Bradley Manning havde en 'forvirret kønsidentitet'

Efterretningsanalytiker Bradley Manning var som udsendt soldat en ung mand med betydelige personlige problemer, der først og fremmest stammede fra hans seksuelle orientering.

Som skabsbøsse følte han sig ikke hjemme i et amerikansk militær, der i 2009/10 fortsat sparkede soldater ud, der åbent erklærede sig homoseksuelle. Han havde ingen venner, var psykisk skrøbelig og tilbragte stort set al sin tid alene, mens han gjorde tjeneste i Irak. Ifølge Mannings forsvarer, David Coombs, skulle Manning på denne baggrund aldrig have været udsendt til tjeneste, og hans militære chefer bærer et medansvar for eventuelle ulovligheder, da de kendte til hans »forvirrede kønsidentitet«.

Han var så mentalt ustabil, at han kom i fysisk klammeri med sin kvindelige teamleder, Jihrleah Showman, før udstationeringen og slog hende i ansigtet. Hans chefer blev endvidere, før udsendelsen til Irak advaret om, at den unge soldat var »paranoid, og ikke burde gives adgang til klassificerede oplysninger«. Showman indberettede Manning som »en trussel mod sig selv og andre«, fortalte hun i går under høringen. Men ledelsen gjorde intet. Og Manning ønskede ikke selv at søge hjælp fordi han frygtede, at »han ville blive fjernet fra hæren«, hvis hans problemer kom frem.

Alt dette kom frem på dag fire og fem under den første militære høring i sagen, der slutter fredag på militærbasen Fort Meade i staten Maryland. Herefter vil myndighederne tage stilling til, om de forhold, der er kommet frem i høringen til sammen udgør et tilstrækkeligt grundlag for at stille den 24-årige Private First Class for en krigsret.

Manning står anklaget for ulovligt at have udleveret fortrolige militære dokumenter til Julian Assanges Wikileaks – herunder mange hundrede tusinder indberetninger fra amerikanske ambassader, militære logs fra krigene i Irak og Afghanistan, fangerapporter fra Guantanamo samt den kontroversielle video, Collateral Murder, der viser amerikanske soldater skyde en gruppe civile ned fra en helikopter ved en fejl.

Drama i retten

Den forberedende retshøring blev afviklet i ro og orden de første dage; blot 50 tilhørere kan komme indenfor i selve salen. Akkrediterede journalister kan følge afhøringerne i en tilstødende teatersal på Fort Meade. Men uden for militærbasen har en trofast skare på mellem 50 og 100 mennesker demonstreret ugen igennem:

»Alle, der kerer sig om dette land, burde indfinde sig her. Den mand, der står anklaget for at lække hemmelige informationer, er en helt, som vi burde hylde. Hans gerninger bevirker, at man fortsat kan ranke ryggen over at være amerikaner, modsat de svinestreger, regeringen og militæret har på samvittigheden,« lyder det fra Nathan Fuller, der arbejder for Mannings støttegruppe.

Fjerde- og femtedagen bød imidlertid på mere drama og ophedede diskussioner. Ud over forsvarets nye tilgang – en insisteren på at inddrage Mannings seksualitet i en strategi, der øjensynligt skal sandsynliggøre militærets medansvar for det skete – fremlagde anklagemyndigheden en række e-mails mellem Manning og en kontakt ved navn Eric Schmiedl. I korrespondancen – som Manning troede, han havde krypteret – påtager han sig bl.a. ansvaret for frigivelsen af den kontroversielle Collateral Damage-video. I e-mailudvekslingen fra maj 2010 spørger Manning bl.a. Schmiedl, om denne kender til Wikileaks, og derefter fortæller han, »jeg var kilden til videoen 12. juli af Apache Våben-teamet, som dræbte de to journalister og sårede to børn«.

Anklagere styrket

Amerikanske eksperter hæftede sig ved, at mailudvekslingen styrker anklagemyndighedens påstand om, at Manning handlede med »fuldt overlæg« og bevidst søgte at lække materiale, der ville skade det amerikanske militær. Der befandt sig på det tidspunkt også over 100.000 fortrolige dokumenter fra det amerikanske udenrigsministerium på Mannings computer.

Et af anklagemyndighedens vidner, computer-sikkerhedsekspert Mark Johnson, fortalte afhøringslederen, at de fremlagte computerfiler med succes blev overført til Wikileaks fra Manning personlige computer. Derudover, hævder Johnson, havde Manning også på sin computer en kontakt på sin såkaldte ’online buddy-liste’ (en virtuel venneliste) navnet på et alias, der menes at dække over Wikileaks’ grundlægger, Julian Assange. Endelig fortalte vidnet også retten om et memory-kort tilhørende Manning, der indeholdt lidt under 500.000 rapporter fra felten i Irak og Afghanistan.

… men også svækket

Under det efterfølgende krydsforhør fra forsvaret indrømmede Johnson imidlertid, at der ikke fandtes fysiske beviser for, at Manning var den eneste, der havde adgang til computeren, som ikke var beskyttet med en adgangskode. Et andet vidne var også med til at svække anklagerens sag: Militærkaptajn Steven Lim, der var en af Mannings overordnede. Lim medgav lørdag, at sikkerheden var slap, når det gjaldt de computerdata, som blev opbevaret i afdelingen, Sensitive Compartmented Information Facility, hvor Manning arbejdede. En anden efterretningsanalytiker, sergent Tchad Madaras, fortalte mandag, at han havde brugt den samme arbejdsstation som Manning.

Endelig meddelte specialagent David Shaver – der ellers tidligere som vidne for anklageren havde fortalt, at han havde fundet tusindvis af diplomatiske indberetning på Mannings computer – at han godt nok fandt indberetningerne, men at han aldrig havde tjekket, om de matchede det materiale, som WikiLeaks har frigivet. Forsvaret argumenterede herefter for, at de fundne filer ikke passer sammen med WikiLeaks’ dokumenter.

Ellsberg smidt ud

Under høringen i går blev den kendte whistleblower Daniel Ellsberg – tidligere medarbejder ved det amerikanske forsvarsministerium, som udleverede de såkaldte Pentagon Papers til New York Times under Vietnam-krigen i 1971 – smidt ud fra retshøringen, da Ellsberg forsøgte at hilse på Manning personligt. Han blev senere lukket ind i salen igen.

Hvis Manning bringes for en egentlig krigsret, vil den 24-årige soldat formentlig stå over for 22 forskellige anklagepunkter, herunder et om at yde bistand til USA’s fjender – en forbrydelse, hvis straf kan være dødsstraf eller livsvarigt fængsel, og som udgør en krænkelse af den særlige spionparagraf, Espionage Act.