Opslag til denne artikel

Emneord:den kolde krig
Personer:Morten Bødskov
Organisationer:Folketinget, PET, PET-kommissionen

Jo, det var kritisabelt, at Politiets Efterretningstjeneste under Den Kolde Krig registrerede venstreorienterede i et omfang, som var langt mere omfattende, end Folketinget og offentligheden havde fået at vide.

Det fremgår af den beretning, som Udvalget for Forretningsordenen i Folketinget endelig enedes om få dage før jul:

»Udvalget finder det i den forbindelse kritisabelt (…) at der indadtil var tale om en registreringspraksis, som ikke blev klargjort udadtil«, som udvalget slår fast i sin beretning, der har været mere end 30 måneder undervejs.

Baggrunden for udvalgets beretning er den rapport i 16 bind, som PET-kommissionen udsendte i juni 2009. Her fremgik det umisforståeligt, at PET havde registreret venstreorienterede borgere i langt, langt videre omfang, end den daværende VKR-regering havde lagt op til med en erklæring i september 1968. Ifølge denne regeringserklæring måtte PET ikke registrere personer, hvis disse alene deltog i lovligt politisk arbejde.

Som Information tidligere har beskrevet, henviste skiftende stats-, justits- og forsvarsministre mindst 27 gange fra Folketingets talerstol netop til regeringserklæringen, når de under ministeransvar blev udfrittet om omfanget af personregisteringen.

Takket været PET-kommissionen er det nu kendt viden, at PET ikke overholdt denne begrænsning. Derfor blev Folketinget gennem de mange år ikke orienteret korrekt af de skiftende justitsministre. Og det er først og fremmest ansvaret for denne vildledning af Folketinget, som Udvalget for Forretningsordenen har skullet tage stilling til.

Det gør udvalget med en formulering om, at »i sidste ende« er det justitsministeren, der har »ansvaret, hvis PET ikke har overholdt gældende regler«. Udvalget finder dog ingen grund til at drage tidligere ministre til ansvar af den ene årsag, at det er så mange år siden.

Det muliges kunst

Ifølge Informations oplysninger har det været en »lang og besværlig proces«, som en kilde udtrykker det, at nå til enighed om en fælles holdning. Lige før valget var der enighed om nogle formuleringer, men under valgkampen sprang V og K ifølge Informations oplysninger fra.

Processen har undervejs medført, at kritikken af Justitsministeriet fremstår svækket i den endelige beretning, hvis man sammenligner med tidligere udkast.

Det er Mogens Lykketoft (S), der har været formand for Udvalget for Forretningsordenen. Han medgiver, at kritikken af Justitsministeriet i den færdige beretning er »mindre klar«, end der tidligere var enighed om.

»Men det var altså, hvad der kunne opnås enighed om i anden omgang,« som han siger.

Mogens Lykketoft peger på, at den endelige beretning på andre områder til gengæld er blevet skarpere formuleret end i tidligere versioner. Det drejer sig ifølge Mogens Lykketoft bl.a. om, at beretningen nu direkte nævner, at det var »kritisabelt«, at »skiftende ministre« ikke har orienteret offentligheden om, at PET fulgte en anden registreringspraksis en den, der offentligt var meldt ud med regeringserklæringen.

Tidligere folketingsmedlem for Venstresocialisterne Preben Wilhjelm, der har fulgt efterretningstjenesternes virke i mange år, mener, at selv om formuleringerne i udvalgets beretning flere steder kunne være skarpere, så indeholder beretningen trods alt »så klar en kritik, at man ikke denne gang kan sige, at undersøgelsen er ’taget til efterretning’.«

Det var nemlig det, Folketinget nøjedes med, da efterretningstjenesterne sidste gang var genstand for en stor undersøgelse tilbage i 1978. Så der er ros fra Preben Wilhjelm til beretningen, også i den endelige version.

»Det afgørende er de otte punkter, som opregner konkrete forhold eller procedurer vedrørende PET’s fremgangsmåde og praksis og stemples som kritisable,« mener han (se faktaboks).

Bødskovs finger

Preben Wilhjelm finder det derimod »forrykt«, at det ifølge hans vurdering er lykkedes for Justitsministeriet at få indflydelse på, at kritikken er svækket.

I en tidligere version fandt udvalget det således »kritisabelt«, at PET med en hemmelig instruks fra PET-chefen Arne Nielsen fra december 1968 var fortsat med at registrere borgere på grundlag af lovlig politisk virksomhed, og kritiserede dermed PET.

Men i den færdige beretning skubber formuleringen ansvaret lidt på afstand af tjenesten. Nu finder udvalget det kritisabelt, at der bl.a. med Arne Nielsens instruks »blev skabt grundlag for en registreringspraksis hos PET, som ikke var i overensstemmelse med en i offentligheden udbredt forståelse af regeringserklæringen.«

Men som Preben Wilhjelm bemærker: »Det er altså bare dele af den ikke for kvikke offentlighed, der har fået den opfattelse.«

Regeringserklæringen var ifølge ham klar og utvetydig. Problemet var, at PET ikke efterlevede erklæringen. »Svækkelsen er sket på foranledning af Justitsministeriet, som, når det kommer til stykket, er genstanden for hele undersøgelsen,« konstaterer Preben Wilhjelm.

Under et samråd med udvalget i starten af december har justitsminister Morten Bødskov med henvisning til PET-kommissionen argumenteret mod en bestemt kritisk formulering, som der tidligere var opnået enighed om. Det drejer sig netop om PET-chefen Arne Nielsens instruks fra december 1968, efter hvilken PET fortsatte registreringen uanfægtet af regeringserklæringen.

Kommissionen var i sin tid delt i sine synspunkter om, hvorvidt PET burde have fulgt regeringserklæringen, men på samrådet oplyste ministeren ifølge sit talepapir, at hverken flertallet eller mindretallet i kommissionen har udtrykt kritik af Arne Nielsens instruks.

Den version kan professor Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet dog ikke genkende. Han udgjorde mindretallet i kommissionen og har nu henvendt sig til justitsministeren.

»De synspunkter, som jeg er taget til indtægt for, er vanskeligt forenelige med den mindretalsudtalelse, jeg afgav i PET-kommissionens beretning,« siger Jens Vedsted-Hansen til Information.

Han vil opfordre Morten Bødskov til at begrunde, hvorfor ministeren på samrådet har udlagt mindretallets holdning på denne måde.

 

Fakta: ’Kritisabelt’

Udvalget for Forretningsordenen i Folketinget har i beretning afgivet den 19. december 2011 bl.a. fundet det ’kritisabelt’, at …

• regeringserklæringen fra 1968 ikke er efterlevet

• Wamberg-udvalget (et kontroludvalg) blev forholdt oplysninger og desuden fejlinformeret. Udvalget fik ikke forelagt et afgørende notat om fortolkning af regeringserklæringen

• der hos PET blev skabt en registreringspraksis, som ikke var i overensstemmelse med offentlighedens forståelse af regeringserklæringen

• den praksis, som PET brugte indadtil, ikke blev forklaret udadtil

• at skiftende ministre ikke fulgte Wamberg-udvalgets opfordringer om at orientere offentligheden om, at regerings­erklæringen ikke blev efterlevet. uda