Opringning til Benno Blæsild på havnen i Ebeltoft:

— Tidligere var du museumsinspektør og nissespecialist ved Den Gamle By i Aarhus. Nu er du direktør på Fregatten Jylland. Den er der vel ikke mange nisser i?

»Vi har da fundet skibsnissens blå-og-hvidstribede sommerhue med skudhul i fra træfningen ved Helgoland 1864. Og vores skibstømrer, der er forholdsvis pålidelig, har set ham!«

— Hvad gør I ved det?

»Sørger for grød til ham, så han ikke bliver besværlig — nissen altså.«

— Tror du som specialist, at der er gået nissevrøvl i DSB’s juletrafik?

»Tanken har strejfet mig. Måske har ledelsen glemt at stille risengrød ud på perronerne og værkstederne. Med kanel og korsformet smørklat. De er jo hedninger, nisserne. Og meget madglade.«

— Hvor stammer den røde, spidse hue fra? De oprørske jakobinere, frygerne eller bønderne?

»Jeg tror, den er opstået mange steder, når man fryser om ørerne. Ligesom den dybe tallerken bliver opfundet, når man er sulten …«

— Der findes flere nissemuseer rundt om i landet …

»Åh ja! Mange …«

— Er det ikke diskriminerende at udstille dem på den facon, ligesom pygmæer og kinesere i Tivoli for længe siden …

»Ja, som etnografiske sensationer, og Tivoli følger så op med nisserne nu hundrede år efter. Men rygere bliver jo også udstillet på offentlige steder i deres glasbure. Det er lige så diskriminerende!«

— De danske guldalderkunstnerne i Rom fandt på udklippede nisser som julepynt. Hvorfor netop dem og så dér?

»Fordi de have hjemve i julen, og så var det legitimt at knytte melankolien til nissen, der var ved at blive en national figur. Arkitekten Bindesbøll, der tegnede Thorvaldsens Museum, var nationalliberal. Og maleren Lundbye faldt for et vådeskud i 1848.«

— Han tegnede ligefrem sig selv med huen på, som nisse eller ’bakketrold’ …

»Hvis ikke han var død i krigen, ville nissen have fået en endnu mere højprofileret position. Lundbye var en stor nisseambassadør. Og det nye københavnske borgerskab, som fik givet Grundloven af Kongen, vil i starten ikke vide af Julemanden, fordi han er katolsk og minder om Store Bastian.«

— Kravlenisserne på årets julemærke stammer fra 1950 og satte dengang stuerne på den anden ende som udklipsfigurer i gardinstænger og på malerirammer …

»Ja, det var efter Anden Verdenskrig, da der igen blev råd til ekstravagancer. Sådan går det op og ned på julefronten.«