Opslag til denne artikel

Emneord:fordomme, forfattere

»Hvilke spørgeskemaer skal vi forvente fra jer i den nærmeste fremtid? Politisk ståsted, seksuelle præferencer, utroskab?« Sådan spørger forfatteren Ib Michael polemisk i anledning af det spørgeskema, som Politiken i samarbejde med de to forfatterforeninger, Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere, har sendt ud til omkring 900 forfattere.

Formålet er at afdække forfatternes arbejdsforhold og livsvilkår samt at afdække, hvor hensigtsmæssigt kunststøttesystemet fungerer. I skemaet spørges der blandt andet til en række meget personlige forhold som alkoholvaner, erfaringer med depressioner, skilsmisser mv.

Især disse spørgsmål har fået en række prominente forfattere som Morten Sabroe, Carsten Jensen, Ib Michael og Jørgen Leth til at rase over spørgeskemaet og bede om, at undersøgelsen droppes og forfatterforeningerne beklage deres medvirken. Det er frivilligt, om forfatterne vil deltage i undersøgelsen, men for kritikerne er det slet ikke det, det drejer sig om.

Som Jørgen Leth formulerer det, er sagen, at »den måde, spørgsmålene er stillet op på, tyder på manglende respekt for forfatterprofessionen. Som om forfattere bare er en flok evigt utilfredse og alkoholiserede egoister.«

»Vi fremstilles som kvæg,« tilføjer han.

Der foreligger endnu ikke noget resultat af undersøgelsen, så forfatterne reagerer udelukkende på baggrund af den tendens, der ligger i spørgsmålene.

Ydmygende oplevelse

Ib Michael har skrevet et debatindlæg, som Politiken har afvist, fordi det ville forvirre læserne, der ikke kender til undersøgelsen. Heri skriver han, at »han sjældent har følt sig så ydmyget over at skulle tilhøre en stand, som uden videre, af en førende avis får smidt sådan et rundspørge i hovedet. Er dagbladet blevet agent provocateur for en kulturministeriel undersøgelse med det formål at omfordele kunststøtten? Hviken anden befolkningsgruppe er blevet bedt om at afgive intime oplysninger om alkoholvaner, depressioner, kriser, boligforhold, økonomiske omstændigheder samt en eventuel omfordeling af bibliotekspengene, der må anses som en indtægt den enkelte forfatter har oparbejdet qua sin personlige indsats.«

Formanden for Danske Skønlitterære Forfattere, Inge Lise Hornemann, forstår slet ikke kritikken fra forfatterne og siger, at »hvis man undlader at stille den slags spørgsmål, så bringer vi tabu ind i vores egne forhold.«

Hun ser derfor frem til undersøgelsen. For hende er det lige så relevant at få undersøgt forhold for forfattere, som det er for andre grupper.

»Jeg forstår ikke, hvorfor det skulle være så farligt at spørge til forfatteres følelsesmæssige livsvilkår. De kan jo bare lade være med at svare,« siger hun og tilføjer: »Når man kan undersøge arbejds- og leveforhold for sygeplejsker, landmænd og erhvervsledere, så kan man saftsusemig også gøre det for forfattere. Der er bare ikke nogen, der tidligere har gidet gøre det.«

En nyttig idiot

For Morten Sabroe derimod peger tonen i spørgeskemaet »tilbage mod McCarthytiden«, og han siger, at dem, der står bag »ikke fatter en brik af, hvad det vil sige at være forfatter, at skrive af nødvendighed og risikere både hus og hjem og indtægter, sundhed og alt muligt andet«.

Det har han skrevet i et brev til Politikens chefredaktør, Bo Lidegaard, og direktør Lars Munch, hvor han samtidig beder om svar på, hvad meningen er?

Foreløbig har protesten ikke haft den ønskede effekt.

Opinionsredaktør Per Michael Jespersen, der koordinerer Politikens undersøgelser, skriver i et svar til Morten Sabroe, at der er tale om en helt almindelig undersøgelse, og at de eksempelvis tidligere har lavet en tilsvarende undersøgelse med skuespillere og deres fagforening, hvor de også spurgte til præstationsangst, alkoholmisbrug mv. Han slutter sit svar med, at »vi har endnu ikke noget, der ligner et resultat på undersøgelsen. Skulle vi ikke vente med at tage debatten til resultaterne foreligger?«

Det svar har ikke stillet forfatterne tilfredse. De mener, at Politiken helt misforstår forfatternes kritik af den tendens og skjulte dagsorden, der ligger i spørgeskemaet. Derudover er de utilfredse med, at de to forfatterforeninger har været med til at formulere og godkende spørgsmålene. Det får Morten Sabroe til at sige, at Politiken »gør sig til nyttig idiot for nogle foreningers særinteresser«.

Myter og fordomme

Kritikken retter sig i høj grad mod forfatterforeningerne, som, ifølge forfatterne burde varetage deres interesser og ikke agere fødselshjælpere for den slags misvisende undersøgelser. Således undrer Carsten Jensen sig i et brev til Inge Lise Hornemann over, at den forening, han er medlem af, nemlig Danske Skønlitterære Forfattere, »har stillet sit medlemskartotek til rådighed for Politiken og en undersøgelse, der helt tydeligt kun har ét formål: at tegne et billede af forfattere som livsuduelige snyltertyper, der altid står med hånden fremme«.

Derudover undrer Carsten Jensen sig over, at »det lykkes undersøgelsens ophavsmænd at beskrive bibliotekspengene som ’støtte’ på lige fod med legater, og det er jo helt fatalt, også for vores forening, for hvem bibliotekspenge altid har været en hjertesag.«

I brevet anbefaler Carsten Jensen under henvisning til de øvrige forfatteres kritik foreningen til at »beklage deres medvirken samt tage afstand fra undersøgelsens tendens og bevidste sammenblanding af bibliotekspenge og legater«.

Inge Lise Hornemann ser dog ingen fare her, for spørgsmålene er kun sendt ud til forfattere, som jo udmærket kender forskel på kunststøtte og bibliotekspenge. Og hun tilføjer helt generelt, at hun lytter til kritikken fra forfatterne, men at hun samtidig håber, »at det også går den anden vej og at forfatterne også lytter, for den her undersøgelse er en mulighed for at få punkteret nogle myter og fordomme«.

Denne artikel er anbefalet af: