Opslag til denne artikel

Emneord:dansk økonomi, eurosamarbejdet, finanskrisen
Personer:Uffe Østergaard
Organisationer:EU, Folketinget
Steder:Danmark, Europa

Danskerne kan råbe og skrige over den nye finanspagt, som et flertal af EU-landene er blevet enige om.

Men reelt er der ikke noget at gøre.

»Danmark er nødt til at følge Europagtens skrappe krav om balance i statsbudgettet, hvis vi skal gøre os håb om at afværge de næste dyk i den verdensomspændende finanskrise,« siger Uffe Østergård, professor i dansk og europæisk historie ved Copenhagen Business School.

Han mener, der reelt ikke er noget alternativ til den såkaldte Europagt, der kræver, at medlemslandenes statslige underskud holder sig under en halv procent af det årlige bruttonationalprodukt. Det er langt skrappere krav end dem, EU stiller i øjeblikket.

»Danmark har reelt ikke andre muligheder end at rykke tæt sammen med resten af Europa, holde godt fast i vognkanten — og så ellers bare håbe, at det går godt, når vi rammer det næste dyk på rutsjebanen,« siger han: »Hvis politikerne i de kommende dage forsøger at bilde danskerne ind, at de kan vælge noget andet, så stikker de befolkningen blår i øjnene.«

Ingen folkeafstemning

Selv om Uffe Østergård vurderer, at den nye finanspagt vil betyde, at Danmark får endnu mindre økonomisk selvbestemmelse, end vi har i dag, mener han ikke, at det vil kræve en ny folkeafstemning at tiltræde pagten.

»Det er klart, at Danmark får mindre råderum, fordi vi ikke længere kan køre med underskud på statsbudgettet. Men der er ikke tale om afgivelse af yderligere suverænitet i grundlovens forstand,« siger han.

»Der er så vidt jeg kan se udelukkende tale om at justere på procentsatsen i forhold til de forpligtelser, vi har i dag.«

I øjeblikket er Danmark forpligtet til at holde statsunderskuddet under tre procent af bruttonationalproduktet (BNP) og den samlede gæld under 60 procent af BMP.

Hvis det alligevel bliver svært for regeringen at få sit eget bagland og Folketinget til at acceptere Europagten, kan Danmark jo vælge ikke at tiltræde den — men bare følge den frivilligt alligevel, foreslår Østergård.

»Man kan jo bare følge den, ligesom vi har gjort med fastkurspolitikken, som vi aldrig formelt har tiltrådt, men i praksis har fulgt siden 1982,« siger han.

Den har betydet, at kronen stort set lige siden har ligget på omkring 7,45 for en euro.

Farvel til vækstpakke

Ifølge Uffe Østergård vil en af de første konsekvenser af den nye finanspakke blive, at regeringen må opgive sin planlagte kickstart af økonomien.

Den omfatter bl.a. fremrykning af en række store, offentlige investeringer, som vil resultere i et underskud på statsbudgettet, som langt overstiger den nye grænse på en halv procent, mener han.

»Den slags vil ikke kunne lade sig gøre, hvis Danmark tilslutter sig Europagten. Allerede nu balancerer Danmark på kanten af de krav, EU stiller,« siger han.

Uffe Østergård understreger, at EU’s kontrol med dansk økonomi allerede i dag er meget omfattende.

»Det er de færreste, der er opmærksomme på, at hver eneste dansk finanslov skal godkendes i Bruxelles,« siger han.

Europagtens skrappe budgetkrav er fra flere sider blevet kritiseret for at være et tåbeligt forsøg på at spare sig ud af en krise, som kun kan overvindes ved hjælp af økonomisk vækst.

Markedets magt

Det mener Uffe Østergård principielt er rigtigt, men i øjeblikket kan de betrængte europæiske økonomier ikke vokse sig ud af krisen, mener han.

»I øjeblikket huser EU en lang række underskudsøkonomier. Og dem er man nødt til at få styr på, før EU-landene kan blive overskudssamfund, der kan investere sig ud af krisen,« mener han.

Uffe Østergård understreger, at ingen i øjeblikket ved, om Europagten kan beskytte Danmark og resten af EU mod yderligere nedture.

»Lige nu er det et spørgsmål om, hvad man tror, der virker,« siger han:

»For i virkeligheden er det ikke Bruxelles, der bestemmer. Det er finansmarkederne, og det er dem, EU forsøger at berolige. Det kan man synes, er smadderirriterende, men sådan er realiteterne.«

 

’Camerons EU-krise kan bringe Storbritanniens regering til fald’ side 8-9

Sagen kort

- Otte af EU’s 27 medlemslande tilsluttede sig fredag en topmøderklæring, der har til formål at oprette en ny og endnu strammere finanspagt landene imellem. De 17 eurolande indgår en ny international aftale, der kan underskrives senest i forbindelse med topmødet til marts.

- Danmark og otte andre lande (Bulgarien, Tjekkiet, Ungarn, Letland, Litauen, Polen, Rumænien og Sverige) ventes at følge efter, når deres parlamenter er blevet hørt.

- Storbritannien har som eneste EU-land afvist at deltage.

- Ifølge den nye europagt forpligter det enkelte medlemsland sig til at holde det statslige budgetunderskud under en halv procent af bruttonationalproduktet (BNP).

- Ifølge den nugældende Stabilitets- og Vækstpagt i EU må budgetunderskuddet maksimalt være tre procent af BNP og den samlede gæld maksimalt 60 pct. af BNP.

- Danmarks nuværende budgetunderkud er på 2,7 procent og den samlede gæld på 43,6 pct. af BNP.

Læs hele resumeet af pagtens indhold på www.information.dk

Denne artikel er anbefalet af: