Opslag til denne artikel

Emneord:kapitalisme, marxisme, rock

Er det for musikkens skyld, at Københavns Kommune i samarbejde med Real Dania Fonden bygger en multiarena i København? Næppe. Er det for musikkens skyld, at Københavns Kommune har valgt den multinationale liveunderholdningskoncern Live Nation til at drive arenaen? Næppe.

»Det er en vigtig milepæl, at vi nu har sikret økonomisk bæredygtig drift af arenaen. Hermed er vi et skridt nærmere en færdig arena, der kan tiltrække vækst og investeringer til hovedstaden,« sagde Københavns borgmester Frank Jensen til Børsen, da samarbejdet med Live Nation blev offentliggjort.

Ifølge lektor ved Roskilde Universitet med speciale i musik og eventkultur Fabian Holt er det blot seneste eksempel på, at offentlige institutioner i stigende grad ser musik som en vækstgenerator: »Det repræsenterer et systemskifte. Interesser i kultur som en del af samfundsøkonomien er blevet institutionaliseret. På et højere niveau end tidligere bruges musik strategisk som et økonomisk og politisk redskab. Et af de første skridt på mu-sikområdet var oprettelsen af Vega under Kulturby 96, og en mere rendyrket kommerciel interesse er nok Music Export Denmark og Musikzonen. I samme periode har man set multiarenaer skyde op i mange byer. Den udvikling er med til at legitimere det nyliberale syn på musik, og det er præget af en fascination af musikkens forskellige værdier for forbrugeren og dens rolle som kommerciel løftestang,« siger Fabian Holt. Han forsker i disse år i livemusikkens kommercielle udvikling, både ud fra strategiske og kritiske perspektiver, bl.a. med antologien Musical Performance and the Changing City (udkommer i 2012). Fabian Holt understreger, at kapitalisme er en kompliceret størrelse, men nævner den internationale udvikling i byernes rockklubber som et konkret sted, hvor der er sket væsentlige forandringer.

Scenens nye rolle

»I mange storbyer er mange små rockklubber lukket og dermed også de sociale scener, som befolkede dem. I stedet har man groft sagt fået nogle større koncertklubber, hvor publikum får en næroplevelse af livemusik, men ikke en bredere social oplevelse eller en fællesskabsfølelse om en musikscene. I Danmark er opfattelsen af spillestedet som en slags kulturhus under pres, fordi driftsomkostninger og publikumsinteresser peger i retning af det mere markedsdrevne spillested.«

Han peger på Vega som eksemplet på nutidens professionelle, kommercielle spillested: »Det er spillestedet for det, jeg kalder byens nye borgerskab. Vega på Vesterbro appellerer med sin musikprofil og sit brand til den nye middelklasse i København. Undersøgelser har vist, at Vesterbro var det sted i København, der ændrede sig mest i 1990’erne, hvis man ser på vækst i indkomst og uddannelsesniveau. Og Vega har udviklet deres profil i forhold til den nye middelklasses interesser.«

Og det kan man sådan set ikke bebrejde dem, mener Fabian Holt:

»Det betyder blot, at det bare ikke er stedet, hvor musikken udvikles. Den gamle rocklub med en social scene omkring sig havde en anden rolle.«

Og den tendens kan man understøtte med nedslag andre steder i musikudviklingens geografiske historie. I Chicago i 1990’erne opstod det, vi i dag kender som indierocken. Chicago var dengang midt i en urbanisering, men huspriserne var stadig meget lave sammenlignet med for eksempel New York. Det lokkede musikere og andre kunstnere til og skabte grobund for et meget kreativt musikalsk miljø, der ikke var afhængig af de professionelle distributører og arrangører, og det skabte en helt ny bølge inden for den rytmiske musik.

Kompleks påvirkning

Det samme skete i begyndelsen af 00’erne i Brooklyn New York, men allerede nu er gentrificeringen slået igennem dér, så den kreative puls er ved at rykke til Queens. I Europa har Berlin været gennem en lignende udvikling.

»Da Muren faldt var der virkelig mange tomme bygninger og billige, ja, i nogle tilfælde helt gratis boliger. Kunstnerne kom til og skabte det kreative miljø, som Berlin er kendt for i dag. Men i dag er den elektroniske scene præget af byens gentrificering. Man møder ikke bare op et spontant aftalt sted med egne drikkevarer. Nu er der dørmænd, kendte DJ’s og dyre drinks, og også i Berlin er kommunen blevet strategisk involveret i musik og kulturelle events,« fortæller Fabian Holt. På den måde er musikscenen meget letpåvirkelig af social forandring i byen.

Fabian Holt mener, at der er en ny attitude hos den generation af musikere, der er vokset op i den gentrificerede by efter det nyliberale systemskifte: »Hvor den første generation af indierock på de gamle rockklubber var antikommercielle, så er den nye generation af musikere generelt mindre skeptiske over for kommercielle projekter som eksportstøtte og medvirken i reklamer. Den nye generation må jo også leve med de nye spilleregler for at overleve som musikere. Men de er måske ikke altid så bevidste om de komplekse implikationer, det har. Et sponsorat kan virke enkelt, men hvordan påvirker det musikernes tilgang til kunsten og langtidsplanlægning? Jeg siger ikke, at sponsorater og vækstmotiveret offentlig støtte er dårligt. Jeg siger blot, at påvirkningen på det kunstneriske plan er enorm kompleks og én, som man ikke nødvendigvis kan se, når man står midt i det.«

Denne artikel er anbefalet af: