Forleden faldt jeg over følgende: »Der gives næsten intet, som det til enhver tid er godt for alle at læse. Det mærkes kun af den grund ikke synderligt, fordi der i vore dage kun er yderst få, som overhovedet kan læse, gider læse og får noget udbytte af deres læsning. Det at læse er næsten en uddøende færdighed fra den tid at regne, da alle kan det.«
Det lyder som en velkendt jamren over tidens vankundighed, men citatet er faktisk fra 1908, serveret af Georg Brandes. Almindelig undervisningspligt blev indført i 1814, så fra da af begyndte »alle« at tilegne sig »færdigheden«. Men evnen til at læse afskaffer altså ifølge Brandes — evnen til at læse. Et interessant ræsonnement. Pudsigt nok har det ikke mistet sin aktualitet.
Læsning har det med at vække forestillinger om egen fortræffelighed og andres intellektuelle mindreværd. I samme essay udpeger Brandes »damerne« som de åndelige analfabeter, men op gennem tiden flytter ’problemet’ sig til nye grupper. I 1960’ernes debat om ’kulturkløften’ er det de uforstående masser, ’rindalisterne’, som ikke vidste at værdsætte modernistisk lyrik, der står for skud. Digteren Jess Ørnsbos skriver eksempelvis, at disse befinder sig »på samlerstadiet«, »hvor de danser den sidste nye dans, der synes at skulle få navnet: Ned på alle fire.«
Et enkelt blik på datidens hidsige debat er imidlertid rigeligt til at overbevise om, at rindalisterne kunne læse. De læste bare noget andet.
Frivillig læsning
I dag er problemet så havnet hos teenagerne. En dansklærer spurgte for nylig sin 7. klasse, hvor mange af dem der læste frivilligt. Det var der ingen, der gjorde, berettede den chokerede lærer efterfølgende. Nu ved enhver, der har haft Gallup eller Epinion eller Rambøll i røret, at svaret afhænger af, hvordan der bliver spurgt. Havde læreren spurgt, om der var nogen, der havde læst Twilight 1. 2. 3. 4. osv., skulle det overraske mig, om der ikke dukkede et par tween-fingre op fra analfabetismens sump. Men dem har de jo ikke læst ’frivilligt’, dem har de læst, fordi de er megaseje eller megaklammo! Alene ordet ’frivilligt’ skal derimod nok få trodsen frem i enhver 12-13-årig. Da jeg selv var 12, hed det hele tiden: »Sidder du nu der igen?« »Skal du ikke ud og ha’ noget frisk luft?« Og trumfen: »Du ødelægger dine øjne!« Jeg læste stædigt videre.
At vi kunne læse, var dengang noget, alle tog for givet. I dag tigger og tvinger man børn til at læse. Spørgsmålet er hvorfor? Hvis de ikke lærer det i skolen, må der naturligvis rettes op på undervisningen, men det er ikke det, der ligger bag den bestyrtede dansklærers udsagn. Det gør derimod nøjagtig den samme åndshovmodige forestilling som for 100 og for 50 år siden. Internet, sms, Nintendo og engelsksprogede tv-serier, som også forudsætter læse- (og skrive)færdighed, og som de unge ubesværet mestrer, tæller ikke. De skal læse bøger. Men at læse som Brandes, der ifølge sine egne opgivelser læste visse bøger mere end ti gange, vil nu som før og i al fremtid være forbeholdt inkarnerede bogorme. I dag tilegnes den kulturelle ballast på mange forskellige måder. Så hold op med jamre! Der findes faktisk mennesker, som synes, at andet end bøger er sjovt.
Kommentarer
Ja, det kan da godt være at du har ret. At tv og spil har overtaget bogen.
Men det giver nogle, og efter min mening store problemer, hvis man kun får sin viden fra tv og lignende.
Tvs journalister kommer stort set allesammen fra den højere middelklasse, og kan som sådan ikke forstå folk fra de lavere klasser og deres livs problematikker.
Men heldigvis kan de fleste af dem kan ikke skrive skønlitteratur, da det kræver en kunstnerisk indlevelses evne i andre menneskers liv. Det vil blive den samme overfladiske smøre, som når man glor på tossekassen.
Derfor er det problematisk, at man ikke læser. For det ender med, at danskerne bliver så dumme, at man kan bilde dem alt ind. F.eks. at SF og S er socialistiske partier. Det er sgu da dumt.
Denne kommentar er anbefalet af:
En anden lille detalje er, at læser man eksempelvis skønlitteratur eller faglitteratur med lidt filosofisk dybde, vil bogens særlige evne åbenbare sig.
På tv vises samfundets kontekst i billeder og det er næsten umuligt at undslippe på nogen måde. Alien var banebrydende for 30 år siden. Matrix for 10 år siden. Men tager du computerne i Alien (som ligner et videospil fra start 80erne) eller matrix brug af små disketter (som neo sælger) er det tydeligt for enhver i dag at det er noget gammelt lort.
Læser du derimod Staten af platon og das kapital af Marx eller Det magiske bjerg af Mann eller Fagre nye verden af huxley, projiceres samfundets kontekst automatisk over på det nuværende samfund, fordi disse bøger beskriver menneskelige handlinger, sociale forbindelser og meget meget andet, og de går aldrig af mode, fordi fantasien skaber bogens kontekst hvorimod fjernsynet kontekst er fastlagt.
“Der findes faktisk mennesker, som synes, at andet end bøger er sjovt.”
og fred være med det, men skriftsproget er noget andet end billeder, og virker på et andet refleksivt niveau. Det ene er ikke bedre end det andet, og begge ting er vigtige for at forstå vores omverden.
Bare fordi alle hopper ud fra en skrant er det nødvendigvis ikke det smarteste i verden. Det samme med billeder og tekst. Bare fordi samfundet er super fokuseret på billeder og fysisk fremtoning pt, gør det ikke dette til det eneste sande.
Denne kommentar er anbefalet af:
Viden er magt - der er mange der har glæde af at unge ikke gider læse og blive oplyste.
Den oplyste er sværere at manipulere. At reducere læsning til et spørgsmål om lyst, er at undgå at forstå den magtkamp der ligger under det hele.
Med venlig hilsen Lennart
Denne kommentar er anbefalet af:
Mon ikke de fleste teenagere godt kan læse et vejskilt i Danmark eller bare bladrer i en gratisavis engang imellem og forstår hvad de læser? Selv hvis de kun læser overskrifterne i avisen.
Flyt nu 1 stk. almindelig dansker til Grækenland, Israel, Rusland, Kina eller Japan. Og de vil ikke ane hvor de befinder sig. De kan nemlig ikke læse - skiltene.
Tilbage til den danske teenager:
Teenagerne læser, men de opfatter sikkert læsning som skolelæsning eller pligt-læsning, ikke læsning som f.eks. når de sidder og læser i en guide eller walkthrough (på engelsk) for at kunne finde ud af et computerspil. At kunne læse en indkøbs-seddel er altså også at kunne læse, eller kunne læse og forstå artikler i f.eks. Billed-Bladet eller Se og Hør er også at kunne læse.
Problemet er dog dette - set fra mit udkigstårn:
Lærerne synes at eleverne burde læse tykke, alvorlige bøger om dette eller hint emne, om livet, døden mm.
Eleverne gider det ikke; de vil hellere læse gratis-aviser, se og hør, billed-bladet, eller Twilight 1-4.
Alt sammen noget lærerne i skolen kalder for ‘underlødig litteratur.’ Præcis på samme måde som skolelærerne i 1970erne kaldte tegneserier som unge mænd og kvinder læste for ‘underlødig litteratur.’
Denne kommentar er anbefalet af:
Hmmm, når man ser hvordan sproget behandles af visse mennesker, kunne man godt få den tanke at de har læst for lidt af folk der har et godt sprog…
Denne kommentar er anbefalet af:
Set på lokumsvæggen:
Al kunst og kultur skyldes svigtende potens.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg mener at Karen Syberg misser en pointe eller to.
For det første, så er undertekster så godt som altid simplificerede og komprimerede udgaver af filmens dialog, og dermed er det ikke nogen særlig god kilde til at lære sproglig nuancering - og forståelse for samme.
For det andet, så vil jeg gerne give hende ret i at man ikke nødvendigvis behøver at læse de gamle klassikere, for at modtage klassisk dannelse. Der er da mange moderne film der mere eller mindre er pasticher over klassikerne, - lige fra biblen til Shakespeare.
Så for mig er løsningen ret simpel: enten må de unge stadig have mulighed for at læse bøger på dansk, eller også må de lære tilstrækkeligt godt engelsk til at forstå alt hvad der bliver sagt i filmene.
For det er ikke mediet, men sproget, der er det afgørende for et menneskes dannelse.
Denne kommentar er anbefalet af:
En særlig kvalitet ved læsning frem for andre medier er for mig at se den mulighed det giver for fordybelse.
Hvis man virkelig vil forstå noget i dybten kan intet slå læsning, Man kan tilegne sig stoffet i sig eget tempo - kan vendte tilbage til noget man ikke helt fattede første gang man læste det etc.
Desuden kender jeg ikke et medie som i samme grad stimulerer forestillingsevnen. I film får man normalt serveret det hele der er intet man selv må
arbejde med - man danner ikke sine egne billeder
Jeg tror det er en kvalitet at man træner den evne
Denne kommentar er anbefalet af:
Har ikke tv, kunne ikke drømme om at få det!
Denne kommentar er anbefalet af:
Det er hele tiden denne forestilling, at folk gør ting, fordi de har lyst - men at læse og at lære at læse med seriøsitet er ikke et spørgsmål om smag, men en evne, man udvikler for at kunne benytte literaturen, både skøn- og fag-, senere i livet. Intet er mindre intereessant, om en bog er spændende eller kedelig, hvis den er ansporende og oplysende. Jeg kæmper præcis med at lære mine elever, at der kun er mødet med oplevelsen, kunstværket, bogen og forståelsen og reaktionen; men smagsdommen er irrelevant.
Kære Peter Hansen,
jeg er næsten enig med dig. Men jeg tror ikke at jeg var blevet så glad for at læse, hvis de første bøger jeg kastede mig over ikke havde været noget spændende skønlitteratur som faldt i min egen smag.
Jeg er overbevist om at man helst skal kunne læse let og ubesværet, før man kaster sig ud i mere “udfordrende” litteratur.
Sproget kan nu noget særlig som ikke kan erstattes af andet. Derfor er det ikke ligegyldig om man f.eks. kender Blichers novelle ‘Hosekræmmeren’ fra en filmatisering eller fra selve novellen.
Fortællerstemmen som benytter hele sprogets muligheder for humor, ironi, fortvivlelse, sorg og ikke mindst dobbelttydigheder - lader sig ikke sådan overføre til billeder . Noget går uværgeligt tabt.
Ikke fordi jeg er modstander af litterære filmatiseringer. Man skal bare ikke tror de kan erstatte originalen
‘Stundum når jeg har vandret ret ud i den stor Alhede……’
Det fulde udbytte af denne fortælling kan kun hentes fra teksten ikke en nok så vellykket filmatisering kan erstatte den
Så hvis næste generation ikke læser litteratur mere går noget uerstatteligt tabt
- men mon ikke de vil komme efter det som os andre?
“Sproget kan noget andet…” Som om det skriftsprog, der er nedfældet i kanonen er det eneste sprog, vi har…
Billeder og lyd er også sprog. Når vi taler med hinanden, bruger vi sprog. Når vi kommunikerer skriftligt på internettet, bruger vi sprog. Hvor banalt kan det blive? De tider, hvor film og lydoptagelser ikke gav mulighed for fordybelse, idet radio og TV ikke var til at optage på et medie for almindelige mennesker, så man kunne komme frem og tilbage og finde det sted, som gerne ville høre eller se igen, har vi for længst passeret.
Folk, der er ordblinde eller af anden årsag har svært ved skriftlig dansk og/eller engelsk, er om muligt hægtet mere af end nogensinde af den simple årsag, at al søgning på internettet foregår i skriftsprog. Og en stadig stigende del af vores kommunikation foregår via internettet. Det betyder, at de er henvist til kun at kommunikere indenfor nogle af deres hjælpere bestemte rammer. De kan ikke søge information frit eller kommunikere frit.
Skriftsproget er ikke dødt. Det har aldrig været mere altdominerende end det er i dag.
@Vibeke: Sprog er mange ting og har mange sider
Der er det sprog der sendes som sms og det man møder når man læser et eventyr af H.C, Andersen
Der er en verden til forskel.
Så hvilket sprog er det der dominerer?
Er vi ved at miste fornemmelsen af sprogets mangfoldighed og den rigdom af udtryksmuligheder det rummer?
Det kræver daglig øvelse at mestre sproget
sandsynligvis
lys hvis,
ikke kun som kun idea,
ikke kun som kun edda,
mange af de indbyrdes modsætninger,
mange af de indbyrdes modstridere,
begynder at bestyrke hverandre,
og således, sandsynligvis,
(for)liges, eller (for)heles, eller (for)enes lys
mere om materiens, verdens svulmende former ;-)
buer, buler, svulmer, krøller, og rummene og tiderne derfor ligeså;
og tilhængere af idealisme eller aristoteles, eller euclid; selv hvis eller når , som ( tilsyneladende )
mere og mere avancerede udgaver,
( f.eks. “hippie”matematik og “hippie”geometri, såsom B: Mandelbrotts )
overser mange af pointerne fra deres modsigere:
at det væsntligst meget modstridlige, tvivlsomme
i deres lærerer, væsentligere eller mere er:
de renheder de tilhængere evt. hævder.
for som i ikke rene udgaver, men i kun mere / mindre rene udgaver er også de lærer formodenlig blandt de gyldige.
mht. det med:
hver menneske nyder efter sine behov,
at heldigvis findes der ikke vampyrer.
så det med:
hver nyder efter sine behov,
kan lade sig gøre uden at ubehagelige uforudseete eksternaliter dukker op.