Opslag til denne artikel

Emneord:filosofi, kapitalisme, marxisme, uddannelse
Personer:Karl Marx
Organisationer:Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Occupy Wall Street

Universitetsmarxismen hærger ikke auditorierne som i 1970’erne, men Marx titter oftere frem i universiteternes kursusprogrammer, fordi interessen for at sætte kapitalismen under kritik for første gang i årtier er stigende blandt de studerende og yngre undervisere på universitetet. Adjunkt Jeff Smidt er en af de undervisere, der på opfordring fra de studerende startede et kursus om kapitalismekritik hos Marx på Sociologisk Institut på Københavns Universitet i 2007.

»Det virkede næsten latterligt at starte et kursus om Marx’ kapitalismekritik, fordi det ud fra den almindelige opfattelse virkede gammeldags, men der var langt større interesse, end jeg regnede med,« fortæller Jeff Smidt.

Også på idéhistorie på Aarhus Universitet oplever de en fornyet interesse blandt de studerende for kapitalismekritik. Mikkel Thorup, der er lektor i politisk idéhistorie, mener, at finanskrisen i 2008 har forøget interessen for kapitalismekritik.

»Der er opstået en form for meningsunderskud, fordi vi har for ringe forståelse af, hvad det er, der forandrer og determinerer vores liv på en måde, som man ikke kan forudsige, og det skaber en efterspørgsel på redskaber til at forstå og kriti- sere kapitalismen,« siger Mikkel Thorup.

24-årige Eva Krause Jørgensen, der er kandidatstuderende på idéhistorie, har været med til at arrangere en studiekreds om Marx og et velbesøgt seminar om klassiske marxistiske tænkere. For hende handler interessen dog ikke kun om at forstå finanskrisen, men også om at få kendskab til det tankegods, som vor tids vigtigste tænkere bygger på.

»Meget af tankegodset fra Marx er ved at gå tabt, fordi det ikke bliver læst længere, så det var en del af motivationen for at sætte os ind i det,« forklarer Eva Krause Jørgensen og fortsætter: »Der er et stort element af civilisationskritik i det, og så var det fedt at læse kritik af noget, som vi tager utrolig for givet.«

Afpolitisering

Mikkel Bolt, der er lektor og fagleder ved Litteraturvidenskab og Moderne Kultur på Københavns Universitet, ser den stigende interesse op igennem 00’erne som en form for modreaktion på den afpolitisering, der har fundet sted på universiteterne i løbet af 1980’erne og 1990’erne.

»I kølvandet på den nødvendige kritik af den dogmatiske marxisme forsvandt kapitalismen på en eller anden måde ud af syne. Og der blev udviklet en overdreven tiltro til kapitalens evne til selvreform. Retrospektivt ser det ud som om, at en hel generation af universitetsfolk forlod det politiske,« siger Mikkel Bolt.

I de senere år har der imidlertid fundet en genpolitisering sted, men marxismen er dog langt fra normen på universiteterne.

»Marxismen har haft en perifer status, omend der er ved at ske noget, og flere og flere studerende interesserer sig for forskellige former for marxisme, kommunisme og anarkisme,« siger Mikkel Bolt, der for nylig er udkommet med bogen En anden verden om antikapitalisme i kunst og politik.

Frygt for marxismekor

Lektor Mikkel Thorup mener ikke, at kapitalismekrikken har været fraværende, men mindre synlig i en årrække, fordi de universitetsansatte så en fare for at gentage universitetsmarxismens fejltagelser.

»Frygten for marxismekortet har gjort, at kapitalismekritikken har været underdrejet,« siger Mikkel Thorup, der dog også mener, at ordet kapitalisme var meget fraværende op igennem 1990’erne.

Men i kølvandet på de globaliseringskritiske bevægelser i slutningen af 1990’erne vendte diskussionen tilba- ge i større stil. De filoso- fiske og sociologiske analyser handler dog mindre om de materielle forhold som kapital og udbytning og mere om de immaterielle forhold.

»Kritikken har på den måde holdt sig opdateret, fordi kapitalismen også har opløst sig til mange forskellige og mere immaterielle former,« siger Mikkel Thorup.

Henrik Jøker Bjerre, der er lektor i filosofi på Aarhus Universitet og en af bidragyderne til en ny bog om venstrefløjens tænkere, er enig i, at interessen for kapitalismekritik er blomstret op, men mere som et egentligt filosofisk spørgsmål om, hvad penge overhovedet er, og hvordan de påvirker os, end som egentlig marxistisk kritik.

Henrik Jøker Bjerre mener, at den fornyede interesse hænger sammen med, at de nye studerende har et helt andet forhold til kapitalismen og dermed også kritikken af den.

»Dem under 30 år føler ingen skyld over at være venstreorienterede, fordi de ikke sætter sig selv i forbindelse med støtten til en række ekstreme regimer. De ser med friske øjne på kapitalismen og er nødt til at stille spørgsmål, derfor har de også langt større frihed til at være kritiske og tænke i nye muligheder, fordi diskussionerne sjældent handler om, hvorvidt man støtter Pol Pot eller Chavez,« siger Henrik Jøker Bjerre.

Polariseret

Som erklæret marxist ser Mikkel Bolt den totale afpolitisering af universitetet som et problem for debatten omkring kapitalismen.

»Fraværet af kritiske intellektuelle herhjemme er slående, og det har været et stort problem i forhold til de sidste 20-30 års neoliberalistiske offensiv. Den neoliberale kapitalisme har kunnet fremstå uimodsagt, fordi den har kunnet præsentere sig selv som naturlig, som om der ikke var andre alternativer. Forsøg på at stille spørgsmål til kapitalismen blev afvist som en glidebane ud i totalitarisme. Den situation er heldigvis ved at ændre sig i takt med, at protester breder sig fra Nordafrika til Sydeuropa og USA,« siger Mikkel Bolt.

Henrik Jøker Bjerre mener ikke, at den ortodokse marxistiske kritik lader sig gentage. Han er dog enig i, at der er behov for en reaktivering af kapitalismekritikken.

»Occupy Wall Street er en radikal demokratisk bevægelse, som med alle mulige forskellige udspring, igen har zoomet ind på det problem, som økonomien er, men hvis den bevægelse skal kunne udnytte sit momentum, så mangler den en formulering af, hvad der er galt, og hvordan problemet kan løses,« siger Henrik Jøker Bjerre.