Landsby udfordrer Kinas partitop

Landsbyboerne løfter deres knyttede næver mod himlen. »Ned med korruption, giv os retfærdighed,« råber de i tusindvis på den centrale plads i landsbyen Wukan. Børn, voksne og ældre deltager i den opsigtsvækkende revolte, der har sendt politiet og kommunistpartiets lokale ledere på flugt. Og fri for den normale undertrykkelse, de tidligere har følt, gør de noget, som de aldrig har prøvet før: De udtrykker deres mening frit og åbent.

Større billede

Større billede

Større billede

Større billede

Større billede

»Det er en ny følelse,« siger Chen, en mand i starten af 50’erne. »Vi kan aldrig vende tilbage til det, vi før var vant til: korrupte embedsfolk, der undertrykte vores rettigheder og stjal vores jord, så de selv kunne blive rige, købe dyre biler og store villaer.«

I disse dage udtrykker mange af de omkring 15.000 indbyggere i den sydkinesiske landsby både håb, frygt og indædt stædighed. De håber, at Kinas øverste ledere vil komme dem til undsætning. De frygter, at de paramilitære styrker, der bevæbnet med automatvåben har omringet landsbyen, med vold vil sætte en stopper for protesterne. Og samtidig er de trodsige og klar til kamp, uanset om den bliver blodig eller ej.

Ifølge landsbyboerne har lokalregeringen stjålet mere end 400 hektar af deres jord og solgt den videre til bygherrer for stor profit — uden at indbyggerne har fået kompensation.

Da landsbyboernes årelange fredelige klager ikke blev hørt eksploderede oprøret.

»Hvis de ikke giver os vores jord tilbage, så kan vi ikke leve, og vi vil intet have at tabe,« siger en ung landsbyboer med efternavnet Cai. »Hvorfor skulle vi så være bange for at dø i kamp? Vi vil kæmpe til det sidste.«

Velorganiseret forsvar

Det er nu over en uge siden, at landsbyboerne smed politiet og de lokale ledere fra kommunistpartiet på porten.

Siden har landsbyboerne valgt deres egen ledelse, og de afholder dagligt demonstrationer.

»Det er os selv, der styrer nu,« siger en landsbyboer, der sammen med et dusin andre unge mænd holder vagt ved en af indfaldsvejene til landsbyen. De har barrikaderet sig. Over vejen har de lagt træstammer, snubletråde og søm, og de har gravet grøfter for at kunne forsvare sig mod et angreb fra myndighederne.

»Det kan måske ikke stoppe dem helt, men det kan forsinke dem så meget, at vi kan nå at organisere os og slå dem tilbage,« siger landsbyboeren. Ved et tidligere slag for nogle uger siden lykkedes det ifølge indbyggerne at nedkæmpe omkring 1.000 politibetjentes forsøg på at indtage byen.

Og de er velorganiserede. Ved vagtposterne i udkanten af landsbyen er de udstyret med walkie-talkier og mobiltelefoner for hurtigt at kunne advare om angreb. De patruljerer vejene på motorcykler. De har forberedt kasteskyts og våben, hovedsageligt bambusspyd med jernspidser. Mange af landsbyens unge mænd, som ellers var taget ud for at arbejde på fabrikker her i Guangdong-provinsen, der er centrum for Kinas eksportproduktion, er blevet kaldt hjem for at deltage i Wukans forsvar.

Samtidig har det nye ’bystyre’ oprettet det, de kalder et mediecenter, hvor de udenlandske journalister, som det er lykkedes at komme ind i landsbyen (flere er blevet tilbageholdt af politiet og sendt ud af området), har adgang til elektricitet og får nyhedsbulletiner om landsbyens planer.

Uden for landsbyen er paramilitære styrker samlet. Da Information ankom til Lufeng, hovedbyen i området, passerede en konvoj med ca. 20 pansrede mandskabsvogne og vogne udstyret med vandkanoner. Myndighederne har omringet Wukan og forsøger at forhindre madforsyninger i at nå frem til landsbyen. Alligevel lykkes det hele tiden landsbyboerne at få indsmuglet proviant fra nærliggende landsbyer, og de fremviser stolt et større lager af rissække, som vil kunne holde den isolerede landsby kørende i længere tid.

Åbenbarer problemer

Oprøret i Wukan har afsløret Kinas store interne konflikter. Kinas præsident, Hu Jintao, har gjort opbygningen af et mere ’harmonisk samfund’ til sit styres fokus. Men på trods af landets enorme økonomiske vækst, hvor hundreder af millioner er løftet ud af fattigdom, så vokser utilfredsheden med lokale politiske lederes magtmisbrug og den enorme korruption, som udviklingen har ført med sig. Kina er årligt plaget af tusindvis af større protester, der dog yderst sjældent er så langvarige og dristige som i Wukan. Hu Jintao erkendte tidligere i år i en tale, at det kan underminere kommunistpartiets styre: »Hvis korruptionen ikke tøjles effektivt, så vil partiet miste tilliden og støtten fra folket.»

Hvordan konflikten i Wukan løses, vil være en indikation på, om styret i fremtiden vil bruge vold eller forhandling for at komme protesterne til livs.

Landsbyboerne i Wukan gør sig dog store bestræbelser for at understrege, at deres protest ikke er rettet mod kommunistpartiets styre i Kina, men derimod mod kommunistpartiets lokale ledere. Samtidig med at de kræver demokrati på lokalt niveau, håber de stadig på, at nationens ledere vil støtte dem og straffe de korrupte lokale partichefer. De daglige protester i landsbyen indledes med afspilningen af »Østen er rød«, en revolutionær sang fra formand Maos tid, og blandet med landsbyboernes protestråb hylder de også kommunistpartiet med et ’længe leve’.

»Vi håber, at kommunistpartiets ledelse i Beijing vil komme herned og hjælpe os med at straffe de korrupte ledere og give os vores jord tilbage,» siger Xu, en kvinde i 30’erne.

Informationer spredes

Indtil videre har der ikke været nogen officiel reaktion fra Beijing på begivenhederne i Wukan — ej heller fra Guangdongs provinsregering. Kinas statskontrollerede medier har kun sporadisk rapporteret om protesterne i Wukan og har udelukkende citeret lokalregeringens officielle udmeldinger. Samtidig bliver internetsøgninger på navnet ’Wukan’ censureret på internettet — et tegn på, at myndighederne er nervøse for, at nyheder om konfrontationen spreder sig. Information når dog frem. Der er blevet rapporteret flere mindre demonstrationer til støtte for oprørerne i Wukan, bl.a. i provinshovedstaden Guangzhou.

På internettet har der tidligere også været billeder og videooptagelser fra sammenstød mellem Wukans indbyggere og politiet. Optagelser fra september viser, hvordan politiet brutalt og voldeligt slog ned på landsbyboerne.

Der blev hældt yderligere benzin på bålet, da den 42-årige landsbyboer Xue Jinbo døde i politiets varetægt, efter han sammen med tre andre landsbyboere blev arresteret for snart to uger siden. Myndighederne siger, at han var mistænkt for kriminelle handlinger i forbindelse med kampene i september. Xue Jinbo, der var valgt som en af landsbyens repræsentanter i forhandlinger med myndighederne, døde ifølge myndighederne forrige søndag af et hjerteslag.

Men Xue Jinbos familie og landsbyboerne er overbevist om, at han blev tæsket ihjel af politiet.

»Hans lig var dækket af sår, mærker efter slag og nogle af hans fingre var brækket,« siger hans 21-årige datter Xue Jianwan. »De vil ikke give os liget af min far tilbage, måske fordi vi så netop kan bevise, at han døde som følge af vold.«

Hendes far er nu blevet landsbyens martyr. På en mindre plads er et større portræt af ham hængt op, og der spilles sørgemusik.

»De har allerede dræbt én. Hvad vil de gøre med resten af os?« spørger en midaldrende kvinde. »Selvfølgelig er vi bange.«

Alvorlige straffe

Folk lever fortsat et nogenlunde normalt liv. Tidligt om morgenen fragter forældre deres børn til barrikaderne ved hovedvejen. Gennem forhandlinger med myndighederne er der sørget for, at politiet lader skolebusser passere deres afspærringer, så børnene kan fortsætte deres skolegang.

Om aftenen samles folk i klynger — unge synger karaoke, går på internetcafé eller ser film, og de ældre hygger sig med et slag mahjong — og de undgår at gå alene rundt.

»Vi er bange for, at politiet kommer ind og tager os,» siger en ældre kvinde.

Mindst tre landsbyboere er stadig i politiets varetægt. Og i sidste uge sagde lokalregeringen, at den vil »straffe de folk hårdt«, som leder oprøret. Samtidig anklagede en repræsentant fra kommunistpartiet landsbyboerne for at bruge udenlandske medier for at sætte et uønsket fokus på situationen. Landsbyboerne »vender sig ikke mod regeringen, men mod de uduelige udenlandske medier, som vil blive glade, hvis vores socialistiske land kollapser.«

To landsbyboere er blevet nævnt ved navn af myndighederne, som anstifterne til oprøret. En af dem er Lin Zuluan. Han siger, at han er nervøs for konsekvenserne, men han er samtidig afklaret med sin rolle som en af landsbyens protestledere.

»Jeg gør det, som er nødvendigt og søger retfærdigheden. Hvordan myndighederne vil reagere på det, går an på, hvordan de er som mennesker,« siger Lin Zuluan, hvis rigtige fornavn egentlig er Zulian, men som i disse dage insisterer på at bruge sit nom de guerre, Zuluan, der betyder ’organiseret kaos’.

»Der er mange andre landsbyer rundt om i Kina, som oplever den samme korruption og de samme løgne fra regeringens side, som vi har oplevet. Jeg håber, vi er en inspiration for dem, og jeg er sikker på, vi nyder deres støtte,« siger Lin.

Landsbyboerne er opsatte på ikke blot at sidde tilbage og vente på en reaktion fra myndighederne. De planlægger i dag at marchere ud af byen for at protestere foran regeringskontorer i den nærliggende by Lufeng. Det vil være en provokation, som kan fremkalde voldelige sammenstød med myndighederne.

»Vi vil ikke opsøge vold, men vi vil insistere på, at alle forstår, at det ikke er os, der er forbryderne, men derimod den korrupte lokalregering,« siger Lin Zuluan.

Information har undladt at identificere en række af landsbyboerne med deres fulde navn i et forsøg på at beskytte dem mod fremtidige repressalier fra myndighederne.