Den engelsk-amerikanske forfatter, journalist og polemiker Christopher Hitchens er død, 62 år gammel. Verden har mistet en engageret humanist og de heldige medier, som Hitchens skrev for — Information inklusive — en førsteklasses kamplysten klummist.
Spiserørskræft var, hvad der endte med at tage livet af ’Hitch’, som han var kendt som blandt venner. På Informations debatredaktion fik vi bange anelser, da hans faste Fighting Words-klumme pludselig udeblev for et par uger siden, for selv langt ind i hans synligt nedbrydende sygdomsforløb var hans elegante prosa usvækket overlegen: politisk og moralsk anfægtet, intellektuelt rageknivsskarp, satirisk tilintetgørende og umiskendelig i sit verbale vid.
Bemærkelsesværdigt nok kom døden til Hitchens, umiddelbart efter at USA havde strøget flaget i Irak. Forsvaret for Irak-krigen (om end fra et ganske andet udgangspunkt end George Bush den yngres) blev i Hitchens sidste år en væsentlig mærkesag side om side med et andet hovedærinde: det konsekvente opgør med enhver form for religiøst snæversyn – fra Moder Teresa over censurlystne islamister til det felt af højrekristne republikanere, som Obamas modkandidat skal findes blandt i 2012.
Hitchens var den mest velskrivende af 2000-årenes ’militante ateister’, om end han selv foretrak betegnelsen ’protestantisk antiteist’.
Fra hans modstandere strakte reaktionerne på Hitchens sygdom sig fra utilsløret skadefryd til tilbud om bønner — alt sammen vidnesbyrd om hans statur som den oplyste sekularisme førende stemme. Chikanen fortsætter endog ind i døden: Moder Teresa-ordenen, som Hitchens udstillede så ubarmhjertigt i sin bog The Missionary Position for at praktisere ’sjælefiskeri’ blandt fattige analfabeter, erklærede i går, at man nu vil bede for hans sjæls frelse.
Et dobbeltliv
Hitchens blev født i 1949 som søn af en flådeofficer og blev sendt på kostskole i en alder af otte efter morens beslutning: »Hvis der skal være overklasse i dette land, skal Christopher være del af den,« sagde hun.
Den bestemmelse skulle komme til at nage ham i Oxford, hvor Hitchens tilstod at føre »et dobbeltliv« som »arbejderklassens forbundsfælle«, der ved cocktailparties mødtes med »legendariske medlemmer af establishmentets firmament på næsten lige vilkår«. I sine memoirer, Hitch-22, beretter den biseksuelle Hitchens om kostskoletidens homoseksuelle erfaringer. Disse fortsatte ind i hans universitetsår, hvor han angiveligt kom til at stå i forhold to mænd, som siden blev medlemmer af Thatchers regering. Siden blev han gift to gange, senest med den amerikanske forfatter Carol Blue. Han efterlader sig tre børn.
Som teenager sluttede den Orwell-begejstrede Hitchens sig til venstrefløjen, indigneret over Vietnamkrigen, atomvåbenkapløbet, racismen og det multinationale koncernvælde. Han blev smidt ud af Labour i 1967 sammen med hovedparten af partiets studenterorganisation efter protester over (den daværende premierminister) »Harold Wilsons foragtelige støtte til Vietnamkrigen.«
Herefter fattede han interesse for antistalinistisk socialisme og sluttede sig til »en lille, men voksende posttrotskistisk luxemburgistisk sekt«.
Intens rivalisering
I sin studentertid blev han talrige gange arresteret under politiske protestaktiviteter.
Efter studier i filosofi, politik og økonomi søgte Hitchens i 1970 til Fleet Street, hvilket blev begyndelsen til en over 40 år lang karriere i journalistisk. Hans første job var for Times Higher Education Supplement, hvor han dækkede det socialvidenskabelige stof på måder, der tvang den konservative avis til at fyre ham. I disse år nød også tidsskriftet International Socialism godt af hans letflydende pen. Siden fik han ansættelse på New Statesman. I denne tid udviklede han et livslangt venskab med forfatteren Martin Amis og indlagde sig ry som en stridbar venstreorienteret kommentator, der leverede veloplagte nedsablinger af den katolske kirke, det britiske monarki og ikke mindst »folkemorderen Henry Kissinger« i blændende essays, reportager og boganmeldelser.
En principbeslutning om at tilbringe mindst en periode om året i »et land, der er mindre begunstiget end mit eget« gjorde ham til øjenvidne til revolutioner i Portugal og Polen foruden til kontrarevolutionen i Argentina. Hans mors død i Athen i 1973 — i en selvmordspagt dræbte hun og hendes elsker hinanden — afholdt ham ikke fra at rapportere om den samtidige omstyrtelse af den græske junta.
New York tilbød en flugtmulighed fra det britiske klassesamfunds modsætninger og Hitchens greb chancen med begge hænder, da der kom tilbud om job fra det venstreorienterede ugemagasin The Nation i 1981. Derpå fulgte klummer for Slate.com og Vanity Fair, og Hitchens fuldbyrdede sin kærlighedsaffære med USA, da han fik amerikansk statsborgerskab i 2007.
Hele tiden lå Hitchens i intens rivalisering med sin yngre bror Peter, der også blev journalist, men fandt plads i modsatte side af det politiske spektrum, først for Daily Express, siden for Mail on Sunday. Begge bagatelliserede snak om splittelse, men Peter tilstod i 2009, at de ikke stod hinanden nær.
»Var vi ikke brødre, ville vi ikke kende hinanden,« sagde han.
Kort proces
Ironisk nok i lyset af deres politiske observans var ét af de spørgsmål, der delte de to brødre, Irak-krigen i 2003. Mens Peter hævdede, at krig stred »imod Storbritanniens interesser« støttede Christopher den med den begrundelse, at kun sådan kunne Saddam Hussein hindres i at bruge landet som »sit eget personlige torturkammer«.
Hans forsvar for Irak-krigen var kun den seneste af Hitchens holdninger, som vakte anstød på dele af venstrefløjen og førte til kølnelse af hans forbindelse til forfatteren Gore Vidal, der engang havde udnævnt ham til sin »efterfølger, arving eller kronprins«.
Længe før 11. september begyndte Hitchens modstand mod det, han kaldte »fascisme med et islamisk ansigt«: Hitchens’ modstand blev vakt med den fatwa, som nedkaldtes over hans ven Salman Rushdie af ayatollah Khomeini, som Hitchens anklagede for »at bruge religion til at bestille et lejemord«.
Hitchens var derfor også i forreste geled under Muhammed-krisens ophidsede dage, hvor han markerede sig med et heftigt forsvar Danmark og Jyllands-Postens karikaturer på et tidspunkt da det var småt med international støtte. Om USA’s nølen skrev han: »Hvad er belønningen fra Washington til denne trofaste allierede? Ikke ét ords solidaritet, men i stedet krybende apologetiske ord over for dem, som har angrebet Danmarks frihed, dets handel, dets borgere og ambassader. Hvilken skændsel!« Hvorpå han arrangerede en stor solidaritetdemonstration ved den danske ambassade i Washington.
Hitchens stærkt formulerede aversion imod religion gjorde ham også landskendt i amerikanske offentlighed, især efter offentliggørelsen af Gud er ikke stor, hans antireligiøse hovedværk fra 2007. I bogen hævder han, at religion er »voldelig, irrationel, intolerant, en forbundsfælle af racisme, stammekultur og snæversyn samt gennemsyret af uvidenhed og fjendskab over for fri forskning«.
Hitchens gjorde kort proces over for alle »fornærmende« antydninger af, at hans kræftsygdom skulle kunne få ham til at ændre holdning på dødslejet og »skrotte principper, han havde fastholdt i et helt liv i håbet om at vinde gunst i det sidste minut«.
Han opfordrede alle, der påtog sig at bede for ham »om ikke at plage den døve himmel med frugtesløs jammer«.
Hitchens var en livsnyder, der gerne drak en hel flaske rødvin til et måltid, og sjældent sås uden en cigaret i flaben. Skønt faderen døde af samme lidelse, var Hitchens inde på, at kræften »muligvis er resultatet af mit omflakkende bohemeliv«.
Mindeordene er mange. Salman Rushdie twittede i nat: »Farvel, min elskede ven. En stor stemme er forstummet. Et stort hjerte er stoppet.«
Michael Shermer fra Skeptic magazine skriver: »Vi vil savne dig, din stemme, din pen og mest af alt dit sind, Christopher.«
Hitchens ville ikke have syntes om sentimentale udgydelser på hans vegne. En gin og tonic ville muligvis være den optimale nekrolog i hans ånd.
Født 13. april 1949 i Portsmouth, England. Død 15. december 2011 i Houston, USA.
Efter uddannelse på Oxford University fik han en over 40 -år lang og blændende journalistisk karriere for publikationer som The New Statesman, The Nation, Vanity Fair og Slate. Klummist for Information siden 2008.
Hovedværker: ’The Missionary Position’ (1995), ’The Trial of Henry Kissinger’ (2001), ’God is not Great’ (2007) og selvbiografien ’Hitch-22’ (2010).
Kommentarer
Bortset fra den sidste linje en god nekrolog.
Gin/tonic?
“Johnnie Walker Black Label, breakfast of champions, accept no substitutes”
-Christopher Hitchens
En stor begavelse, der valgte at bruge sine evner og fordelagtige klassebaggrund på at tage kampen op mod personer og noget så arbitrært som (over)tro. Hellere slide blyanter og tastaturer ned på at forsvare en af det tyvende århundredes mest tragiske imperialistiske krige og Jyllandspostens infame civilisationsracisme end at gå i kødet på magten og kapitalen, var Hitchen’s vej.
Ham om det. Men det må måske også være på sin plads at skyde et par myter om mandens intellektuelle guddommelighed ned. Det har en af tidens bedste venstreorienterede bloggere taget på sig.
http://www.leninology.blogspot.com/2011/12/late-ch…
Og nåja - hvil i fred.
Denne kommentar er anbefalet af:
@amp
rigtigt, og så dog alligevel: for måske var deres meldinger virkeligt deres viden?
for det er jo ikke helt sikkert at de bare var betalte capitalislakajer
http://www.information.dk/find/artikler/Grusomheds…
@Anne Marie Jensen: Jeg var helhjertet uenig med ham angående krigen i Irak, til trods for at jeg på den anden side finder det forkasteligt at den vestlige verden havde ladet stå til så længe.
Angående JPs civilisationsracisme:
Karrikaturtegningerne var ikke sjove. De var måske racistiske (selv om muslimer ikke tilhører nogen race) men de var dog stadig blot tegninger.
Hvis man mener alt andet end at tegninger af enhver art til enhver tid er tilladelige, med den mulighed at man jo altid kan lade være med at nyde dem, så mener jeg man er på vej mod en censur der kan være grundstenen til civilisationens fald. At henvise til leninology er som at lade Amalie fra Paradise anmelde Hardline.
At Martin Amis, Stephen Fry, Salman Rushdie, Richard Dawkins m.fl. synger hans hyldest vejer dog tungere.
PS: Hvor arbitrær er det systematiske, institutionaliserede misbrug af børn i den katolske kirke, gennem århundreder? Så sent som i dag kom det frem at den katolske kirke i Holland står bag misbruget af 10.000-vis af børn.
Og nu må jeg beklage at jeg skrev Hardline når jeg mente HARDtalk (BBC-program)
fra k. marx teser om feurbach:
4.
Feuerbach tager som udgangspunkt, at verden religiøst gøres til fremmed for sig selv, fordobles til en religiøs indbildt verden og en virkelig verden. Hans arbejde består i at opløse den religiøse verden i dens verdslige grundlag. Han overser, at efter at dette arbejde er gjort, er hovedsagen endnu ugjort. Den kendsgerning nemlig, at det verdslige grundlag løsner sig fra sig selv og fikserer sig i skyerne som selvstændigt rige, kan netop kun forklares udfra dette verdslige grundlags sønderrevethed og selvmodsigende karakter. Det verdslige grundlag må altså først forstås i sin modsigelse og dernæst praktisk revolutioneres ved fjernelse af modsigelsen
[ samfundskårene bør forbedres, så behovene for lindrende forstillinger aftager ] . Altså f.eks., efter at den jordiske familie er opdaget som den hellige families hemmelighed, må nu den førstnævnte selv kritiseres i teorien og revolutioneres i praksis.
http://www.information.dk/288007#comment-475289
hvis derfra kan det jo næppe blive værrre
ups http://www.information.dk/207110#comment-179453
hvis derfra kan det næppe blive værrre
Jeppe
Nu var det jo ikke kun pædofile “hyrder”, Dawkins var så uforsonligt ude med riven efter. Han - sammen med Dawkins - er Oplysningens tæskehold. Hvor er alle de mennesker, de har rykket med deres ukonstruktive skrigerier. Deroppe i elfenbenstårnet har de sikkert selv ment, at de revolutionerede verden. Imens har andre hernede brugt mange, mange timer på at prøve at klinke skår med sårede og dybt forundrede venner.
Hitchens gav verden noget at snakke om. Det skal han have. Men det må man retfærdigvis sige, at det gør Amalie også.
Jeg synes, lenin’s tomb er spot on.
Denne kommentar er anbefalet af:
antistalinistisk socialisme
––-
var det ikke: nazisterne, som forsøgte den slags ?
Denne kommentar er anbefalet af:
Ps. jeg er ikke muslim eller på anden måde (over)troende.
haha, Kim :-)
Det var sgu da sjovt med en bombe i turbanen - nogen muslimer er meget krigeriske - det er de så ikke alene om. Når det er sagt, så var det en ualmindelig ubegavet måde at tage det opgør. Man ku bare have sagt sig selv, at det ville gå sådan. Er det en smart måde at forsvare sine synspunkter at provokere folk der, hvor de med sikkerhed mister besindelsen - det synes jeg ikke.
Hvad Dawkins og Hitchens (og Jyllandsposten) har gjort for ateisme og det frie ord til at kritisere gudetro er ca det samme, Pol Pot har gjort for socialismen. Det er ikke noget at fejre.
Denne kommentar er anbefalet af:
De har rykket alle de eks-religiøse der hver dag melder sig under fanerne med historier om deres oplyste indsigt i religionenernes bærme, at de er skabt af enten uvidende fortidsmennesker eller magthavere der havde brug for et redskab til at holde en given befolkning i et jerngreb.
Og at det ikke sker med større hastighed kan tilskrives -som Ricky Gervais siger, at “the world is full of idiots”.
Sårede venner? Jeg studerede med en syrisk pige - vi var i læsegruppe sammen. Vores videbegær var lige store. Og jeg respekterede hende for det. Men ikke for hendes religion, som var islam. Den er og bliver et uhyggeligt redskab til at undertrykke menneskets mentale og intellektuelle udvikling. Sammen med de titusindvis af andre guder som mennesket har opfundet og siden forkastet.
Ja det har du lært af Hitchens og Dawkins. At se ned på, have ondt af, og polarisere dig fra medmennesker, der begår det kætteri at tro. Tillykke med det.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvad denne verden har brug for er mere os-og-dem tænkning, der vel at mærke efterlader den egentlige mur mellem mennesker, klasse, uudfordret. Tak, Hitchens.
Problemet er ikke de moderate troende som muligvis er flertallet. Problemet er de krigsførende, de undertrykkende, de systematisk misbrugende, som dog er hundredetusindvis af religiøse mennesker. Men det ændrer ikke på at de moderat troende stadig baserer deres livsanskuelse på en bog, skrevet af mennesker og ikke af nogen gud(er). Jeg kunne basere hele min indstilling til livet på Ringenes Herre og det ville have samme validitet som at basere sin livsanskuelse på Biblen eller Koranen, for nu at tage to af bullshit bestsellerne.
At degradere HItch til ‘en der gav verden noget at snakke om’ er grove løjer. Du ser dermed ganske bort fra hans ufattelige hukommelse når det kom til (især engelsk) litteratur, den respekt han nød blandt selv sine største kritikere - vel at mærke af dem som han offentligt debatterede. Vi andre er ligegyldige i den sammenhæng, og ikke mindst hans uforlignelige beherskelse over det engelske sprog i tale og på skrift.
Og angående den syriske pige jeg studerede med: Hun havde allernådigst fået lov til at studere af sin far. Noget hendes onkler fandt forkasteligt.
@amp
ja, de neoateister er jo hverken så ubelæste eller så dumme at de næppe kender teser om feurbach, så deres svig må være med vilje, og ikke af uforstand
Vi er godt nok ilde tilredt som civilisation, hvis den førende stemme for oplyst sekularisme var en fortaler for Bushs krig mod bibelske Gog og Magog i Irak, krigsforbrydelser i Afghanistan, forfølgelse af anderledes troende på hjemmefronten, tortur verden over og en stærkt oversimplificeret tilgang til religionsvidenskab og -historie, for ikke at sige funktionel alkoholiker.
Denne kommentar er anbefalet af:
Så hør hvad en af hans (i live-debatter ofte) direkte modsætninger -Tony Blair- sagde om ham i dag i The BBC World Service: http://www.bbc.co.uk/news/uk-16221987
Nu skal man jo ikke tale grimt om de døde, men jeg synes det er en ganske stor overdrivelse at udråbe Hitchens til den oplyste sekularismes førende stemme, endsige den bedst skrivende af de fire ateister (Dawkins, uden tvivl, med Hitchens og Dennett på en delt andenplads). En djævelsk dygtig debattør, jovist, men mere polemiker og demagog end tænker.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvem Gud ? Operator, information - give me Jesus on the line….
Gud : etymologisk : God
Fravær af bevis er ikke bevis for fravær. Det kan være udbytterigt at samtale om livets esoteriske sider
Ved sin fars bisættelse valgte Hitchens en tekst fra Nye Testamente, Paulus’ brev til Filipperne (kap. 4, vers 8):
“I øvrigt, brødre, alt, hvad der er sandt, hvad der er ædelt, hvad der er ret, hvad der er rent, hvad der er værd at elske, hvad der er værd at tale godt om, kort sagt: det gode og det rosværdige, det skal I lægge jer på sinde.”
- Jeg valgte det for dets hjemsøgende og undvigende karakter, som vil være hos mig i den sidste time og for dets essentielle sekulære påbud, og fordi det lyser op midt i en ødemark af skrål, klage, nonsens og mobning som omgiver det. Skriver Hitchens i det første kapitel af “Gud er ikke stor”, hvor han blot varmer op til de verbale prygl der senere regner ned over religionerne. For kapitlet hedder “For nu at sige det mildt” og afsluttes med de tre forløsende ord: “Religionen forgifter alt.”
Ordene talt ved faderens bisættelse kan vel stå som en slags etisk rettesnor og programerklæring for hans egne sjælelige kampe med sig selv og verden, nu da det sidste ord er sagt.
Gravskriften for denne modige sprogets mester der fængede med sine ord og fangede verden ind, kunne lyde:
Af Ord er du kommet
til Ord skal du blive
og af Ord skal du igen opstå!
Ved sin fars bisættelse valgte Hitchens en tekst fra Nye Testamente, Paulus’ brev til Filipperne (kap. 4, vers 8):
“I øvrigt, brødre, alt, hvad der er sandt, hvad der er ædelt, hvad der er ret, hvad der er rent, hvad der er værd at elske, hvad der er værd at tale godt om, kort sagt: det gode og det rosværdige, det skal I lægge jer på sinde.”
- Jeg valgte det for dets hjemsøgende og undvigende karakter, som vil være hos mig i den sidste time og for dets essentielle sekulære påbud, og fordi det lyser op midt i en ødemark af skrål, klage, nonsens og mobning som omgiver det. Skriver Hitchens i det første kapitel af “Gud er ikke stor”, hvor han blot varmer op til de verbale prygl der senere regner ned over religionerne. For kapitlet hedder “For nu at sige det mildt” og afsluttes med de tre forløsende ord: “Religionen forgifter alt.”
Ordene talt ved faderens bisættelse kan vel stå som en slags etisk rettesnor og programerklæring for hans egne sjælelige kampe med sig selv og verden, nu da det sidste ord er sagt.
Gravskriften for denne modige sprogets mester der fængede med sine ord og fangede verden ind, kunne lyde:
Af Ord er du kommet
til Ord skal du blive
og af Ord skal du igen opstå!
Ellen jeg kan på det varmeste anbefale Hitch Gud bog, God is not Great. Den har alt det bedste han kunne byde på sig. Viidende, begavet, vittig, ja så vittig at det er svært ikke at le højt under læsningen og så rammer han på flere punkter hovedet på sømmet.
Ikke mindst hvad angår religiøs hengivelse som en forudsætning for totalitarisme, despoti og mord på anderledes tænkende.
Det var ikke noget tilfælde at Stalin oprindeligt var præstestuderende og at hans tale ved Lenins grav var rendyrket liturgi, at Lenin skulle puttes i et relikvi-skrin og at der derefter skulle hænges ikon-billeder op overalt. Det samme kan du sige om fascisme og Nazisme, de gjorde alle brug af old-gamle hengivelses ritualer. Gud i himlen handler om nogens magt over masserne, magt over andre mennesker på jorden.
Hitch var alt andet end demagog og han var først og fremmest en fremragende tænker
Hitchens selv sagde at han fundamentalt vil forblive Marxist til det sidste
Og der skal der jo nok være dem der bliver overraskede over.
Men det kan selv høres i anden halvdel allenederst på siden her
http://www.belfasttelegraph.co.uk/opinion/richard-…
Det er det næstsidste interview Hitchens gav og (til BBC) på spørgsmålet om han hvad han mente om den konservative Clegg-Cameron coalition svarede han at det føler han intet for, for hans følelser ligger stadig i den bevægelse i UK som han har tilhørt siden sin ungdom.
Hvorefter spørgeren udbryder:
’Jamen opfatter du da stadig dig selv som venstreorienteret?’
Hvortil Hitch uden den ringeste tøven svarede – ’Ja!’ –
Spørgeren ’Virkelig!’ –
hvortil Hitchens understregede - ’ja jeg gør’.
Og senere – ’Det er den gamle kliche mine anklagere anvender når de påstår at jeg er blevet højreorienteret.’
Og senere efter kort at skitseret en marxistisk analyse af den gamle venstrefløjs bevægelses sammenbrud og i hans øjne forfalden til tilbageskuende nostalgi, siger han så at,
’Fra det kan du så høre at jeg stadig tænker som en marxist med dialektisk analyse of historisk materialisme – og det gør jeg’, understregede han.
Robert O Jensen
“Hitchens selv sagde at han fundamentalt vil forblive Marxist til det sidste
Og der skal der jo nok være dem der bliver overraskede over. ”
Tjo, men at jeg blev overrasket over, at Lars Hedegaard forrige år erklærede, at han til stadighed analyserer samfundet gennem en marxistisk optik, har ikke rykket ved min opfattelse af manden som en uforsonlig racist. Der må være bedre måder at restaurere folks ry på end at citere dem selv for at være venstreorienterede.
Med et udsagn som: “Chikanen fortsætter endog ind i døden: Moder Teresa-ordenen, som Hitchens udstillede så ubarmhjertigt i sin bog The Missionary Position for at praktisere ’sjælefiskeri’ blandt fattige analfabeter, erklærede i går, at man nu vil bede for hans sjæls frelse” - kommer Niels Ivar Rasmussen ganske tæt på at vise, hvorfor og hvordan feks Hitchens egentlig har meget lidt relevant at sige om religion - udover til de i forvejen “omvendte”. Her udstilles en komplet mangel på forståelse for religiøse menneskers motiver. At han og andre så i øvrigt har himmelråbende ret i at der er blevet begået, blir begået og vil blive begået de samme uhyrligheder mm, som folk uden religiøs baggrund begår, det er jo faktisk ingen stor intellektuel opdagelse. Både teister og a(nti)teister kan være såre fælles om intolerence over for modparten - det har Hitchens været en glimrende eksponent for. En debatør skrev tidligere i denne tråd cirka at det ikke var de almindeligt troende, men ekstremisterne, der er problemet. Det er alle vist enige om. Men dén skelnen har det svært i den debat, som Hitchens har været en del af - for er tesen ikke at religion som sådan er problemet? Nå, jeg glæder mig ikke en snus over at hans stemme er forstummet adskillige postgange for tidligt. Fred være med ham.
Denne kommentar er anbefalet af:
…begået - af religiøse mennesker - naturligvis. Og for den sags skyld: i diverse religioners navn.
Læs evt mere om Hitch her.
Hmm, linket virker åbenbart ikke. Her er det direkte:
http://modkraft.dk/tidsskriftcentret/tidslinje/art…
Tja Bo men stadig er der dem der mener at Stalin var venstreorienteret.
Det er og var altid et større problem at mange der opfatter or opfatter sig selv som ventsreorienterede har og havde så forbandet svært ved at genkende og tage afstand fra selv den mest vaskeægte reaktion - selv nå den stirrer dem midt i øjnene.
Jeg synes nok Kenneth Jacobsen at du selv burde læse bogen om Moder Teresa inden du udtaler dig. Hitchens var hård, men han har nogæe pointer og hun var næppe den helgen nogen af jer så gerne vil have at hun skulle være.
Jeg kan da godt følge at hans angreb på religion er hårdt og så på visse punkter urimeligt hårdt. Men det skal jo ses i relation til den fanatisme man udsættes for fra det religiøse højre i USA samt den nye muslimske udgave af det vi førhen så som fascisme i de katolske lande.
Mere vigtig er hans pointe vedrørende den slavementalitet der udspringer af det faktum at næsten alle religioner kræver ydmyghed og underkastelse under skikkelser som i alle tilfælde altid er stærkt repræsenteret på jorden - Kejser-guder, Guruer, Paver, Biskopper, Rabbier, Skriftkloge, Ældre og Mullaher - you name it.
Det kan ikke let afvises at Hitchens religionskritik rammer noget centralt når han påpeger at alle totalitære bevægelser (ikke mindst også kommunismen, men så sandelig også nazismen, og den fascistiske bevægelse var ganske enkelt lig med det yderste katolske højre) netop byggede videre og bevidst anvendte det mønster på underkastelse som var skabt af de store religioner.
Kun ved at frigøre os ideen om viljesmæssig underkastelse under en eller anden form for højre styrelse, som der traditionelt forlanges af næsten alle religiøse bevægelser, og som i virkeligheden altid handler om magt til disse højere styrelsers ærværdige jordiske repræsentanter, kan vi gøre os håb om at undgå totalitarisme i fremtiden. For det er netop her du finder grundlaget og udgangspunktet for enhver form for totalitarisme og det helt uanset om den selv påstår at den er sekulær og måske endog antireligiøs.
Det er underkastelsen under præsteskaber og deres mere eller mindre imaginære guder, der er grundlag for al totalitær undertrykkelse.
Hitchens-citater:
“It is … impossible to compromise with the stone-faced propagandists for Bronze Age morality: morons and philistines who hate Darwin and Einstein and managed, during their brief rule in Afghanistan, to ban and erase music and art while cultivating the skills of germ warfare. If they could do that to Afghans, what might they not have in mind for us? In confronting such people, the crucial thing is to be willing and able, if not in fact eager, to kill them without pity before they get started.”
“Cluster bombs are perhaps not good in themselves, but when they are dropped on identifiable concentrations of Taliban troops, they do have a heartening effect.”
“I don’t think the war in Afghanistan was ruthlessly enough waged.”
“The death toll is not nearly high enough… too many [jihadists] have escaped.”
Jo, der var vid og indsigt i den herre.
Denne kommentar er anbefalet af:
ja sådan kan man jo altid fiske rundt, og grave mindre heldige udagn ud, men de første men det meste af dit første cital Nils Holger er sgu er spot on the mark, Jeg har ingen indvendinger.
Et af verdens mange problemer var/er, at der var/er for få af Hitchens slags. Han vil blive savnet.
Denne kommentar er anbefalet af:
@robert o jensen.
Jo, det er naturligvis altid bedst at læse bogen først ;) Blot man ikke læser som feks Hitchens - så kom man let til at ligne en vis, anden herre. Nok om det. Stadig uden at have læst bogen vil jeg nu tro at der på ingen måde er tale om chikane, når det forlyder at man vil bede for ham. Sig mig, hvordan forestiller du dig at noget sådant kan lade sig gøre? Vil du ikke mene, om du så er nok så ateistisk (hvilket jeg ikke skal kunne bedømme), at det er fuldstændigt selvmodsigende, at det simpelthen ikke lader sig gøre at chikanere ved at ved bede for nogen? Eller taler vi begrebsforvirring her? Ydermere: om de damer skulle have nok så stort et horn i siden på hr forfatter, så kunne det hænde at de havde hørt noget om at bede for/elske deres fjender, eller hva? Endelig: mon de bekymrer sig så meget om hans bøger? Han skrev jo ikke til dem, men til sin fanskare. Jeg tror at de har andet at lave.
Men hov, selvfølgelig har du i høj grad ret angående den front, han skrev op imod. Desværre læser mange ham, som om han beskrev hjemlige forhold. Som om der var tale om ét fedt, når det handler om religion. Hvilket han velsagtens i sin gode sags tjeneste har bidraget til. Som du selv gør opmærksom på: det er pærelet at tage nogle “citater” ud af sammenhæng og hænge såvel Hitchens som - i hans eget tilfælde - alverdens religiøse op. Keine hexerei. Mon ikke at manden blev lidt forført af sin lækre pen og sit skarpe vid? Mht moder theresa, ja så skal jeg ikke kunne sige noget på førstehånd. Men når man lever sit liv i slum og alverdens sygdomme, så er det sgu nok ikke for at hygge sig. Vil jeg tro. Hvorvidt hun er en helgen, ja jeg vil nøjes med at mene at hun var et menneske, der gav sit liv til bunden af fjerde division, hvilket i indiske forhold er ubeskriveligt beskidt og livstruende. Dét kan jeg så sige, for det har jeg set og oplevet selv.
Jyllandspesten må da begræde hans død. Den må da om nogen, være eksponent for en Hitchen type´s skriverier.
Iflg. kendere, skrev han for neoliberalister, krigsgalninge og den amerikanske højrefløj. Skulle være ganske givtigt.
Til mandens undskyldning kan anføres, at han oftest var fuld.
@Hanne Christensen: Det kan umuligt være en seriøs kommentar. Har du overhovedet læst ham?
@Kenneth Jacobsen: Det som han først og fremmest angreb Mother Teresa for var hendes påståede apolitiske virke, hendes prædiken imod abort og prævention og hendes primære virke der var at trøste og forberede de fattigste på et liv i himlen og at kommunikere med dem udfra en fastholdelse af billedet af de fattige som fortabte på jord - i stedet for at hjælpe dem til at kæmpe sig ud af fattigdommen.
Hitch var måske den sidste rigtige progressive vaskeægte marx-inspirerede venstreorienterede i denne verden og han forblev tro på sin egen måde lige til det sidste. Oplysningstidens idealer og kampen for en bedre og mere retfærdig verden uden undertrykkelse og med frihed, værdighed, respekt og ligeret for alle var det der drev værket, aldrig noget som helst andet. Han var ganske enkelt altid tro mod det han mente var rigtigt uanset hvad det kostede. Man kunne være rygende uenig med ham, det var jeg ofte (Irak, Levinsky - bare for at nævne et par), men man vidste altid hvor man havde ham. Oftest - ja altid - vidste han mere, var mere gennemtænkt og bedre orienteret end os andre, og han forblev tro mod sine idealer, Han var aldrig falsk, han var aldrig opportunistisk, han gik altid efter hvad han mente var rigtigt. Man vidste altid hvor man havde ham, han var nemlig altid det sted han troede eller mente var det eneste rigtige sted og var aldrig drevet derhen af andet end higen efter sandhed. Han var pisseligeglad om så hele verden var imod ham, han holdt fast ved det han troede på og han hadede og elskede med en inderlighed som få.
Hvis ikke man kan ha respekt for et sådant menneske kan man ikke ha respekt for noget som helst ægte for Hitch var ægte. Manden var som John Lennon, hudløs ærlig og åben som en bog og totalt uden evne til at indgå rådne kompromisser. Det er der fandeme ikke mange der evner. Han var en ener og er derfor et stort tab for menneskeheden. Han vidste altid hundrede gange mere om det han talte om end alle andre og gik aldrig på kompromis med noget han troede på. Et sådant menneske er altid et stort tab for menneskeheden.
Ok Kenneth, du synes at have fattet en hel del synes jeg, jeg vil så bare anbefale dig at læse det han faktisk skrev om Moder Teresa, og du vil forstå at han var oprigtig og at hans kritik skar igennem og på flere punkter havde brodden –æ igen kompromisløst og uden hensyn til at hele verden sagde noget andet - det rigtige sted, når han sagde at hun var en forbandet opportunist og hykler og ikke et menneske der er den tilbedelse værdig hun er genstand for. Jeg opfatter ikke mig selv som som hverken religiøs eller traditionel ateist om end jeg aldrig har evnet at underkaste mig nogen eller noget der af andre mennesker påstås at være højere end mig. Jeg synes ofte at han gik lidt for langt, men jeg kunne også høre humoren og selvironien og vidste at han også selv vidste at han nu var gået lovlig langt. Desuden sagde han at han ikke kunne forestille sig en verden uden religion, hvad ikke er så modsætningsfyldt et udsagn som man skulle tro. Manden var ganske enkelt mere begavet og bedre orienteret end sine kritikere og det stort uanset hvor de kritikere kom fra. Desuden kan man ikke bare ignorere at hans udgangspunkt er USA og mellemøsten, hvor religiøs fanatisme og hyklerisk charlatanisme af enhver art er styrende. Det var det skytset var rettet imod, intet andet.
Tak til både Jeppe og Robert for gode, sobre svar! Jeg vil hermed skrive hans bog om Moder Theresa på listen. Altså decideret før at den er læst, så vil jeg tilføje, at jeg tror, at problemet for Hitchens kunne være (udfra en læsning af begge de herrers indlæg), at der er et clash mellem katolicisme og marxisme i det forhold, at sidstnævnte vil kræve en politisk holdning, som går i retning af at hæve de fattige i økonomisk henseende. Gør man ikke det, vil man svigte. Således Theresa. Blot tror jeg ikke, at det har været hendes ærinde, men at det snarere har været lindring og trøst og håb - hvor ingen andre gad eller kunne. Det har hun så gjort udfra et kristent udgangspunkt. Og det endda et katolsk. Hvilket forklarer adskillige af de kritikpunkter, som Hitchens anfører: abort og prævention. Faktisk kan man dér være såvel enig som uenig - selvom det er moderne dogmer, som man skal være enig i, hvis man ikke skal have skæld ud af feks sådan en som Hitchens. Jeg vil bla læse hans bog for at se om han mon har sat sig ind i baggrunden for hendes synspunkter desangående. Mht at fastholde de fattige som sådanne, så tror jeg at han kan være galt afmarcheret. Kan hænde at perspektivet igen har været to forskellige? Hans marxistiske bagkatalog kan måske forklare, hvorfor Hitchens må kalde hendes synspunkter politiske (Jeg glæder mig til den bog!)? Endelig: jeg er skeptisk, Robert, når du skriver, at han vidste 100 gange mere end alle andre. Ud over det trivielle at det gør ingen vel næppe, så er der det mere jordnære, at der er en væsentlig forskel på at vide noget “udefra” fremfor at “indefra” (etisk og emmisk). Religionsvidenskabsfolk er glimrende eksponenter for det faktum. Forholdet kan illustreres ved at se en udenlandsk guidebog til Danmark: facts kan sådan set være rigtige nok, men det er lissom lidt fersk og livløst. Den bevægelse, som Hitchens er en del af, er glimrende udi den sport. Derfor rører deres kritik de færreste af dem, de angriber, bortset evt fra det faktum at de blir angrebet. For dem er det klart, at billedet er stærkt fortegnet - det svarer simpelthen ikke til den vírkelighed, de selv er en del af. Respekt iøvrigt for at være hudløs ærlig - men det fortæller nu lidt om hvorvidt man har ret. Lennon var feks på mange punkter et - ærligt - tågehorn. Sagt i respekt for hans evner som sangskriver mm. Må jeg blot henvise til det udmærkede eksempel: Imagine.
Jeg skal se om jeg ikke kan skrive noget kortere fra nu af ;)
Man skal ikke flashe fine ord, hvis man ikke kan stave til dem! Emisk, hedder det. Bugger…
Ligheden mellem Lennon og H ligger i even til at spille med åbne kort og være ofte hudløs ærlig. H var ekstremt belæst og med en hukommelse som en elefant og en ofte breathtaking paratviden. Han gå i kødet også på Moder Theresas hykleri, bl.a. hvad angår at hun præsterede et sæt regler for fraskilte, prevention og udenomsaffærer når man hed Prinsesse Di og et andet når det gjalt alle andre, med vægt på dem der ikke havde penge og politisk værdi, men det kan du altsammen læse dig til. Han var ganske rigtigt ofte efter den katolske kirke, men han var bare generelt kritisk over for religion - han var bestemt ikke mere efter muslimer som man ofte hårer folk påstå, han var i virkeligheden ofte ude i forsvar for muslimers rettigheder, bl.a. moskeen i New York og muslimerne i Jugoslavien, hvor hans forsvar førte til hans første brud med dele af hans gamle venner på venstrefløjen. Men han var kompromisløs når det gælder forsvaret for det at man har lov til at være blasfemisk, også når det gælder Muhammedkarikatur tegninger. Jeg vil ikke skjule at jeg mener at han havde ret og at det var venstrefløjen der svigtede principper som venstrefløjen tidligere kæmpede for.
Robert O Jensen
“Hitch var måske den sidste rigtige progressive vaskeægte marx-inspirerede venstreorienterede i denne verden…”
Haha, ja det er sgu klassisk dig, Henning Ristinge :-)
Men lige meget hvor aggressivt du bliver ved med at udgrænse alle os andre stakler på fløjen, der ikke forstår det indlysende marxistiske i kultur-racisme (godt ord forresten) og USAs imperialistiske udvidelseseventyr ovre i Afghanistan, vil jeg vove det ene øje og mene, at din kampagne ikke bærer frugt. Tag nu SF, dit gamle parti, du ifølge adskillige Ristinge-anekdoter har en ikke uvæsentlig fortid i. Det kunne se ud til, at de faktisk har lyttet på dine talløse “råd” her i spalterne de senere år. Eller var det mon den anden vej rundt? Anyway, venstreorienterede er, som du nok har bemærket, i stor stil på vej ud af partiet i en tid, hvor islamofobien og militarismen er flyttet ind. Så skal vi nu ikke lade historien bedømme hvad en “vaskeægte marxistisk venstreorienteret” (lol!) er?
Hitch? Som allerede skrevet af flere, var manden en uforlignelig debattør og muligvis også en stor litteraturkritiker (det sidste skal jeg som lægperson ikke forsøge at gøre mig klog på). Men hvis han var marxistisk frihedskæmper udi menneskehedens frigørelse fra kapital og kleresi, så er jeg Den Store Efterfølger.
God ateistisk jul ;-)
Det giver stadig ikke megen mening.
“det er snarere vi som tror, hvis vi tror at de andre tror” er inkohærent, med mindre du mener at ateister fejlagtigt tror at de troende tror, hvilket så igen ville være vrøvl.
Og når du skriver kritikere “mod” mener du så kritikere “af”? Og når du skriver at kritikere mod religion “burde nævne […] hvad mener du så med at “nævne”?