Kinas store sats gav økonomisk gevinst

De kinesiske ledere spillede højt spil. Det kunne gå begge veje. Kina kunne blive mere konkurrencedygtig, mere velstående og mere moderne. Eller landet kunne stå overfor en eksplosion af fattigdom og arbejdsløshed, og kommunistpartiet kunne miste grebet om magten.

Usikkerheden var enorm, og optimisterne og pessimisterne malede vidt forskellige fremtidsscenarier, da 1,3 mia. kinesere i 2001 blev budt velkommen i Verdenshandelsorganisationen WTO. Men frem mod søndagens markering af 10-årsdagen for medlemsskabet af organisationen, der regulerer international handels spilleregler, betegner Kinas ledere og medier det store sats som en entydig succes — både for Kina og omverdenen.

»Det viste sig at være en klog beslutning,« lyder en overskrift i China Daily. Og som Kinas handelsminister, Chen Deming, siger: »Kina tog et modigt og svært valg, da landet dengang blev medlem af WTO. Det var også det rette valg, da belønningen er enorm.«

I dag er det da også svært at forestille sig global handel uden Kina. »Efter 10 år i WTO er Kina blevet en uundgåelig magtfaktor, og landet har vundet stort med sit medlemskab,« siger Richard Koo, cheføkonom fra Nomura Research Institute.

Vækst og indflydelse

Statistikkerne peger alle i samme retning. Værdien af Kinas import og eksport var sidste år fem gange større end i 2001, og landet er nu verdens største eksportør og næststørste importør. Samtidig er den kinesiske økonomi vokset fra at være verdens syvendestørste til nu kun at være overgået af den amerikanske, og Kinas BNP pr. indbygger er øget fra 4.500 kr. til mere end 22.000 kroner.

Det har givet større økonomisk magt, og forskere er generelt enige om, at WTO-medlemsskabet har været et vendepunkt for kinesisk udenrigspolitik.

»I lang tid interesserede kinesiske politikere sig ikke meget for, hvad der skete i udlandet, da Kina sjældent havde oversøiske interesser,« siger professor Jia Qingguo fra Peking Universitets fakultet for internationale studier til South China Morning Post. Men med indtrædelsen i WTO, og kinesiske virksomheders større tilstedeværelse rundt om i verden, har Kina været nødt til at ændre adfærd. »Når du udvider dine oversøiske forretningsforbindelser, så vil du helt sikkert være nødt til også at beskytte dine interesser og egne statsborgere i udlandet,« siger Jia Qingguo. »Det er uundgåeligt, at Kina vil være nødt til at blande sig mere i udenlandske affærer.«

Økonomisk prostitueret

Der vil være rigeligt med skåltaler i morgen i Beijing og udtryk for begejstring over WTO-medlemsskabet. Men for et årti siden var beslutningen om at melde sig ind i handelsklubben dybt kontroversiel. Kinas daværende premierminister, Zhu Rongji, som var en førende kraft i bestræbelserne på at få Kina ind i handelsorganisationen, blev af nationalister og konservative i Kommunistpartiet anklaget for at være en forræder og en »økonomisk prostitueret«, da han tilbød omverdenen omfattende adgang til det kinesiske marked for at opnå international støtte til Kinas WTO-kandidatur. Der var en frygt for, at det kommunistiske Kina ville blive flettet ind i et globalt kapitalistisk netværk, der kunne erodere landets suverænitet og i værste tilfælde reducere Kina til blot at være Vestens, og specielt USA’s, vedhæng.

Mens de reformorienterede anført af Zhu Rongji argumenterede, at medlemskabet var nødvendigt for at sætte skub i de økonomiske reformer, tiltrække flere udenlandske investeringer og endegyldigt sikre Kinas færd mod markedsøkonomi, så advarede pessimisterne om, at en pludselig og vidtfavnende åbning mod omverdenen kunne føre til Kinas kollaps. Kommunistpartiet havde indtil 2001 holdt et stramt greb om den økonomiske udvikling og havde blot løsnet op en smule ad gangen. Men WTO ville tvinge Kina ind på en radikalt anderledes kurs. Landet blev underlagt krav om at sænke importtariffer, skrue ned for statssubsidier og nedbryde mange andre barrierer, der ellers havde beskyttet Kinas dybt ineffektive virksomheder mod international konkurrence. Det kunne føre til, at millioner af arbejdere ville miste deres job, og da bønderne samtidig ville blive presset af import af billigere landbrugsprodukter, ville landet stå over for en gigantisk krise med politisk og social uro, der kunne bringe landet i knæ og fravriste kommunistpartiet magten.

Vestlige klager

Men frygten blev ikke realiseret. Blandt andet på grund af den efterfølgende eksplosive vækst. Men også fordi Kina stadig beskytter sit hjemlige marked i langt højere grad end andre store handelsnationer. Kinas handelspartnere argumenterer, at Beijing fik gavn af den friere adgang til udenlandske markeder, som medlemsskabet bragte, men samtidig ikke til fulde har levet op til de forpligtigelser, Kina skrev under på.

For klagerne fra specielt vestlige lande er mange: At Kina for langsomt implementerer sine WTO-pligter; at landet stadig favoriserer egne virksomheder frem for udenlandske og ikke har gjort nok for at åbne sine markeder; fortsat ikke gør nok for at beskytte ophavsret; oversvømmer udenlandske markeder med billige kinesiske produkter, som nyder en unfair fordel på grund af statssubsidier og en kunstig billig kinesisk valuta; og desuden at Kina hamstrer vigtige ressourcer.

Det kinesiske handelsministerium insisterer på, at landet lever op til sine forpligtigelser og siger samtidig, at Kinas øgede import og eksport det seneste årti har skabt mere end 14 mio. job i resten af verden. Ifølge Richard Koo har Kinas eksport dog også haft ødelæggende effekt: »Kinas medlemskab af WTO har været med til at smadre produktionssektoren i store dele af verden,« siger han. WTO-regler mod protektionisme har gjort det svært for vestlige lande at begrænse Kinas enorme eksportvækst, selv om den har medført fabrikslukninger og fyringer.

Ifølge amerikanske forskere har subsidieret kinesisk eksport de seneste 10 år kostet 2,8 mio. amerikanske job, og Washington har på det seneste skruet op for kritik af Kinas handelspolitik. Udenrigsminister Hillary Clinton har krævet , at Kina »stopper den unfair diskrimination mod amerikanske og andre udenlandske virksomheder«. Og præsident Barack Obama har anklaget Beijing: »Vi vil have, at I følger spillets regler.« Samtidig kritiserer USA, at Kina ofte bruger »intimidering som et handelsredskab« og truer udenlandske virksomheder med mindre adgang til det kinesiske marked, hvis de kritiserer kinesisk politik.

Tilbageskridt

Desuden lyder kritikken, at selv om Kina frem mod WTO-medlemsskabet og i årene umiddelbart efter gennemførte store økonomiske reformer, så har landet på det seneste bremset tempoet for frie markedsreformer og bevæger sig mod mere statskontrol af økonomien.

»Det lader til, at Kina for hvert år mere og mere omfavner statskapitalisme i stedet for at fortsætte med at bevæge sig mod målet om økonomiske reformer, som oprindeligt motiverede landets ønske om WTO-medlemskab,« siger USA’s WTO-ambassadør, Michael Punke. »Det er en foruroligende udvikling, og USA opfordrer den kinesiske regering til at genoverveje den retning, landet bevæger sig i.«

EU’s handelskammer i Kina har påpeget, at den økonomiske åbning over for udenlandske virksomheder tilsyneladende er ved at blive sat i bakgear. Og EU’s handelskommissær, Karel De Gucht, siger til New York Times, at Kinas økonomis »spektakulære vækst ikke ville have været mulig uden det åbne globale handelssystem, som Kina har været i stand til at drage fordel af de seneste 10 år. Samtidig skal Kina dog i større grad anderkende og respektere ikke kun det juridiske ansvar, landet nu har som medlem, men også ’ånden’ i WTO om at promovere åbne markeder og ikkediskriminerende principper.«

Men på trods af klagerne mener Noriko Hama, økonomiprofessor fra Doshisha Universitetet i Tokyo, at set sammenlagt, så har Kinas medlemskab af WTO været positivt for verden: »Hvis Kina ikke var medlem, ville der have været mindre vækst for alle. Kinas vækst har skabt et stort marked for andre lande at eksportere til, og forbrugere rundt om i verden har haft fordel af de billigere kinesiske produkter.«