Opslag til denne artikel

Emneord:eurosamarbejdet, økonomisk vækst
Personer:Helle Thorning-Schmidt, Poul Nyrup Rasmussen
Organisationer:EU
Steder:Europa

Smal, utilstrækkelig og alt for konservativ.

Så kontant lyder meldingen fra Poul Nyrup Rasmussen, når han skal vurdere den finanspagt, som de 17 eurolande blev enige om på weekendens EU-topmøde, og som den danske regering endnu ikke har besluttet, om Danmark skal tilslutte sig.

Poul Nyrup, der netop er trådt tilbage som formand for De Europæiske Socialdemokrater, mener ikke, at den nye aftale kan hjælpe Europa ud af den vækst- og gældskrise, som kontinentet bakser med i disse år.

»Jeg synes, aftalen er for smal i den forstand, at den slet ikke beskæftiger sig med, hvordan vi får gang i hjulene i Europa — altså ved først og fremmest at få igangsat ny grøn vækst og skabt nye job. Det er der ikke plads til i den tekst, der nu ligger foran os,« siger han.

Den nye aftale varsler blandt andet skrappere krav til landene om, at deres budgetter skal være i balance og hårdere sanktioner, hvis kravene ikke bliver overholdt.

Men ifølge Poul Nyrup er det ikke nok blot at insistere på at spare for at få styr på både den lave vækst og store gæld.

»Mit grundsynspunkt er, at det at få orden i økonomien og gang i hjulene er to sider af samme sag. Hvis du kun fokuserer på besparelser og nedskæringer, risikerer du at tabe vækstsiden.«

Poul Nyrup Rasmussen understreger, at vi allerede har fået de første alvorlige advarsler: Væksten i Europa er ved at gå i stå, OECD’s prognoser spår lavvækst og sågar recession i store dele af Europa de kommende år, og arbejdsløsheden nærmer sig svimlende 25 millioner mennesker.

Derfor opfordrer den tidligere danske statsminister den nuværende ditto, Helle Thorning-Schmidt (S), til at kæmpe for at få drejet aftalen i en anden retning:

»Det klogeste lige nu er at tage sig den fornødne tid, engagere sig i debatten og tage kontakt til kollegerne rundt omkring i Europa. For det, der er forhandlet på plads nu, er en ramme — og det kan stadig nås at fylde den ud med måder, hvorpå Europa kan føre en velkoordineret job- og vækstpolitik. Det er der en masse konkrete opskrifter på, og jeg tror godt, regeringen ved, hvad det handler om.«

Konservativ ideologi

De toneangivende europæiske politikeres ideologiske grundholdninger skinner tydeligt igennem i den nye aftale, mener Poul Nyrup og fremhæver Tysklands Angela Merkel og Frankrigs Nicolas Sarkozy.

»Det er jo en kendsgerning, at det er det konservative kanslerdirektorat, som primært har formuleret den her aftale, og vi kan ikke snakke os bort fra, at pagten er præget af konservativ ideologi. Derfor er det afgørende, at vi hele tiden understreger, at det her også er politiske forhandlinger og ikke blot et spil mellem store og små stater. Vi har i Europa akkurat som i Danmark en progressiv linje og en konservativ-liberalistisk linje. Og derfor er det også altafgørende, at flest mulige lande forsøger at påvirke de detaljer, som endnu ikke er udformet i pagten, så der også kan blive plads til vækst.«

»Diskussionen ligner til forveksling den, der herskede i den danske valgkamp, hvor kampen stod mellem de, der ville spare sig ud af krisen, og dem, der ville investere sig ud af den,« siger Poul Nyrup og henviser til den nye regerings såkaldte kickstart, hvor milliarder af kroner sættes af til at sætte gang i væksten i dansk økonomi.

Udbud og efterspørgsel

Poul Nyrup understreger, at han blandt andet læner sig op ad den anerkendte økonom og nobelprismodtager Joseph Stiglitz, som påpeger, at det ikke er lykkedes at komme ud af en økonomisk krise en eneste gang udelukkende ved hjælp af besparelser.

»Man har simpelthen brug for investeringsmæssige impulser. Økonomi består jo af udbud og efterspørgsel, og hvis man kun interesserer sig for den ene af de to, går det galt. Problemet nu er, at det kun er udbudssiden, man har blik for, og at man har glemt investeringerne.«

Han fremhæver Spanien, der er ved at tabe en hel ungdomsgeneration på gulvet på grund af rekordhøj ungdomsarbejdsløshed.

»Og store dele af det øvrige Europa står i lignende situationer. Hvis det tager mellem fire og fem år overhovedet at få styr på der her underskud, mens lavvæksten fortsætter på det nuværende niveau, så mener jeg slet ikke, at den vej, der nu er lagt op til, kan stå alene.«

God tid

De seneste dage har udenrigsminister og formand for SF, Villy Søvndal, tiltrukket sig meget opmærksomhed for at sige, at han ikke kunne se Danmark tilslutte sig den nye pagt fuldt ud — ligeledes fordi han mente, at der manglede muligheder for, at de enkelte lande eksempelvis kunne igangsætte vækstpakker. Så langt vil Poul Nyrup dog ikke gå:

»Jeg vil ikke ind og kommentere dansk indenrigspolitik. Det væsentligste lige nu er at få ro på og at tage os den fornødne tid — for der ligger et stort arbejde foran os alle for at præge den her aftale i en rigtig retning. Der er masser af huller i det Europæiske Råds aftale, som skal fyldes ud. Djævlen ligger virkelig i detaljerne her.«

Finanspagten

Hovedpunkter i eurolandenes finanspagt
- Der skal som udgangspunkt være overskud eller balance i landenes budgetter. Det strukturelle underskud må højst være en halv procent af det årlige bruttonationalprodukt.
- Reglen skal skrives ind i den nationale lovgivning, og det skal sikres, at landene automatisk retter ind, hvis underskuddet bliver større end tilladt.
- EU-Kommissionen skal lave en kalender for, hvornår de enkelte lande skal have nået det tilladte underskud.
- Lande, der allerede har uforholdsmæssigt store underskud, skal sende Kommissionen og Rådet en plan for de reformer, de vil gennemføre for at rette op.
- Lande skal på forhånd redegøre for deres planer for udstedelse af statsobligationer.
- Landene er samtidig enige om, at reglerne for uforholdsmæssigt store underskud skal håndhæves over for eurolande. Så snart et land har mere end tre procents underskud af BNP, skal der - i henhold til nærmere regler - være automatiske sanktioner.
ritzau

Denne artikel er anbefalet af: