BERLIN — Nye oplysninger i sagen om den nazistiske terrorcelle fra byen Zwickau sætter igen kraftige spørgsmålstegn ved den tyske efterretningstjenestes hidtidige strategi til at bekæmpe højreekstremisme.

Ifølge avisen Bild am Sonntag har den tyske efterretningstjeneste Verfassungsschutz i 2000 forsøgt at lokke tre eftersøgte nynazister frem af deres skjul ved at betale en mellemmand 2000 D-mark, der skulle anvendes til fremstillingen af falske pas. Satsningen mislykkedes, da den nynazistiske lederfigur Tino Brandt med dæknavnet ’Otto’ stak pengene i egen lomme. Sagsforløbet vækker stærk kritik i de tyske medier.

»Verfassungsschutz bliver kritiseret, fordi der er opstået et indtryk i den tyske offentlighed af, at tjenesten finansierer højreekstremistiske kriminelle,« siger Eckhard Jesse, der forsker i højreekstremisme ved Technische Universität i Dresden. En tilsvarende kritik lyder fra Uwe Backes, professor ved universitetet i Dresden og ekspert i den nynazistiske scene:

»Man kan konstatere, at der har været en række af fejl i efterforskningen, især når man kigger nærmere på Verfassungsschutz og samarbejdet mellem forskellige sikkerhedsmyndigheder.«

Kriminelle meddelere

I øjeblikket forsøger de tyske myndigheder at komme til bunds i sagen, der tog sin begyndelse, da Uwe Mundlos, Uwe Böhnhardt og Beate Zschäpe i 1998 gik under jorden, efter deres bombeværksted i byen Jena blev opdaget. Trioen formåede at holde sig skjult indtil november i år, da de, efter et mislykket bankrøveri, blev afsløret som gerningsmændene bag mindst ti højreekstremistisk motiverede mord i perioden 2000-2006. Inden de blev pågrebet, begik Böhnhartt og Mundlos selvmord i deres autocamper, mens Zschäpe et par timer senere overgav sig til politiet.

Mens Verfassungsschutz ikke er videre meddelsom omkring deres forudgående viden om den nazistiske trio, bringer de tyske medier dagligt nye historier om myndighedernes inkompetence i jagten på de eftersøgte nazister. Ikke mindst hersker der stor uklarhed i rollefordelingen mellem politi, efterretningstjeneste og aktører på den nynazistiske scene i delstaten Thüringen.

Blandt andet beretter avisen Berliner Zeitung, at den lokale afdeling af Verfassungsschutz i delstaten Thüringen i 1998 underrettede Tino Brandt, der på daværende tidspunkt havde kontakt til de eftersøgte nynazister, om at hans lejlighed blev overvåget af politiet under eftersøgningen af den nynazistiske trio.

»Man kan af denne sag se, at det er meget problematisk at have førende aktivister på den højreekstremistiske scene som meddelere, som det er sket i dette tilfælde. Det er mennesker, der er aktive på scenen og bliver kontaktet af Verfassungsschutz i håbet om, at man kan få tilgang til vigtige informationer. Faren består imidlertid i, at meddelerne tager del i kriminelle aktiviteter,« påpeger Uwe Backes.

Pengenes magt

Den vurdering er han ikke alene om. »Problemet med disse meddelere er, at man antager, at man får informationer, og at man dermed kan forhindre tingene, før de sker. Vi kan imidlertid konstatere, at meddelerne er upålidelige og er pengebegærlige,« supplerer Eckhard Jesse og tilføjer: »Spørgsmålet er, om man opnår noget ved at infiltrere den højreekstremistiske scene på denne måde.« Netop den fare viste sig at være overhængende i tilfældet Tino Brandt, der i 1994 blev hvervet som meddeler for Verfassungsschutz. Brandts status som hemmelig meddeler på statens lønningsliste har imidlertid ikke afholdt ham fra sideløbende at arbejde aktivt for den nazistiske sag.

I 1996 grundlagde Brandt den nynazistiske organisation Thüringer Heimatschutz, hvori også Zschäpe, Böhnhardt og Mundlos var aktive. I sin tid som meddeleler har Brandt efter eget udsagn fået i omegnen af 200.000 D-mark for sin indsats. Ifølge Brandt selv er hovedparten af pengene kanaliseret videre til nynazistiske formål. I weekenden kom det også frem, at Verfassungsschutz i Thüringen indirekte har finansieret den nynazistiske celle gennem købet af deres brætspil Pogromly, en grotesk nynazistisk udgave af det kendte brætspil Monopoly eller Matador. Overskuddet fra salget af dette spil, som blev solgt i højreekstremistiske kredse, gik til at finansiere Zwickauer-trioens liv under jorden. Ifølge Berliner Zeitung er mindst tre eksemplarer af spillet solgt til medarbejdere fra Verfassungsschutz. Om spillene er indkøbt til efterforskningsbrug, er indtil videre ikke afklaret.

Ifølge tysk lovgivning har Verfassungsschutz til formål at beskytte landets frie demokratiske grundorden. Afsløringen af den nynazistiske trio, hvis blodige spor strækker sig tværs over Tyskland, har imidlertid i alvorlig grad undermineret den tyske befolknings tillid til den hemmelige efterretningstjeneste. Tilliden bliver ikke genoprettet, så længe man skærmer sig mod offentlighedens spørgsmål, mener ekstremisme-eksperten Eckhard Jesse.

»Verfassungsschutz har i forvejen et dårligt image. Og det er blevet værre med denne affære. Derfor er det efter min opfattelse i Verfassungsschutz egen interesse at lægge alt frem. Hvad man har vidst, og hvad der er gået galt.«