Debat om statsløse plages af løse påstande

Spørgsmålet om statsborgerskab til unge statsløse født i Danmark har udviklet sig til en politisk brudflade mellem oppositionen og regeringen.

Hvad der begyndte som en skandalesag for Venstre, fordi forhenværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech havde ladet sine embedsmænd give konventionsstridige afslag på statsborgerskab til unge statsløse og holdt den ulovlige praksis skjult for Folketinget, vender partiet nu til en offensiv mod regeringen.

Selv har Venstre måttet rykke sig markant for at kunne indlede denne offensiv, der indebærer, at partiet nu vil bryde FN-konventionen om statsløshed, der skal sikre statsborgerskab til statsløse.

Efter afdækningen af statsløsesagen, var Venstre ikke i tvivl om, at konventnionen skulle overholdes.

»Det er irriterende,« sagde forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen på sit sidste pressemøde inden afskedigelsen af Birthe Rønn Hornbech, »at man som statsminister i et land, der betragter sig selv som en retsstat, må konstatere, at vi i en periode ikke har administreret efter internationale konventioner«. Men sådan ser partiet ikke længere på sagen. Det blev blandt andet illustreret af Venstres indfødsretsordfører, Karsten Lauritzen, ved torsdagens tredjebehandling af efterårets lovforslag om statsborgerskab. Her udtalte ordføreren om statsløses særlige, konventionsbeskyttede ret til statsborgerskab, at han har »svært ved at forsvare«, at statsløse skal have »en eller anden form for positiv særbehandling.«

Man kan være enig eller uenig med Venstre i kritikken af FN-konventionen. Men under alle omstændigheder må det være på sin plads at rydde ud i nogle af de misforståelser, der er opstået under debatten om konventionen.

FN-konventionen giver mulighed for, at statsløse født i Danmark afskæres fra statsborgerskab, hvis de et blevet dømt for en forbrydelse mod rigets sikkerhed, eller hvis de har fået en fængselsdom på mindst fem år. Det vil også sige, at Indfødsretslovens almindelige bestemmelser og praksis om at udelukke ansøgere, som er under observation af PET, eller har fået en kortere fængselsstraf, ikke kan tages i brug over for de statsløse. Ifølge Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative skulle der imidlertid være en særlig sikkerhedsrisiko ved at give statsborgerskab til statsløse unge, som er under PET-observation søgelys eller har begået nogen form for kriminalitet. Men faktum er, at en eventuel trussel mod rigets sikkerhed ikke bliver forøget af, at Danmark følger FN-konventionen og giver de statsløse statsborgerskab. De har nemlig under alle omstændigheder opholdstilladelse i Danmark og kan ikke udvises til noget land, eftersom de netop er statsløse og født og opvokset i Danmark.

Hvis det ikke kan lade sig gøre at fortolke FN-konventionen lidt kreativt, må der tages andre metoder i brug. Mens Dansk Folkeparti ønsker, at Danmark træder ud af konventionen, har Venstre bebudet, at Danmark bør arbejde for at få ændret konventionen, så kriminelle statsløse og statsløse under PET-observation kan afskæres fra statsborgerskab.

Også Konservative vil have ændret konventionen — men indtil videre kun så den ikke gælder for statsløse under PET-observation.

I realiteten er der imidlertid intet, der tyder på, at det kan lade sig gøre. Lad os antage, at regeringen forsøgte at få ændret konventionen. Udover at et sådant initiativ ville vække international opmærksomhed og givetvis forringe Danmarks ry i andre landes øjne, så ville det næppe føre til andet end en afvisning fra de andre lande. Det ville ganske enkelt være uhørt, hvis Danmark forsøgte at genåbne forhandlingerne om en allerede ratificeret FN-konvention, som en lang række lande allerede har underskrevet. En konvention, som er blevet til efter årelange, komplicerede forhandlinger mellem landene, og som ingen andre lande så vidt vides har erklæret sig uttilfredse med.

Udenrigsministeriet oplyser således også til Information, at ministeriet ikke umiddelbart kender til fortilfælde på, at Danmark nogensinde skulle have forsøgt at få ændret konventioner på menneskerettighedsområdet.

Igen og igen taler Venstre om muligheden for at fortolke konventionen på en måde, så kriminelle statsløse og statsløse under PET-observation kan afskæres fra statsborgerskab. Partiet synes upåvirket af, at konventionen er så klokkeklar, at alle juridske eksperter samt FN’s jurister entydigt har slået fast, at en sådan fortolkning under ingen omstændigheder er mulig. Når konventionen slår fast, at statsløse født i et land skal være dømt for en forbrydelse mod landets sikkerhed eller have fået en dom på mindst fem år, før de kan afskæres fra statsborgerskab, giver det ikke meget mening at efterspørge en fortolkning, der åbner for at afskære statsløse fra statsborgerskab, selv om de ikke er dømt for en forbrydelse mod rigets sikkerhed eller har fået en dom på mindt fem år.Men andre lande fortolker jo konventionen strammere end Danmark, mener Venstre og Konservative. Dertil må man sige, at Danmark før det første ikke kan legitimere et konventionsbrud ved at lede efter mulige konventionsbrud i andre lande. Og for det andet er det en sandhed med modifikationer, at andre lande skulle fortolke konventionen strammere end Danmark.

Både den nuværende og den tidligere regering har gang på gang gennemført høringer i en lang række andre lande og konstateret, at landene anlægger enslydende fortolkninger af konventionen. Dog mener Venstre og Konservative at have fundet en afvigelse i Norge.

De norske myndigheder har oplyst, at norsk statsborgerlovgivning giver muliged for at sætte en ansøgning om statsborgerskab i bero, hvis sikerhedspolitiet har mistanke om, at ansøgeren er til fare for rigets sikkerhed. Og så må vi kunne gøre det samme i Danmark, når statsløse i PET’s søgelys søger om statsborgerskab, mener Venstre og Konservative. Problemet er bare, at FN-konventionen ifølge svaret fra de norske myndigheder går foran den nationale lovgivning, hvorfor nordmændene ikke kan afskære lige netop statsløse fra statsborgerskab med den begrundelse, at de er i efterretningstjenestens søgelys.

Det er imidlertid korrekt, at statsløse har forskellige vilkår i de forskellige lande. Men det skyldes, at de fleste lande giver statsløse langt bedre betingelser for at opnå statsborgerskab end Danmark, der nøje følger FN-konventionens minimumsbetingelser. I flere andre lande forstår myndighederne slet ikke, hvordan situationen overhovedet kan opstå, at en statsløs på den ene side er i sikkerhedstjenestens søgelys og på den anden side skal ansøge om statsborgerskab. I disse lande får statsløse nemlig statsborgerskab ved fødslen.

Det er uholdbart, at statsløse får »VIP-særbehandling«, mener Karsten Lauritzen. Efter skiftende V-integrationsministre siden 2004 har givet ulovlige afslag på statsborgerskab til unge statsløse, er Venstre altså nu utilfreds med, at myndighederne har gjort op med den ulovlige praksis og nu giver statsløse de rettigheder, som en konvention ratificeret af Danmark foreskriver. Men hensigten med FN-konventionen om statsløshed er ikke at give ekstra rettigheder til en i forvejen forkælet befolkningsgruppe. Hensigten er at eliminere statsløshed. Når FN-konventionen således foreskriver, at statsløse skal have statsborgerskab, selv om de f.eks. måtte have fået en dom for kriminalitet, er der tale om det, jurister kalder en proportionalitetsafvejning: Det er et større onde for den enkelte at være statsløs, end det er for et land at skulle give en person dømt for kriminalitet statsborgerskab — særlig i lyset af at denne person under alle omstændigheder vil opholde sig i landet, kunne man tilføje.

’VIP-særbehandlingen’ er med andre ord nødvendig for at bringe statsløse op på samme niveau og give dem samme rettigheder som et lands øvrige borgere.