Vendingen: ’Det vil vi bestemt arbejde for under formandskabet’, er i fare for at blive noget gennemtygget, inden vi rigtig kommer i gang.

Men gør man sig nogen illusioner om, at Danmark i stolen for enden af EU-bordet kan få nogen som helst form for indflydelse på et Europa i opbrud, er udenrigsminister Villy Søvndals seneste løfte ét, man med fordel kan bruge energi på at holde ham fast på. Villy Søvndal bebudede nemlig i går, at Danmark under sit EU-formandskab vil arbejde for en ny måde at måle vækst på, så man også inddrager miljøbelastning og sociale faktorer.

»Hvis man for alvor vil sætte skub i bæredygtigheden, må man også lave et nyt vækstbegreb«, sagde Villy Søvndal.

Der burde være lydhørhed for det synspunkt i Europa. I hvert fald blæste franske Nicolas Sarkozys allerede i 2009 til kamp mod den »talkult«, som han mente, at den traditionelle måde at opgøre et lands velstand på er udtryk for. Inspireret af den såkaldte Stiglitz-kommission anbefalede Sarkozy et nyt mål for BNP, så hensyn til miljø og sociale aspekter også inddages. Samme spor var briterne inde på. Det var bemærkelsesværdigt, at Villy Søvndal kun talte om bæredygtighed i grøn forstand. Problemet består ikke alene i, at de miljømæssige konsekvenser af vores produktion ikke indregnes. Det er også et kolossalt problem, at der ikke er nogen indikatorer for, hvornår vores materielle produktion holder op med at bidrage til vores følelse af lykke. Vil man for alvor gøre op med BNP, kommer man ikke uden om en mere fundamental vækstkritik: at sætte et stort fedt spørgsmålstegn ved vores ensidige fokusering på vækst som målestok for ’det gode samfund’. Virkeligheden er, at mens der for 100 år siden var en snæver relation mellem national indkomst og lykke, er det i dag langtfra tilfældet.

Så held og lykke med dén kamp, Villy, i et Europa i omsiggribende vækstpanik. Og det var faktisk ikke engang sarkastisk ment.