Opslag til denne artikel

Emneord:arbejdsløshed, kontanthjælp
Personer:Mette Frederiksen
Organisationer:Beskæftigelsesministeriet, Enhedslisten, Jyllands-Posten

I går morges gik underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Erik Simonsen på TV2 News og kommenterede den historie, der prydede forsiden af Jyllands-Posten (JP). Tilsyneladende baseret på tal fra Danmarks Statistik skrev avisen, at én ud af tre arbejdsdygtige ledige kvinder faktisk slet ikke ønskede at arbejde.

Også fra politisk hold komreaktionen prompte. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) gik ligeledes på TV 2 News, hvor hun kaldte arbejdsskyheden for »vildt provokerende«, mens historien fik statsminister Helle Thorning-Schmidt til på sit ugentlige pressemøde at fremhæve behovet for en kontanthjælpsreform.

Problemet var bare, at tallene var yderst tvivlsomme. For mens JP skrev, at der var tale om en undersøgelse blandt 15.000 mennesker, var der i virkeligheden kun tale om 247 ledige.

Hvis Erik Simonsen alligevel virkede rolig og velforberedt, kunne det handle om, at analysen var udarbejdet af hans organisation — godt nok baseret delvist på tal fra Danmarks Statistik — og ikke Danmarks Statistik.

Hvad der fik Helle Thorning og Mette Frederiksen til at reagere så hurtigt og ukritisk undrer Enhedslisten politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen.

»Når man bliver præsenteret for så vilde tal, er det vel god stil at tjekke dem. De har jo lige voldsomt opgraderet deres korps af pressefolk og spindoktorer. Så kunne de jo sættes til at lave noget nyttigt,« siger Johanne Schmidt-Nielsen og fortsætter: »Det er dybt bekymrende, at vores nye socialdemokratiske beskæftigelsesministers første impuls er at gå til ydmygende angreb på de arbejdsløse uden nogen form for kildekritik. Jeg synes faktisk, at Helle Thorning-Schmidt og Mette Frederiksen skylder de ledige kvinder en undskyldning.«

Ingen undskyldning

Men nogen undskyldning, mener Mette Frederiksen ikke, at hun skylder.

»Det har ikke været mit ærinde at jage kvinder på kontanthjælp,« siger Mette Frederiksen, der medgiver, at det er et problem, hvis tallene er ufuldstændige. »Men Jyllands-Posten og Dansk Arbejdsgiverforening må selv stå på mål for deres tal«. Og tallene i artiklen stemmer meget godt overens med Beskæftigelsesministeriets egne opgørelser, der viser, at omkring tredjedel af alle arbejdsparate kontanthjælpsmodtager på den ene eller anden måde har problemer med at leve op til rådighedsforpligtelserne, hvilket sidste år resulterede i 84.000 sanktioner, understreger ministeren.

»Jeg synes, at det ville være ærgerligt, hvis det her blokerer for, at vi kan tage den dybt relevante diskussion om ret og pligt i kontanthjælpssystemet. Hovedparten er heldigvis ansvarlige, men der er nogle, der ikke lever op til deres forpligtelser. Det må vi tage fat om«.

Misvisende

Jyllands-Posten skrev i går, at 15.000 personer i den såkaldte matchgruppe 1 var blevet spurgt om deres holdning til deres arbejdssituation. Heraf havde 33,9 procent af kvinderne svaret, at de ikke ønskede et arbejde. I virkeligheden var der kun tale om et udsnit på 249 kvinder og mænd af denne gruppe arbejdsparate ledige. Det lille antal bevirker, ifølge Danmarks Statistik, at der er en usikkerhed på omkring 10 procent. Det reelle antal kan altså være alt imellem 23 og 43 procent, skriver Journalisten.dk.

»Vi prøver at udspørge et repræsentativt udvalg af den danske befolkning, men undersøgelsen er ikke møntet direkte på den gruppe, Jyllands-Posten skriver om. Derfor er der en stor risiko for skævhed, når man tager disse tal ud af undersøgelsen«, siger Sven Egmose til Journalisten.dk. Han kollega Niels Ploug er enig. »Tallene er misvisende og behæftet med stor statistisk usikkerhed.«

Sær debat

Arbejdsmarkedsforsker ved SFI Mikkel Bo Madsen, medgiver, at der er tale om en stor statistisk usikkerhed med et så lille talmateriale, men han mener nu, at det godt kan stemme overens med virkeligheden, at en tredjedel af de ledige kvinder af den ene eller anden grund — f.eks. fordi de er alene med børn — ikke kan se det vildt fristende i at stille sig i køen om de få lavtlønsjob med risiko for nedslidning og skæve arbejdstider.

Problemet er, at man ikke bruge det tal til meget, siger han.

»Spørger du mig en morgen, kunne jeg sagtens finde på at svare, at jeg ikke gider at gå på arbejde, men det eneste, du kan tillade at blande dig i, er, om jeg faktisk gør det. Det samme gælder for kontanthjælpsmodtagerne. De skal jo være til rådighed for arbejdsmarkedet hvad de føler omkring det, er sådan set underordnet,« siger Mikkel Bo Madsen, der undrer sig over debatten, da Danmark jo i sommeren 2008 havde en arbejdsløshed på under to procent. »Det viser jo, at arbejdskraften er til rådighed, når den efterspørges. Det gør den ikke nu «.

Hvad siger den her sag om debatten om de arbejdsløse?

»Den siger vel blandt andet, at Dansk Arbejdsgiverforening er dygtig til at få en historie til at lette på et for dem politisk gavnligt tidspunkt.«

Dansk Arbejdsgiverforening oplyser, at Jyllands-Postens journalist var informeret om, at tallene var behæftet med statistisk usikkerhed. Jyllands-Posten lovede i går at bringe en rettelse.