Digterne løb med opmærksomheden

Gyldendal-direktør Johannes Riis måtte gnide sine øjne, da bestsellerlisten for marts måned landede på hans skrivebord tidligere i år. Ingen i det gamle forlagshus havde nogensinde forestillet sig, at en digter, der ikke havde ladet høre fra sig i ni år, skulle kunne forvise en af Danmarks mest populære krimiforfattere fra førstepladsen. Men nu stod det skrevet sort på hvidt, med tørre tal i snorlige kolonner: Krimikongen Jussi Adler-Olsen havde abdiceret og overladt tronen til digteren Søren Ulrik Thomsen.

Større billede

»Det vakte stor jubel herinde,« siger Johannes Riis. »Jeg kan ikke huske, hvornår en lyriker sidst har solgt så mange eksemplarer, men det er mange år siden. Jeg troede faktisk, den slags hørte fortiden til.«

Det er en gylden regel i forlagsbranchen, at digte ikke sælger. De fleste samlinger udkommer i nogle få hundrede eksemplarer og lever deres eget liv i den litterære undergrund, hvor de dyrkes af de allerede omvendte og udveksles som alternativ valuta i en litterær bytteøkonomi — men mainstreampublikummet, markedsføringskronerne og medieopmærksomheden forbliver uden for rækkevidde. Sådan plejer det at være. Men der findes undtagelser — og 2011 blev undtagelsernes år.

Det begyndte med en prisregn: Montanas Litteraturpris gik i begyndelsen af året til Pia Juul for digtsamlingen Radioteatret, senere blev Janina Katz’ digtsamling Skrevet på polsk nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris og endelig valgte nobelpriskomiteen for første gang i årtier at tildele verdens mest eftertragtede litterære udmærkelse til en lyriker, nærmere bestemt til Sveriges store nationalpoet Tomas Tranströmer.

Men det var kun begyndelsen. 2011 blev nemlig også året, hvor en række højprofilerede danskere digtere atter lod høre fra sig, og dét med stor succes: Jørgen Leths første digtsamling i fem år Hvad er det nu det hedder udkom i oktober og er allerede blevet trykt i 1.600 eksemplarer, Thomas Bobergs Hesteæderne 2 fra september er trykt i 2.600 eksemplarer, Ursula Andkjær Olsens Samlede digte fra november i 1.500 eksemplarer og Klaus Rifbjergs Stederne fra december i 1.800 eksemplarer. Og så er der naturligvis højdespringeren over dem alle, Søren Ulrik Thomsens Rystet spejl, der siden den udkom i marts måned er blevet trykt i hele ni oplag svarende til 20.600 eksemplarer.

Læselyst og skrivekløe

Johannes Riis er forsigtig med at tolke de høje salgstal som en modreaktion mod det krimimættede bogmarked.

»Men jeg kan forestille mig, at der under den strøm af underholdningslitteratur, som dominerer bogmarkedet i øjeblikket, er opstået et behov for en mere koncentreret og eftertænksom form — og dér må man sige, at blandt andet Søren Ulrik Thomsens digtsamling er gefundenes fressen. Den rummer både eftertænksomhed og mod til at gå ind i vanskelige livssituationer, og dét er der åbenbart akkumuleret et behov for at læse om,« siger Johannes Riis.

Men lyrikkens popularitet viser sig ikke kun i publikums læselyst; den viser sig også i forfatternes tiltagende skrivekløe. Parallelt med den øgede medieopmærksomhed, prisregnen og de sporadisk tårnhøje salgstal er en spirende underskov af nye forfattertalenter også begyndt at udforske den litterære subgenre.

»Der foregår i øjeblikket en synkron bevægelse,« siger redaktionschef på Rosinante Jacob Søndergaard.

»Det er selvfølgelig glædeligt, at de hæderkronede navne får flotte priser og sælger mange bøger, men det er kun en mindre del af det samlede billede. Hvad der er vigtigere er, at der samtidig er grøde i den yngre lyrik. Der er simpelthen flere, der er begyndt at skrive digte igen — både på Forfatterskolen og uden for.«

En af de yngre forfattere, som med stor succes har kastet sig over genren, er digteren Julie Sten-Knudsen. Hun debuterede i år med digtsamlingen Hjem er en retning, som Informations seniorkritiker Erik Skyum-Nielsen kaldte for en af »årets lyriske lykkeoplevelser«, og som Gyldendal allerede har måttet genoptrykke i endnu et oplag, fordi man havde »undervurderet markedet«, som Johannes Riis formulerer det. Det er litterære debuter som denne, der får redaktionschef Jacob Søndergaard til at tro på en lovende fremtid for lyrikken. Selv har hans forlag Rosinante langet i omegnen af 4.000 eksemplarer af nobelprisvinder Tomas Tranströmers samlede værker over disken i årets løb.

»Om man kan tale om et decideret lyrikboom, ved jeg ikke. Men interessen for lyrik er i hvert fald større, end den har været de sidste ti år,« siger Rosinanteredaktøren, som mener at kunne spore en litteraturhistorisk dialektik i den tilbagevendende interesse for lyrik.

»Når man har haft en lang periode med interesse for den store realistiske roman — og det må man sige, vi har haft — så kommer der på et tidspunkt nogle yngre mennesker, som vil noget andet. Jeg tror, at lyrikken er på vej ind i et nyt årti nu, hvor der vil blive skrevet flere væsentlige digtbøger af yngre lyrikere, som også vil brede sig ud på nye og andre udgivelsesplatforme. Lyrik er jo meget velegnet til elektroniske medier, og man kan håbe, at flere vil komme til at udnytte den mulighed,« siger Jacob Søndergaard.

Nye småforlag

Trangen til at løsrive sig fra de etablerede forlag er allerede til at få øje på. De seneste år er en række små, nye lyrikforlag piblet op af den litterære undergrund med navne som Hurricane, After Hand, Forlaget 28/6, Arena, Basilisk, Bebop og Forlaget Hjørring.

Mange af dem er rent idealistiske foretagender med små midler, men med stor vilje til at tænke nyt, tage chancer og tilbyde nye muligheder for yngre lyriktalenter.

»Der udkommer ekstremt mange småudgivelser i de her år — ikke alene på de små alternative forlag, men også på internettet, hvor lyrikken har vist sig meget livsdygtig,« siger dr. phil og ph.d. Peter Stein Larsen fra Aalborg Universitet.

For to år siden udgav han sin doktorafhandling om moderne dansk lyrik, Drømme og dialoger, hvor han argumenterer for, at der — på trods af den lyriske genres generelt lave salgstal — er mere lyrik i omløb, end der nogensinde har været. Meget af den poesi, som produceres, udkommer bare ikke i bogform, men udfolder sig i stedet i sociale sammenhænge lige fra liveoplæsninger og performanceshows til blog-universer på nettet.

»Lyrikken har mange måder at vise sin levedygtighed på — ikke bare i form af digtsamlinger, men også i form af oplæsninger, rapkulturen og synteser med både billedkunst og musik. Det er en genre, der i dén grad er i stand til at forandre sig og tilpasse sig tiden og de nye medier,« siger Peter Stein Larsen.

Selv om han mener, at salgstal er den mindst interessante måde at anskue lyrikkens betydning på, glæder han sig alligevel over, at digterne i år for en gangs skyld fik lov til at træde ud i rampelyset.

»Hvis man skal sige det lidt højtideligt, synes jeg, det er en sejr for den litterære kvalitet, at en digter som Søren Ulrik Thomsen har solgt i 20.000 eksemplarer. Mediernes bevågenhed er som regel på slagkraftige genrer som krimien og biografien — men det er jo gerne lyrikerne, der står for den sproglige fornyelse.«