Det er faktuelt forkert, når debatten om dyrevelfærd i landbruget bliver afsporet med påstande om, at dyrene har det dårligere end nogensinde. Sådan lyder budskabet fra Peter Sandøe, professor ved Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, og formand for Dyreetiske Råd.

»At påstå, at ingenting er blevet bedre, og at det tværtimod står værre til med dyrevelfærden i dag i forhold til for to eller tre årtier siden, er simpelthen forkert. For mig at se er der ingen tvivl om, at der er kommet en række markante forbedringer for dyrevelfærden i landbrugsproduktionen gennem de sidste 20 år. Alt er langt fra perfekt, og der er fortsat meget arbejde at gøre. Men at sige, at det bliver værre og værre, er simpelthen historieforfalskning.«

— Kan du give nogle konkrete eksempler på et område, hvor dyrevelfærden er forbedret?

»Fra 1. januar er der ingen burhøns i Danmark længere. Vi har fået krav om, at slagtekyllinger skal have en mørkeperiode, hvor de kan hvile. For køer er der blandt andet krav om, at koen skal have mulighed for at kælve i en kælvningsboks og skal gå sammen med kalven et stykke tid, siger Peter Sandøe. Han peger på, at der også er forbedrede forhold for svin. I dag går søerne løse, mens de er drægtige, og grisene har nu fået fast gulv og halm i staldene og overbrusningsanlæg i de varme perioder. Den slags fandtes ikke tidligere.

»Jeg kunne blive ved med at opremse eksempler. Men det er da rigtigt, at der er eksempelvis ikke en lov om, at køerne skal på græs. Eller om at søerne skal gå løse i den periode, hvor de har smågrise. Men det er forkert at sige, at der ikke sker fremskridt, for det gør der. Og også kontrollen er forbedret markant gennem de seneste årtier, til glæde for dyrevelfærden.«

Svinene flytter

— Er det så ikke på tide at blive mere ambitiøse, og sørge for, at køer eksempelvis skal på græs?

»Jo, vi skal være mere ambitiøse, når vi som forbrugere køber kød, men på grund af den internationale priskonkurrence kan alle problemer ikke løses via national lovgivning,« siger Sandøe. Årsagen er, at forbrugerne ikke længere kun køber lokale produkter. Går man ned i det lokale supermarked, er det let at konstatere, at en stor en del af de animalske produkter kommer fra andre steder i verden. Og når landbrugsproduktion en foregår på et internationalt marked, må reguleringen også tage bestik af situationen.

»Samtidig ved vi, at priserne i den grad bliver bestemt af udbud og efterspørgsel på det internationale marked. Det vil sige, at selve ideen om at lave nationale regler, har en del begrænsninger. For stiller man for omkostningstunge nationale krav til husdyrproduktionen, så flytter den bare til et andet land, med færre krav og dermed lavere omkostninger. Og det får dyrene det jo ikke bedre af,« siger Sandøe og peger på Sverige som et eksempel. Der har man relativt vidtgående regler på dyrevelfærdsområdet, og det har medvirket til, at svenskerne har svært ved at klare sig i priskonkurrencen. I øjeblikket er produktion kraftigt vigende.

»For mig at se er konsekvenserne for dyrene det afgørende — det her handler altså ikke bare om, hvilke regler og love vi laver herhjemme.«

Dansk enegang duer ikke

— Så du mener ikke, at det hjælper på dyrevelfærden at indføre langt skrappere krav til landbruget?

»Vi skal selvfølgelig have regler, som fastsætter et anstændigt minimum. Men går vi for meget enegang ved at fastsætte omkostningstunge regler, nytter det som nævnt ikke noget set med dyrenes øjne. For det får bare produktionen til at flytte ud af landet, og der er intet, der tyder på, at vi danskere vil spise mindre kød af den grund.«

Sandøe peger også på, at de mange forbrugere i resten af verden, som i dag køber dansk svinekød, næppe vil betale ekstra for det danske kød. I stedet vil en stor del af produktionen komme til at foregå i områder, hvor der stilles mindre krav til dyrevelfærd, end der gør i Danmark i dag.

»Derfor kan jeg simpelthen ikke se pointen i at være skrappere, end den økonomiske virkelighed tillader.«

— Men dermed siger du vel så også, at Danmark ikke kan gøre store fremskridt alene? Skal vi bare sidde og vente på, at EU sætter sig for at forbedre dyrevelfærden?

»Nej, sådan hænger verden ikke sammen. Mange af de progressive tiltag på området, som Danmark indfører, bliver efterfølgende også gennemført af EU. De gældende danske regler om slagtekyllinger går for eksempel langt videre end EU’s regler. Med vores regler er det for eksempel lykkedes få fjernet hovedparten af de sår på fødderne — de såkaldte trædepudesvidninger — som er en meget dramatisk og smertefuld lidelse hos kyllingerne,« siger Sandøe og fortsætter: »Derfor er det simpelthen ikke sandt at påstå, at vi blot ligger under for EU, og ikke selv hverken vil eller kan forbedre vilkårene.«

Saglige politikere

— Denne debat bliver hurtigt både meget følelsesladet og meget uforsonlig. Det er, som om debattens fløje ikke skyr nogle midler, når det gælder om at angribe modstanderen. Hvorfor tror du det?

» Men i virkeligheden mener jeg faktisk ikke, at den danske debat er uforsonlig — sammenlignet for eksempel med debatten i USA og Storbritannien. Jeg synes faktisk ofte, at den er kvalificeret og pragmatisk. Der vil altid være de meget skingre stemmer, men sådan er det jo i alle spørgsmål,« siger Sandøe og understreger, at politikerne i hans øjne er fornuftige, når det gælder dyrevelfærdsspørgsmålet

»Det er glædeligt, for det er jo åbenlyst fornuftigt at insistere på, at det ikke nytter noget at stille krav, som blot flytter problemerne til skade både for dyrene og den danske økonomi.«