Bedste Instruktør: Susanne Bier. Bedste Film: Lars von Triers Melancholia. Bedste Skuespiller: Mads Mikkelsen.
Efter prisuddelingen på European Film Awards i Berlin i weekenden jubles der med rette over dansk films fornemme placeringer, der oven i købet kommer oven i Lars von Triers nominering til Den Gyldne Palme, Kirsten Dunsts pris som bedste kvindelige skuespiller i Melancholia i Cannes og en Oscar for bedste ikke-engelsksprogede film til Susanne Biers Hævnen.
Men vil dansk film også stråle på den internationale stjernehimmel om 10 år? Vil vi også få en Melancholia, en ny Hævnen i 2021?
Direktør for Filminstituttet, Henrik Bo Nielsen, erkender, at triumferne ikke indbyder til at hvile på laurbærrene. »Vi har mere talent, end vi har penge, men det er jo et skønt problem, sammenlignet med det modsatte,« siger han.
Han understreger, at Triers, Biers, Mikkelsens og Dunsts priser kun er toppen af isbjerget.
I alt blev det til 14 nomineringer til European Film Awards i Berlin, og der var danskere både blandt de nominerede i den europæiske kortfilm-genre og blandt debutantfilmene, nemlig Mikkel Munch-Fals’ Smukke mennesker.
Også Christina Rosendahl, næstformand i Danske Filminstruktører, understreger, at det ikke er en kreativ krise, dansk film befinder os i, og heller ikke Klaus Hansen, direktør i Producentforeningen, mener, at filmen har det så skidt.
Nødvendig omstilling
Af 23 film i 2011 er to blevet internationale succeser, og syv-otte danske film har opnået gode publikumstal. På verdensplan er det faktisk unikke salgstal, påpeger han.
Men hvilke danske film er det, der har solgt i biograferne? Det er brede familiefilm som Far til Fire i naturen og Klassefesten.
Dertil kommer Dirch, der har solgt 482.507 billetter, det højeste antal i 2011, men Dirch Passer har også en status i dansk filmhistorie, der lokker selv meget sløve biografgængere op fra sofahjørnet.
Det er midt mellem de internationale stjerner og stjernefilm på den ene side og de brede familiefilm på den anden, at problemerne befinder sig.
Den 2. december havde kun 155 publikummer set den erfarne instruktør, Linda Wendels, Julie, en gendigtning af August Strindbergs Frøken Julie. Simon Stahos Magi i luften blev taget af plakaten efter en uge, og flere andre film har ligget lige omkring 2.000 solgte billetter, lidt over lidt under.
Der er et indtjeningsproblem, og de teknologiske forandringer betyder samtidig et bortfald af gamle indtægtsveje, erkender Henrik Bo Nielsen.
»Hvis vi ikke skal havne i den situation, at vi om seks-syv år sidder tilbage med udelukkende brede familiefilm, er vi nødt til at insistere på at fortsætte med at producere smalle film. Her kan Filminstituttet bakke op, men samtidig skal der også findes nye veje, der svarer til den teknologiske udvikling« mener han. Henrik Bo Nielsen ser et specifikt problem omkring ungdomsfilmen.
»Her har vi ikke ramt rent nok, og vores antagelser af, hvad de unge vil have, har slået fejl.«
Klaus Hansen medgiver, at eksempelvis Rune Schjøtts Skyskraber, som han kalder »en fantastisk ungdomsfilm«, og som kun har solgt 1.118 billetter, burde have klaret sig langt bedre.
Han erkender også, at producenter med den økonomi, der er i film i dag, er blevet mere tilbageholdende med at løbe risici.
»En producent investerer ud fra en professionel vurdering af, om pengene kommer hjem igen med overskud og med det marked og den økonomi, vi har i dag, er det hamrende svært at få sin investering hjem.«
En kæmpe katastrofe
Efter Klaus Hansens opfattelse kan alternative distributionskanaler ikke opveje de svigtende publikumstal. Man kan således ikke hente pengene hjem på dvd-salget, som er for nedadgående siden 2006, påpeger han.
»Forbrugerne er blevet vænnet til, at de kan få tre dvd’er for en bøjet femøre. De vil ikke give 180 kroner for den, men venter til den er blevet billig.«
Christina Rosendahl er uenig i, at det svigtende dvd-salg er problemet. Netop fordi, krisen for dansk film ikke skyldes mangel på talent, kalder hun det »en kæmpe katastrofe«, at branchen er så økonomisk presset, at eksempelvis Zentropa ikke længere, som Peter Aalbæk Jensen har udtalt, har råd til at tage nye instruktører ind og opdyrke deres talenter.
Men hun mener ligesom Filminstituttets direktør, at krisen skyldes filmbranchens svigtende, men nødvendige omstilling til moderne filmbrugeres behov. Efter hendes opfattelse svigter producenternes indtjening, fordi der ikke er nok platforme at distribuere filmene til.
»Vi ved fra USA, at priserne på dvd’er kommer til at falde yderligere, men det er usagligt at kritisere dvd’en for ikke at kunne løse den økonomiske krise i branchen, for det kan den jo ikke egenhændigt,« siger hun.
»Det, der skal til, er en ny forretningsmodel, producenterne skal i gang med at finde nye veje ligesom musikbranchen har måttet,« mener hun.
»Det koster ikke 15-20 millioner at lave en plade,« indvender Klaus Hansen.
»Og man køber kun en film én gang, hvorimod man i tidens løb måske har købt et stykke musik fem-seks gange, på vinyl, på cd og så videre, indtil man ender på iTunes.«
Henrik Bo Nielsen ser dog en vis bevægelse i branchen.
»Vi presser på, og min fornemmelse er, at der er en voksende forståelse for, at der må skabes mere fleksibilitet i distribution og lancering af de mindre film. Jeg føler mig også overbevist om, at vi inden for en rimelig tid ser lanceringer, der giver de smalle film flere chancer,« siger han.
Kommentarer
Biografpriserne har vaeret stigende de seneste par aar og faaet mig til at gaa mindre i biografen.
Jeg tror at et initiativ lignende itunes’ udlejlingsfilm’ kunne vaere en loesning.
-Mindre omkstninger (dvd’er er dog ikke saa dyre at producere)
-nemmere tilgaengelighed
-direkte indtaegt som suplement til biograf intaegterne
Problemet er at der er al al for lidt virkelig kunstnerisk fortællende interesse i den danske film verden. At branchen påstår noget andet skyldes alene den enorme indspisthed.
Ingen i faget tør vedkende sig de konfliktfyldte kendsgerninger der faktisk er uundgåelige ved kunst, at fordi det netop er at beskæftige sig med menneskelige tanker og emotioner, på en kreativ vis, er det samtidig en total foranderlig process, ikke bare for de udøvende kunstnere men også for dets tålmodige publikum. Det ændrer på alle der er indvolverde, så det at “skabe” kunst er en helt og aldeles usammenlignelig process. At man uddeler priser viser i al fald en ting; Det er den danske film verden slet ikke interesserende i. Dem der tegner denne industri er slet ikke interesserede i det som hele ideen med film går ud på. De vil bare genkendes og have bevillinger.
Virkelige historier fra det virkelige liv er overbevisende og spændende når de er leveret ud af nødvendighed.
Det er der ikke meget af i filmverdenen i danmark. Der findes der kun professionelle håndværkere i forskellige fag, der mødes - i enighed om nogle tekniske overvejelser “der holder”, men det er dybt uintresant. Man føler man sidder og kigger på reklamer eller endda politisk forbruger probaganda.
eller sagt mere poetiskt;
Så længe I ikke regner jer selv med går regnestykket aldrig op!
Det er kun en legitim grund til en kunstners virke og det er dennes egen fortælling, der nødvendigvis må udspringe af dennes egen undren og især sit eget særlige spørgsmål til livet, som om der var et alternativ?
Det er det vi alla skal men som de færreste af os magter, og lige netop derfor har samfundet fundet ud af at udvikle kunsten. Den dag folk begynder at svare på sine egne spørgsmål er kunstens dage talte, .. og det er måske der vi er ved at være!? For hvor er de, kunstnerne?
Vi ser masser af tradition, håndværk og andre lånte fjer men hvor er den lidenskabeligt oplevelse - er der slet ingen vigtige fortællinger? Trier er gal ved vi, omend trofast nok til at minde os om det vigtige, men han står ene og virker iøvrigt meget egoistisk selv-opblæst og som om han egentlig slet ikke er særlig intresseret i os publikum.
En lille korrektion:
EUROPEAN ACTOR 2011:
Colin Firth in THE KING’S SPEECH
EUROPEAN ACHIEVEMENT IN WORLD CINEMA 2011:
Mads Mikkelsen, Denmark
jeg synes aldrig der går nogle film i biffen jeg vil bruge penge på.
Jeg savner tyske, franske, svenske og engelske film i biffen.
Jeg er blevet træt af amerikanske film, og må indrømme at de danske er jeg heller ikke vild med.