Fagforbund: Regeringen brænder pengene af på det forkerte

Ledigheden blandt nyuddannede er tårnhøj, men regeringen fattes penge, derfor er der næste år kun sat 25 mio. kr. af til at få de nyuddannede akademikere i arbejde. Pengene skal gå til trainee-forløb, men fagforeningerne mener ikke, at ordningen virker.

»Ingen ønskede sig denne udgave af trainee-ordningen, fordi den i princippet er med til at fordoble perioden med ulønnet arbejde (virksomhedspraktik, red.), og det er en rigtig dårlig idé, fordi det risikerer at føre til perspektivløst løntrykkeri,« siger chefkonsulent i Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF) Ole Bech Lykkebo.

I øjeblikket kan nyuddannede ledige komme i fire ugers virksomhedspraktik på dagpenge, men ifølge Ole Bech Lykkebo har det ikke den store jobeffekt.

Heller ikke blandt de ledige nyuddannede på de mellemlange videregående uddannelser er der den store effekt af at udvide det gratis arbejde, mener Bente Sorgenfrey, der er formand for FTF. Hun undrer sig over, at langt størstedelen af midler til bekæmpelse af ledighed blandt nyuddannede blev sat af til trainee-ordninger — i alt 30 millioner kroner over to år.

»Det var meget overraskende, at der pludselig stod 30 millioner på finansloven til trainee-forløb. Det er ikke noget, vi tror på vil give ret mange job i den offentlige sektor. Ingen af de faglige organisationer har bedt om de trainee-forløb, derfor håber vi også, at vi kan få midlerne ført over til jobrotation, hvor vi fik 20 millioner, men gerne så at der blev afsat flere midler,« siger Bente Sorgenfrey.

Det virker

I DJØF så de hellere, at de sparsomme millioner blev brugt til den såkaldte akademikerkampagne, hvis kerne er en mere opsøgende indsats over for virksomheder. Det kan være med til at skabe jobmatch, som går ud på at matche den lediges kompetencer med mindre og mellemstore virksomheders behov. Ordningen koster mindre end 15.000 kroner pr. person og fører ifølge Ole Bech Lykkebo til, at to tredjedele af de ledige kommer i arbejde.

»I udgangspunktet er der ikke sat flere penge af til jobmatch, som vi gerne vil have, fordi det virker, er billigt og kan være med til at løse problemet med vækst i de små og mellemstore virksomheder,« siger Ole Bech Lykkebo.

Ifølge Bente Sorgenfrey er jobmatchordningen, der primært retter sig mod det private arbejdsmarked, ikke så interessant for lærere, sygeplejersker og andre offentligt ansatte. Men der er ikke nogen snuptagsløsning på den høje dimittendledighed. Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet kender ikke til forskning, der viser, om den ene eller anden ordning får flere i arbejde. Flere undersøgelser viser dog, at akademikere kan give virksomheder en positiv værditilvækst. Og i dag har kun 18 procent af de små og mellemstore virksomheder i Danmark højtuddannede ansat.

»Akademikerne er i heldigste fald selvfinansierende. De bliver ofte løftet ind i virksomheden for at løse nogle konkrete problemer, men bliver også brugt bredere i organisationen og tilfører dermed virksomheden en værditilvækst, hvis alt går vel,« siger Flemming Ibsen.

Han har selv været til arrangementer, hvor man forsøger at matche ledige akademikere og lokale virksomheder. Og det er oftest et stort spring for virksomhederne.

»Håndværksfirmaerne er ofte dybt skeptiske over for akademikere, og hvad de overhovedet kan bidrage med,« siger Flemming Ibsen.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) er åben over for en dialog med de faglige organisationer om, at pengene til trainee- ordningen kan bruges til blandt andet jobmatch:

»Det er vigtigt for mig, at vi får flere nyuddannede akademikere ud og gøre gavn i private virksomheder. Derfor er jeg meget lydhør over for de forslag, som de faglige organisationer kommer med.«