Den frigørende røde hue

Den aflange røde hue går igen i historien: I det gamle Grækenland, romerriget, og Den Franske Revolution har filtklatten været symbolet på, at den undertrykte ophæver undertrykkelsen. Og nu skal den varme Occupy-aktivisterne

Symbol. Occupy-aktivisterne får snart noget om ørerne: Den frygiske hue, der mange steder har været et frihedssymbol.

Joel Saget

Hvad har Informations logo, franske Marianne og frigivne romerske slaver til fælles med kravlenisser?

Mange kender allerede svaret, der her i avisen har været berørt i forbindelse med prikken over avisens lille ’í’. Fælles for alle disse figurer er en aflang, trekantet hue, der nogle gange har kvast, men andre gange blot en fint afsluttet spids. Denne hue har en meget lang kulturhistorie, og selv i antikken gav dens oprindelse anledning til mytiske forestillinger.

I det gamle Grækenland forbandt man tophuen med folk af frygisk — i dag anatolsk — afstamning, og man afbildede blandt andet prins Paris og nogle gange også Odysseus med sådan en hue. Græske sømænd gik med en kortere, filtet version, der senere — i det gamle Rom — blev båret af frigivne slaver. Ved frigivelsen modtog den nu tidligere slave denne hue, der også blev brugt som politisk symbol af blandt andet Brutus efter drabet på Cæsar. Den frisatte slaves hue blev også båret af alle romere — høj som lav — under saturnaliefesten, der var blevet indstiftet som officiel romersk festival omkring år 200 før kristen tidsregning, muligvis i forbindelse med et krigsnederlag. Festen, der oprindelig kun varede én dag, men efterhånden blev forlænget, forløb fra 17. til 24. december. Det var Saturn — gud for blandt andet vækst, høst og tid — der blev fejret med ceremonier, besøg hos venner, ofre og gaveudveksling, spil, lege og rituelt rollebytte mellem herrer og slaver.

I romerske kilder er det beskrevet, hvordan slaverne — stik imod hverdagens regler — fik lov at spise først ved et måltid, som ellers kun var herrer til dels. Slaver måtte ikke straffes under festivalen, og der var lagt op til, at slaverne denne ene gang om året kunne drille og lave sjov med deres herrer.

Romerne klædte sig ud, skejede ud og fyrede ofre af, og hver gang en regering forsøgte at begrænse festlighederne, skabte det oprør. Saturnalierne og de frigivne slavers hue forsvandt dog til sidst med Romerriget, og december blev som bekendt måned for andre festligheder.

Frihedshuens genkomst

Huens særlige betydning dukkede først op igen, da en række banebrydende arkæologiske fund midt i 1700-tallet skabte ny videnskabelig interesse omkring antikken og den romerske kunst, og gradvist fremmede en nyklassicistisk smag. Antikke figurer, situationer og temaer fik ny aktualitet, og det er her, vi igen møder de frigivne, romerske slavers korte, spidse hue i en stilmæssig kombination med de gamle grækeres bløde, frygiske tophuer. Den jacobinske frihedshue blev lanceret i en blodrød version af den franske revolutions oprørere i maj 1790 og bæres stadig af det franske nationalikon Marianne, ligesom den kan ses afbildet på menneskerettighedserklæringen.

Huen fulgte snart med republikanismen og revolutionsideen til Amerika og er blandt andet endt med at være prominent placeret på rigsvåbene hos en række latinamerikanske nationer, så som Argentina, Cuba, Colombia og Nicaragua. Huen bredte sig også i Europa. Blandt andet blev den populær blandt søfolk i Middelhavsområdet, og spredte sig med dem i forskellige varianter.

Også Europas bondebefolkninger tog den bløde, røde uldhue til sig. I Danmark kunne den frygiske hue ses på hovederne af kække soldater fra det frivillige catalanske regiment, da de i 1808 ankom som del af en stor spansk-fransk hærstyrke, og blev udstationeret hos familier i danske byer.

En generation senere havde den spidse hue fundet vej til en nisses hoved. Maleren Johan Thomas Lundbye lavede til Nordboernes Jule Fest i Rom i 1845 den ældst kendte tegning af en julenisse med hue. Nissen, der spiser grød, er placeret i en lille vignet under en familiescene med juletræ.

Mon Lundbye dermed lavede en bevidst kobling til frihedens hue, eller afbildede han blot denne første julenisse som en lille bonde med en folkelig huemodel på hovedet? Nissefiguren var dengang allerede kendt fra folkelige traditioner, der i samme periode tiltrak sig nationalromantisk interesse.

Hierarkisk udveksling

Nissen havde faktisk en del fælles træk med de romerske slavers tjenerstatus, omend i en overnaturlig og lunefuld version. Bundet til et bestemt hushold, var han afhængig af sine herrer. Behandlede de ham godt og ofrede (grød) til ham, kunne han bringe lykke, men behandledes han dårligt, kunne han hævne sig og bringe død og ulykke.

Mens de romerske slaver skulle have herskabelig mad til saturnalierne, skulle nissen have grød med en stor smørklat.

Vi kender stadig disse ofre eller gaver (der i praksis er det samme fænomen), som særlig på denne årstid foregår mellem hierarkiske positioner: fra herre til slave, chef til ansat, husbond til nisse, rig til fattig eller fra forældre til barn.

Festens gaver og ofre markerer overflod og har ofte en symbolsk karakter, der tydeligt demonstrerer, at ’dette er en gave’. Hverdagens statusgrænser og privilegier viskes ud, så chefen kan sidde ved siden af piccolinen til julefrokosten og servere for hende, slaven kan spise før eller med herren, og børnene kan være lige så længe oppe som de voksne.

Forklaringerne på, hvorfor disse rituelle, sociale omvendinger sker ved årets og solens ’vending’ varierer. Nogle henviser til sociale, funktionelle mekanismer, der holder samfundets system i balance ved først at udfordre og dernæst genindsætte ulighederne. Andre henviser til solhvervet som en tid for livets skæbneforhold: held eller uheld, herre eller slave?

Gaveudvekslingen og ofrene skulle i denne sammenhæng blandt andet handle om at sikre sig ved at ’betale af’ på det held og den magt man besidder. Og afbetalingen sker så til dem, der har mindre — men potentielt kunne få mere … eksempelvis til de slaver, der en dag kan gå hen og blive frie mænd med tophuer, eller til de børn, som en dag vokser én over hovedet og overtager samfundet.

På en amerikansk blog skrev en kvinde sidst i november, at hun var i gang med at strikke nogle bløde, røde, »frygiske huer til de folk, der deltager i Occupy D.C.-protesten. De protesterer over, at nogle folk er for rige og andre for fattige. Nogle af dem er ude i det kolde vejr uden noget varmt at tage på, så jeg strikker huer til dem. En frygisk hue er et symbol på frihed … og i det gamle Rom på, at en slave var blevet fri«.

 

Karen Lisa Salamon, født 1964, er magister i etnografi og ph.d. i ledelse. Hun er kulturforsker, konsulent og skribent med bl.a. et lektorat i bagkataloget.

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Tom Paamand

Nissehuen som oprørssymbol?!? Men den frygiske hue ser ud som en god ide. Jeg er træt af Guy Fawkes-fjæset, og den katolske voldssymbolik, der ligger bag det. Men det var en god tegneserie...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Nissehuen er et frihedssymbol. "Julemandens" hue er et frihedssymbol.

Ikke i udgaven med en lang top, som impotent dingler og slasker, men i udgaver med en spids, med et lille kækt svaj.

Thrakerne (hvem de end var) bar en sådan. Partherne bar en sådan. Normannerne bar en sådan. Nordmænd gør stadigt, og med stor stolthed.

Mithraskulten var udbredt i det romerske rige. Centralt var mennesket Mithras, der tog kampen op mod tyren, og dræbte denne.

Tjek f.eks. dette relief fra Louvre. Bemærk de stolte "forældre" -- Faderen (Solen) og Moderen (Månen). Hvis faderen kunne sige noget til sønnike, ville har måske pr. telepati forstå, at han havde farmand velbehag? ;-)

Solen bevæger sig i et besynderligt mønster relativt til Jorden, hvilket giver sig udslag i dag (12 timer -- tjek strålekransen) og nat, og årstidernes skiften. I den mørke tid er solen mindre dominerende, og månen relativt mere. At "Faderen" (fornuften, Logos) er mindre dominerende, og "Moderens" værdier (naturlighed og visdom, Sophia) får lov til at sprede sit lys, har måske med saturnaliefester at gøre.

Man kan også tænke på Frihedsstatuen i NY havn. En kvinde med fakkel i højre hånd, holdt højt hævet. Ikke noget med at placere sit lys i en tønde (skæppe). Om hovedet har hun en strålekrans, ganske som på Louvre relieffet. Hvad mon symbolikken er?

At saturnaliefesterne opstår ca. 200 BC, skyldes en markant ændring af strategien i Middelhavsriget. I stedet for militær annektion (som generelt ikke lykkedes) begyndte man at tilbyde ligeligt partnerskab til riger der ville tilslutte sig. Et partnerskab, for det bedste i de sammenbragte kulturer blev adopteret, og egne underlegne vaner blev forladt til det bedre. Roms storheds begyndelse.

Hvis man ikke kan genkalde sig dette om det romerske riges historie fra skolegang, bøger og andet, har det en naturlig forklaring. Det ville være katastrofalt, hvis der på daværende tidspunkt i menneskenes historie havde eksisteret en republik, hvor folk var lige (pånær slaver), og hvor personer der blev valgt til offentlige embeder, blev det på basis af deres "nobilitet". Alle ved jo, at jo længere tilbage i tiden man bevæger sig, des større var barbariet, overtroiskheden og ufornuften. Det kan man jo læse i enhver historiebog.

Man kan fremsætte en tese om, at historiebøger og opslagsværker indeholder meningsfulde, sammenhængende og sandfærdige forklaringer. Den tese har de fleste. Videnskabelig metode består i falsifikation som metode. Man kan f.eks. foretage et lille eksperiment. Find en meningsfuld forklaringen på hvorfor Frihedsstatuens ser ud som den gør. Er det ikke muligt -- da tag den logiske konsekvens af indsigten, som enhver der sværger til videnskabelig metode burde gøre uden at blinke med øjnene.

Historieskrivning er fyldt med det franskmændene (og Hitch R.I.P.) kaldet merde de taureau. Lorte af tyr. På engelsk bullshit.

OWS bruger tyren som symbol. Deres dagsorden handler om at informere og oplyse -- dvs. fjerne alt bullshit der fylder og obstruerer .

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Tjah. Det græske ord der på dansk er blevet til "skæppe", er på (koine) græsk " μόδιον ". Det er svjv en stor beholder. Volumen og udformning kender jeg ikke til.

På engelsk oversættes det typisk til "bushel", der er et rummål der første gang nævnes ca. år 1300. Ligesom "tønde" er et rummål, ligeledes af nyere dato. Volumen er ikke den samme -- en tønde rummer tre gange mere. En dansk "skæppe" var ca. det halve rumfang af en "bushel".

Men det er næppe volumen der betyder noget :-)

Det centrale er, at oplyste personer skal lade deres lys skinne, til gavn og inspiration for andre. Ligesom man placerer et lys på en stage, så lyset kan falde på alle (i husstanden), fremfor at lade et lys placere i (bunden af en tom) beholder, hvor lyset hverken ses eller oplyser noget eller noget.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip C Stone

@Heinrich R. Jørgensen

Tyren er et symbol på Wall Street. Man taler gerne om to slags markeder: a bull market, præget af optimisme og stigende aktiepriser, og a bear market, præget af det modsatte. Det krakkede firma Merrill Lynch brugte tyren i sin logo. Vedr. den ofte afbildede skulptør:

Charging Bull, which is sometimes referred to as the Wall Street Bull or the Bowling Green Bull, is a 3,200-kilogram (7,100 lb) bronze sculpture by Arturo Di Modica that stands in Bowling Green Park near Wall Street in Manhattan, New York City. Standing 11 feet (3.4 m) tall[1] and measuring 16 feet (4.9 m) long,[2] the oversize sculpture depicts a bull, the symbol of aggressive financial optimism and prosperity, leaning back on its haunches and with its head lowered as if ready to charge. The sculpture is both a popular tourist destination which draws thousands of people a day, as well as "one of the most iconic images of New York"[3] and a "Wall Street icon"[4] symbolizing "Wall Street" and the Financial District.
https://en.wikipedia.org/wiki/Charging_Bull

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Philip,

hvor tror du Arturo di Modica fik "inspiration" fra, til at lave sin skulptur. Mon han sagde: nu må jeg tage tyren ved hornene, og få lavet en skulptur jeg kan forære bort? Eller: pokkers at tyrefægtning er så uciviliseret. Det tiltaler mig ganske vist det med på nobel og elegant at jage tyren rundt i manegen, mens jeg med stoisk ro og overblik undviger den overhængende risiko for at miste liv og lemmer. Det giver ellers andre mod til at indse, at mennesker kan danse med tyre, uden at komme til skade. Næ, jeg må hellere lave en skulptur der forestiller en frådende tyr.

Siden dukkede en graciøs lille ballerina op, og tog sig en pirouette på tyrens ryg, iført silkesko og tyltskørt. Også hun kunne tage en dans med tyren. Vel at mærke ikke en dødedans.

;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

menneskerettighedserklæringen kan vel være nogenlunde, og darwinisme og sovjetterne er ok, så vi bør og må videre mht. at finde svar på spørgsmålet
om det er “astrologi” eller
kommunisme og kommunister, der bør råde ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

urfællesskab, ursocialisme, urcommunisme, agrarkommunisme,
urhumanisme, agrahumanisme,
"atlantis" "eden" "paradiset"

lidt trist hvis de goder mere var i fortiden end i fremtiden

lyset, lyden, lydene, lyset, lys, lyd, sangen
sang, sange også
som mennesker, som mennesket, som arbejdere, som arbejderne, som jo er meget sikre på
at hvis noget, nogen , det eller de eller de
var, er eller kan blive virkelige
må det være af verden, som verden og i verden

fremtiden skulle jo da helst blive bedre end fortiden

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

så længe de ikke fortsættes til communisme,
kommer, for de fleste mennesker,
de amerikanske uafhængighedskampe,
den franske revoltion,
revolutionerne i sydamerika,..
næppe til at gøre alverden til virkeligere forskel;
bla.a. pga. de akummulative tilbøjelighed hos capitalen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

@ob

det er nogle aktioner fra k'ernes befrielsesfront,
som mener at k'erne næppe bør rodes ind i hvad som helst.

---------------------------------

a'propos

tegn: billedet, bør man vist lige tænke på at lighed næppe er identitet,
billedet viser rødt omgivnde hvidt omgivende et sort kryds

--------

tp skrev:

Nissehuen som oprørssymbol?!? Men den frygiske hue ser ud som en god ide. Jeg er træt af Guy Fawkes-fjæset, og den katolske voldssymbolik, der ligger bag det.

anbefalede denne kommentar