Opslag til denne artikel

Emneord:overvågning, teletrafik
Organisationer:Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, PET, Venstre

Hvert år bliver der slået nye rekorder i registreringen af danskernes internet og teletrafik.

Siden den såkaldte logningsbekendtgørelse trådte i kraft 2007, har teleselskaberne været forpligtede til at registrere, hvilke hjemmesider alle danskere besøger, hvem de ringer og sms’er til, og hvor de befinder sig geografisk imens.

Resultatet er ifølge opgørelser fra Telekommunikationsindustrien ikke mindre end 550 milliarder registreringer i 2010 svarende til omkring 100.000 registreringer pr. dansker pr. år, der kan udleveres til PET eller politiet mod en dommerkendelse.

Men den omfattende overvågning skal nu undersøges nærmere, mener et flertal uden om regeringen bestående af Venstre, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Derfor meddeler de i dag justitsminister Morten Bødskov, at de vil stemme i mod regeringens forslag om at udskyde en revision af de omdiskuterede logningsregler, når forslaget i dag skal behandles i Folketinget.

Justitsministeren er bundet af en bestemmelse om at revidere reglerne i løbet af denne folketingssamling, men har fremsat forslag om at udskyde revisionen med henvisning til, at der er en EU-proces i gang.

Ifølge Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, skal man dog allerede nu undersøge dybere, hvordan registreringerne bliver brugt, og om redskabet i praksis er effektivt i bekæmpelsen af terrorisme.

»Vi har fuld tillid til PET og mener, at de skal have nogle effektive arbejdsredskaber stillet til rådighed, men det er altså helt fair at holde de redskaber, som PET får stillet til rådighed, op imod, hvad det bliver brugt til, og hvad omkostningerne er for samfundet,« siger Karsten Lauritzen og henviser til, at opgørelser fra Rigspolitiet viser, at særligt internetregistreringerne, der står for langt hovedparten af de milliarder af data, meget sjældent bliver brugt af myndighederne i praksis.

Ifølge helt nye tal fra Justitsministeriet blev teleselskaberne kun pålagt at udlevere internetoplysninger i 174 sager i 2010, hvad der har fået flere kritikere til at påpege, at der finder en stor overregistrering sted. Og selv inden for de 174 sager, ved man intet om, hvor relevante oplysningerne var for den faktiske kriminalitetsbekæmpelse, påpeger Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper.

»Vi ved, hvor mange gange politiet beder om at få oplysningerne, men vi ved ikke, hvad det fører til. Vi ved ikke, hvor ofte det bliver brugt til at tiltale nogen, hvor ofte det fører til dom, eller om det har afgørende betydning for sagerne,« siger hun.

»Det er en rigtig vigtig viden at have, hvis man skal afveje det grundlæggende indgreb i vores personlige frihed og ret til privatliv overfor den effekt, det har.«

Politisk drilleri

Logningsbekendtgørelsen blev i sin tid gennemført efter et EU-direktiv, der skulle sikre ensartede regler på området i hele unionen.

Derfor mener justitsminister Morten Bødskov ikke, at det giver mening at foretage revisionen nu uden om EU-systemet, også selv om det kan tage et godt stykke tid, inden EU er klar med nye regler.

Han påpeger, at Venstre selv fik udskudt revisionen, dengang de sad i regering, og betegner derfor flertallet mod lovforslaget som »rendyrket politisk drilleri« fra særligt Venstres side:

»Når vi har et grundlag for at lave en revision, så skal vi lave en revision. Men det grundlag har vi først, når vi har de nye regler fra EU, og derfor er det, regeringen lægger op til fuldstændigt i forlængelse af, hvad den tidligere regering gjorde med helt den samme begrundelse,« siger Morten Bødskov.

Dansk Folkeparti, der selv i sin tid stemte for indførelsen af lovgivningen, ser dog ingen grund til at vente længere:

»Vi synes ikke, at der er grund til at afvente, hvad EU måske finder ud af i fremtiden. Vi kan udemærket i Danmark selv finde ud af hvad vi ønsker på det her område,« siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, og understreger, at partiet ikke nødvendigvis vil have reglerne ændret, men til at starte med i løbet af foråret have belyst, hvad erfaringerne har været indtil nu.

Også Liberal Alliance afviser justitsministerens ønske:

»Vi er nervøse over, hvad der måtte komme fra EU. Med den logik, der hidtil har været på det her område, kan vi godt frygte, at det, der kommer, bliver endnu værre,« siger partiets retsordfører Simon Emil Ammitzbøll.

Tilfreds industri

Både V, DF, Ø og LA anfører desuden de økonomiske omkostninger som en selvstændig grund til at undersøge området nærmere.

Teleindustrien brugte omkring 200 millioner kroner på at gøre systemerne teknisk i stand til at foretage logninger af så store datamængder, og derudover bruger de et to-cifret millionbeløb om året på at holde det ved lige.

Direktør i Telekommunikationsindustrien Jakob Willer vil ikke kommentere de konkrete politiske uenigheder, men glæder sig over udsigten til, at området bliver grundigt undersøgt:

»Vi vil være meget tilfredse, hvis man allerede nu igangsætter en evaluering, og vurderer, om effekten står mål med de meget omfangsrige registreringer, som teleselskaberne er pålagt,« siger han.