Information skriver 3. december, at økonomer tvivler på en social skattereform. Tvivlen er først og fremmest begrundet i, at det synes umuligt at forene ønsket om øget arbejdsudbud med en rimelig social balance blandt andet i lyset af afskaffelsen af starthjælp og kontanthjælpsloft.
Dette er imidlertid helt forkert, hvis der følges i den tidligere skattekommissions fodspor. Det kræver dog, at kommissionsmedlemmer igen prostituerer sig. De forslag den tidligere skattekommission fremkom med, ville i gennemsnit øge skatteydernes rådighedsbeløb med 2 pct, mens de højeste indkomster ville få en forøgelse på over 8 pct. Indkomstfordelingen ville således blive klart mere ulige.
Alligevel hævdede kommissionen, at deres forslag ville være fordelingsmæssigt afbalanceret. Som økonom kan man imidlertid ikke afgøre om en fordeling er afbalanceret, det er et normativt spørgsmål, som der kun kan tages politisk stilling til.
Den tidligere kommission blev godt nok i kommissoriet anmodet om, at forslagene skulle være fordelingsmæssigt afbalancerede. Og økonomerne i kommissionen dansede, som det fremgik, villigt efter dette ønske, selvom de herved prostituerede sig. Og en af disse økonomer var professor Bo Sandemann Rasmussen, som udtalte sig til artiklen i Information.
Regeringens byrde
Læren af dette knæfald bør for det første være, at regeringen afholder sig fra at kræve, at den kommende skattekommission skal vurdere, om der opnås en rimelig social balance. Dette udelukker ikke, at konsekvenser for indkomstfordelingen belyses, og at der sigtes mod en reform med rimelig social balance.
Men regeringen bør selv påtage sig byrden med at vurdere, om en rimelig social balance opnås. Hvis for det andet et sådant normativt krav alligevel indgår i kommissoriet, bør de, der alligevel accepterer at indtræde i kommissionen, i betænkningen direkte anføre, at dette kun kan afgøres politisk, hvorfor de ikke tager stilling.
Boligbeskatningen bør inddrages, såfremt beskatningen af arbejdsindkomst markant skal reduceres. Og hvem siger, at alt skal gennemføres i denne valgperiode, hvor der næppe bliver mangel på arbejdskraft?
Christen Sørensen, Professor, fhv. Overvismand, SDU
Kommentarer
Gaaab.. så kommer boligskatterne med igen.
Igen jeg forstår ikke hvorfor det er os i de store byer og forstæderne til disse, der skal betale hver gang.
Det giver altså ikke nogen mening, at en lærer familie der bor i række hus på frederiksberg, skal hoste op med lige så meget i ejendomsværdiskat som Millionæren, der bor i et palæ i provinsen.
// Jesper
Tak for opklaringen af et vigtigt punkt: “socialt afbalanceret” er måske en tom floskel. Lad os håbe at Jelved og Vestager ikke bare “lytter til eksperterne”, men virkelig ønsker at kompensere for den asociale flytning af provenu fra indkomstskatter til afgifter.
Mht. boligbeskatningen: Er det ikke problematisk at beskatte boligformuer der er opblæste og uden substans? Skal folk så have pengene tilbage når boligpriserne falder? Og er boligbeskatningen ikke særligt problematisk i en tid hvor mange borgere uden særligt høje indtægter har betalt alt for meget for deres bolig og derfor er truet af store vanskeligheder fremover?
Måske har vi brug for at få nogle unge økonomer og unge politikere på banen, nogle der ikke vil bruge gårsdagens løsninger til nutidens problemer.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det har tilsyneladende ikke været et problem at låne penge i den “opblæste og substansløse) friværdi…
Cristen Sørensen nævnte ikke noget om beskatning af boligformue eller beskatning af gevinsten ved salg. Han har derimod formuleret noget, han kalder “intelligent boligbeskatning”, hvor det fundamentale er en tilbagevenden til de løbende skatter men med et loft over stigningen. “Intelligent” kan enhver jo kalde sit forslag. Jeg synes det er teknokratisk.
Det drejer sig om at holde reglerne enkle, så flere kan forstå dem. Og det var ejendomsværdiskatten og ejendomsskatten (trods reduktioner for gamle ejerforhold). De er nu blevet eroderet siden 2001, så det vil være passende at rulle dem tilbage over samme tidshorizont.
Mht. Jespers klagesang, så var ideen med de løbende skatter (indtil den borgerlige regering startede boligboblen med nye lån, boligskattestop og generelle skattelettelser) at de fulgte markedsværdien, - ligesom momsen følger priserne på varer.
Jeg vil anbefale at man flytter i Palæ i provinsen, hvis man hellere vil bo dér end på Frederiksberg. Smag og behag er heldigvis forskellig.
Denne kommentar er anbefalet af:
a) “Som økonom kan man imidlertid ikke afgøre om en fordeling er afbalanceret, det er et normativt spørgsmål, som der kun kan tages politisk stilling til”.
Forkert. For givne præmisser kan man godt vurdere om en fordeling er afbalanceret. Det kan sagtens være en ren positiv vurdering. Normativt bliver det først, når man anbefaler det.
b) “Den tidligere kommission blev godt nok i kommissoriet anmodet om, at forslagene skulle være fordelingsmæssigt afbalancerede. Og økonomerne i kommissionen dansede, som det fremgik, villigt efter dette ønske, selvom de herved prostituerede sig. ”
Igen demonstrerer Christen Sørensen, at hans gentagne angreb på økonomer blot er en anledning til at fremkomme med frådende og personladede perfiditeter. Men som han skrev for nylig i Politiken i samme anledning, så finder han det nødvendigt at gøre dette i alvorlige sager.
Er det her så alvorligt nok til at opfordre ham til at bruge sin omfattende fritid til at være lidt positiv og skrive noget af akademisk værdi (han færdes efter sigende ikke meget på SDU, men oppebærer fuld professorløn)? Evt. kunne han prøve at få sit antal af internationalt peer-reviewede artikler op på et positivt antal. Det kan da vist lige nås?
Christen Sørensen har jo fuldstændig ret.
Om skattereglerne fordeler skattebyrden på en “afbalanceret” måde, er jo fuldstændig uvidenskabeligt. Det kræver en på forhånd defineret præmis, som ikke var til stede.
Var Socialdemokratiets tidligere skattepolitik, der gik ud på at lade de brede skuldre bære de tungeste byrder, “afbalanceret”? Var den progressive indkomstbeskatnings gradvise aftrapning under VKO “afbalanceret”? Er det “afbalanceret” at friholde boligejere for skattestigninger, når deres ejendomme stiger i værdi? Alt sammen er det politiske spørgsmål, som ikke skal tørres af på videnskaben eller på en “uvildig” faglig kommission af ikke-politikkere.