Oprørets sejr

Det kan betale sigat gøre oprør. Det må være konklusionen efter det kinesiske styre i en bemærkelsesværdig og historisk tilbagetrækning er kommet med indrømmelser over for indbyggerne i den sydkinesiske landsby Wukan, som i næsten to uger har været i åbent oprør mod lokalregeringen. De smed kommunistpartiets ledelse ud af landsbyen og sendte politiet på flugt.

Men i går besluttede Wukan at ende revolten, efter regeringen i forhandlinger med landsbyledere i stor grad er gået med på oprørernes krav.

Styret vil undersøgelandsbyens anklager om, at lokalregeringen har stjålet deres jord; tre af landsbylederne, som var blevet arresteret, vil blive sat på fri fod; og liget af Xue Jinbo vil blive overdraget til hans familie. Xue Jinbo var en af landsbyens repræsentanter i forhandlinger med myndighederne, men døde forrige weekend i politiets varetægt. Myndighederne påstår, at han døde af hjerteslag, men landsbyboerne er overbeviste om, at han blev tæsket ihjel.

Konflikten i Guangdong-provinsen mellem Wukan og myndighederne eksploderede for ca. tre måneder siden, da landsbyboerne var vrede over, at lokalregeringen illegalt havde solgt en stor del af deres landbrugsjord til bygherrer for stor profit — uden at befolkningen fik kompensation. Det førte til flere voldelige sammenstød. Indbyggerne havde indtil i går barrikaderet sig og var klar til at kæmpe mod de paramilitære styrker, der havde omringet landsbyen. Men efter ’fredsaftalen’ blev styrkerne fjernet fra området, og landsbyboerne besluttede at fjerne deres afspærringer og protestbannere — på betingelse af at regeringen holder sit ord, og at landsbyboerne ikke bliver straffet for at have deltaget i protesterne.

Det er en yderstopsigtsvækkende — og prisværdig — ændring af taktik fra myndighedernes side. Det er yderst usædvanligt i Kina, at voldelige bondeoprør har tvunget kommunistpartiet til at gå på kompromis. Og indtil i går havde regeringen da også brugt vold og trusler for at få Wukans indbyggere til at give op. Indrømmelserne fra styrets side viser, hvor ivrige styret var for at undgå at konflikten førte til fornyet vold og blodsudgydelser, og understreger samtidig myndighedernes nervøsitet over, at urolighederne kunne eskalere og brede sig.

Beijing skal nu håbe på, at nyheden om Wukans tilsyneladende sejr ikke spredes og inspirerer andre utilfredse rundt om i landet — for utilfredse er der rigeligt af. Protester — der dog normalt ikke er så langvare og så store i omfang som i Wukan — er blevet relativt almindelige i Kina med stigende vrede over korruption, magtmisbrug, forurening og illegal konfiskering af landbrugsjord. Ifølge kinesiske eksperters vurdering, er der op mod 180.000 protester om året. Kinas ledere, der er opsat på at fastholde kommunistpartiets enerådige kontrol over landet, er nervøse for, at disse hyppige vredesudbrud vil udvikle sig til en bredere og mere vedholdende udfordring af deres magt. De forsøger at forhindre protesterne i at blive for velorganiserede og udvikle sig fra at være lokale og isolerede hændelser til en national bevægelse, der kan true staten.

Derfor er det for Beijing en urovækkende udvikling, at en anden stor protest i Guangdongbprovinsen denne uge tilsyneladende var delvist inspireret af oprøret i Wukan. »Folket i Wukan er et godt forbillede. Folk, som kæmper sammen, kan tvinge myndighederne til at forhandle,« sagde en af de demonstrerende i byen Haimen til South China Morning Post. Mindst 30.000 lokale i Haimen, en by der ligger lidt over 100 kilometer nord for Wukan, protesterede mod opførslen af et kulkraftværk, og den forurening det ville føre med sig. Ifølge ubekræftede rapporter blev to dræbt i sammenstødene, hvor politiet affyrede tåregas og tæskede lokale, som angreb regeringsbygninger. Også her scorede demonstranterne tilsyneladende en sejr, da myndighederne efterfølgende annoncerede, at opførslen af kulkraftværket vil blive midlertidigt afbrudt.

Landsbyboerne i Wukanhar understreget, at de ikke gør oprør mod kommunistpartiets styre i Kina, men blot mod partiets lokale og korrupte repræsentanter. Men hvis stadig flere vrede kinesere følger deres eksempel, vil det kinesiske styres problemer vokse. Tiden vil vise, om myndighederne virkelig vil holde sine løfter over for Wukans indbyggere, men hvis Beijing på længere sigt skal lykkes med at undgå flere oprør, så er det nødvendigt, at roden til utilfredsheden — korruptionen og magtmisbruget i kommunistpartiets egne rækker — bliver effektivt bekæmpet. Indtil nu har styret haft utrolig dårlige resultater på trods af talrige løfter på den front. Kinesernes rettigheder skal ikke kun tages alvorligt af kommunistpartiet, når de som i Wukan gør åbent oprør. Det vil kun føre til større konflikt. Men i det mindste har styret denne gang afholdt sig fra at gennemtvinge sin vilje med vold. Som Lin Zuluan, en af landsbylederne i Wukan, i går sagde: »Dette er ikke en sejr, men det er en ny begyndelse.«