»Det ligner et kæmpe monster-ansigt!« lyder det begejstret fra min niårige, da lyset dæmpes i DR’s koncertsal. Umiddelbart aner jeg ikke, hvad han hentyder til, men pludselig kan jeg også se det. Da Danmarks Radios juniorkor har stillet sig i position langs scenekanten med levende lys i hænderne, ligner det en enorm mund. Symfoniorkesteret er ansigtet og bagved lyser to små grupper af sangere på balkonen under orgelet op som øjne.
På lydsiden er de i fuld gang med en velkendt salme med Lucia-stemning toppet med nissehuer, men den får ikke opmærksomheden på balkonen. Her smiler monsteret os i møde, og for en voksen er det endnu en gang et eksempel på, hvor forskelligt vi kan se tingene. Og hvor svært det må være at lave såkaldt bred familieunderholdning til alle vores unikke blikke på tingene derude i salen …
Musik med mission
DR har i år hele to julekoncerter for børnepublikummet på programmet. Sigurd Barrett har efter sine hitprogrammer med symfoniorkesteret og bigbandet gennem en årrække afholdt julekoncerter sammen med DR SymfoniOrkestret, som plejer at være et tilløbsstykke. Det var til den, at monsteret manifesterede sig med det store orgel som strittende hårpragt. Som noget nyt har Ramasjang-folkene sammen med DR Big Bandet i år etableret en JuleRamasjang-koncert, som efter planen skal blive en tilbagevendende begivenhed. Missionen er at give danske børn en større musikforståelse, og som Sigurds koncerter rejser Ramasjang-repertoiret også rundt i landet.
Fra et voksenperspektiv kan man kun være taknemlig over, at DR lader to så fremragende orkestre spille julen ind i familiehøjde. Det er meget mere cool med jul, når den swinger, og både på den klassiske og den populære front var der god musik at lytte til ved koncerterne i sidste uge. Samtidig indeholder begge koncertkoncepter masser af humor, hvilket også gør julens mange nuttede elementer nemmere at være i sal med.
Rudolf og hedebølgen?
Nyskabelsen med Ramasjang-koncert trækker på de kendte kanalværters popularitet med Signe Lindkvist og Sebastian Klein i front. Med Bamse som en anden central karakter er den umiddelbare appel til den yngre målgruppe, men de større lod også til at være glimrende underholdt sidste uge i Tivolis Koncertsal. Her gik Sebastian Klein på scenen iført sommertøj til juli-Ramasjang, indtil Signe fik forklaret, at konceptet var Jul i Rama-sjang. Dermed var scenen for resten af koncerten sat, for Sebastian havde nået at sende julemanden hjem. Spørgsmålet var, om han ville dukke op igen eller ej.
Jeg må indrømme, at jeg havde forestillet mig noget mere funky fra Ramasjang-banden, når man er vant til at høre bjørnen Brunos pommes frites-sang eller gale Gepetto News-hits fra børneværelserne. Sebastian Klein kan godt give den som crooner og fik sammen med bigbandet sat fut i klassikere som »Rudolf med den røde tud«, men søde Julie Berthelsen var også i centrum med versioner af kalenderhits og klassikere. Grænsen for skønsang var ifølge min syv-årige nået i koncertens anden del, hvor hun gik i gang med en indfølt, engelsk intro til »All I Want for Christmas is You«.
Fuld slæde!
Heldigvis nåede hun ikke langt, før Søren Hauch-Fausbøll som den tilbagevendende drillenisse dukkede op med en kæmpe fjernbetjening og på morsom vis spolede hele sangen til det afsluttende ’yooooouuuuu’, så Julie fik lov at vise, at hun har både stemme og humor. Ramasjang-folkene kender deres målgruppe, og det lykkedes dem på imponerende vis at få blandet det søde med det sjove, så både de små og lidt større børn virkede glade for helheden. Som en ekstra pebernød på julebarometeret er Big Bandet bare en gave, når der med Ramasjangs egne ord skal være fuld slæde. Også selv om der var overraskende lidt fokus på bandets instrumenter og formåen, hvis målet er at skabe større musikforståelse frem for mest at være en underholdende ramme for fis og ballade, fællessang og bjældeklingende nøgleraslen.
Barpianistens Beethoven
I Jul med Sigurd har orkesteret til gengæld altid hovedrollen, og det har år efter år fungeret fortræffeligt på forskellig vis. Jeg har tidligere nydt hans version af OL for symfoniorkestre med discipliner som trækbasunboksning. I år var den samlende ramme for koncerten et cirkustema, som langtfra var lige så originalt, men heldigvis tillod nogle afstikkere undervejs. Jul med Sigurd har normalt både DR’s spirekor og juniorkor på banen, og de fandt naturligt plads og fungerede godt i sammenhængen, især når juniorkoret med koreografi illustrerede, hvordan der var tre forskellige stemmer i omløb i deres arrangementer.
Men Sigurds univers er i virkeligheden bedst, når der ikke er akrobatpiger på scenen, men en dialog mellem ham og orkesterets medlemmer. Dirigenten Michael Bojesen er en vigtig medspiller, og koncertens sjoveste sekvens var, da Sigurd og han konkurrerede på flygel og orkester om, hvem der kunne spille bedst på al mulig vis. Det resulterede i Beethoven som bl.a. reggae, tango, barok og bar-musik, og det var så gennemmusikalsk, at salen var fanget.
Jul med Mama?
Både JuleRamasjang og Jul med Sigurd er oplagte lejligheder til at tage pause fra juleræset og få en dosis god musik tilsat smittende energi og humor. Det vil absolut ikke gøre noget, hvis DR Mama også kommer på banen med en koncert for de lidt ældre, for jeg kunne godt mærke på mine drenge, at de i perioder lidt overbærende valgte at være med på legen frem for at være virkelig fanget af rammen omkring juleløjerne. Men eventuelle nytænkninger skal selvfølgelig have et godt orkester i ryggen, for det er helt sikkert dét, som gør, at man prioriterer at komme af sted i den travle juletid. Det er ikke Bamse eller Bjørnen Bjørn.
Der er stadig tre koncerter med ’JuleRamasjang’ tilbage i Aalborg Hallen d. 17. og 18. december. Koncerterne arrangeres i samarbejde med Muskelsvindfonden
Kommentarer