Kapitalismekritikken er tilbage på de danske universiteter. Nogle græmmes og får dårlige minder, mens andre jubler over, at den politiske bevidsthed er tilbage.
Der er en rigtig god grund til, at kapitalismekritikken døde på de danske universiteter i løbet af 1980’erne. Den havde forspist sig på Marx og forvandlet hans analyser til dogmer. Uddannelsesinstitutionerne var, som Claus Bratt Østergaard beskrev i tirsdags, blevet forvandlet til marxistiske landsbyer. De revolutionære opbyggede magtbastioner, hvor kun den rette lære blev doceret, og hvor alle, der var bare det mindst afvigende, ikke havde plads og blev fordrevet. På nogle institutter udspillede sig et uhyggeligt socialt eksperiment, som forstørret til national kontekst lod antyde, hvordan vi alle i den rette læres ånd kan falde i den totalitære fælde.
Det nødvendige opgør med den dogmatiske marxisme kom imidlertid til at gå hånd i hånd med en nyliberal kapitalisme, der i universitetsverdenen viste sig som professionalisering, effektivisering og markedsgørelse. Det var godt nok et krav fra statens side, men det bemærkelsesværdige var, at universiteterne var så dygtige til at tilpasse sig og indoptage kravene.
Alt det fik et berømt navn, nemlig ’STÅ’, som betyder studenterårsværk og er en måde at styre og effektivisere pengestrømmen til universiteterne på. STÅ er en kapitalistisk triumf og på mange måder i modstrid med de klassiske principper, som de danske universiteter hviler på, med vægt på fri og uafhængig forskning. Alligevel blev de ansatte lydige og effektive forvaltere af en kapitalistisk logik, samtidig med at de selv begyndte at bruge STÅ som et succesparameter. De blev selv små effektive kapitalister.
At kapitalismekritikken nu er tilbage skyldes, at der er brug for en modreaktion på afpolitiseringen af universiteterne og den selvpålagte alliance med nyliberalismen. Ligesom der er brug for lidt radikal og vild tænkning.
Kommentarer
“Det nødvendige opgør med den dogmatiske marxisme kom imidlertid til at gå hånd i hånd med en nyliberal kapitalisme, der i universitetsverdenen viste sig som professionalisering, effektivisering og markedsgørelse. Det var godt nok et krav fra statens side, men det bemærkelsesværdige var, at universiteterne var så dygtige til at tilpasse sig og indoptage kravene.”
Bemærkelsesværdigt at dette er en kritik! Fjerner man det stærkt elastiske begreb om “markedsgørelse”, lyder hele smøren jo som ganske fornuftige tiltag.
Forudsættes der at universiteterne burde være genstridige?
Peter Nielsen abstraherer fra den storpolitiske udvikling. ‘Marxismen’ døde først og fremmest på universiteterne på grund af neo-liberalismens dominans og fordi det generelt i Europa begyndte at blæse koldt fra højre. Universiteterne rettede sig ind efter de nye politiske signaler og den dominerende ideologi og er i dag blevet forvandlet til erhvervsvirksomheder. Samtidig har man lagt sig på ryggen for den dominerende ideologi Lige som iøvrigt medierne.
Denne kommentar er anbefalet af:
Sebastian Nigro, det er på ingen måde fornuftige tiltage - problemet med kapitalismen er, at den udbreder et meget lille område, der egentlig i et moderne samfund burde være en biting, til at fylde det hele. Kapitalismen forhindrer aktivitet, fordi den skal finansieres - intet forhindrer folk så meget i at tage hænderne op af lommerne og handle som pengenes tyranni.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Peter Hansen. Nuvel, men så kan vi jo trøste os med at der summer af aktivitet på landets universiteter. Den arbejdsflid der hersker her, findes næppe magen til nogen steder i samfundet.
Og du har helt ret, Peter. Det gamle ordsprog “Nød lærer nøgen kvinde at spinde” er udelukkende et udtryk for at falsk bevidsthed også var at finde blandt almuen i bondesamfundet.
” De revolutionære opbyggede magtbastioner, hvor kun den rette lære blev doceret, og hvor alle, der var bare det mindst afvigende, ikke havde plads og blev fordrevet.” jamen hvor var det synd! Er der nogen der har tænkt over, at hele samfunds overbygningen er borgelig kultur og idelogi. Vi som er proletarer, og som derfor har en anden kultur andre værdier, blev tvungen til, at lave os selv fuldstændigt om, fra dag 1. vi kom i skole. Ellers ville vi aldrig blive accepteret i jeres verden, og verden det er jo jer og jeres værdier ,om det nu er borgelige eller kulturradikale værdier så afspejler de bare de herskendes idelogi.
Denne kommentar er anbefalet af:
Fantastisk med en revitaliseret kapitalisme kritik debat…… nogle trænger til at få genopfrisket, at der ikke findes nogen bedre og mere effektiv samfunds konstruktion, som har virket i praksis end netop kapitalismen….. masser af teoretiske forestillinger om andre lækre konstruktioner findes der i hobevis, men ingen empirisk funderet….
Kim Hecht, det holder kun, når man ser bort fra den pris, størstedelen af jordens befolkning dagligt betaler.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Kim, hvis “bedre og mere effektiv” måles på levedygtighed i tid, så var både slavesamfundet og feudalsamfundet bedre og mere effektive. Og dog gik de under, da de havde udpint deres vækst- og naturgrundlag. Desværre er der EMPIRISKE grunde til at formode, at dette nu også er ved at ske med kapitalismen, der har spændt både naturen og gældsøkonomien til bristepunktet. Og her kan du selvfølgelig have ret. Hvad angår selvdestruktion forekommer kapitalismen meget mere effektiv.
Denne kommentar er anbefalet af:
Sebastian Nigro, jeg regnede ikke med, at du ville reducere vort stadigt velstående samfund til en subsistensøkonomi.
Det er både interessant og skuffende at se, at kritikken af kapitalismen rent indholdsmæssigt er den samme, som de vi måtte høre på i gymnasiet i begyndelsen af 1980’erne, og socialismen er det største siden skiveskåret bråd (frit oversat):
Hvis vi antager, at jorden kun befolkes med mennesker, der vil næsten det bedre end en selv, så kan vi skabe paradis på jorden.
Det er der jo ingen, der kan være uenig i, men måske er det kun mig, der er ved at blive lidt kynisk?
…bråd -> brød
Hvori består kritikken, jeg ser Marx hevet ud af skabet. Marx er ikke løsningen, der skal helt andre ting til. Hvilket vel er derfor man bekvemt tager den ‘totalitære fælde’ i brug, så diskussionen om forandring ændrer karakter. Fordi ingen er interesseret i et regime, men det er nok på tide at indse vi allerede lever i et sådan.
Denne kommentar er anbefalet af:
Sebastian Nigro:
du skriver: ..så kan vi jo trøste os med at der summer af aktivitet på landets universiteter. Den arbejdsflid der hersker her, findes næppe magen til nogen steder i samfundet.”
Jeg vil påstå at den megen aktivitet først og fremmest er kortvarig flid mhp at sikre næste eksamen eller andel i midlerne til forskning. Men det meste er glemt efter et par måneder, når et nyt stressplaget fag skal læres såpas overfladisk at lærer og censor kan hive endnu en bestået eksamen igennem og score gevinsten.
Når alle eksaminer er gennemført er stort set alt glemt og kandidaten står med et hvidt papir i hånden og et stort sort hul i hjernen. Hvor magesløst!
Denne kommentar er anbefalet af:
Også studenterne reagerer mod et uddannelsessystem, der forhindrer fordybelse i faget og fremmer overfladisk indlæring mhp hurtige resultater.
Desuden mærker studenterne på deres krop og sjæl, at universitetsadministrationen fungere ad h… til. Samtidig spørger de fornuftigt nok: hvordan kan det være universitetet bruger 50% af midlerne på at administrere og det så virker så elendigt og tungt alt sammen?
Denne kommentar er anbefalet af:
hNår Universitetern var så rød hvad sket der så - artiklen skal komme med nogen eksempler om hvordan det påvirkede uddannelserne! når de var så råd hvordan ande være at folk er så nogen opportunistiske vennekåber når moden gået over?! eliten i det dnakse smafund og især univieritet har altid været borgerligt og også i den rød farve. Ud over det er denmark unik ved at der ikke fandes an libertære intelektue tration som er i opposition til både marxistisk ideer og liberal og konservativ som feks. altid har ekisteret i frankrig som feks. i bland i frankrig Camus, Albert, i norge Bjørneboe, Jens eller Chomsky, Noam i Usa som kunne være kritik overfor den slags dogmatiske venstreradikale
Stephan Schneeberger:
Sådan nogle har vi da haft i Danmark. Mest omkring de såkaldte kulturradikale (samtidige med Camus), men også senere, Villy Sørensen, Niels I Meyer, Ebbe Kløvedal Reich, Rifbjerg, Ib Michael, hvem vi ellers kan finde på……., men i de senere år er der langt mellem snapsene.
Denne kommentar er anbefalet af:
Niels Engelsted
Jeg kunne godt tænke mig, at du ville uddybe valget af glosen desværre, som har en tilsyneladende central placering i dit indlæg. En proces, som formodentlig får skællene til at falde fra flere og fleres øjne er vel ikke desværre? Desværre for hvem? Hvor mange løgne var vi ikke tvunget til at acceptere for at sluge den naive drøm om kapitalismens bæredygtighed? Hele miljødiskussionen er gammel som Metusalem, men tenderede en foreløbig revival allerede mod slutningen af 60’erne. I 70’erne og i begyndelsen af 80’erne fik den virkelig vind i sejlene. I løbet af 80’erne faldt den ned i et stort sort hul, som ikke engang James Hansens vidneforklaringer under senatshøringerne i 1988 formåede at opvække fra dens pludselige død, som desværre ikke havde noget at gøre med en eventuel invaliditet i denne diskurs, men udelukkende skyldtes den offensiv, som neoliberalismen satte ind efter at have kreeret en begrænset (altid!) rum for endnu en vild højkonjunktur, som skulle svække den almindelige årvågenhed og mønstre en stor arme for at kapitalismens træer vokser ind i himlen. Denne offensiv blev brugt til at afvæbne den civile organisering og smadre de solidariske intentioner, som den byggede på. I Danmark skete dette netop i en periode, som i særdeleshed var karakteriseret af høj arbejdsløshed, hvor de 450.000 arbejdsløse blev kunstigt barberet til 350.000 ved indførelsen af efterlønnen. I løbet af perioden steg den tid, det var muligt at oppebære arbejdsløshedsunderstøttelse til fjorten år! Alle de mange arbejdsløse blev altså hyldet i den falske tro, at kapitalismen var ved at forandre sig til et samfundssystem, som tog hensyn til egne indbyggede modsigelser og ønskede at finde en konstruktiv vej ud af disse. Det var en strategisk afvæbning af arbejderklassens bevågenhed over for klassefjenden. Svigtede venstrefløjen så lige præcis her? Det er et vigtigt spørgsmål, men jeg tror, at svaret vil blive nej. Overmagten var for stor, da først kapitalismen havde tilrettelagt sin modoffensiv, som selvfølgelig byggede på at vende konjunkturerne ved at losse hundredtusindvis af medborgere over på de overførselsindkomster, som i høj grad viste sig nyttig i selvsamme offensiv. Den herskende ideologi er altid den herskende klasses ideologi, undtagen når systemet er ved at bryde sammen. Og det er det nu! Det er her lederskribenten fejler eklatant, eller opfylder sin mission som den herskende ordens yderste frynser.
Ikke for lange indlæg, javel. Men det er vel ikke for meget at bede om en smule historisk bevidsthed midt i protofascismens offensiv.
Venstrefløjen gjorde, hvad den kunne, og det er det. Nu er vi derimod i en historisk situation, hvor kapitalismen er nødt til at kunne, hvad den ikke kan. Det er på tide at slå til. Ellers bliver der ikke nogen bedre mulighed i generationer og mørket vil sænke sig over vores civilisation.
PS Undskyld, Niels Engelsted, at jeg valgte dig som afsæt for denne svada.
Lad os diskutere konstruktivt, i stedet for at sprede skyld og dårlig samvittighed bland os selv og vores allierede.
Denne kommentar er anbefalet af:
@ Niels-Holger, glosen “desværre” var ment som et desværre for Kim Hecht, der fremførte, at der mangler empirisk fundering. Bare dårligt sprog, sorry. Er i det væsentlige enige med dig.
Denne kommentar er anbefalet af:
Vi lever i en tid, hvor arbejdsløshed i stigende grad er det ‘nye’ livsvilkår. Det gælder naturligvis ikke kun dem, som bliver arbejdsløse, men i lige så høj grad dem, som har arbejde. Den gamle trædemølle er godt i gang med at kværne igen. Ingen ved hvad der er for enden af tunnelen, men værre er det, at det ikke er salonfæhigt at snakke om det. Hvad er det, man får ud af at bøje nakken? Mindre problemer i fremtiden? Næppe. Kapitalismen er ved at nå sine yderste grænser. Skal det få os til at sige, at vi vil krybe i skjul og acceptere en restaureringsperiode? Hvilket formål ville det tjene? På vej mod hvilket mål er det en god strategi? Vi bliver virkelig nødt til at forsvare os bedre end hidtil. At benægte, at vi her og nu har behov for en bindende overenskomst med moder natur er virkelighedsfornægtelse af første klasse: Father of climate change: 2C limit is not enough . Jeg ved godt, at verden er fyldt med idioter, som hævder, at James Hansen er er fanatisk freak i denne sammenhæng, men alligevel. Det er sidste udkald. Vi ved altså noget om, hvad der er for enden af tunnelen. Der er nødvendigvis en afmontering af antropocentismen, på den ene eller den anden måde. Valget er dit kære læser: Fascisme eller solidarisk handling. Hvad er vigtigst? Retten til at forbruge, eller retten til demokrati og indflydelse på egne og fremtidige generationers vegne? Vi lever i en tid hvor fordringen fra de herskende i stigende grad er at enhver hytter sig selv, og Fanden tager de bagerste. Skulle det være nødvendigt at henvise til Statsministerens udtalelser om folk på såkaldte overførselsindkomster? Hvilke er beviserne for, at kapitalismen har en fornuftig løsning på tidens problemer? De er fraværende. Realistiske folk (Joe Romm, m.fl.), som er tilhænger af denne doktrin om bæredygtig kapitalisme er ved at skrige deres lunger ud for at få de resultater, som de i allerhøjeste grad har brug for, for at retfærdiggøre deres strategi. Fra den almindelige højredyne betragtes disse røster som rabiate. Først og fremmest fordi de kræver statslig intervention i aldrig før set udstrækning. nej, de har bedre ideer. Nemlig en konsekvent indskrænkning af de demokratiske rettigheder. Universiteter og ned efter er simple kapitalistiske produktionsenheder, som lukker sig om deres egen eviggørelse. Nu er hele menageriet kørt i stilling og vi står over for et ukendt antal år med ofre på systemets alter, men uden nogen garanti for udfaldet, tvært imod. At tro, at der er en vej ud af denne situation ved at please systemet på nogen som helst måde, er forræderi mod den nødvendige revolution. Ny kold krig er under opsejling og krigene (de varme) vil ingen ende tage. Systemets terror tager til, mens det fører stedse stærkere krig mod enhver modstand. Behøver jeg at nævne Patrick Mac Manus og Anton Nielsen. Jeg har lige abonneret fire uger på Weekendavisen, hvor jeg i den almindelige jappen ud over stepperne for den herskende diskurs lige fattede, at klimaaktivister blev sat i bås med terrorrister. Der er vægtige beviser for, at vi står over for en voksende kriminalisering af modstand mod systemet. Det ville dumt at påstå, at det ikke har en disciplinerende indflydelse på os alle, som samfundsindivider. Mere og mere tyder på, at modstanden er nødt til at trappe kampen op med diverse former for civil ulydighed. Men det hjælper ikke ret meget, hvis man er et forsvindende mindretal. Der er ikke nogen ret til forholdsvis rimelige dagpenge, der er ingen udsigt til fjorten års arbejdsløshed med nogle enkelte statsgaranterede perioder til generhvervelse af forsikringsudbetalingerne. Der er heller ikke nogle løsninger med opkvalificering med kompetencegivende uddannelser på dagpenge. Du kan heller ikke som arbejdsløs deltage i frivilligt arbejde inden for ‘normal’ arbejdstid. Men ellers begynder lugten fra halvfjerdserne, firserne og begyndelsen af halvfemserne at indfinde sig igen. Bare lidt mere ram. Der er heller ikke udsigt til en næste feberhed højkonjunktur som efter it-krakket i 1999-2001. Det er hinsides systemets ydeevne. Hvad er det de vil have os til? Hvad er prisen. Det kan godt være, at man personligt ikke umiddelbart bliver ramt, men det er næppe troligt at samfundet og dermed den enkelte ikke lider næsten uoprettelig skade. Væksten er gået i stå, og dine pensionsmidler vil uværgeligt blive mindre fra nu af, uanset hvilke kannibalistiske innovationer finansmanegerne finder på. Vil du være en pligtig undersåt eller en stolt revolutionær?
I dag kom jeg til at tænke på, at det alt andet lige ville være mere velsignet og løfterigt at leve i 1950’erne end i dag. Der var ikke så meget, men det blev langsomt bedre. Det var den gang hvor det endnu ikke var helt urealistisk at indhylle sig i en opfattelse af, at vi ikke var på kollisionskurs med alt i den nærmere og fjernere horisont. Alt i alt vil det være svært at argumentere for, at den tid alt i alt var ringere end vores. Der var selvfølgelig den kolde krig, som nu er tilbage, men Osvald kunne trods alt recitere brevet til Bulganin. Hvad kan vi i dag? Ikke ret meget. En altovervejende og altdominerende borgerlig diskurs hersker over alt i de fleste medier. Kunsten synes stivnet i markedsfiksering. Massekommunikationen flyder over med freaks og bizarre diskurser, som truer med at kvæle den sidste rest af samfundsmæssig debat. Klima- og ressourcespørgsmål er forvist fra den almindelige elektroniske kommunikation, men dukker alligevel op af og til, som forvrængede fakta. Det hele bliver til pussenussede spørgsmål om hvorvidt vi nu spiser den rigtige mad eller køber anden form for aflad. Tillad mig at mene at denne synsvinkel er intet mindre end absurd under indtryk af de trusler, som overflyver horisonten.
Det begynder med at vi kræver en mere sammenhængende fortælling, end den som den herskende kommunikation er i stand til at levere. Hvor den så end skulle komme fra.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvem tror på ‘Better place’ og to milliarder elektriske køretøjer inden klimaet går amok? Det er der mange, der gør, men de har aldrig ført andet end skrivebordsbeviser for at det kan lade sig gøre. Udviklingen, so far, synes at modbevise påstandene med uafviselig styrke. Alligevel er det den slags forestillinger som dyrkes i profittens templer. Den slags absurde antagelser om fremtiden øver en større indflydelse på og i den almindelige diskurs end de fleste vil indrømme. Det er ren woodoo, men det synes ikke at anfægte den herskende diskurs i den mest oplyste tid af alle.
Nostalgi og fremskridtsoptimisme er de to hovedafvigelser i en skæbnesvanger tid.
Godt brølt Niels Holger - men midt i al denne hjernedøde elende, som vi befinder os i, er vi da nødt til, som stolte revolutionære, at bevare troen på, at det kan lykkes at gøre det bedre - altså, hvis vi falder, skal det f…. ikke være uden modstand. Husk den morfiske resonans - det gode budskab breder sig med lynets hast - og iflg Elis Vejvad så er de gode godt i gang med at få kørt de onde ud på et sidespor. Livet er et eventyr.
Denne kommentar er anbefalet af:
Puh ha, at man kan få sig selv til at skrive så meget overgearet vrøvl op til jul. Undskyld, og få nu ikke anden i den gale hals.
Jeg ved ikke om liver er et eventyr, men det er en neglebidende spændende tid vi lever i. Adrenalinen flyder af sig selv, men det kniber lidt med at ‘hold(e) galden flydende’, som Pontoppidan lagde i munden på en af sine romanpersoner. http://www.henrikpontoppidan.dk/text/seclit/anmeld…
Mens vi er ved at drukne i lort kører kværnen i den almindelige presse, at vi ikke kommer ud af miseren før vi begynder at forbruge igen, på den gode gamle måde. Hellige enfoldighed, midt i miljøkatastrofen. Lad galden ætse disse forfængelige antagelser. Men lad være med at laste dig selv, for det er ikke dig, der bestemmer hvor, hvordan eller hvad, der skal produceres. Alligevel er det din og min skyldighed at feje op og vise gode miner til slet spil. Feje op ok, hvem skulle ellers gøre det, men gode miner, rend mig i røven.
Denne kommentar er anbefalet af:
Peter Hansen skriver: “Kim Hecht, det holder kun, når man ser bort fra den pris, størstedelen af jordens befolkning dagligt betaler.” Det er ikke forkert, men Hechts antagelser er fejlagtige under enhver synsvinkel. Det er en trosartikel.
Denne kommentar er anbefalet af:
Ingen udskejelser uden excesser. Men det her er aldrig bevist, selvom det er blevet en almindelig antagelse i den borgerlige presse:
“Den havde forspist sig på Marx og forvandlet hans analyser til dogmer. Uddannelsesinstitutionerne var, som Claus Bratt Østergaard beskrev i tirsdags, blevet forvandlet til marxistiske landsbyer. De revolutionære opbyggede magtbastioner, hvor kun den rette lære blev doceret, og hvor alle, der var bare det mindst afvigende, ikke havde plads og blev fordrevet. På nogle institutter udspillede sig et uhyggeligt socialt eksperiment, som forstørret til national kontekst lod antyde, hvordan vi alle i den rette læres ånd kan falde i den totalitære fælde.”
Tidsånden var bare imod legitimering af reaktionær ideologi, desværre kun for en stund. Selvfølgelig blev der sagt meget vås, men for nylig læste jeg på nettet noget om den borgerlige offentlighed, som ærkeopportunisten Lars Qvortrup havde skrevet i sin ungdoms glød, hvor velfærdssamfundets unge håbefulde troede at der var en fremtid i at slå sig på den slags. Fremstillingen var lidt ensidig, men i hovedsiden korrekt omend lidt kapitallogisk. Under alle omstændigheder var det tidligst skrevne langt mere korrekt, end hvad der sidenhen er flydt denne mageløse karrieremager i pennen.
Denne kommentar er anbefalet af:
Sådan opstår myter godt hjulpet på vej af Peter Øvig Knudsens, Ulrik Dahlins, Jørgen Ramskovs og andres noget tillempede forklaringer på hvad det var de var en del af, dengang de syndede. Bortset fra den opportune selvkritik er det ikke meget, vi hører til de herrer i den almindelige samfundsdebat. Tøsedrenge!
En løgn bliver ikke mere sand af at blive gentaget.
Jeg er ukuelig optimist og tror på/føler, at vi står ved begyndelsen til begyndelsen. Således noget helt nyt, hvis konturer slet ikke lader sig ane endnu, eller indrette efter tidligere tiders pedantiske filosofiers kasser eller lader sig opdrage til at passe ind i nogen som helst ideologiske båse. Men i stedet spirer standhaftigt frem - uset og uænset af de fleste.
Ikke noget interessant at hæfte sig ved.
Næeh. Man kræver visioner, gennemtænkte, gennemarbejdede, gennemtyggede. Færdigpakkede. Garantibeskyttede og dato-mærkede. Kvalitetsstemplede. Sidste salgsdato. For det meste teoretiske tosserier. Tro. Stærke ledere som kan føre os den rette vej. March! Altsammen i bund og grund individets friheds allerværste fjende.
Tossen Tusindfryd fra ‘Midt om natten: “Her er tiden. Skør som glas, grå som beton. Datomærket. Hvor fanden er min blå ballon??!”
Måske er fejlen, at man hele tiden har krævet af det ny, som skal vokse op og til - og først langt senere kan vise sin karakteristiske egenheds egenskaber skal og bør kunne ideologisk skabelon-determiniseres og omskæres af alt for ivrige politiske og økonomiske stråmænd og spåmænd og andre agitatorer, før det overhovedet når at være blevet modent dertil?
Ligesom man idag ofte nægter små børns ret, at være børn sålænge de har brug for det. Stjæler deres barndom fra dem og kræver, at de kan forstå og tænke som små voksne. Før de kan det. - Så må de lære det! Og egentligt betragter babyer med lidt nedladende skjult foragt: Dumme egoistiske opmærksomhedskrævende dejlige baby!
Fremfor betragte de sidste, som endnu et sendebud fra en anden verden, vi nægter bombastisk at kunne erkende og konsekvent benægter muligheden for tilstedeværelsen af. (Kant - Nietsche mfl.) Samtidig med at vi alligevel flirter mere skamløst med tanken om muligheden for eksistensen af en sådan anden åndens verden, end nogensinde tidligere. Håb.
Der var en som sagde engang, apropos højtiden:’Hvis I ikke bliver som børn…’ - Det er også blevet sagt at ‘…Da jeg var barn tænkte jeg som et barn. Da jeg blev voksen aflagde jeg det barnlige. Vi ser i et spejl. I en gåde…’
Jeg siger: “Den naives rastløses utålmodighed efter forandring - er ofte dens tilblivelses forhindring”.
Når noget slutter, er det altid lig med at noget andet er ved at begynde. Dermed ikke sagt, at det ikke kan være udtryk for sundhed, at noget så eftertrykkeligt hjælpe med til nedb-Rydningen. Det er jo som med en have.
Når de store vækster har nået sit klimaks, kan det være en god ide at slet og ret hugge dem om, for at skabe mere lys og luft til det nye, som er ved at spire frem.
På den anden side, må man nok huske sig på at, trods de dominerende væksters tilsyneladende begyndende alvorlige forfald, har de dog ydet de nye spirer både læ og beskyttelse for kulde, vind og vejr trods alt…- En sag har altid mindst to sider…Hvis man fjerner dem for hurtigt kan det koste de ny livet. De bliver frosset ihjel.
Så det er måske en god ide, at hugge dem ned, sådan gradvis, stille og roligt, en for en - og også bare lade nogen af dem tørre ud, visne og falde omkuld af sig selv. Deres lig vil ganske sikkert også give næring til det ny nedenunder…
Måske behøver vi deres lig lidt endnu, for at kunne drage nytte af, at kunne gnave dem rene, helt ind til benene.
Når noget nyt skal til at begynde, er det i min optik altid vigtigt, at få det, som skal afsluttes godt og grundigt assimileret*. Og derefter begynde vandringen forlæns baglæns ud af det, som var, for derefter når det føles rigtigt, at vende sig, gå forlæns fremad med rolige tøvende skridt, trædende varsomt. Thi det ny, som det gamle, lader sig heller ikke sådan lige lukt bestemme og kategorisere. Orienteringen må altså pr definition være uklar en rum tid endnu…Som i en fremmed skov i et eventyr…
Hvid magi…
Glædelig jul til alle mine med-debattører her på Folkets Talerstol. 8-)
*Assimilation: Næringsstoffernes optagelse og omdannelse til en del af organismen; tidligere psykiske oplevelsers sammensmeltning med nye; o.a.
Denne kommentar er anbefalet af:
Tak i lige måde Martin.
et lidt tørt indlæg
http://www.marxists.org/archive/ilyenkov/works/ess…
Niels Holger o.a. - det eneste, jeg kender til Elis V., er de syrede indlæg her på trådene. De giver en vinkel, man ikke ser så ofte - i dette univers, hvis indre og ydre grænser vi ikke kender, og alligevel - og måske netop derfor - har så travlt med at afgrænse ….
Soleklart er det, at folket bliver bedraget for deres fødselsret. Da neoliberalisterne efter murens fald lykkedes med at kuppe dagsordenen endnu mere end hidtil, var jeg målløs, dybt skuffet og fremtidsangst som aldrig før. Hvor var folkets socialister ? Var deres indsigt virkelig så impotent, at de kun kunne overgive sig til det åndsløse, pengestyrede, teknokratiske fåmandsvælde ? Eller var vi bare chanceløse dengang - og vores eneste chance nu, som altid, er at lære af fortidens fejltagelser….
Denne kommentar er anbefalet af:
Skulle nogen være i tvivl om det akademiske forfald, skal man bare høre dagens P1 Formiddag på nettet, hvor en ‘filosof’, Eva Selsing, forsvarer kapitalismen på det mest overfladiske grundlag. Konfronteret med en fagfælle, der var marxist, henholder hun sig til, at hun er filosof, ikke økonom, og derfor ikke forholder sig til de fagøkonomiske spørgsmål i kapitalismen. Hvad er det for noget?! Hvis man kaster sig over et område, undersøger man det akademiske grundlag! Som filosof lukker man sig sidst af alle inde i en ‘faglig’ osteklokke, men filosoferer på baggrund af videnskabelige teorier indenfor alle mulige fag, der oplyser verden. Alt andet er ikke blot amatøragtigt - som amatør gør man dog sin mest hjerteskærende indsats for at nå så langt som muligt - men dilettantisk, fordi der ikke gøres et forsøg på at tænke til roden.
Denne kommentar er anbefalet af:
Peter Hansen:
måske er det uklogt for blodtrykket at kigge med her. Eva Selsing optræder i Berlingeren med begrundelser for økonomisk ulighed. Det skyldes individuelle fejl og mangler ala Ole Thyssen, men i Eva Selsing tilfælde er det en endnu mere utilsløret borgerlig ideolog der messer uden smålig hensyn til forhold i realiteternes verden:
“Mennesket er her, som udgangspunkt, et offer. Offer for den økonomiske eller sociale ulighed. Offer for marginalisering, stigmatisering eller en tredje, af venstrefløjen og behandlerklassen opfunden, -isering. Der er mange af dem. Siden velfærdsstatens fremkomst i midten af forrige århundrede har behandlerkorpset og dermed -systemet agiteret aktivt for, at de borgere, der kom i kontakt med dette system, var uden skyld i deres situation. Den koldblodige morder er uden egentlig skyld, for det var jo hans sociale og økonomiske situation, der tvang ham til at gennemføre sin udåd. Den enlige mor med fire børn på overførselsindkomst er uden skyld i sin situation – ingen vover at spørge, hvorfor hun får børn, hun ikke kan forsørge. Hun er et offer, og ligeledes hendes børn.”
Hvis du har lyst er linket til hendes kommentar her: http://www.b.dk/kommentarer/ja-vi-har-fattigdom-ku…
Hvad sker der egentlig blandt filosofferne i DK? Er de nødt til at være ultraborgerlige for at fastholde eller opnå stillinger på et nu blåt Universitet?
Denne kommentar er anbefalet af:
Et dilettanteri der spreder sig på flere og flere fronter - forarm uddannelserne, forfladig det akademiske niveau - sådan kupper finanseliten dagsordenen, og små ånder som Eva Selsing sænker standarden for filosofiens ædle disciplin. Jeg er spændt på at høre med hvilke ikke-fagøkonomiske argumenter, hun forsvarer det kapitalistiske system – og hvorledes marxisten er i stand til svare for sig.
Man kan dog spørge om en overordnet, ikke-fagøkonomisk systemdiskussion har relevans, og i så fald hvilken ?
Denne kommentar er anbefalet af:
@Ole — måske kan Eva forklares sådan her.
Universiteterne er for nylig blevet overtaget af unge kvinder, hvilket i sig selv er (eller vil blive) en god ting. Men som gælder for alle neophyter, så er de ekstremt optaget af at gøre tingene rigtigt, og har alle antenner ude for at mærke, hvad “tidsånden” tilsiger. I forvejen kommer pigerne endnu fra flinkeskolen, og en lille smule “giftes med farmand” (som hos Åmunds) følger også ofte med. Derfor bliver resultatet ofte en karikatur.
Men vær sikker på, at Evas døtre vil blive anderledes.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jamen, Niels Engelsted, vi har dårligt tiden til at vente. Iøvrigt er der tale om et tilbageslag, for gode, grundige kvindelige forskere har vi stadig fra 70erne og 80erne.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Peter—jeg har ikke foreslået, at vi skulle vente. Men vil ikke afvise, at vi kommer til at vente, om vi ønsker det eller ej.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvorfor mon intelligent systemkritik er en mangelvare ?
Da VKO endelig blev smidt ud for 3 mdr siden kunne man fornemme sig en vis forandringsstemning, mere solidaritet og andre prioriteringer end neoliberalismens. Men det kniber med at holde stemningen. Og man begynder at frygte fremtiden: fascisme, omfattende krige, endnu mere forvitring af demokratiet og velfærdssamfundet. Eva Selsing og andre borgerlige kommentatorer synes at bebude disse elendigheder som en naturlig ting. Medierne er stadig borgerligt dominerede, og der mangler modoplysninger og moddebat til alt det borgerlige tankegods, der flyver om ørerne på os
Jan Mølgård skriver om frygten for fremtiden på Kritisk Debat:
…det, jeg frygter - det der får mig til at sove dårligt om natten.
Ikke et støvletrampende, heilende diktatur, der med lange taler og hård vold knægter alt og alle. Ikke hagekors og sorte uniformer og had til jøder og sigøjnere. Ikke koncentrationslejre og gaskamre. Men fordrejninger lavet af mænd i nydelige jakkesæt, konstante påmindelser om, hvad markedet ønsker, at vi skal gøre, nydelige damer i buksedragt, der taler og taler om nødvendigheden af et disciplineret liv med høj privat arbejdsmoral, konstante nyhedsstrømme som bare handler om en ting - nemlig konjunkturbevægelser, rentabilitet, kursbevægelser og valutaforhold.
http://kritiskdebat.dk/news.php?readmore=49
Men der er dog osse forslag på Kritisk Debat til hvad der bla bør gøres. Martin Lindblom skriver om behov for er en stærkere venstrefløjspresse:
“Et af venstrefløjens største problemer er, at vi mangler platforme til at komme ud med vores budskaber. Vi har Modkraft.dk og Dagbladet Arbejderen, som kan kaldes “massemedier” på venstrefløjen, men bestemt ikke i samfundet som sådan. Desuden har vi en række tidsskrifter som Kritisk Debat, Det Ny Clarté osv. Men det er langt fra nok!
Der er brug for en medie-modmagt, hvor der ikke bare er tale om nichemedier til egen afklaring. Større og stærkere venstrefløjsmedier er nødvendige til at rejse bevægelser og sætte delkampe i et fælles perspektiv - også for dem, som deltager for første gang.”
http://kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=1070
Denne kommentar er anbefalet af:
Ole Thofte - Det er så sandt. Men det bliver svært at konkurrere på niveau med den statsejede public service ( i folkets tjeneste ! ) institution DR, som fylder sendefladen med ligegyldigt pladder og ringe kompensation herfor i et generelt faldende niveau.
Hvordan give modkraften tilsvarende styrke, når alle pengene er på de andres hænder ? OWS ? Nye (stor)kollektiver som en samlende faktor ? Gå i samarbejde med Christiania f.eks. ? Skal vi starte en indsamling til et medie, der har til formål at informere og samtale om tingenes sande tilstand ? En ny folkets tænketank, en hjemmeside ? Det er jo ikke, fordi Cevea gør det store indtryk ude i de små hjem - er de for elitære ?
Hvad gør vi, hvad gør vi ?
Denne kommentar er anbefalet af:
@ randi christiansen
man må kunne bruge internettet meget mere. Og det må være muligt at lave nyhedsformidling + underholdning, der er mere relevant end mainstream sendefladen. Teknisk er det hele meget lettere idag for amatører end nogensinde.
TV-stop lavede noget godt, men da stationen var baseret på ulønnet arbejde fra bla arbejdsløse mv blev det svært at fortsætte efter 2001 på grund af stramninger i aktiveringsreglerne. Den politiske betydning har stramningerne altså osse! Også de aktuelle ditto.
Hvad med efterlønnere og pensionister: de kunne arbejde som frivillige med formidling af modinformation. Kvaliteten kan blive relativt høj med billige HD videokameraer og videoer ala de bedste på youtube. Hvorfor skulle pensionisterne ikke være en stor ressource i et medie-modkraft fremstød? Og internetmuligheden er oplagt. Så er det lige med at få det organiseret - osse via nettet, så der kan trækkes potentielle frivillige fra hele DK. Juridiske benspænd fra folk som ikke gerne så den slags initiativer??
Måske findes der initiativer allerede ala det jeg beskriver… der skal nok være en kerne af engagerede ildsjæle, der holder sammen på projektet, som andre kan være med på on/off.. Og man må nok indse at man selv skal lave et sådant netprogram. Der kommer ikke andre og laver det! Derimod skal der nok være en masse, der kritiserer sønder og sammen..
Men hvordan opbygge en stor seerskare, der er interesseret i det politiske indhold i et alternativt medie? Unge piger, der fortæller om løst og fast i deres liv med seksulle undertoner og andet gejl kan tiltrække enormt mange tilskuere på nettet. Sku vi ha pensionister, der fortæller om deres affærer, mens de valser rundt hjemme i lejligheden? Ha ha
Ungerens piratradio fik meget stor opmærksomhed i 2007 og det var meget blandet kvalitet, men der var masser af energi og sjove brokker i de programmer, der blev lavet. Hvorfor sku pensionister ikke osse kunne lave relevant skæg og ballade i æteren + spille hjemmelavet musik, så man undgår problemer med copyDan. Jeg ku selv spille lidt klassisk guitar (bag et forhæng).. hvis det var :-)
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvis man, som bl.a. undertegnede, har undret sig over den tiltagende tendens i Enhedslisten til, at man taler mindre og mindre om klassesamfund, socialisme og revolution, men omvendt i tilsyneladende tiltagende grad benytter sig af et mere moderat ‘kapitalismekritisk’ sprog udadtil, så er en del af svaret lige her. Peter Nielsen har været politisk rådgiver for Enhedslisten de sidste fire år. Manden er udpræget postmodernist og har gang på gang her i avisen bevist, at han ser verden gennem akademiske teoretiske briller. Hardt og Negri har udskiftet Marx. ‘Biopolitik’ og ‘modmagt’ har erstattet klassekamp.
Denne kommentar er anbefalet af:
*udskiftet = erstattet
AMJ
PN er min gamle vejleder på RUC. Ja han er meget optaget af Hardt & Negri. De har da også begået nogle interessante analyser af ikke mindst War On Terror (Multitude, 2004) og udenomsparlamentariske netværksbevægelser. Men jeg giver dig ret i det med klassekamp og socialisme. Det er jeg bestemt heller ikke enig i.
Til gengæld må jeg give Curt Sørensen i, at “Peter Nielsen abstraherer fra den storpolitiske udvikling.” Det bliver for abstrakt og akademisk. Marxismen var aldrig samfundsvidenskabens indre fjende, og er kun blevet (midlertidigt) fordrevet fra akademia pga den herskende klasses ideologis hegemoni.
@AMJ: hvordan skal man bruge den kriitk du rejser her af PN? Og hvad betyder det for relevansen af PNs kapitalismekritik, at han er ‘udpræget postmodernist’?
Han skriver i artiklen:
‘Det nødvendige opgør med den dogmatiske marxisme kom imidlertid til at gå hånd i hånd med en nyliberal kapitalisme, der i universitetsverdenen viste sig som professionalisering, effektivisering og markedsgørelse’.
Betyder det, at han abstraherer fra neoliberalismens globale udvikling som Curt Sørensen er inde på?
PN er altså opmærksom på neoliberalismen og markedstænkningens gennemtrængning overalt, osse i universiteterne.
Kritikken af kapitallogikken dogmatiske dominans på universiteterne i en periode omkr 70/80 mener jeg er korrekt - osse Curt Sørensen fik dengang på hattepulden for ikke at være ‘korrekt tænkende’, så vidt jeg husker - ligesom mange andre, der opfattede sig selv som socialister. Er det kapitallogikken du vil tilbage til? Kan analyser ala PN bruges delvist, - er Marx helt ude af billedet, fordi Hardt&Negri inddrages?
Jeg kender ikke meget til PNs skriverier - fandt dog et par sider i ELs blad Rød/Grøn:
http://enhedslisten.dk/files/RG21_web.pdf s.16-17
Jeg synes hans beskrivelser i denne artikel virker rigtige (jfr bla DF og andre populistiske partiers sejrsgang), men om hans konklusion er korrekt på alle punkter kan debateres, men at der er/har været problemer på venstrefløjen kan vel ikke nægtes:
“Velstandssamfundets kriser og værdikampe indebærer større muligheder for venstrefløjen, men også en radikal usikkerhed, da det venstreorienterede projekt ikke længere er forbundet med en voksende klasse i samfundet. Et samfund præget af radikalt demokrati og fælles velstand er forankret i virkeligheden som en fremtidig mulighed. Men der ingen sikkerhed eller blot sandsynlighed for, at muligheden realiseres.”
Denne kommentar er anbefalet af:
Der tales om forskellige Peter Nielsener. Den ene er kulturredaktør på Information og den anden er underviser på RUC. Det er ikke den sidste, der har skrevet lederen. Underviseren fra RUC har af og til kommentarer i avisen, og er ganske vist ret Hardt&Negri-agtig. Sådan noget universitetsfnidder er jeg begyndt at springe over. Jeg har fået nok af Habermas, Giddens og den slags gab - kejserens nye klæder. P. Nielsen-Ruc kan jo have specifik viden om konkrete forhold, som gør ham anvendelig for EL, som rådgiver?
Til de kapitalisme-kritiserende kommende koryfæer:
Lad mig anbefale Orsen Welles ‘Citizen Kane’ fra 1941…
Essensen af Foghs: ‘Der er ikke noget at komme efter” - kan i min optik udtrykkes med filmens åbnings og slut-replik : ROSEBUD!… (Man skal se, for at forstå) - For nej, der er simpelthen ikke noget at komme efter og de vidste det allerede dengang!
Tomme tønder…Rungende malm…Klingende bjælder…(Satans) Englehoveder uden krop.
Sorte huller…iført jakkesæt og slips…fortsæt selv.
Niels-Holger Nielsen:
LOL, 2 x Peter Nielsen. Ja, hvis man ikke var forvirret så blir man det da.
Apropos forvirret: det hjælper i hver fald ikke mig, at du kalder det universitetsfnidder og kejserens nye klæder. Det må kunne lade sig gøre at lave en slags grove kvalitets- hmm retningslinier. Der kommer trods alt en del tekster fra universiteterne, som beskæftiger sig med verdens problemer og prøver at få hoved og hale på forskellige aspekter. Dem vil jeg da nødigt undvære.
Og ‘konkrete forhold’ i sig selv, hvor finder man dem og hvordan forstår man dem?
Fx er jeg ret interesseret i hvordan den nuværende neoliberale samfundsudvikling påvirker mennesker psykisk; hvem er særligt sårbare, og hvordan laver man brugbar behandling til de sårbare. Det er nok vigtigt at disse mennesker ikke bare lades i stikken med en pose penge, men at der gøres noget mere aktivt inddragende.
Ikke med et spark bagi og en seddel, hvor der står nasser, men gerne noget mere forstående over for deres reelle lidelser og noget, der er solidarisk med deres situation. Det får man ikke hjælp til via de øjeblikkelige medieopstød og hujende uoplyste forargede, men der er en del tekster fra universitetet, som godt kan inspirere, synes jeg.
Denne kommentar er anbefalet af:
Ups.
Undskyld til begge, at jeg deltog i forvirringen om kronikkens ophavsmand. God jul til begge Petere :)
Peter for og Peter bag, den store pølse bevarer dog sin smag.