Opslag til denne artikel

Emneord:ekstremisme, højrefløjen, nynazisme
Organisationer:NPD
Steder:Tyskland

Hvordan kunne det gå til, at en nazistisk terrorcelle i 14 år kunne sprede død og ødelæggelse i Tyskland, mens politiet bortforklarede den manglende opklaring af mord med henvisning til interne opgør i den tyrkiske mafia.

»De ansvarlige myndigheder har svigtet totalt,« siger sociolog Andreas Klärner, der forsker i indsatsen mod tysk højreekstremisme ved universitetet i Rostock.

I begyndelsen af november blev den nazistiske terrorcelle afsløret efter et fejlslagent bankrøveri i byen Eisenach. I perioden 2000-2006 stod de tre østtyske nynazister Uwe Böhnhardt, Uwe Mundlos og Beate Zschäpe bag mindst ni målrettede mordattentater på indvandrere af tyrkisk og en enkelt af græsk afstamning samt mordet på en kvindelig politibetjent i den bayriske by Heilbronn.

Kansler Angela Merkel har kaldt mordene for en skændsel for Tyskland. Tyrkiske indvandrere over hele landet har demonstreret mod den oplevede hverdagsracisme, og tyrkiske tabloidaviser har bragt adskillige forsideartikler om sagen.

Samfundsmæssig tillidskrise

Det fulde omfang af nazitrioens forbrydelser kendes endnu ikke, men politiets mangelfulde opklaringsarbejde samt ikke mindst trioens ubemærkede eksistens i samfundets midte har rokket alvorligt ved tyskernes tro på staten som det afgørende værn mod truslen fra højre.

»Vi har en samfundsmæssig tillids-krise, fordi man ser, at staten er magtesløs. I Tyskland har vi et kæmpe statsapparat, Staatsschutz, Verfassungsschutz, indenrigsministerier, og hver enkelt delstat har sine egne sikkerhedsmyndigheder. Alligevel har vi tre mennesker og nogle sympatisører, som i årevis ubemærket har kunnet begå disse mord. Offentligheden har svært ved at slippe det,« siger den tyske journalist Olaf Sundermeyer til Information.

Som medforfatter til bogen In der NPD. Reisen in die National Befreite Zone, der beskæftiger sig med nazipartiet NPD og nynazisme i Østtyskland, har Sundermeyer førstehåndskendskab til Tysklands højreekstremistiske scene. Mordenes brutalitet har chokeret ham, men han er ikke overrasket over terroristernes vilje til at begå vold.

»Folk, der har beskæftiget sig med højreekstremisme, er ikke overraskede over det, der er foregået i Thüringen, fordi viljen til at anvende vold allerede er ret stærk i det område,« forklarer Sundermeyer. »Men det er et chok i den brede del af offentligheden, der ikke har samme kendskab til højreekstremismen. Den almindelige tysker er chokeret over den massive vold med 10 døde og et bombeangreb i Köln.«

Selv om gruppens voldshandlinger har skabt fornyet bevidsthed om den højreekstremistiske vold i Tyskland, er den ikke et nyt fænomen, forklarer Sundermeyer, der betragter gruppen som en sen udløber af 1990’ernes radikalisering af østtyske nynazister.

»Det var en speciel situation med det genforenede Tyskland, der var ingen erfaring med demokrati. De tre aktører gik under jorden, og der har de fastholdt 1990’ernes særlige mentalitet. Deres perspektiv blev fastfrosset, mens alle andre gennemgik en udvikling. De levede isoleret og blev yderligere radikaliseret.«

Kioskejere har ingen lobby

Mistanken om en hidtil ukendt nazistisk terrorcelle begyndte at tage form, da politiet i november omringede en campingvogn i nærheden af byen Eisenach. I campingvognen fandt politiet to livløse mænd, der kort forinden havde begået røveri i en bank i byen Eisenach. De foreløbige oplysninger peger på, at mændene har skudt hinanden. I den nærliggende by Zwickau blev trioens kvindelige medlem, Beate Zschäpe, pågrebet, kort efter at hun havde sat ild til gruppens lejlighed.

Ganske hurtigt gik det op for tysk politi, at mændene foruden en stribe bankrøverier også havde mere blodige gerninger på samvittigheden. I de udbrændte ruiner i Zwickau fandt politiet både våben og en dvd indeholdende en grotesk hjemmevideo, hvor de tre medlemmer til tonerne af temaet fra den lyserøde panter udgyder nazistisk propaganda og tilstår at stå bag mordene på de ni indvandrere.

Indtil da havde det tyske kriminalpoliti, BKA, betragtet mordene, der fandt sted i perioden 2000-2006 og hurtigt blev døbt ’Dönermordene’ af den tyske presse, som resultatet af interne stridigheder i den tyrkiske mafia. Den manglede opklaring af mordene undskyldte politiet med manglende indsigt i den lukkede tyrkiske underverden. Andre kritikere har haft mistanke om, at politiets manglende opklaring skyldes, at Zwickauer-cellen i modsætning til Rote Armee Fraktion, der først og fremmest gik efter statens repræsentanter, søgte sine ofre på samfundets bund.

»Hvis Zwickauer-trioen på et tidligt tidspunkt var gået efter aktører af en anden kaliber og ikke efter tyrkiske kiosk-ejere, ville det havde været en helt anden sag. En tyrkisk kioskejer har ingen lobby,« siger Olaf Sundermeyer.

Netværk af støtter

I hvor høj grad de tre terroristers dødelige virke har været understøttet af et organiseret netværk, er et af de mange kritiske spørgsmål, der i øjeblikket står højt på dagsordenen i Tyskland. Zschäpe, der befinder sig i politiets varetægt, nægter indtil videre at hjælpe politiet med efterforskningen.

Alligevel tegner sig gradvist et mønster, der peger på støtter i det højreekstreme miljø, hvoraf enkelte blot har stillet lejligheder til rådighed, mens andre har leveret skydevåben, der blandt andet er blevet brugt til bankrøverierne. Også her har politiet svigtet, mener ekstremisme-eksperten Andreas Klärner:

»Der har været udstedt arrestordrer på de tre terrorister siden 1998, og det er ikke lykkedes myndighederne at pågribe dem, selv om man nu også kan konstatere, at deres netværk allerede var kendt af politiet i begyndelsen af 1990’erne.«

En af de hovedmistænkte er Ralf Wohlleben, der er tidligere funktionær i det højreekstremistiske parti NPD i delstaten Thüringen.

Ifølge tyske sikkerhedsmyndigheder har Wohlleben haft kontakt til trioen indtil det allersidste. Omkring 2001 har Wohlleben angiveligt afleveret en pistol til den nu fængslede Holger G., der efter al sandsynlighed har viderelevet våbnet til Uwe Böhnhardt. Allerede i 1999 blev Holger G. overvåget af Verfassungsshutz, der mistænkte ham for at ville hjælpe nazitrioen på flugt. Da mistanken ikke kunne bekræftes, slap man Holger G. af syne. Ifølge avisen Frankfurter Allgemeine peger nye oplysninger også på, at trioen også er blevet huset af Patrick Wieschke, der som Bundesorganisationsleiter har været højt placeret i NPD’s ledelse. Også partiets nuværende leder, Holger Apfel, sættes i forbindelse med trioens omgangskreds. De mulige forbindelser mellem NPD-medlemmer og den nazistiske terrortrio har igen fået debatten om et forbud mod det højreekstremistiske parti til at blusse op i Tyskland.

Ifølge den tidligere socialdemokratiske kanslerkandidat Frank-Walter Steinmeier viser de seneste afsløringer, at et forbud mod det højreekstremistiske parti er nødvendigt. Belært af erfaringer fra 2001 advarer andre politikere imidlertid mod at forsøge at forbyde NPD. Dengang fejlede et forsøg på at forbyde partiet ved den tyske forfatningsdomstol, da det viste sig, at ledende NPD-funktionærer arbejdede som meddelelere for efterretningstjenesten.

På statens lønningsliste

I dag benytter den tyske efterretningstjeneste sig stadig i stor stil af meddelere fra det nynazistiske miljø. Ifølge magasinet Spiegel har den hemmelige efterretningstjeneste, Verfassungsschutz, der forsøger at afværge anslag mod demokratiet, omtrent 130 meddelere fra den højreekstremistiske scene på lønningslisten.

I den konkrete sag har Verfassungsschutz haft tæt kontakt til kredsen omkring Uwe Böhnhardt, Uwe Mundlos og Beate Zschäpe. I 1990’erne blev trioen radikaliseret i den nynazisistiske organisation Thüringer Heimatschutz. Chefen for denne gruppering hed dengang Tino Brandt. I 2001 blev det kendt, at Brandt havde været på lønningslisten som meddeler for Verfassungsschutz i delstaten Thüringen. Ifølge magasinet Stern har han modtaget i omegnen af 200.000 DM.

Ifølge flere kritikere yder Verfassungsschutz via sine meddelere indirekte finansiel støtte til nynazister uden at få brugbare informationer til gengæld.

»Af og til finder der samtaler sted med meddelere fra scenen, men de fortæller først og fremmest, hvad der er i deres egen interesse. Jeg tror, at andelen af brugbare informationer er meget begrænset,« siger Olaf Sundermeyer, der forholder sig meget skeptisk til den tyske efterretningstjenestes effektivitet: »Det meste, som viderebringes af medierne i Tyskland, stammer fra antifascistiske mediegrupper, der overvåger den højreekstremistiske scene.«

Samme vurdering kommer fra sociologen Andreas Klärner: »Sagen med Zwickauer-trioen har vist, at den strategiske satsning på meddelere overhovedet ikke har givet noget resultat.«

Højreekstremistiske angreb

I 1998 udsteder politiet en arrestordre efter at have grebet de tre unge nazi-sympatisører i bygge rørbomber med 1,4 kilo TNT. Zwickauer-trioen går derefter under jorden.

- 2000-2006: Trioen står bag mord på otte tyrkiske og en græsk indvandrer.

- 2001 og 2004: To bombeattentater i Köln

- 2007: Mord og mordforsøg på to politibetjente i Heilbronn

- 1999-2011: 14 bankrøverier over hele Tyskland.

Ifølge forbundsregeringens officielle statistikker er der imidlertid kun registreret 47 dødsofre for højreekstrem vold i tidsrummet fra 1990-2009. De officielle tal modsiges imidlertid af borgerrettigheds-organisationen Amadeu Antonio Stiftung, der mener at kunne dokumentere, at mindst 182 mennesker har mistet livet i Tyskland i perioden mellem 1990-2011 som følge af højreekstremistisk vold.

Ifølge en meningsmåling foretaget for avisen Die Zeit fra analyseinstituttet YouGov mener 41 pct. af tyskerne, at den største terrortrussel kommer fra højreekstremister. 36,6 pct. frygter i højere grad terror med islamistisk motivation, mens 5,6 pct. i højere grad frygter venstreekstremistisk terror. Kun 13 pct. mener, at terror ikke udgør en trussel i dagens Tyskland.

Denne artikel er anbefalet af: