Opslag til denne artikel

Emneord:forbud, sex, straffeloven
Organisationer:Dansk Folkeparti

De har meget at være bekymrede for i Dansk Folkeparti; de ældres vilkår, multikulturalismen og indvandringen, det store og overvejende problemfyldte Europa og så selvfølgelig dyrene.

Partiets gamle mærkesag er blevet deres egen igen, efter at det ikke lykkedes partiet Fokus at samle nok kragetæer til kunne stille til folketingsvalget. Og den unge og ærgerrige dyrevelfærdsordfører, Dennis Flydtkjær (DF (DF)), er ikke sen til at lade sin bekymring udmønte sig i realpolitik eller i hvert fald kritiske spørgsmål til centraladministrationen.

Det handler om sex. Eller rettere: om seksuelt samkvem med dyr, som partiet betragter som et problem af et omfang, som ikke bør ignoreres.

Partiet har tidligere rettet spørgsmål til daværende justitsministre om muligheden for at indføre specifikke forbud mod disse vederstyggelige overgreb på sagesløse væsner, der jo ikke har en egen stemme at sige fra med. Vov betyder som bekendt ikke nej.

Staldsnigere

Nu vil man i Sverige meget snart vedtage en særlov, der forbyder griseriet, fortæller DF (DF). Og derfor er det på høje tid, at Danmark lader sig inspirere af vort broderfolk. Altså, det vil sige, svenskerne har nedsat en kommission, der er nået til den konklusion, at man godt kan lave et særligt forbud, som den svenske riksdag så eventuelt vil vedtage i 2012.

Men der er jo lang tid til 2012, og mange kanariefugle kan nå at blive ofre for talrige unævneligheder i mellemtiden. Derfor har DF (DF) skyndt sig at spørge justitsminister Morten Bødskov (S), hvilke overvejelser denne udvikling i Sverige har givet anledning til i ministeriet. En slags midtvejsevaluering, formuleret som et paragraf 20-spørgsmål.

I mandags indløb der så svar fra ministeren, og her må dyrevennerne igen se deres illusioner bristede: Eftersom der allerede er to paragraffer i dyreværnsloven og en i straffeloven, som sikrer dyr mod at lide overlast og sikrer husfreden, mener regeringen ikke, at der er grund til yderligere skærpelse af loven.

Den sidste del af forklaringen er essentiel, hvis man som kommunalchefen i Värmlands Kommune, Eva Eriksson, har mistanke om, at det er ganske udbredt, at sodomisterne »sniger sig ind i staldene«. Uha!

Ulykkelige ofre

Skulle der være nogle af læserne, der ønsker at bedrive research på denne historie, kan det i øvrigt anbefales at tage et kig på siden zoofili.dk. Her er tale om en forening — eller en person, det fremgår ikke helt klart — der ikke bare er på DF’s (DF) og dyrenes side, men snarere kan kaldes frontkæmpere.

I kampen mod sodomisterne, har man her valgt at bringe et antal illustrationer af de politiske fjender — altså de, der hidtil har modsat sig et forbud — i mere end blot ømme omfavnelser med forskellige ulykkelige dyr. De er rigtig ulykkelige, fremgår det flere steder af tænkebobler, men også nu og da også decideret spydige.

Den megen fokus på detaljen gør, at nogle ville finde illustrationerne paradoksale, men det er nu engang ikke let at være foregangsmand.

Man kan frygte, at Morten Bødskov nu står til at få sit kontrafej på en karikatur på denne side, sammen med blandt andre Lars Barfoed (K) og Per Clausen (EL). Det kan blive ham en dyrekøbt erfaring.