BOSTON — Sidste sommer blev Newt Gingrichs præsidentkandidatur erklæret for død i den amerikanske presse.
Han var i bund i meningsmålingerne. Kampagnestaben havde sagt deres job op i protest mod Newts og hans hustru Callistas ugelange krydstogt på en luksusliner i Middelhavet. Kandidaten, lød medarbejdernes indvendinger, var ikke fokuseret på at vinde.
I dag — to uger inden det første primærvalg i midtveststaten Iowa — fører den flamboyante ’professor’ og tidligere republikanske kongresmedlem i alle landsdækkende meningsmålinger og i delstater som South Carolina og Florida, der skal afholde primærvalg i slutningen af januar.
Midtveststaten Iowa lægger med sit primærvalg 3. januar. Her har Gingrich ligget i spidsen i en måned, indtil Rasmussen Poll i sidste uge lod ham dele andenplads med den libertære kandidat Ron Paul, begge nogle få points bag den republikanske partiledelses foretrukne kandidat Mitt Romney.
I New England-staten New Hampshire, der afholder sit primærvalg 10. januar, ligger Gingrich nummer to efter Romney, en farveløs og temmelig uinspirerende kandidat, der har et sommerhus i staten og var guvernør i nabostaten Massachusetts 2004-2008. Historien om Gingrichs bratte genopstandelse i slående grad om hans forgænger senator John McCains kampagne for fire år siden.
»Også McCains kampagne oplevede en nedsmeltning i sommeren 2007. Men efter seks måneders hårdt arbejde skinnede hans stjerne på præcis rette tidspunkt — lige inden primærvalget i New Hampshire. Det samme sker nu for Gingrich,« siger Mark McKinnon, medierådgiver for George W. Bush i valgkampene 2000 og 2004.
McCain om igen
McCain valgte i sommeren 2007 at ’flytte’ fra Washington til New Hampshire, hvor han i løbet af efteråret nåede at holde 140 valgmøder. Hans valgkamp var baseret på én intention: At vise ansigt, trykke næver og svare på spørgsmål 16 timer i døgnet. Senatoren mødte titusinder af vælgere og blev hørt og set af 10 gange flere.
På valgdagen vandt McCain New Hampshire og endte med at blive kronet som republikanernes præsidentkandidat i 2008.
Nu prøver Newt Gingrich at gøre McCain kunststykket efter. Der er blot en vigtig forskel mellem valgkampen i 2007 og den i 2011.
I løbet af fire år er den traditionelle valgdyst i Iowa og New Hampshire — med valgmøder i private hjem, kaffehuse, kaserner, forsamlingshuse og kommuneskoler — blevet forvandlet til et maraton af tv-debatter og utallige interview på republikanernes foretrukne kabel-tv-station Fox News.
Valg i studiet
Rupert Murdochs Fox News er så forvisset om sin magtfulde rolle i de republikanske primærvalg, at tv-kommentatoren Dick Morris for nylig sagde: »Man vinder ikke Iowa i Iowa, men her i vores studie … De mange tv-debatter og Fox News har forvandlet valgkampen i de enkelte delstater til et nationalt primærvalg.«
Kandidater uden mange penge og organisation har draget fordel af debatterne, men ulempen er, at planlægning beslaglægger dyrebar tid, som egentlig burde benyttes til andre aktiviteter, siger Russell Schriefer, medierådgiver for Mitt Romney, tidligere guvernør i Massachusetts og præsidentkandidat i 2008.
»I efteråret har vi næsten haft én debat om ugen. Forberedelser og håndtering af reaktionen i pressen river tre dage ud af kalenderen. En fjerde dag vies til at indsamle penge fra donorer. Så er der næsten ingen tid tilbage til at gå ud og møde vælgerne.«
Ingen betvivler, at Romney — som er hovedrig som følge af en karriere som partner i konsulentfirmaet Bain Associates — har opbygget den bedst organiseret styrke af betalte medarbejdere og frivillige i Iowa, New Hampshire og de 48 andre delstater, der vil holde valg mellem januar og juni.
Gingrich fattes penge
Indtil den nylige medvind i meningsmålingerne har Gingrichs kampagne derimod været på fallittens rand; han har kun et fåtal medarbejdere i Iowa og New Hampshire. I hans hjemstat Virginia er Romney endda bedre præsenteret.
I mangel af et levedygtigt alternativ har Gingrich — der er landskendt politiker fra sin tid som formand for Repræsentanternes Hus 1994-99 — bevidst satset på at udnytte sin store politiske viden og skarpe tunge i tv-debatter samt takket ja til alle tv-interview, især på Fox News.
Det forklarer ifølge Romneys medierådgiver, hvorfor Gingrich pludselig står bedre i meningsmålingerne.
»Hver måned er en ny stjerne i kapløbet dukket op. Gingrich har konsekvent klaret sig godt og er blevet populær på sit angreb mod mainstream-medierne, der af konservative vælgeres opfattes som venstreorienterede. Så det er ikke så underligt, at han nu flyder ovenpå,« mener Schriefer.
Men der er også andre gode grunde til, at den fremstormende Gingrich har taget føringen og er blevet hovedrival til den altid glatbarberede og velfriserede Mitt Romney.
»Republikanske vælgere kan genkende sig i hans konservative terminologi,« siger David Gergen, lektor i lederskab på Harvard University Kennedy School og kommentator på CNN.
»Republikanske vælgere er villige til at se bort fra alle hans fejltagelser — utroskab, skilsmisser og flirten med demokratiske politikere. De føler sig på bølgelængde med Gingrichs sprog og fandenivoldske personlighed,« mener Gergen.
Gingrich har nosser
Selv har Gingrich i en privat samtale med Gergen for nylig sagt: »Romney har nået en øvre grænse i meningsmålingerne. Det er, fordi vælgerne ikke tror, han har nosserne til at tage slagsmålet med Obama. Det er jeg bedst skikket til, skal han have sagt.«
Præsident Bushs tidligere medierådgiver Mark McKinnon mener, at Gingrichs selvopfattelse er korrekt.
»Vælgerne tager Romney i øjesyn og ser en forsigtigper. Det er ikke, hvad republikanere leder efter. De foretrækker en hårdtslående type, der kan få Obama smidt ud. I Gingrich ser de også en leder, som tør tage chancen. Alt det har givet ham medvind, og det er derfor han kan vinde slaget med Romney.«
Men Gingrich kan på ingen måde føle sig sikker. Det republikanske vælgerkorps er efterhånden faldet for mange kandidater og har hurtigt vraget dem igen, alt imens Romney lå lunt i svinget med en national opbakning på gennemsnitligt 23 pct. og gode meningsmålingstal i de enkelte delstater. Ingen kan udelukke, at vælgerne vil miste appetitten på Gingrich, i takt med at modstanderne lufter alt hans snavsetøj.
»Der er blevet igangsat en tilsværtningskampagne mod Gingrich. Jeg kender ingen republikanere i Washington, som støtter hans kandidatur. De anerkender hans intelligens, han får seks ideer om dagen — heraf er to interessante — men han ved ikke selv, hvilke af de seks, der er de interessante. Han er stædig og bombastisk og en bølle. Og så er han følelsesmæssigt ustabil,« videregiver David Gergen fra sine partikilder.
Få frivillige i Iowa
Gingrich står over for en anden udfordring. Han mangler penge og mandskab. Det tager lang tid at planlægge og gennemføre en succesrig valgkampagne.Fra den sidste debat løb over skærmen i Iowa i torsdags og til de såkaldte valgmandsmøder i delstatens 99 amter og 1.700 valgkredse, går der to uger. Iowa i torsdags er der to uger.
Nu gælder det for Gingrich om at få sine tilhængere motiveret til at tilbringe flere timer på en kold vinteraften i et valglokale og med vælgerne diskutere, hvilken kandidat der er den bedste at stille op mod Obama. Det bliver en tung opgave.
Uden et stort og velorganiseret korps af volontører vil Gingrich næppe score så mange stemmer, som meningsmålingerne lægger op til. Han har kun et kampagnekontor i hele delstaten. Romney har derimod begge fødder solidt plantet i Iowa, hvor han i 2008-valget opbyggede et netværk af tilhængere. Ron Paul er også godt præsenteret i staten.
På den anden side er Gingrich-kampagnen ferm til at bruge sociale medier som f.eks. Twitter, der i denne valgkamp virker som et effektivt stykke værktøj til både intern og ekstern kommunikation samt til ’udspionering’ af de fjendtlige lejres fremstød, fortæller Romneys mediekonsulent, Russell Schriefer.
Hvorom alt er: Hvis den pompøse professorpolitiker skulle gå hen og blive kåret til republikanernes præsidentkandidat næste sommer, signalerer det en total forvandling af den traditionelle amerikanske valgkampagne. Det kan endda føre til en opgivelse af primærvalg i enkeltstaterne og indførelsen af et nationalt primærvalg.
»Det er den uundgåelige model, vi bevæger os henimod,« siger mediekonsulent Mark McKinnon.
Republikansk forholdstalsvalg
I det amerikanske valgsystem har de første delstater med primærvalg traditionelt haft en overordentlig stor indflydelse på kåringen af en præsidentkandidat.
Ofte er dysten blevet afgjort mellem januar og begyndelsen af marts, især hos Republikanerne. Det skyldes en regel om, at vinderen af de fleste stemmer i en delstat tildeles alle statens delegerede til partikongressen.
Nu har Republikanerne besluttet at indføre forholdstalsvalg i næsten alle delstater. Det betyder, at det er matematisk umuligt at vinde det nødvendige flertal på 1.413 delegerede inden 24. april. Ændringen betyder, at langt flere vælgere i flere delstater kan give deres besyv med. Demokraterne anvender allerede forholdstalsvalg.
Valgdatoer:
3. januar, Iowa
10. januar, New Hampshire
21. januar, South Carolina
31. januar, Florida
4. februar, Nevada
Færre tv-reklamer
I årtier har politiske reklamer på tv spillet en vigtig – og nogle gange – afgørende rolle for udfaldet af valgkampe i USA. Det er ikke længere tilfældet. Tallene fortæller historien:
I valgkampen i 2003 var der 14.000 politiske tv-reklamer i Iowa. I 2007 steg tallet til 26.000 spots. I indeværende år er det faldet til 8.700. Præcis samme tendens finder man i New Hampshire.
Denne tendens afspejles i udgifter forbundet med at føre valgkamp, som ligeledes er faldet drastisk i takt med kandidaternes øgede satsning på tv-debatter og interview og nedprioritering af organisering og tv reklamer.
I 2007 blev der brugt 21,6 mio. dollar på de to partiers valgkamp i Iowa og 13 mio. dollar i New Hampshire. Indtil midten af december d.å. var udgifterne i de to stater faldet til henholdsvis 2,4 mio. dollar og 1,3 mio. dollar.
Kilde: Kantar Media’s Campaign
Media Analysis Group








Kommentarer