Den tyske fodboldtræner Udo Lattek skal engang være blevet bedt om en vurdering af én af sine efterfølgeres præstationer i Bayern München. Det var i en periode, hvor holdet bestod af fremragende fodboldspillere, der næsten alle var store stjerner. I stedet for at rose den nye træner for at have skabt en enhed ud af de mange personligheder eller lignende standardros, var Latteks noget afdæmpede svar imidlertid: »Med den trup ville jeg påtage mig at træne holdet per korrespondance.« Er det ikke et tilsvarende svar, der er mest passende til spørgsmålet om, hvorvidt den norske terrorist Anders Breivik var vanvittig, da han mejede 77 mennesker ned på Utøya i sommer? Den diagnose kan stilles fra Aarhus og per korrespondance ved at læse hans manifest, se den groteske fastelavnsuniform, høre om det bizarre selvbillede, offentligheden hurtigt fik en fornemmelse af, og selvfølgelig ikke mindst betragte hans afstumpede handlinger: Manden var, og er formentlig stadig, rablende sindssyg.
Politisk skizofreni
Det første, man må tilføje til diagnosen, er dog, hvad den norske antropolog Thomas Hylland Eriksen bemærkede til Information den 1. december, da rapporten om Breiviks mentaltilstand var blevet offentliggjort: »Skizofrene mennesker har også politiske tanker.« Der er ikke nødvendigvis nogen modsætning mellem, at Breivik er komplet gak i låget, og at han havde gjort sig grundige og systematiske tanker om det norske samfund, multikulturalisme, indvandring osv.
Den næste tilføjelse er gjort af den norske religionshistoriker Terje Emberland, der til Dagsavisen den 3. december kraftigt kritiserede den psykiatriske rapport for at overse, at Breiviks tanker og forklaringer ikke var grebet ud af den blå luft. De troede simpelthen, at nogle af de ord, der er almindelige i de stærkt højreorienterede debatmiljøer på internettet, var Breiviks egne, nærmest hallucinerede paranoide forestillinger, og at der derfor entydigt var tale om en ’privat’ sindssyge, i stedet for en socialt og politisk funderet. Som Emberland sagde det, er der en »ubehagelig trend til at sygeliggøre vores egne terrorister og ondskabsforklare de muslimske terrorister«. Med andre ord: Hvis en blond vesterlænding går amok i en voldsrus mod politiske modstandere, er han et enkeltstående individ, der er radikalt unormalt og sygt, mens en mørklødet muslimsk terrorist med en baggrund i forskellige moskeer og andre kulturelle fællesskaber oftest betragtes som et udtryk for en syg kultur. Emberland beskylder faktisk indirekte psykiaterne for at have håndteret Breiviks sag under racistiske forudsætninger.
Freud vs. Breivik
Der er to læresætninger fra psykoanalysen, som kan supplere Emberlands betragtninger: For det første, at der ikke findes en ikke-patologisk normalitet, og for det andet, at der ikke findes et isoleret individ. Den store, filosofiske skandale ved Sigmund Freuds opdagelser under behandlingen af patienter med forskelligartede psykiske symptomdannelser var, at de ifølge Freud ikke faldt ved siden af den menneskelige normalitet og tænkte og følte på helt anderledes måder end de fleste, men snarere var eksempler på forstærkede patologiske strukturer, som ethvert menneske i forskellig grad deler. Opdagelsen af det ubevidste betød opgøret med oplysningstidens humanistiske ideal om et sundt, fornuftigt menneske, der var herre over sine egne motiver og tanker — og de vanvittige som en slags afarter af menneskeracen. Der er en principiel fremmedhed indskrevet i ethvert menneske; der er bare forskellige måder at forvalte den på.
Psykoanalysen beskriver forskellige måder at leve med det ubevidste på, dvs. med en grundlæggende mangel på mening og fornuft, og vi har alle i den forstand en rem af huden. Når Anders Breivik diagnosticeres som en paranoid skizofren, ville en psykoanalytiker derfor også kunne se strukturer i hans verdensopfattelse, der er sammenlignelige med andre paranoide forestillinger hos mindre outrerede og ikke-voldelige ’normale’ individer. At han gik amok og lod sine forestillinger føre til en massakre, betyder ikke, at hans tanker var faldet ned fra himlen, eller at hans syn på verden var en privat, utilgængelig nonsens, som ingen ’normale’ mennesker ville kunne forstå eller sympatisere med.
Og hermed er vi ved den anden læresætning: Der findes ikke et isoleret individ. Vores identitet, følelser og tanker er altid allerede konstitueret og udviklet gennem den Anden. Der findes ingen forestillinger, der er fuldstændig uden forbindelse til det, vi har tænkt og lært i samspil med andre. At Breivik gik amok og håndterede sine tanker på en afsindig og brutal måde betyder ikke, at de ikke har fuldstændig ligefremme forbindelser med lignende tanker blandt tusindtallige kulturkæmpere rundt omkring i Europa.
Syg og ansvarlig
Endelig lærer psykoanalysen, i modsætning til hvad den ofte beskyldes for, at der ikke er nogen undskyldning eller bortforklaring for vores handlinger at finde i en hård barndom, et tungt sind eller lignende. Hvis en psykoanalyse skal give mening, må patienten komme til at se sin egen adfærd som hans eller hendes eget valg — Freud talte således om et ’neurosevalg’. Kun ved at betragte ens adfærd (også den patologiske) som noget, man selv har valgt, kan muligheden opstå for også at kunne give slip på den. Konsekvent tænkt ville psykoanalysen dermed kunne betragte Anders Breivik som både en paranoid skizofren og et politisk tænkende menneske, der med fuldt overlæg debatterede og udviklede sine ideer med ligesindede og udførte dem uden at blinke.
Måske er diagnosticeringen af ham som sindssyg og indespærringen ’på ubestemt tid’ derfor faktisk en passende straf.
Center for Vild Analyse
CVA har eksisteret som et sted for tænkning siden august 2006.
CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen.
Kommentarer
De rammer ikke altid plet, men denne her er lige i skabet!
“Opdagelsen af det ubevidste betød opgøret med oplysningstidens humanistiske ideal om et sundt, fornuftigt menneske, der var herre over sine egne motiver og tanker — og de vanvittige som en slags afarter af menneskeracen.”
At have det “sunde, fornuftige menneske” som ideal, kan være udmærket. At det er et ideal, antyder at det er et pejlepunkt enhver med en bevidst og målrettet indsats kan stile mod, i tidsrummet mellem vugge og grav.
Freuds indsigt burde snarere have ført til at opgør med forestillingen om det rationelle menneske, og rationaliteten.
Bortset fra det citerede, er der vist ingen vildveje i CVA’s analyse og kommentar. Et vigtigt og vægtigt bidrag til oplysningen (evt. med stort “O”).
Denne kommentar er anbefalet af:
“At han gik amok og lod sine forestillinger føre til en massakre, betyder ikke, at hans tanker var faldet ned fra himlen, eller at hans syn på verden var en privat, utilgængelig nonsens, som ingen ’normale’ mennesker ville kunne forstå eller sympatisere med.”
På ingen måde, hvilket bl.a. afspejledes i reaktionerne blandt Breiviks meningsfæller - herunder pastor Krarup her til lands, som ytrede at Breivik med sine handlinger bidrog til at kompromittere ‘det hele’.
Denne kommentar er anbefalet af:
ha ha ha - “pastor Krarup”,.. det er dælme noget af det sjoveste jeg længe har hørt.
Må jeg ikke erindre om Breivik var medlem af Fremskritts-partiet i Norge i 10 år? Og uanset hvordan vi vender og drejer det er det for nemt at sige, at Breivik er ‘sindssyg, gal eller vanvittig.’ Han var fuldt ud bevidst om, hvad han gjorde den sommerdag på Utøya :( Med koldt blod :( :cry: skød han, og dræbte han, unge mennesker fra ArbeiderPartiets ungdom. Og det var ikke noget, han gjorde i affekt, han havde planlagt at gøre dette i måneder, hvis ikke år. Ansvaret er derfor alene Breiviks…
Denne kommentar er anbefalet af:
Ikke nogen dårlig analyse - men jeg er ikke helt enig i konklusionen.
En retspsykiatrisk diagnose som sindsyg og efterfølgende behandlingsdom bygger jo på det rationale, at syge mennesker ikke kan stilles til retligt ansvar for deres handlinger, og derfor ikke kan straffes - lidt ligesom mindreårige.
De er med andre ord sagesløse ofre for deres sygdom, og må derfor behandles for denne af kyndige fagfolk, indtil de evt. er tilstrækkeligt normaliseret til at kunne slippes ud i samfundet igen.
Jeg mener ikke, Breivik overhovedet passer ind i disse præmisser.
Han har handlet ud fra en kombination af fanatisk ideologisk overbevisning og givetvis en række mere personlige motiver, der kan have alle mulige, ugennemskuelige tråde tilbage til hans fortid og opvækst.
Ingen af disse ting har noget somhelst med patalogisk sindsyge at gøre.
Så jeg er mere enig med Terje Emberland her; der er ingen principiel forskel på Breivik og folk i eksempelvis en Al Quaeda celle. De deler faktisk præcis de samme forudsætninger: Ideologisk opflammelse, evt. kombineret med personlige ‘hævnmotiver’.
Det er jo et velkendt motiv hos mange massemordere, at der ofte ligger en historie af personligt nederlag bag. Men heller ikke det, kan jo med rimelighed karakteriseres som sindsyge i sig selv. Hvem har ikke det?
Følgeligt er der heller ingen grund til at antage, at en behandlingsdom skulle have nogen somhelst ‘gavnlig’ eller ‘helbredende’ effekt på Breivik. Tværtimod er der al grund til at frygte, at det kan gøre ham rigtigt sindsyg, at tilbringe resten af sit liv (må man formode) blandt rigtigt sindsyge. Den slags kan som bekendt godt smitte.
Hvis han kan slippes ud om xx år som reformeret og kureret menneske, så vil det nok snarere være på trods af behandlingsdommen, end ved hjælp af den.
F.eks. kunne han, som det sker undertiden for mennesker med mord på samvittigheden og god tid til at reflektere over dem, blive grebet af ægte anger, evt. slå over i ekstrem fromhed og religiøs omvendelse, som soning for sine handlinger og for at få fred i sindet, eller forsøge at neutralisere sine synder.
Men dette kunne lige så vel ske i fængslet som på sindsygeanstalten.
Sagligt set, er det misbrug af en diagnose, at betegne Breivik som sindsyg, efter min bedste vurdering (det inflatterer kriterierne for en psykotisk diagnose, som nu kan gøre listen af symptomer endnu længere)
Men den er, skal det siges, også foretaget per korrespondance. /O
Denne kommentar er anbefalet af:
olivier goulin
Man anvender også sindssygebegrebet i vurderingen af strafegnethed. Er Breivik påvirkelig gennem almindelig straf?
Nøh - det tror jeg ikke han er - alene hans forskellige andragender om at møde i hjemmestrikket kommandør uniform, at han mener at kunne læse andres tanker, hans måling af verden i procenter - lige som i spil, o.s.v., underbygger jo en virkelighedsopfattelse, der er noget ved siden af normalitetsbegrebet.
Det kunne så være hvad det var - hvis ikke lige han havde likvideret så mange mennesker.
Og det er jo ikke således at skizofrene ikke kan tænke eller planlægge forbrydelser, der udføres over lang tid.
Der er jo ikke nødvendigvis en intelligensdefekt forbundet med skizofreni, der kan være tale om særdeles intelligente mennesker.
Og eftersom vi ikke anbringer syge mennesker i fængsel, men i behandling, er der jo intet i vejen for at han anbringes under sikrede psykiatriske forhold, hvor kompetente mennesker sørger for at passe ham med korrekt medicinering, således at han kan blive fri for sine tvangstanker, og dernæst sikrer at han forbliver på behandlingsinstitutionen.
Jeg finder således ingen grund til at antage at de to retspsykiatere der har undersøgt ham, har taget fejl i deres diagnose.
Det virkede som to kompetente læger, der uden slinger i valsen var nået frem til resultatet, og ligeledes var i stand til at underbygge diagnosen.
Og hvad skulle anledningen være til at stille en fejldiagnose?
Denne kommentar er anbefalet af:
@Niels
“Og hvad skulle anledningen være til at stille en fejldiagnose?”
Den indlysende, at det er den eneste chance det norske samfund har, for at holde ham indespærret på livsstid.
Hverken politkere eller offentlighed ønsker, eller er klar til at se Breivik sluppet løs igen nogensinde.
Men som sagt, hviler hele rationalet i en behandlingsdom på, at manden har en patalogsik lidelse, som evt. kan afhjælpes eller behandles væk af det pågældende system
Jeg tror slet ikke på præmissen, at Breivik er sindsyg i en grad, der berettiger til opbevaring på en lukket anstalt sammen med potentielt stærkt sindsyge medpatienter - og følgeligt tror jeg derfor heller ikke på, at en sådan behandling vil bidrage til at ændre ham til det bedre.
Hvis han kan reformeres, og det kan slet ikke udelukkes (netop fordi, han ikke ‘er’ sindsyg), så vil det formentlig ske som resultat af hans egen beslutning/vilje/anger - eller bare generelle aldersmodning (han er jo ikke så gammel igen).
Det er jo slet ikke ualmindeligt, ja vel nærmest normen, at fanatiske mord begås af unge mennesker, som stadig ikke er helt modnet og afrundet, er fulde af hormoner, søgende, sårbare, sensitive, nemme at maipulere, evt. på stoffer etc. Listen er lang - fra Manson morderne, over High School skyderierne, til Al Quaeda terrorister rundt omkring i verdenen.
Manson-morderne var eksempelvis meget unge; deres forbrydelser var mindst lige så outrerede og modbydelige som Breiviks, omend mindre i omfang - de har forlængst bevist deres normalitet, fornuft, harmløshed etc. Men de sidder på en nærmest uomstødelig livstidsdom, fordi deres forbrydelser overskred nogle grænser, som gjorde dem nærmest utilgivelige.
Breivik står i samme situation, omend overfor et betydeligt mere favorabelt retssystem (måske?)
Noget andet er, at hele denne snak om Breiviks tvangstanker og hallucinationer er lidt forvrøvlet, eller i det mindste stærkt biased.
Mange mennesker lever i en mere eller mindre imaginær og ‘virkelighedsfjern’ verden, uden at vi af den grund betegner dem som sindsyge. F.eks. alle de mennesker, der tilhører diverse sekter og religioner (sammenligningen er helt på sin plads her), og er fast overbeviste om at, de stammer fra en anden planet, eller vil blive samlet op af et rumskib på den yderste dag - eller at en mand på et kors har taget alle deres synder på sig.
De kan undertiden være så langt væk i deres virkelighedsopfattelse, at man kan have svært som udenforstående at finde fælles fodslag i en samtale. Og det hænder jo gang på gang, når f.eks. religiøse fundamentalister og ateister debatterer nærmest hvadsomhelst.
En stor del af disse folk er altså ikke mere ‘sindsyge’, end at de i årevis hårdnakket kan forfægte deres overbevisning om at være fra en anden planet - og fra den ene dag til den anden, droppe ud af deres sekt, hvorefter de slet ikke tror på det vrøvl mere.
Så det er kun forventeligt, at en del af dem ‘normaliseres’ over tid, helt af egen kraft, og uden behandling.
Man kan også føre logikken videre og spørge: Hvis Breivik ikke havde begået disse uhyrlige mord, men eksempelvis ‘bare’ eet drab - eller var blevet taget under planlægningen, ville han så være blevet mentalundersøgt og erklæret sindsyg?
Der er kun ‘den effektuerede handling’ til forskel, alt andet lige; hans mentale tilstand ville være den samme.
Jeg mener virkelig, at den psykiatrien er ude på en glidebane her mellem normalitet og galskab. I virkeligheden burde denne rapport give anledning til heftig principiel debat omkring sygeliggørelsen af afvigende adfærd og mentalitet i samfundet.
Hvorvidt det er politisk motiveret og overlagt - eller blot udtryk for en professionel fremmedhed overfor et ekstremt miljø og tankesæt - er svært at sige.
Men jeg hælder mest til den første mulighed. /O
Denne kommentar er anbefalet af:
Fed analyse.
Jeg læser for tiden Don Quijote. Ligheden mellem Breivik og Don Quijote er påfaldende. Don Quijote har læst masser af ridderromaner. Han bilder sig ind at han er vandrende ridder, og han er ekstremt farlig for sine omgivelser - bortset fra det er han en fornuftig mand. Man kunne tolke det sådan at han fuldstændig hensynsløst leger at han er ridder, ad absurdum.
Olivier Goulin:
“Den indlysende, at det er den eneste chance det norske samfund har, for at holde ham indespærret på livsstid.”
Ukorrekt; Breivik er idømt forvaring - og en sådan tidsubestemt straf kan også gives til domfældte som ikke er erklæret sindssyge. De norske myndigheder har således ingen interesse i at spekulere Beivik sindssyg for at kunne holde ham indespærret resten af hans tilværelse.
Jamen du fredsens - er der allerede faldet dom i Breivik-sagen?
Det var ellers hurtigt. Der kunne de danske domstole sandelig lære noget af vort norske broderfolk.
Grethe Preisler:
Jeg korrigerer lige skyndsomst: Breivik KAN idømmes forvaring - hvilket ifølge norsk straffelov kan gives til ikke-sindssyge. Og dermed behøver de norske myndigheder ikke at spekulere i sindssygdom for at kunne holde Breivik indespærret resten af hans liv.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hitler, Stalin og Mao ville blive formodentlig også være blevet diagnosticeret som værende paranoid skizofrene af nutidens psykiatere, så at disse kan være politiske væsner er vel næppe noget nyt.
Når der siges:
“Hvis en blond vesterlænding går amok i en voldsrus mod politiske modstandere, er han et enkeltstående individ, der er radikalt unormalt og sygt, mens en mørklødet muslimsk terrorist med en baggrund i forskellige moskeer og andre kulturelle fællesskaber oftest betragtes som et udtryk for en syg kultur.”
må man tage med i betragtning, at den muslimske terrorists handliger ganske ofte finder genklang i dennes kulturelle baggrund (jvf for eksempel de kvalmende billeder af jublende menneskemængder den 11-9 mens uskyldige brændte op eller kastede sig ud af bygningerne til fordel for en hurtigere død).
@Peter
Du har ret - jeg bøjer mig.
Så ved jeg ikke, hvilken interesse de kan have.
Men jeg er stadig meget skeptisk overfor diagnosen. /O
Breivik er absolut politisk i sit budskab og derfor til fare for at kompromittere den etablerede magt. Myndighederne vil derfor gøre alle mulige tiltag for at tilsløre og forhindre at de selv afsløres.
Stoltenberg vidste, at der ville komme en aktion et par dage før. Breivik meddelte ved første retsmøde, at der er 2 celler mere, hvilket betyder at han er styret af de 2 andre.
Begge facts lider af medieblackout.
Alt for mange ved allerede fra starten at Breivik er et redskab for en global agenda, der har sanktioneret Norge. At snyde offentligheden for den rigtige forklaring ved at degradere Breivik som mentalt utilregnelig og pakke hans udsagn ind i medicinsk behandling, i stedet for anklagedes eget upåvirkede villede personlige budskab kommer frem, må ses som et kluntet forsøg på at umyndigøre almenhedens interesse for adgang til indblik i og forståelse af samfundets særlige begivenheder.
Vi vil jo gerne vide hvorfor og lære deraf og det gør vi ikke når fakta gemmes væk i fængsel, lukkede anstalter, medicinsk personændring, medieblackout oa.
Som noget særlig skriver en norsk avis at politiet på længere sigt finder bevogtningen af Breivik for omkostningstung, selvom der tidligere under sagen fra regeringen er afsat midler til 100 mand ekstra i politiet.
Der er nok ingen, der tænker nærmere over, hvad der foregår; men det er meget sandsynlig at dette medvirker til at åbne for snigmord af Breivik, der jo i aller højeste grad er til fare for sine celler.
Det rette indblik i hvem Breiviks skæbne styres af fås ikke ved at følge avisernes information om retssagen, men slå op på Google:
- mi5 city of london knights templar
- mi5 city of london breivik
samtidig er de norske aviser del dels fremme med seriøs kritik af de nationale instansers mangelfuldhed.
God læselæring.
Magtufuldkommenhed skjules ofte at svække stats- og regeringsapparatet, for dermed at skabe mulighed for, at fjerne følsomme personer fra de udsatte poster.
Ingen personer med særlige interesser og kendt for omgængelighed anses for mentalt syge, og slet ikke når de ikke selv lider derunder.
Retspleje og retsbevidsthed beror på alment skøn og ingen specialisters skøn er afgørende, men skal i givet fald matches med lignende personkarakterer i det civile liv, der ikke er kriminelt relaterede.
Alle kender folk med særinteresser og fanatikere indenfor eksempelvis politik, sport og forretning, hvor ofrene ikke er døde, men dog lider og endda i mange tilfælde med samfundets billigelse og opbakning.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det er faktisk interessant, og i mine øjne en kategorifejl, at de fleste differentialdiagnostiske personlighedstest i forhold til forstyrrede personlighedsstrukturer er kategorielle, altså funderet i devisen, at enten har man det, eller også har man det ikke … en helt klar adskillen af det normale og patologiske…
Jeg har netop afprøvet en dimensionel, der har som base, at vi alle har det hele, men blot i større eller mindre grad, og at vi derfor alle har denne rem af huden, men at yderpunkterne giver nogle briller, som klienten ser verden igennem, som kan virke så forskruet, at forvrængningen tangerer psykoser. Alle der har siddet i en klinisk konteks med de mest personlighedsforstyrrede, som de svære borderline eller dyssociale, ved at den verden som de ser, og som ikke er korrigerbar i relationen, den hænger nøje sammen med den indre dynamik, som præger denne klient. Konfronterende terapi er derfor også en konfrontation med personens dynamikker. Analysen længe leve…
Denne kommentar er anbefalet af:
Min mening og holdning er stadig den at Breivik udmærket godt vidste hvad han gjorde og at han aldeles ikke handlede alene. Breviks holdninger og handlinger er jo ganske klare: de ansvarlige for katastrofen (at lukke fremmede ind i Norge) skal dø. :(
Breviks handling var klart en politisk manifestation, en lige så polistisk manifestation som f.eks. den tyske RAF-gruppe foretog.
RAF-gruppen gik nemlig også udelukkende efter dem som de så som ansvarlige for den tyske kapitalisme og det de kaldte under-trykkelsen af arbejderklassen. Og de vidste også, hvad de gjorde - de brugte politisk vold :( eller volden politisk :( - for at komme ud med deres budskab. Desværre druknede deres budskab i den vold de brugte.
Hen over juledagene er det jo så kommet frem, at Breiviks mor opdagede, at han købte en riffel, en pistol og sprængstof mm. Hvorfor hun ikke gik til politiet er mig en gåde?
Og hvorfra skulle Stoltenberg vide, at der kom en aktion? Tror du selv på den, Elias Vejvad. Jeg gør ikke. Og jeg er decideret træt af folk der kommer med konspirations-teorier uden noget at have dem i. Og selv hvis Stoltenberg vidste at der ville ske noget, tror du/I så virkelig på, at han vidste, hvor det ville ske.
Hvis jeg skulle gætte, ud fra det jeg ved om det her, og min egen intution mm, så handler det her mere om israelere, mossad, og måske også mia5 og en smule cia? - ganske enkelt fordi Norge har alt for gode kontakter til det palæstinensiske selvstyre mm.
Ang. de tests man bruger til at afsløre om folk er sindssyge eller ej er de udviklet igennem det 19. og det. 20. århundrede, netop for at skelne, udstøde, de normale fra de patologiske (syge mennesker oveni hovedet). Ellers er jeg enig i Anne Soelbergs betragtninger over dette emne; vi er alle mere mindre tossede, vi har alle en rem af huden af adhd mm.
Mht. Breiviks fantasier om at være en frelser der skal redde Norge, og Europa fra muslimerne, må jeg bare spørge: Var Karl den Store psykopat eller sindssyg?
Og hvis vi endelig skal derud - var Jesus sindssyg? Manden mente jo (Jesus altså), at var udvalgt af Gud til at frelse hele verden gennem at blive korsfæstet.
@Kirsten Aaen: De test der foreligger er sjældent udviklet til at fange de allersværeste forstyrrede, som primært fungerer under de primitive forsvarsmekanismers dominans. Deri ligger de projektive tests styrker… Nå, men anden diskussion.
For hvis vi ser på forsvarsmekanismer som sådan, så rummer vi dem alle som latente strukturer, men de fleste af os “oplever” kun de modne i aktion gennem livet, da de er passende i forhold til de udfordringer vi møder. Hvis man gav Breivik hele baduljen af primitive forsvarsmekanismer som hans manifeste forsvarsværk, hvilket jeg mener der er belæg for, så forklarer det glimrende hans motivation og indre begrundelser, for så har han massere af indre dynamik at hænge sine rationaler op på. Jeg vil ikke bruge en mængde plads på at redegøre for hhv de primitive og modne forsvarsmekansimer, men henvise til Wikipedia, da deres oversigt er ganske fyldestgørende: http://da.wikipedia.org/wiki/Forsvarsmekanisme
Pudsigt med modstillingen mellem straf (der giver ofrenes familier deres hævn over en ligestillet angriber) og en behandlingsdom, (der reparerer et defekt individ, som ikke kan gøres personligt til genstand for hævn).
Ethvert voldsoffer har tabt hulemandskonkurrencen, og har brug for hævn for at blive genetableret som fuldgyldig, ligeværdig person.
Personligt ville jeg, hvis jeg havde været pårørende, have foretrukket en forvaringsdom. Luk ham ud næste år, hvis han er ufarlig til den tid. Hvis han derimod stadig er farlig, er det ikke rimeligt at udsætte verden for ham igen.
Der ligger en bedre hævn i behandlingsdommen. I stedet for at tildele en ligeværdig aggressor to måneders betinget føngsel for et gok i nødden og en stjålet tegnebog, så erklærer man officielt, at personen ikke er en ligeværdig modstander, men et defekt element, som ikke var kvalificeret til angreb på ofrene, men derimod var ukvalificeret til human, social adfærd.
Reparationen af offeret kan være svær, fordi jeg kan se min angriber som et skadeligt kryb, eller som en fysisk og psykisk overlegen psykopat, eller som en hensynsløs egoist, eller jeg kan føle et tillidsbrud, fordi jeg ikke selv var fjendtlig.
Her har vi hundreder af ofre, med hver deres behov for hævn, og et helt samfund i Norden, der har brug for afstand til terrorangrebet.
Jeg kan ikke forestille mig, at alles behov kan dækkes ordentligt, uden en forfaringsdom. Og jeg er ret ligeglad med, hvilke behov terroristen og hans støttepartier måtte have.