Opslag til denne artikel

Emneord:dødsstraf, islam, narkotika
Organisationer:Amnesty International, EU, FN
Steder:Iran

Den Islamiske Republik Iran pådrager sig jævnligt negativ opmærksomhed i international presse og politik for sin nidkære håndhævelse af dødsstraffe. I forhold til indbyggertal (76 mio., red.) henretter ingen andre lande så mange personer som Iran, og i absolutte tal er det kun Kina, der henretter flere.

Blandt de mange lovovertrædelser, som landets islamiske justitsvæsen kan straffe med døden, er mord, utroskab, voldtægt, pædofili, ’sodomi’ (læs: homoseksualitet), apostasi (frafald i relignen) moharebeh (’at føre krig mod folket og Gud) og mofsed-e-filarz (’at sprede korruption i verden’). Den internationale kritik har rettet fokus mod, at Iran henretter mindreårige, anvender stening som henrettelsesmetode eller idømmer dødsstraf for frafald fra islam. Men denne kritik forfejler i nogen grad sit mål: Det er længe siden, at Iran har eksekveret dødsdomme over frafaldne, og siden 2002 har der været moratorium for at eksekvere dødsstraf ved stening.

Langt den overvejende del - 81 procent - af Irans henrettelser retter sig imidlertid mod dømte narkokriminelle.

Det fremgår af en ny rapport Addicted to Death: Executions for Drug Offences in Iran, som menneskerettighedsorganisationen Amnesty International (AI) udsender i dag.

Alene i 2011 er mindst 488 henrettet i Iran for narkokriminalitet, konstaterer Amnesty — og det er kun ifølge officielle kilder. Tælles de uofficielle med, stiger tallet til over 600 — en tredobling siden 2009.

AI opfordrer Iran til at opgive at håndhæve dødsstraffen som metode til at bekæmpe narkokriminalitet.

89 henrettet på én dag

»I et forsøg på at inddæmme et enormt narkotikaproblem har de iranske myndigheder kastet sig ud i et drabsorgie af svimlende proportioner, skønt intet tyder på, at henrettelser kan forhindre narkosmugling mere effektivt end fængsling,« siger AI-direktør for Mellemøsten og Nordafrika, Ann Harrison.

»I sidste ende bør Iran indstille dødsstraf for alle lovovertrædelser, men som et første skridt vil det at standse praksisen med at henrette dømte narkokriminelle (…) kunne reducere det samlede tal markant,« tilføjer hun.

Amnestys rapport omtaler angivelige massehenrettelser af fanger i Vakilabad-fængslet i Mashhad — alene ved en enkelt af disse — den 4. august 2010 — skal mindst 89 personer være blevet henrettet.

Irans myndigheder opgiver officielle tal, som ligger noget lavere: 253 henrettelser i 2010, hvoraf de 172 var for narkokriminalitet.

Ifølge AI har næsten alle retssager imod de formodede narkoforbrydere været »groft uretfærdige«, samtidig med at advokater og familier til de henrettede ofte ikke blev adviseret ordentligt om, at henrettelserne ville finde sted eller hvornår.

Hertil kommer, at de henrettede for en stor dels vedkommende tilhører marginaliserede grupper såsom etniske minoriteter eller er udlændinge, herunder især afghanere.

På de iranske dødsgange skal der sidde så mange som 4.000 afghanere, men AI kender også til tilfælde, hvor afghanere er blevet henrettet uden rettergang. Endvidere har organisationen kendskab til henrettede narkodømte, som var mindreårige.

Danmark samarbejder

AI beskriver et tragisk tilfælde, nemlig den 38-årige lastbilchauffør Mohammad Jangali fra det etniske og sunnimuslimske kouresinni-mindretal.

Han blev henrettet den 10. oktober 2011, efter at der var fundet narkotika i hans lastbil og menes at have underskrevet en ’tilståelse’ forberedt af det iranske efterretningsministerium efter at have gennemgået tortur.

Til sin død stod han fast på ikke at kende til, at der var narko i hans lastbil.

Iran har den fjerdehøjeste rate af narkorelaterede dødsfald i verden og er en vigtig transitrute for narkotikasmugling til bl.a. Europa. I de senere år har Iran fået international assistance fra flere europæiske lande og FN til at bremse strømmen af narko over dets grænser.

EU har således bevilget 9,5 millioner euro (70 mio. kr.) til et treårigt samarbejdsprojekt med Iran om bekæmpelse af narkokriminalitet, og senest har Norge, Danmark og Tyskland givet tilsagn om yderligere finansiel bistand frem til 2014 til FN’s UNODC-program om teknisk samarbejde mod narkokriminalitet i Iran.

Ann Harrison fra Amnesty siger i den anledning:

»Alle lande og internationale organisationer, der hjælper de iranske myndigheder med at arrestere personer for påstået narkokriminalitet, bør genoverveje de potentielle følger af deres bistand, herunder hvad de kan gøre for at få sat en stopper for denne bølge af henrettelser.«

Denne artikel er anbefalet af: