Det lyder dramatisk, når Informations leder den 6. december erklærer de ledige akademikere for Danmarks ny underklasse. Akademikerne er trods alt stadig en særlig privilegeret gruppe, så ligefrem at kalde dem en underklasse er formentligt at stramme den en hel del. I så fald er det den mest ressourcestærke underklasse, vi nogen sinde har set.
Dertil kommer, at (under)-klassen har mange muligheder, som ingen tidligere underklasse historisk har haft, og som andre af vores underklasser kun kan misunde dem. Måske burde vi vende problemstillingen på hovedet og stille det frække — og givetvis upopulære — spørgsmål: Skal de veluddannede ledige blive bedre til at udnytte mulighederne?
Akademikerledigheden er et stort problem, ingen tvivl om det. Og især er dimittendledigheden foruroligende. I København, som huser 42 procent af alle dimittender, har vi derfor iværksat flere tiltag, som skal øge efterspørgslen efter akademikere og øge beskæftigelsen.
Vi har målrettet vores virksomhedsindsats mod små og mellemstore virksomheder, som ifølge undersøgelser med fordel kan ansætte flere akademikere. Vi tilbyder også øget kontakt med vores jobcentre og flere uddannelsestilbud til dimittender og langtidsledige akademikere. Vi har således i København afsat et tocifret millionbeløb til jobindsatsen over for ledige akademikere i 2012.
Mental barriere
Vi forventer en effekt og lægger alle kræfter i at sikre succes. Men for at øge effekten tillader jeg mig forsigtigt at komme med et lille ønske, der imødegår Informations leders fokus på at placere ansvaret for akademikerledigheden på alle andre end akademikerne selv.
Vores erfaringer fra jobcentrene fortæller os, at ledige akademikere hverken geografisk eller fagligt er særligt fleksible — eller rettere, mange akademikere kunne med fordel tidligere i deres ledighedsforløb sluge kamelen og erkende, at de ikke nødvendigvis får drømmejobbet i København. Det samme viser diverse rapporter om emnet. Heldigvis er der mange veje ind på arbejdsmarkedet, og nogle gange er omvejen den eneste mulige til et tilfredsstillende job, og måske — hvem ved — drømmejobbet om nogle år.
Jeg forstår selvfølgelig godt, at man ikke studerer filosofi i fem år for at tage job inden for et helt andet område, og jeg forstår godt, at det kan være en stor mental barriere at udvide sit geografiske søgefelt, når hverdagens trængsler trænger sig på. Men det er desværre krisetid. Og der er intet, der peger på, at det går den anden vej inden for den nærmeste fremtid.
En krisetid har store konsekvenser for de muligheder, der er på arbejdsmarkedet — og mange akademikere må desværre indse, at deres personlige muligheder er begrænsede. Det er simpelthen nødvendigt at se og søge bredere ud — både fagligt og geo-grafisk. Her har akademikerne den store fordel, at det akademiske studie ruster dem til omstilling. Derfor bliver det ofte et spørgsmål om at tro og ville. At tro på mulighederne og ville sluge nogle kameler. Lidt populært sagt, er det et spørgsmål om mentalitet, om ’mindste’.
Tag nu chancen
Der er mange ledige, der ville give deres højre arm for de muligheder, akademikerne har, og med en øget fleksibilitet åbenbarer der sig en virkelighed, som ikke ser så skidt ud endda. De seneste tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at mens der er blevet 100.000 færre ufaglærte job i Danmark de seneste tre år, så er der faktisk blevet 13.000 flere job til veluddannede. Og med en produktion i danske virksomheder, der bliver mere og mere videnintensiv, så erstattes en HK’er, der forlader sit job, ofte af en akademiker. Siden 2008 har de veluddannede øget deres andel af arbejdsmarkedet med to procentpoint, og det går kun i akademikernes retning.
Der er stadig job derude, og vi arbejder for at skabe flere. Måske ser mange akademikere ikke sig selv i en lille eller mellemstor virksomhed, men jeg vil ønske, at flere turde tage chancen. Hvem kender drømmejobbet, før man har prøvet?
Anna Mee Allerslev (R) er beskæftigelses- og integrationsborgmester i København
Kommentarer
Jeg har taget en uddannelse som forskningsbibliotekar for at kunne “tjene samfundet” for lyde lidt hellig. Jeg har virkelig ikke lyst til at side på et konto og glo ind i skærm mens jeg deltager i et eller andet salgs helved i det såkaldte videnssamfund hvor vi åbenbart skal sælges vores viden.
Jeg er bibliotekar og uddannet til at stille viden til rådighed - gratis…
Jeg vil hjertens gerne flytte efter mit job - jeg gider heller ikke rykke til KBH og bo i det østligste hjørne af DK sammen med alle de andre akademikere. Men det er der organisationerne er - det er der man kan få lov at gøre en forskel i velfærdssamfundet(bilder jeg mig ind) så måske skulle man måske flytte nogle af kulturstyrelser og organisationer ud? Der er vel ingen grund til at alle organisationer, styrelser, nødhjælpsorganisationer alle klumper sig sammen på Frederiksberg. Mit drømmejob findes et eller andet sted i nødhjælps organisationerne, eller et sted hvor jeg kan få lov at arbejde som bibliotekar.. Lige nu betyder det KBH og det er enormt træls. Jeg har ikke lys til at klumpe min familie sammen i en kasse af en lejlighed i en klaustrofobisk by. Så istedet for at hakke på os akademikere der har gjort alt hvad i har bedt om; hurtigere færdig end normeret, bor i jylland, søger i udkants-dk. så flyt regeringen ud i landet. Min største drøm er at vi i morgen flytter hele regerings apparatet til Odense - så har vi det nogenlunde midt i DK og alle kan komme til.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg kan oplyse Anna Mae om, at verden udenfor København skam også er ramt af krisen! Ledigheden skyldes ikke, at de københavnske akademikere ikke søger udenfor byen.
Det undrer mig, at en beskæftigelsesborgmester åbenbart ikke kender til rådighedsreglerne for a-kasser. For ellers burde hun vide, at man skal søge bredt, både fagligt og geografisk, for at beholde ens dagpengeret. Nogle gange er kravene groteske - f.eks. som da jeg blev pålagt (som cand. mag. uden pædagogikum) at søge folkeskolelærerstillinger samtidig med at der var fyringsrunder og en stor mængde faguddannede stod ledige.
Denne kommentar er anbefalet af:
Den her artikel er en meget høflig og velformuleret måde at sige det helt nødvendige på: Stop klynkeriet, sænk forventningerne og kom i gang med at søge jobs.
Tak til Anna Mae for det indspark!
Denne kommentar er anbefalet af:
Hej Johannes meget gerne.. Lukker du de 400 biblioteker op igen? Jeg er rent faktisk blevet afvist som frivillig gratis arbejdskraft på et bibliotek med ordene “du er vist lidt for ideologisk”.. Jeg er fuldstændig enig i at akademikere skal lade være at klynke.. Men det er da til grin af vi kører på med at få folk uddannet og selv ikke professions uddannelserne kan få folk i arbejde. Min lillesøster er arbejdsløs nyuddannet sygeplejerske. Jeg selv har søgt job som bibliotekar siden færddiggørelse i 2010 - nu har jeg rengøringsjob.. Så kunne vi jo sådan set have sparet min su..
Ja, stor tak til levebrødspolitikeren for den opsang.
Uden hende havde vi aldrig fundet ud af, at vi faktisk skal søge jobs,
aldrig indset, at der findes jobs andre steder end i København,
aldrig opdaget, at der findes sådan noget besynderligt noget som ufaglært arbejde, som hun jo siger vi kan tage, fordi der er masser af det.
Tak for din uvurderlige støtte til de ubehjælpsomme, Anna Mee. Du er søreme gavmild når råd er dyre.
Denne kommentar er anbefalet af:
Gid man var Radikal. Det lyder nemt.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvad mon Carrie ville gøre?
# Hannah
Det giver altså ikke mening at åbne biblioteker for at give meningsfulde jobs til bibliotekarer, ligesom det ikke giver mening at starte flere konflikter for at skabe flere jobs til kandidater i konfliktløsning.
Det er da rigtigt at det helt isoleret set virker som spild af human kapital at have en fuldt uddannet bibliotekar til at gøre rent. Men det er altså en ret snæver betragtning: man kunne jo forestille sig at du senere fik et job hvor dine kvalifikationer kom mere til sin ret, enten som bibliotekar eller på anden vis og i mellemtiden tager du formentlig ingen skade af at gøre rent.
I øvrigt synes jeg at din tidligere kommentar:
“Jeg har virkelig ikke lyst til at side på et konto og glo ind i skærm mens jeg deltager i et eller andet salgshelvede”
…i høj grad gør dig til målgruppen for Anna Maes opsang. Den der med at holde sig for god til at arbejde i en privat virksomhed holder simpelthen ikke, hvis alternativet er dagpenge.
Nej Johannes - det skal ikke være for min skyld. ;Men fordi danskerne gerne vil have biblioteker. http://politiken.dk/kultur/boger/ECE1356563/der-bl…
Og der er mange der er utilfredse med centraliseringen og lukningen specielt herude i det såkaldte udkantsdanmark. Jeg holder mig på ingen måde for god til det private. Jeg er bare af den overbevisning at jeg lever i et velfærdssamfund og gerne vil arbejde i dette samfund - altså det offentlige. Mine forældre har skabt en privat skole fordi de ikke ville slåsse med det offentlige. Det mener jeg er forkert. Jeg vil gerne arbejde for de 85% af de lavtlønnede som rent faktisk kommer på bibliotekerne. Jeg vil gerne deltage i sikringen af vores demokrati som det hedder i Biblioteksloven. Jeg vil gerne kaste mig ind i kampen imod ukritiske søgninger, mangel på læsekompetencer og mangel på fordybelse.
Jeg vil ikke sælge min viden fordi den viden er kommet til for offentlige penge - dine skattepenge.. Og jeg vil gerne “betale tilbage”. Jeg har arbejdet i en boghandel der solgte bøger til bibliotekerne - det eneste vi koncentrerer os om var bundlinjen..
når man læser job annoncer står der altid” er du en god sælger”.. Og jeg tænker altid “nej, men jeg er skide godt formidler”…
Denne kommentar er anbefalet af:
Og jeg har virkelig gjort rent i mange år - jeg er pænt god til det. Har også arbejde på gartnerier og som hjemme hjælper… Det er jeg også ret god til.. Men det må jeg ikke længere fordi de kun må ansætte de uddannede - sjovt nok…
Til Johannes Nielsen:
Det gør vi skam også, men er mange om buddet.
Har selv som nyuddannet cand.mag. i filosofi i 2009 arbejdet som projektansvarlig review-forfatter, og var derefter ansat som formand på en byggeplads. Det er muligt, at nogle akademikere ikke er særligt “omstillingsparate.” Det er så ikke dem, jeg har mødt.
Jeg er forøvrigt svært glad for min egen uddannelse, og har fundet ud af, at den kan jeg bruge på mange forskellige måder. Det sværeste er at få en fod ind i arbejdsmarkedets netværk. For hvad kan vi (virksomheden) f.eks. bruge en humanist til, tilmed en filosof? Faktisk ret meget. Det er så også vores pligt at blive bedre til at sælge os selv til virksomhederne. Det “oplysningsprojekt” tror jeg, at mange humanister kæmper en del med.
Manglende rundsave på albuerne er dog ikke lig med manglende kompetencer.
En mulighed, var at politikerne begyndte at reflektere over, om det er akademikere med videnstunge universitetsuddannelser, der er behov for i Danmark? Min egen opfattelse er, at der er mere brug for håndværkere og praktiske fag.
Men hvis man virkelig ønsker, at Danmark skal være ledende inden for f.eks. viden og forskning, så har politikerne også et medansvar for, at medvirke til at skabe job-muligheder for nyuddannede akademikere. Det kunne, foruden reelle jobs, være oplysningskampagner med støtteordninger ala: “Ansæt 2 akademikere betal for 1 i et år”. Støtteordninger, der vel at mærke også forpligter virksomheden til at beholde de nye medarbejdere i en fast defineret periode, som det idag er tilfældet med håndværkerlærlinge. Men det kræver økonomiske investeringer, men spørgsmålet er, om disse investeringer ikke tjener sig selv ind i det lange løb? Det tror jeg.
“Dette akademiske oplysningsprojekt” kan man så håbe, at den nye regering tager del i, ellers er politiske visioner om et vidensstærkt samfund for mig at se en indholdsløs politik, der i værste fald medfører en “akademiker underklasse,” der kan sidestilles med “Jeppe på bjerget i baronens seng.”
Jeg er selv en fortrøstningsfuld pessimist med hensyn til egne muligheder. ;-)
Skal jeg rejse til udlandet for at få arbejde, så gør jeg gerne det.
Mvh Henrik
Denne kommentar er anbefalet af:
*der
Hvis man som politiker ikke har noget at bidrage med, kan man jo altid spille ‘troll’ over for de arbejdsløse. Det er åbenbart moderne. Føj.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg undrer mig over, at integrations- og beskæftigelsesborgmesteren tror, at akademikere er dumme. Selvfølgelig ved vi godt, at vi skal søge bredt både geografisk og fagligt. Det får vi at vide hele tiden af konsulenterne. Den er sevet ind, Anna Mee Allerslev, for at sige det på jysk. For længst!
Når borgmestre skriver indlæg som det ovenfor, får jeg på fornemmelsen, at de ikke forsøger at tale med dem, som de angiveligt titulerer, men i stedet med deres bagland, som ikke gider at løfte en finger for via forandringer på arbejdsmarkedet og i uddannelsesinstitutionerne at ændre på situationen.
I holder fast i status quo og serverer år efter år akademikerne og andre ledige den samme smøre: Søg bredt, så skal det nok lykkes. Men det lykkes bare ikke for en del. Og så er pengene til den uddannelse og til dimittendsatsen smidt ud af vinduet. Skattekroner og arbejdstagerkontingenter i blå luft. Kort sagt: I gør simpelthen ikke jeres arbejde godt nok, kære beskæftigelsespolitikere og -konsulenter.
Denne kommentar er anbefalet af:
Politikernes demagogiske ´kæpheste` er i de fleste tilfælde mulig at demaskere - dette er blot en af mange. Alene dagens dystre tal indikerer at udvikling så sandelig ikke går den arbejdsløses vej, dette ændrer dagens politiske kindhest om at de skal søge bredt ikke på.
Hvor bredt skal de søge, for man kunne den 15 juni læse, at svenskerne mangler arbejdskraft, og behovet for arbejdskraft er endnu større i Norge. I Norge hed det, at der manglende 60.000 medarbejdere, og hver fjerde virksomhed har svært ved, at skaffe arbejdskraft, og Norges statistik regner med, at der kommer til at mangle cirka 200.000 medarbejdere om 3 år - er søgninger på disse stillinger bredt nok, eller er retten til kontanthjælp eller dagpenge betinget af, at den arbejdsløse søger længere mod Øst. Dette er naturligvis humoristisk sagt, det er dog langt fra en vittighed, for arbejdsudbuddet er i forhold til ledige hænder langt fra værende i ligevægt.
Grunden for, at det estimeres, at der vil komme til at mangle 200.000 personer i Norge, er at de har ansat medarbejdere fra Sverige - dette kan dog ikke forsætte, for Sverige står selv over for at mangle arbejdskraft, hvorfor de selv har brug for deres medarbejdere, at Sverige selv har brug for deres medarbejdere skyldtes en god og sund økonomi, og det samme gør sig gældende for Norge. Der var engang man kaldte Sverige for Nordens fattiggård. Udviklingen har dog gennem finanskriseberedskab betydet, at Sverige nu overgår danskerne i rigdom pr. indbygger. Hvor bruttonationalproduktet pr. person i Danmark ifølge de seneste tal fra OECD er på 36.810 amerikanske dollars, så har hver svensker 37.747 dollars at gøre godt med. Og spændet bliver med al sandsynlighed større i 2011 og 2012, hvor Sverige forventes at have vækstrater på henholdsvis 3,3 og 2,3 procent, mens Danmark må tage til takke med mere beskedne 1,9 og 1,8 procent. Danmark. Er sikker på, at mange arbejdsløse drømmer om, at den danske regering havde været lige så produktive som svenskerne og nordmændene, for så var forsørgerbyrdebegrebet ikke blevet misbrugt, og flere arbejdsløse havde været i job.
Af ovenstående grunde estimeres det, at Danmark står til at blive det land inden for klubben af rige OECD-lande, der frem mod 2025 får den næstlaveste vækst. Kun Japan, der er uden for EU, kan se frem til en endnu lavere vækst end herhjemme - en vækst som i øvrigt ligger under mange afrikanske landes niveau. Danmark har naturligvis ikke lige så stort underskud på statsfinanserne som andre lande har - dette ændrer dog ikke på, at Danmark er blevet nød til, at afmelde arbejdskraftmanglen, for sandheden er, at forsørgerbyrden ikke er så kritisk som Lars Løkke gjorde den til under valgkampen.
Hvad kan danske politikere gøre, ifølge Torben M. Andersen, kan danskerne blandt andet af svenskerne lære at styre den offentlige økonomi, som har været et stort problem i Danmark, som har været et problem i Danmark, og også fremadrettet vil være et problem. I dag er forsigtighedsprincippet helt centralt mantraet for S-R-SF-regeringen - på samme måde som skattestoppet var det for VK-regeringen. Forsigtighedsprincippet vil dog ud fra min optik blive en finanspolitisk spændetrøje med lige så alvorlige konsekvenser som skattestoppet, og sammenholder man dette med den dårlige styring af den offentlige økonomi, vil jeg have svært ved at se, hvor de mange ledige skal finde beskæftigelse, for arbejdsudbuddet er væsentligt mindre end den ledige arbejdskraft. Med andre ord, skal vi diskutere krævementalitet, er jeg sikker på, at mange arbejdsløse kræver et større arbejdsudbud, så de ikke forgæves skal sende ansøgninger.
At arbejdsløsheden er så høj i Danmark som den er, skyldtes grundlæggende graverende politiske beslutninger, samt det pres, ikke alene den tidligere regering, men også den nuværende forsøger at vælte ned over den arbejdsløses skuldre.
Her til sidst, skal man endelig give den arbejdsløse et råd med på vejen, skal man ikke fortælle dem, at de skal søge bredt, dette er de formentligt blevet formanet om i overflod, i stedet burde man fortælle dem, at modtager de et afslag på en jobansøgning, kan det være en god idé, at spørge vedkommende de modtager afslaget fra, om de eventuelt kender nogen som kan bruge den kompetence de udbyder, på denne måde forsøger man at trække på en andens netværk - og det værste der kan ske er, at den arbejdsløse modtager svaret nej, se dette er et konstruktivt råd, som selv de bredste skuldre kan anvende.
Denne kommentar er anbefalet af:
Danmark har pt. 224.000 arbejdsløse (AKU, Danmarks Statistik) og EU-27 har svimlende 23.554.000 arbejdsløse (Eurostat).
Der er altså langtfra job til alle selv om nogen prøver at få det til at se sådan ud.
http://www.ugebreveta4.dk/2011/201150/Onsdag/kommuner_sparer_ved_at_opgive_svage_ledige.aspx
http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR545_1.pdf
http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics_explained/index.php/Unemployment_statistics
Europa ligger underdrejet med negativ vækst: http://now-casting.com/countries/euro-area/weekly-chart
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvis min tidligere kommentar ikke giver så meget mening, så læs her:
http://www.information.dk/249738
“Selv har hun aldrig haft et fuldtidsjob, men rykker direkte fra kollegie-værelset til borgmesterkontoret.”
“[…] en veninde på YouTube strippede hendes slogans.”
“Hun har også holdt vælgermøder med temaer inspireret af tv-serien Sex and the City, hvor man blandt andet kunne få ‘uundværlige makeup- og hudråd’. ‘Fordi der gemmer sig en lille Carrie, Miranda, Charlotte og Samantha i os alle!’ lød beskrivelsen af valgmødet med henvisning til tv-seriens hovedpersoner.”
Det sætter tingene lidt i perspektiv. Den bedste del er dog denne:
“Jeg vil gøre alt for, at jeg ikke virker som en virkelighedsfjern politiker, som ikke forstår almindelige menneskers problemer, fordi jeg bare har siddet og læst i et guldbur.”
Denne kommentar er anbefalet af:
2011 har været det værste kriseår for ledige, spejdes der eksempelvis efter job på Beskæftigelsesministeriets jobportal, jobbet.dk, er status, at der har været 7.093 stillingsannoncer om dagen fra januar til juli i gennemsnit mod 7.720 i samme periode sidste år. Det svarer til at næsten hver tiende jobannonce er forsvundet. Ud over, at udbuddet af jobopslag.
Situationen er særlig slem blandt pædagoger og lærere. Klikker de sig ind på Jobnet.dk var der omkring 40 procent færre stillingsannoncer fra januar til april i år i forhold til samme periode sidste år - inden for den private beskæftigelse er det hovedsagligt bygge og anlæg som er blevet ramt af de manglende konjunkturjusteringsmuligheder.
Konsekvensen af de manglende muligheder for konjunkturstigninger er, at efter et år med nulvækst i det offentlige er der blevet 10.000 færre offentligt ansatte - og dette har i kommunerne ramt de varme hænder. Efterlønsreformen koster 25.000 danskere jobbet. Det viser beregninger fra vismændenes nye efterårsrapport. Derudover, er tilbagetrækningsreformen med til, at øge ungdomsarbejdsløsheden - lad os da dykke lidt videre, og anskueliggøre de lediges muligheder for at sluge kamelen i et BREDERE perspektiv.
Der var i første kvartal 4.200 (0,5 pct.) færre personer ansat inden for offentlig forvaltning
og service end i kvartalet før. Antallet af arbejdstimer faldt tilsvarende med 0,6 pct. (1,8 mio. timer). Den samlede beskæftigelse faldt med 0,4 pct. i første kvartal, idet der var 9.900 færre beskæftigede personer end i fjerde kvartal. Danskerne præsterede i første kvartal 1,3 pct. færre arbejdstimer sammenlignet med kvartalet før. I alt præsterede 2,7 mio. personer 1.028 mio. timer i første kvartal 2011. Af de 2,7 mio. beskæftigede arbejdede 1,9 mio. i den private sektor og 0,8 mio. i den offentlige sektor. Dette giver forholdet, at for hver offentlig ansat er der 2,3 privatansat.
De fysiske knapheder hænger unægtelig tæt sammen, i dag kan man eksempelvis læse at, den private beskæftigelse er som i 1951. I 1951 var der 13 privat beskæftigede for hver offentligt ansat, mens der i dag som sagt kun er 2,3 privat ansat pr. offentligt ansat. Kikker man på grafen, kan det i øvrigt ses, at der fra 2005 til og med 2011, er antallet af offentlige ansatte, vokset mere end antallet af privat beskæftigede. Af grafen kan yderlige ses, at der er lidt flere ansat i henholdsvis den offentlige- og den private sektor. For hvert job er der cirka 8 ledige, hvis man anvender tallene for AKU-ledigheden. Dette vil sige, at der inden for det private erhverv er omkring 21.000 ledige stillinger. Svarende til, at der er cirka 224.000 AKU-ledige som skal slås om, at få en tur på den ledige kamel - hey vi har find Holger, i dag er det find kamelen, og jeg tænker ikke på de kameler i blå pakke hvis jeg husker rigtigt som du kan købe i den lokale kiosk.
I dag er der i forhold til 1951 blot 4.000 flere privat beskæftigede, tallet har naturligvis været højere inden for den private beskæftigelse, kikker man på Danmarks Statistik, kan man se, at i 4. kvartal toppede den private beskæftigelse, og lå på indeks 109, i dag ligger indekset lige omkring 100, hvilket er samme indeksering som i første kvartal 2005. Omvendt er der 683.000 flere offentligt beskæftigede. 1951 er i det hele taget et spændende og sammenligneligt år, så sent som sidste år, kunne man læse at, ledighedsreglerne var i 1951 på 421 sider, mens arbejdsløshedslovgivningen udgør cirka 23.500 sider eller cirka deromkring.
Når det er gået som det er over de seneste årtier, så skyldes det, at den private sektor har været så produktiv, og så er der naturligvis også pengene fra Nordsøens olie- og gasproduktion. Selv om der går mange arbejdsløse rundt gør man det fra politisk side sværere for folk, at beskæftige sig i den private sektor samt starte op som selvstændig, hvordan hænger det sammen, og er dette ikke sammen med den ineffektive produktion i det offentliges egen produktion en akilleshæl for de lediges muligheder for at søge bredt - hvad er det for en kamel de ledige skal sluge????
Denne kommentar er anbefalet af:
Det var en noget besynderlig holdning fra en borgmester: “Kære videnstunge og veluddannede medborgere! Flyt ud af min by. Flyt væk! I er til besvær og jeg har ikke tænkt mig, at kæmpe for at bedre jeres muligheder - så I kan såmænd bare smutte.”
Steen Uffe Tommerup
Du har ret i, at det umiddelbart forekommer besynderlig. Men når man har været i ledighedssytemet for akademikere i København, har man mødt hendes holdninger mange gange. Problemet er, at hele systemet - fra den nystartede telefonservicemedarbejder i jobcentret over konsulenten hos anden aktør og helt op på borgmester- og regeringsniveau - har den holdning. De ser ikke ledige som en ressource med masser af potentiale, men som en belastning. De har gentaget den holdning overfor ledige så mange gange, at de er holdt op med at lytte til sig selv og høre, hvor mærkeligt ordene må lyde for udenforstående, der ikke er inde i tankegangen, men ser muligheder i andre mennesker frem for det modsatte.
Smut nu bare med jer. Mere visionsløs ligegyldighed skal man lede længere efter.
Denne kommentar er anbefalet af:
Kære Anna Mee Allerslev.
Først vil jeg gerne komme dig en anelse i møde; jeg kan godt følge dig i, at begrebet ”den nye underklasse” ikke helt giver mening i forhold til akademikere – dertil er der simpelthen for mange mennesker i Danmark, der har det meget hårdere, desværre. At du så åbenbart ikke fangede de andre gode pointer i artiklen er lidt ærgerligt, og din holdning i forhold til manglen på jobs til akademikere kan jeg ikke lade gå ubemærket hen:
1.Vi skal søge geografisk bredt, siger du: Indenfor mit felt (som er biblioteks- og informationsvidenskab og dækker over felter som folke- og forskningsbibliotekarer, kulturformidlere, informationsspecialister og AC-medarbejder) findes hovedparten af de opslåede jobs i København (hvor jeg bor) eller på Sjælland (hvor jeg naturligvis også søger), så hvor er det præcist du mener?
2.Fagligt bredt siger du også. Det mener jeg, at jeg gør, jævnfør ovenstående beskrivelse af mit felt (du er velkommen til at modsige mig!), men det er klart, at hvis du mener fagligt bredt i den forstand, at jeg også skal søge ikke-akademiske jobs, f.eks. i detailhandlen, hvor jeg tidligere har arbejdet, så nej. Det gør jeg ikke. Fordi jeg formentlig aldrig kommer til at bruge min uddannelse, hvis jeg først kommer så langt væk fra den. Derfor vil jeg lige nu hellere tage 6 ugers kursus, bruge tid på jobsøgning samt få noget erfaring gennem et offentligt løntilskudsjob. Egoistisk? Tja, det er vel for pokker også i samfundets interesse, at jeg faktisk kommer til at bruge min uddannelse?
3.Jeg er i øvrigt ikke så arrogant, at jeg bare tror, jeg kan valse ind i en hvilken som helst detailbutik og få et job, men selv hvis jeg kunne, så er min tredje pointe: Lad os sige jeg søger disse jobs. Hvem mener du, at det vil hjælpe, hvis jeg skal til at konkurrere med ansatte indenfor en række andre fag? Hjælper det dem eller mig? Skaber det jobs til flere? Nogen af os vil presse andre ud. Der er jo en grund til at akademikere også har det svært i krisetiden; nemlig at alle grupper i samfundet er ramt - med mindre du altså fastholder, at der er jobs at få til alle – er det din pointe?
Når du nu har så mange gode ideer, så kunne jeg godt tænke mig at vide, præcist hvor jeg skal søge, hvad jeg skal søge, og hvordan udbuddet af arbejde stiger, bare fordi vi er flere der søger samme job?
I har i kommunen iværksat et initiativ omkring VækstAkademikere. Dette og andre initiativer er rigtig velkomne. Men for det første var der i år 2 gange 25 pladser (så vidt jeg ved), og det er ikke særlig mange, når I ved, hvor mange ledige akademikere der er i Kbh. For det andet er du altså nødt til at respektere, at vi er en del som havde forventninger til vores kommende arbejdsliv, som måske ikke går i opfyldelse, og derfor skal vende os til tanken om et helt andet job. Det er vilkårene. Jeg anerkender, at så må jeg arbejde med noget andet, men så må du også anerkende, at du som politiker nok ikke helt har fingeren på pulsen i forhold til, hvor frustrerende det faktisk er at være arbejdsløs. I så fald ville du ikke bagatellisere vores udfordringer på den måde, som du gør.
Denne kommentar er anbefalet af:
meget interessant diskussion, som imidlerttid skjuler det åbentlyse: at politikerne ikke forvalter deres opgave som samfundets opretholdere.
Vi er en hel hærskare af folk, der er uddannet i de fag, der i bedste fald varetager kontinuiteten i dette lands kultur både bag- og fremadrettet. Da folket overtog styret, overtog det samtidig forpligtelsen på denne opgave. Og det er da bestemt over lange stræk gået ganske udmærket; men under den seneste regering er der sket nøjagtigt det, der altid sker under liberalistiske kræmmere: man forstår ikke betydningen, og denne gang har konservative desværre været så svage i samarbejdet, at der er anrettet betydelig skade.
Det er imidlertid ikke de folkevalgtes kompetence at forstå, hvordan kunst og videnskab skal udfolde sig, de skal blot sikre, at det sker, så disse for en demokratisk oplysning af befolkningen så vitale områder kan fungere maksimalt. Folk af fagene kender opgaverne, det gør politikerne ikke. Det er ikke en given ting, at aktivitetsniveauet skal vedtages i folketinget som funktion af nogle økonomiske forhold. Alle ved, at det er billigere at ansætte folk til at udføre de jobs, de har kompentence indenfor, fremfor at henvise folk til overførselsindkomst med deraf følgende sagsbehandling, “aktiviering” og andet spild af tid. Dansk kunst og kultur forsumper, nu på tiende år.
Denne kommentar er anbefalet af:
Måske skulle vi bare have taget en anden uddannelse. Som mon mor siger så er der så mange djøfere i det offentlige apparat at man kan fodre grise med dem…
http://djoef.eu/presse-og-politik/forside/politik-…
“Primærkommunerne har ansat 1700 ekstra djøfere i løbet af de seneste ti år frem til 1. oktober
2006. Det svarer til en vækst på 115 procent. Mere end 3200 djøfere har nu arbejdsplads i
kommunerne”
http://www.cevea.dk/analyse/notat-flere-djoefere-o…
“Djøferne har sat sig tungt på det politiske apparat og skabt et kompliceret kontrolregime, som giver stadig flere arbejdspladser til stadig flere djøfere.
Antallet af djøfere i kommunerne er steget med 118 procent over de sidste ti år. Hvis denne udvikling fortsætter, vil vi have yderligere 22.339 kolde bureaukrathænder til at evaluere, effektmåle og monitorere velfærden i 2030”
Hannah Jensen, det er vel en form for solidaritet, vi ser udfoldet? Fagimperialisme kan være godt, når man kæmper om elevers opmærksomhed; men når det gælder om at komme til truget, er der lidt for meget “Animal Farm” over udviklingen. I virkeligheden burde vi kunne klare os med endnu mindre adm., da den jo kan foregå ved færre menneskers mellemkomst. Det, der var tilstrækkeligt engang, ville stadig være tilstrækkeligt, og så kunne tænkekraftn blive brugt på at rette den del af teknologien, der foretager materiel produktion, ind og aflaste det arbejde, der bare kræver muskelkraft eller fingerfærdighed.