Kristian Bork er nyuddannet ingeniør. Linda Molbo blev færdig som sygeplejerske i sommer efter fire års uddannelse. Malene Olesen har læst i otte år og har en ph.d. Siden juni har hun søgt arbejde som molekylærbiolog. Kristian Bennedbæk tog job i Netto, hvor han arbejdede som ufaglært i to et halvt år. Han sagde op for at komme videre ad den akademiske løbebane, hans femårige uddannelse som cand.mag. i dansk, filosofi og videnskabsteori har udstukket. Nu er han i akademisk løntilskudsjob i Københavns Kommune.
Kristian Bork, Linda Molbo, Malene Olesen og Kristian Bennedbæk har det til fælles, at de er startet på deres uddannelser i den tro, at de som mange andre unge gjorde netop det, samfundet forlangte. Tog en uddannelse på stort set normeret tid, skyndte sig lidt uden for mange svinkeærinder og forsøgte at tilpasse sig samfundets efterspørgsel i større eller mindre grad.
I Informations serie ’Uddannet til arbejdsløshed’ er de stået frem og har fortalt om ledigheden blandt nyuddannede, som rammer dem i lighed med tusindvis af andre unge under finanskrisen. For mens regeringen og økonomer siger, at Danmark skal uddanne sig ud af krisen, mærker de unge på egen krop, at løfterne, om hvor meget samfundet havde brug for dem, ikke holdt.
Prognoserne viser, at der bliver mangel på arbejdskraft i fremtiden, når de store årgange går på pension, og arbejdsmarkedet drænes for kvalificerede hænder.
Det centrale spørgsmål er, hvad man stiller op med den nye akademiske underklasse i mellemtiden. Som Information beskrev i den forgangne uge, er det nemlig ikke bare de unge, der kommer i klemme, men det er også økonomisk omkostningstungt at have høj dimittendledighed.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har beregnet, at et halvt års dimittendledighed betyder 15 procent mindre i løn end gennemsnitslønnen, samt at risikoen for arbejdsløshed forøges med 22 procent.
Til gengæld behøver det ikke at være så dyrt at hjælpe de unge ind på arbejdsmarkedet.
Ifølge DJØF koster det kun 10.000 kroner at lave et såkaldt jobmatch, hvor højtuddannede matches med virksomheder. I to tredjedele af de tilfælde, hvor jobmatchordningen bliver brugt, er den tilmed en succes.
Det går allerede godt med at få for eksempel humanister ind på det private arbejdsmarked. Og det er vejen at gå. Det private lider under lav vækst, og alt tilgængelig viden viser, at netop akademikere kan være med til at sikre de mange små og mellemstore virksomheder i Danmark, hvor væksten er gået i stå, mere gang i hjulene.
Kun 82 procent af de små og mellemstore virksomheder har ansat personale med længere videregående uddannelser.
At der er potentiale belyses blandt andet af en ny rapport fra Rockwool Fondens forskningsenhed med titlen »Danmarks Kvalifikationsbalance«. I 1980 var seks ud af 10 akademikere beskæftiget i offentlige job. I dag er det kun fire ud af 10, fremgår det af rapporten. Hver femte humanist arbejder i dag i et eksportrelateret job. Til sammenligning var det kun 3,5 procent af humanisterne, der tidligere brugte deres tid på eksport. Humanisterne bruges for eksempel til specialiserede opgaver som konsulentydelser og markedsføring af virksomhedernes produkter.
Men Danmark er kommet for sent i gang med at gøre noget ved de nyuddannedes arbejdsløshed, som allerede for tre år siden begyndte at stige.
Arbejdsmarkedsforskere peger på, at den lokale beskæftigelsesindsats ikke nødvendigvis besidder den indsigt og erfaring, når så forskellige parter som små og mellemstore virksomheder og akademikere skal parres. Hvis Danmark skal undgå at tabe en generation værdifuld arbejdskraft på gulvet, skal den nødvendige ekspertise findes lokalt.
De unge vil nemlig gerne arbejde. Kristian Bennedbæk i Netto, de andre i løntilskudsjob. Og landets arbejdsmarkedschefer, der har fingeren på pulsen, siger, at den unge generation er langt mere indstillet på at være fleksible og påtage sig andre job end lige det, de drømte om, da de meldte sig ind på deres studier.
Når både socialminister Karen Hækkerup (S) og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) nu taler om, at danskerne skal gøre deres pligt og gøre op med krævementaliteten, er det faktisk svært at se, at det netop er de nyuddannede akademikere, der kræver ind.
De har tværtimod lyttet til de signaler, de har fået tudet ørene fulde af de senere år. Skynd jer gennem studierne, ellers koster I kassen.
Det mindste, samfundet kan gøre til gengæld, er at yde en indsats for at få de unge sluset igennem til det private arbejdsmarked. Det er oven i købet hverken dyrt eller udsigtsløst.
Det er fattigt og gør Danmark fattigere blot at sige til de unge nyuddannede, at de skal blive ved med at kæmpe (den radikale uddannelsesminister, Morten Østergaard), eller at de bare må finde sig et job i stedet for at være på dagpenge (Venstres arbejdsmarkedsordfører, Ulla Tørnæs.)
Kommentarer
“Prognoserne viser, at der bliver mangel på arbejdskraft i fremtiden, når de store årgange går på pension, og arbejdsmarkedet drænes for kvalificerede hænder.”
Nej der bliver ikke mangel på arbejdspladser i fremtiden. Og det centrale spørgsmål er ikke, hvad man stiller op med den nye akademiske underklasse i mellemtiden. (man organiserer sig og vælter teknokrat-vældet)
Det centrale spørgsmål er, om der ikke snart er en journalist i dette land som vil kigge videre og undersøge den mest genbrugte løgn i debatten om det danske arbejdsmarked; Den manglende arbejdskraft, for jeg har endnu ikke mødt en som kan se den, medmindre kvalificeret betyder hold din kæft og stil dig tilfreds med 50 kr i timen.
Først og fremmest de 37,5 timers tvangsarbejde i det offentlige eller det private for en kontanthjælpsats som skævvrider hele systemet med beskæftigelsesministeriet som bannerfører.
Hvilken chef med blot en smule økonomisk sans vil nogen sinde ansætter en person som koster 20000+ når du kan få en til 1000 kroner om måneden, som virksomheder betaler til kontanthjælpsmodtagere, mens kommunen betaler resten?
Jeg gider ikke komme med flere eksempler. Når selv information der må betegnes som et af danmarks mere seriøse medier aldrig stikker dybere end overfladen, og bringer debatten op på et anstændigt niveau, så kan jo lige så godt bare sige f… til det hele og brænde Christiansborg ned til grunden.
Denne kommentar er anbefalet af:
Kæmpe ? for hvad ?
Hvis nogen kunne forklare dét, så ville meget nok være meget nemmere. Ethvert ungt menneske med hjertet på rette sted og med en hjerne der fungerer, vil nok betakke sig for at deltage i det cirkus vi til dagligt tramper rundt i.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg synes der mangler det perspektiv, at det offentlige også i langt højere grad kunne (og bør) yde støtte til opstart af nye virksomheder.
Fremfor at vente på det perfekte job bliver ledigt eller bruge tiden i Netto (eller andre steder, der måske er knap så karriere-relevante for højt uddannede) vil det være en gevinst for ikke bare den enkelte, men også for samfundsøkonomien med øget iværksætteri.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det ville klæde sådan en artikel at fortælle læserne hvor stor arbejdsløsheden for de nyuddannede akademikere egentlig er. Man kan altid finde enkeltpersoner, som af en eller anden grund ikke kan finde et arbejde inden for sit fag, men at der er tale om et strukturelt problem overbeviser artiklen mig altså ikke om.
Og så synes jeg det er temmelig morsomt, når artiklen skriver at “…kun 82 procent af de små og mellemstore virksomheder har ansat personale med længere videregående uddannelser…” Det er da en chokerende høj andel, når man tager i betragtning at små virksomheder også omfatter købmanden nede på hjørnet, den lokale murermester osv
Tidligere i 1980ér var der også stor arbejdsløshed blandt nyuddannede akademiker – Her blev der oprette job i det offentlige mv. som ikke blev varetaget i det daglige – fx arkiv gennemgang -
Er det ikke bedre at få de ny uddannede på arbejdsmarkedet også med sådanne tilbud i stedet for at tabe dem på gulvet.– De kunne også bruges i uddannelsessystemet til glæde for kommende generationer.
Her kunne forslaget om arbejde for kontanthjælpen , da også bruges – det vil jo ikke blive en stor arbejdsopgave for de ledige , da de naturligvis skal aflønnes med den timeløn som er i overensstemmelse med de faglige aftaler – Arbejdsgiverne vil herved få et arbejdstilskud betalt af det offentlige og den ledige et mere kvalificerende tilbud til den samme udbetaling, som hvis de blev sendt ud i en tåbelig aktivering og med kortere aktiverings tid - samt det bør også give ferie og pensions bidrag..
Denne kommentar er anbefalet af:
Tidligere i 1980ér var der også stor arbejdsløshed blandt nyuddannede akademiker – Her blev der oprette job i det offentlige mv. som ikke blev varetaget i det daglige – fx arkiv gennemgang -
Er det ikke bedre at få de ny uddannede på arbejdsmarkedet også med sådanne tilbud i stedet for at tabe dem på gulvet.– De kunne også bruges i uddannelsessystemet til glæde for kommende generationer.
Her kunne forslaget om arbejde for kontanthjælpen , da også bruges – det vil jo ikke blive en stor arbejdsopgave for de ledige , da de naturligvis skal aflønnes med den timeløn som er i overensstemmelse med de faglige aftaler – Arbejdsgiverne vil herved få et arbejdstilskud betalt af det offentlige og den ledige et mere kvalificerende tilbud til den samme udbetaling, som hvis de blev sendt ud i en tåbelig aktivering og med kortere aktiverings tid - samt det bør også give ferie og pensions bidrag..
Spørgsmål:
“Hvordan Fanden I Helvede skal vi kunne ‘konkurrere’ mod den slags Middelalderlønninger i en såkaldt ‘Moderne Markeds-økonomi?’ ??”
Svar:
Ved at lade være med at konkurrere på middelalderlige præmisser.
Robert N. Gjeertsen skriver:
“Hvordan Fanden I Helvede skal vi kunne ‘konkurrere’ mod den slags Middelalderlønninger i en såkaldt ‘Moderne Markeds-økonomi?’ ??”
Man kunne jo gå ind og give målrettet støtte til fagforeninger, miljøgrupper og sociale initiativer i de relevante lande.
Man skal bare gøre sig klart, at det kommer til at blive en meget lang kamp…
@Anders Sejer
“Jeg gider ikke komme med flere eksempler”
Kunne du så ikke i det mindste komme med en eller anden form for dokumentation for dine påstande? Hvad er det du ved om arbejdsmarkedet som åbenbart ikke er trængt helt igennem i den almene bevidsthed?
“Hvordan Fanden I Helvede skal vi kunne ‘konkurrere’ mod den slags Middelalderlønninger i en såkaldt ‘Moderne Markeds-økonomi?’ ??”
Det kan vi heller ikke!
Vi køber nemlig gerne de producerede varer, fordi de er billige og vi er så pissegrådige og kortsynede, at vi gerne hjælper med at udkonkurrere os selv.
Vi er bare ikke bedre!
Denne kommentar er anbefalet af:
@Dorte Sørensen
Når man først har opmandet i det offentlige kan man aldrig nedmande igen uden et rødt ramaskrig, så for alt i verden ingen oprettelse af offentlige stillinger bare for at bekæmpe arbejdsløshed.
Kære alle.
Man må, altså som universitets-studerende, også gerne tænke en smule selv. Og tænke på, at der nok ikke er mange stillinger hvor ‘jeg kan bruge dansk og filosofi til noget, i hvert fald hvis jeg gerne vil undervise.’ Hvis man er heldig kan man måske få arbejde på htx eller hhx, som lærer i dansk og filosofi eller som lærer i dansk og idéhistorie. Dog er det de færreste fra universitet, som får de her stillinger….
Jeg har dansk og samfundsfag, hvilket er meget nyttigt, når man som jeg underviser indvandrere i dansk som andetsprog. Jeg ville dog ønske, at jeg havde taget engelsk som fag også, enten som bifag eller som et bachelorfag, evt. kombineret med tysk.
Pointen i alt dette her er denne: Har man dansk går det, har man dansk og engelsk er det bedre - i hvert fald sådan som det ser ud lige nu.
Karsten Aaen.
Det kaldes bagklogskab. Og det kan man, med forlov, ikke bruge til ret meget.
I bagklogskabens lys, skulle jeg f.eks. nok ikke have valgt engelsk, men noget mere specifikt. Sådan lærer man hele livet!
Lad nu være med at anklage andre for manglende forsikringer og helgarderinger. Verden har ændret sig, deal with it, og lad være med at pege fingre ad mennesker der har foretaget valg på grundlag, der nu er borte.