Den første sag bragte angiveligt danske soldaters liv i fare og kan give en straf på op til to års fængsel. Sag nummer to kunne have kostet en politisk karriere og kan maksimalt ende med en straf på et halvt års fængsel.

Alligevel kan det ende med, at sag nummer to om Helle Thorning-Schmidts (S) skatteoplysninger, får de største konsekvenser, mens sagen om lækagen fra Forsvarsministeret, risikerer at ende i ingenting, hvis politiet ikke vurderer, at sagen mod daværende forsvarminister Søren Gades personlige rådgiver Jacob Winther skal genoptages.

»Det er paradoksalt, at der bliver nedsat en stor undersøgelseskommision, som skal se på en mindre forbrydelse i forbindelse med skattelækagen i forhold til forsvarslækagen som handler om en sag, der er langt mere alvorlig,« siger ph.d. i statskundskab og forskningshef på Journalisthøjskolen Roger Buch.

Professor ved Det Juridiske Fakultet på Syddansk Universitet Thomas Elholm bekræfter, at strafferammen mellem de to sager varierer betydeligt.

»Det er sandsynligt, at sagen om Helle Thorning-Schmidts skatteoplysninger falder i straffelovens paragraf 152 stk. 1, som har en strafferamme på et halvt år, mens sagen om lækagen af oplysninger om Jægerkorpset falder i stk. 2, som har en strafferamme på to år,« siger han, men tilføjer, at det kommer an på, hvordan de skærpende omstændigheder i de to sager bliver fortolket.

Mindre interesse

Roger Buch tvivler på, at der vil blive nedsat en undersøgelseskommision i sagen om forsvarslækagen, hvis politiet ikke vælger at genoptage sagen på baggrund af en samtale mellem TV 2-reporter Rasmus Tantholdt og journalist Nils Giversen, som Ekstra Bladet offentliggjorde tirsdag.

I samtalen bliver Jacob Winther nævnt som kilde til historien om, at de danske jægersoldater skulle til Irak, men hans rolle bliver kun undersøgt, hvis politiet går videre med sagen.

Professor i strafferet ved Aarhus Universitet, Gorm Toftegaard-Nielsen, forventer heller ikke, at der bliver nedsat en undersøgelseskommission.

»Hvis retsplejeloven ikke lægger op til, at man tager sagen op igen, så skal politikerne heller ikke gøre det. Det ville være mere politik end jura,« siger han.

Sagen kan derfor ende ud i ingenting, med mindre politiet finder frem til nye oplysninger, som de ikke havde adgang til, da Jacob Winther første gang blev sigtet tilbage i oktober 2010.

Professor i statskundskab Tim Knudsen tvivler på, at sagen om forsvarslækagen får særlig store konsekvenser. Det skyldes især, at den handler om folk, der ikke længere er en del af det politiske system.

»Politiet afhører måske Jacob Winther og Søren Gade endnu en gang, men ingen af dem er aktuelle mere, og derfor har sagen ikke længere en særlig stor politisk interesse. Der vil næppe ske mere,« siger han.

Få rigsretssager

Tim Knudsen vurderer det som meget usandsynligt, at der bliver tale om en rigsretssag mod Søren Gade, hvis det kommer frem, at det er ham, der har lækket oplysninger til TV 2’s journalist.

Forhenværende chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Jørn Olesen har tidligere været fremme med oplysninger om, at udsendelsen af de danske jægersoldater blev diskuteret i Irak under en briefing, som Søren Gade og andre journalister deltog i, men Søren Gade afviser, at han har noget med de lækkede oplysninger at gøre. Det samme gør Jacob Winther.

»Men hvis sagen skal ende som rigsretssag, skal Folketinget besluttet det, og det er kun sket fem gange siden 1848 — og to gange siden 1902,« siger Tim Knudsen.

Han kan godt forstå, hvorfor det kan virke ulogisk, at en sag af den karakter ikke får større konsekvenser, når nu sagen om Helle Thorning-Schmidts skatteoplysninger har resulteret i en undersøgelseskommission.

»I skattesagen kom der to redegørelser, som klart var i modstrid med hinanden, så Thor Möger var næsten tvunget til at sætte en undersøgelse i gang. Det er Folketinget, der beslutter, hvilke sager de gerne vil undersøge nærmere, og det gør de ud fra, hvor stor politisk betydning sagerne har. Sagen med forsvarslækagen har langtfra den samme politiske status,« siger han og understreger, at de politiske omstændigheder og vurderinger vejer tungest.

»Det handler ikke om retfærdighed, men om politik. Det kan godt være svært at forstå«.