejdsløshed forøges med 22 procent.

Til gengæld behøver det ikke at være så dyrt at hjælpe de unge ind på arbejdsmarkedet.

Ifølge DJØF koster det kun 10.000 kroner at lave et såkaldt jobmatch, hvor højtuddannede matches med virksomheder. I to tredjedele af de tilfælde, hvor jobmatchordningen bliver brugt, er den tilmed en succes.

Det går allerede godt med at få for eksempel humanister ind på det private arbejdsmarked. Og det er vejen at gå. Det private lider under lav vækst, og alt tilgængelig viden viser, at netop akademikere kan være med til at sikre de mange små og mellemstore virksomheder i Danmark, hvor væksten er gået i stå, mere gang i hjulene.

Kun 82 procent af de små og mellemstore virksomheder har ansat personale med længere videregående uddannelser.

At der er potentiale belyses blandt andet af en ny rapport fra Rockwool Fondens forskningsenhed med titlen »Danmarks Kvalifikationsbalance«. I 1980 var seks ud af 10 akademikere beskæftiget i offentlige job. I dag er det kun fire ud af 10, fremgår det af rapporten. Hver femte humanist arbejder i dag i et eksportrelateret job. Til sammenligning var det kun 3,5 procent af humanisterne, der tidligere brugte deres tid på eksport. Humanisterne bruges for eksempel til specialiserede opgaver som konsulentydelser og markedsføring af virksomhedernes produkter.

Men Danmark er kommet for sent i gang med at gøre noget ved de nyuddannedes arbejdsløshed, som allerede for tre år siden begyndte at stige.

Arbejdsmarkedsforskere peger på, at den lokale beskæftigelsesindsats ikke nødvendigvis besidder den indsigt og erfaring, når så forskellige parter som små og mellemstore virksomheder og akademikere skal parres. Hvis Danmark skal undgå at tabe en generation værdifuld arbejdskraft på gulvet, skal den nødvendige ekspertise findes lokalt.

De unge vil nemlig gerne arbejde. Kristian Bennedbæk i Netto, de andre i løntilskudsjob. Og landets arbejdsmarkedschefer, der har fingeren på pulsen, siger, at den unge generation er langt mere indstillet på at være fleksible og påtage sig andre job end lige det, de drømte om, da de meldte sig ind på deres studier.

Når både socialminister Karen Hækkerup (S) og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) nu taler om, at danskerne skal gøre deres pligt og gøre op med krævementaliteten, er det faktisk svært at se, at det netop er de nyuddannede akademikere, der kræver ind.

De har tværtimod lyttet til de signaler, de har fået tudet ørene fulde af de senere år. Skynd jer gennem studierne, ellers koster I kassen.

Det mindste, samfundet kan gøre til gengæld, er at yde en indsats for at få de unge sluset igennem til det private arbejdsmarked. Det er oven i købet hverken dyrt eller udsigtsløst.

Det er fattigt og gør Danmark fattigere blot at sige til de unge nyuddannede, at de skal blive ved med at kæmpe (den radikale uddannelsesminister, Morten Østergaard), eller at de bare må finde sig et job i stedet for at være på dagpenge (Venstres arbejdsmarkedsordfører, Ulla Tørnæs.)