1) Hvilken dansk folketingspolitiker fortalte i 2011 vidt og bredt om sin vellykkede slankekur og endte året med et forsøg på fuldskæg?
a) Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance
b) Søren Gade, Venstre
c) Frank Aaen, Enhedslisten
2) Socialdemokraten Henrik Sass Larsens barndomskammerat og partikammerat fra Køge blev en politisk belastning efter adskillige skandalehistorier om venskaber med en rocker og eventuelle gratis drikkevarer på en café i Køge. Hedder han…
a) Johnny Kamp
b) Tonny Kamp
c) Tommy Kamp
3) Søren Pind kom for skade at udråbe terrorangrebene i Norge til det hidtil værste udtryk for en ekstremisme, hvis sataniske fjæs man også havde set i Danmark. Herefter nævnte han tre danske eksempler. Hvilke?
a) Den etbenede bombemand, optøjerne på Nørrebro og øksemanden hos Kurt Westergaard
b) Optøjerne på Nørrebro, kirkebesætterne og Østerild
c) Blekingegadebanden, brandattentatet mod Rikke Hvilshøj og terrorsagen fra Glasvej
4) Hvorfor tog det så lang tid for beredskabshelikopteren fra Oslo at nå frem til Utøya den 22. juli?
a) Helikopteren var udlånt til et gymnastikstævne
b) Helikopterberedskabet var på ferie
c) Helikopteren skulle lånes af det norske brandvæsen, hvis øverste ansvarlige havde forlagt sin mobiltelefon
5) Hvilke tre danske politikere fik flest, næstflest og tredjeflest personlige stemmer ved Folketingsvalget 2011?
a) 1) Lars Løkke Rasmussen, 2) Helle Thorning-Schmidt 3) Pia Kjærsgaard
b) 1) Lars Løkke Rasmussen, 2) Helle Thorning-Schmidt 3) Johanne Schmidt-Nielsen
c) 1) Lars Løkke Rasmussen, 2) Johanne Schmidt-Nielsen 3) Pia Kjærsgaard
6) Socialdemokraten Nikolai Wammen blev far i 2011. Hvilken politisk kollega er mor til barnet?
a) Kirsten Brosbøl, Socialdemokraterne
b) Julie Rademacher, Socialdemokraterne
c) Mai Henriksen, Konservative
7) Hvad hedder direktøren i SKAT København, som i sin redegørelse viderebragte informationer om, at daværende skatteminister Troels Lund Poulsen ville have omgjort afgørelsen i Helle Thorning-Schmidts skattesag?
a) Erik Andersen
b) Eyvind Rasmussen
c) Erling Andersen
8) Århus skiftede i årets løb navn til Aarhus og kastede i samme omgang sit folkekære slogan ’Smilets by’ overbord til fordel for et nyt og mere tidssvarende. Er det nye slogan …
a) Aarhus – danish for success
b) Aarhus – danish for modern
c) Aarhus – danish for progress
9) Arkitekten Bjarke Ingels vandt flere store arkitektkonkurrencer med sin tegnestue BIG og modtog også Kronprinsparrets Kulturpris. I udlandet kender de fleste hans navn – men hvilket uafrysteligt kælenavn lyder den danske verdensarkitekt i sin allernærmeste familie?
a) Musen
b) Muffe
c) Møveren
10) Blot syv måneder nåede billedkunstneren Per Arnoldi at beklæde formandsstolen i Statens Kunstråd, inden han sagde sit job op med den begrundelse, at…
a) det ikke var godt nok betalt
b) det ikke passede hans gemyt
c) det var blevet en belastning for hans image
11) Hvem har overtaget formandskabet i Statens Kunstråd efter Per Arnoldis fratræden?
a) Morten Stræde
b) Rune Gade
c) Per Kirkeby
12) Også Christian Scherfig, direktør i Dansk Design Center, sagde i foråret sin stilling op. Hvad hedder centrets nye direktør?
a) Elsebeth Gerner Nielsen
b) Vibeke Windeløv
c) Nille Juul-Sørensen
13) Den serbiske tennisspiller Novak Djokovic ligger nummer et på verdensranglisten efter en imponerende sæson, hvor det blev til sejr i tre ud af årets fire grand slam-turneringer. Hvilken vandt han ikke?
a) Australian Open
b) French Open
c) Wimbledon
14) De senere år har været hårde for fodboldklubben Brøndby IF, som ikke har vundet det danske mesterskab siden 2005. Ledelsesstrukturen og især magtfulde Per Bjerregaard har fået en del af skylden – men hvad er egentlig Bjerregaards formelle post i klubben?
a) Ejer
b) Adm. direktør
c) Bestyrelsesformand
15) Fodboldspilleren Zlatan Ibrahimovic fortalte i sin storsælgende selvbiografi om den korporlige afstraffelse, han som serbisk indvandrerbarn i Malmøs Rosengården blev udsat for. Blev han…
a) Dunket oven i hovedet med en serbisk-ortodoks version af Biblen
b) Slået med en grydeske
c) Pisket med en livrem
16) Sagen om masseanholdelserne ved klimatopmødet i København er endnu ikke afsluttet. Hvor mange klimademonstranter indgik ifølge Københavns Politi i den såkaldte sorte blok af ballademagere?
a) 3-400
b) 1.200
c) 1.800
17) Birthe Rønn Hornbech ville ikke tale med Information om de statsløse, som havde fået ulovligt afslag på statsborgerskab. Hun ville til gengæld gerne tale med Berlingske om Information. Hvad kaldte hun Informations journalistik?
a) Lurvet
b) Ynkelig
c) Latterlig
18) Da Information spurgte tidligere integrationsminister Søren Pind (V) om hans holdning til, at Flygtningenævnet ville undersøge en række sager for menneskerettighedsbrud, som ministeriet ikke selv ville undersøge, svarede Søren Pind meget kort på en sms…
a) Skulle du spørge fra nogen?
b) Ingen kommentarer
c) Nå
19) I dokumentarfilmen Ambassadøren udgiver Mads Brügger sig for at være diplomat for hvilket land?
a) Den Centralafrikanske Republik
b) Sierra Leone
c) Liberia
20) På et pressemøde under filmfestivalen i Cannes i maj erklærede Lars von Trier, at han var nazist. Hvad gjorde filmfestivalen, da den hørte hans udtalelser?
a) Man meldte ham til politiet
b) Man fratog ham Den Gyldne Palme, han vandt for Dancer in the Dark
c) Man erklærede ham for persona non grata
21) Hvem spiller titelrollen i filmen Dirch om den store danske komiker og skuespiller, Dirch Passer?
22) Wikileaks-stifter Julian Assange har ud over sit engagement i lækage også været medlem af en hackergruppe. Hvad er navnet på gruppen?
a) International Subversives
b) Masters of Deception
c) Anonymous
23) Eks-Wikileaks medlemmet Daniel Domscheit-Berg udgav i starten af 2011 bogen Inside Wikileaks om sin tid i lækage-projektet. Bogen var fuld af anklager mod Julian Assange. Blandt andet hed det…
a) at Assange havde for tætte relationer til den serbiske mafia
b) at Assange var ond ved Domscheit-Bergs kat
c) at Assange har voldtaget endnu flere kvinder end hvad de aktuelle anklager angår
24) Wired-journalisten Kevin Poulsen udgav i 2011 bogen Kingpin om en af USA’s mest kendte hackere Max Ray Vision. Kevin Poulsen er selv gammel hacker, kendt for en særlig type kriminalitet. Hvilken?
a) Han hackede russiske it-gangstere og stjal de kreditkortoplysninger, som de selv havde stjålet
b) Han hackede telefonsystemet til en konkurrence i radioen og sikrede sig selv hovedpræmien – en Porsche 944 S2
c) Han afbrød strømmen på særligt kritiske tidspunkter, når hans favorithold New York Knicks spillede basketball
25) Hvilket tilnavn fik det tunesiske oprør, der blev starten på Det Arabiske Forår?
a) Nellikerevolutionen
b) Kanelrevolutionen
c) Jasminrevolutionen
26) Hvilken kvindelig regeringsleder blev af Silvio Berlusconi betegnet som »bredrøvet og ikke værd at kneppe«?
a) Danmarks statsminister Helle Thorning-Schmidt
b) Argentinas præsident Christina Kirchner
c) Tysklands Bundeskansler Angela Merkel
27) Hvilket europæisk land har i løbet af 2011 ikke haft besøg af inspektører fra Den Internationale Valutafond (IMF)?
a) Italien
b) Spanien
c) Portugal
28) Hvad er kulturminister Uffe Elbæk oprindeligt uddannet som?
a) Kultursociolog
b) Socialpædagog
c) Historiker
29) Kulturen på TV 2 News har en studievært med et fransk navn. Hvad hedder hun?
30) Hvem er hovedforfatter på tv-serien Borgen?
31) Nobelprisen i litteratur gik i år til den svenske lyriker Tomas Tranströmer. Tranströmer blev for knap 20 år siden ramt af en blodprop i hjernen og har siden haft store vanskeligheder ved at tale. Men ved nyheden om nobelprisen lykkedes det ham undtagelsesvist at vriste et par få ord ud. Hvad sagde han?
a) Tack, Sverige!
b) Mycket bra!
c) Fan jävla!
32) I november 2011 blev verdens hidtil dyreste fotografi solgt. Rhein II er taget ved en af kunstnerens faste jogging-ruter langs Rhinen i Düsseldorf og blev solgt for intet mindre end 22,5 millioner kroner. Hvem har taget fotografiet?
a) Andreas Gursky
b) Helmut Newton
c) Cindy Sherman
33) Den Amerikanske avis New York Times kontraktansatte i november 2011 en dansk fotograf. Hvem?
a) Joachim Ladefoged
b) Jan Grarup
c) Jan Dagø
34) Hvilke udfordringer truede den klassiske musiks eksistens i Europa i det forgangne år?
a) Et nyt forbud mod transport af violinkasser i den offentlige trafik i Tyskland grundet den potentielle terrorrisiko
b) Et nyt forbud mod transport af celloer på flyselskabet Norwegians afgange, grundet passagersikkerhed
c) Forslag om fjernelse af dirigentens skammel i
DR’s koncerthus for at signalere flad struktur og folkelighed
35) Hvilket band leverede titelmelodien til den svensk/danske krimiserie Broen?
a) Hymns from Nineveh
b) The William Blakes
c) Choir of Young Believers
36) Traditionen tro byder julen på masser af opsamlingsplader i form af Best of, Greatest Hits, The Collection og andre synonymer for ’gammel vin på nye flasker’. Hvilken kunstner opfordrede for nylig folk til ikke at købe sin nye, gamle plade?
a) Tom Waits
b) Björk
c) Elvis Costello
37) Hvem spillede hovedrollen som Den gerrige i Det Kongelige Teaters opsætning af Molières klassiker?
a) Lars Mikkelsen
b) Thure Lindhardt
c) Søren Sætter-Lassen
38) 2011 blev året hvor Angela Merkel for alvor brændte igennem som Europas førende politiker. Til gengæld var det også året, hvor hendes forsvarsminister måtte træde tilbage efter afsløringer om, at han havde plagieret dele af sin doktorafhandling. På hans dåbsattest står 10 navne og en titel – nævn mindst to af dem?
39) I slutningen af 2011 blev Tyskland rystet af opdagelsen af en nynazistisk terrorcelle, der står bag ikke færre end ni mord på tyrkiske indvandrere. Inden mordenes højreekstremistiske baggrund blev kendt, blev de i den tyske presse omtalt med en reference til en populær spise. Blev de kaldt…?
a) Kebab-mordene
b) Döner-mordene
c) Falafel-mordene
40) Et af årets største politiske slagsmål i Tyskland udspillede sig omkring ombygningen af en historisk banegård i en sydtysk by. Planerne for banegården delte byens borgere og skaffede De Grønne en historisk sejr ved delstatsvalget i Baden-
Württemberg. Hvad hedder byen?
a) Stuttgart
b) Bremen
c) Düsseldorf
41) Hvad hedder den departementschef i Skatteministeriet, som i forbindelse med Helle Thorning-Schmidts skattesag blev særdeles omtalt i årets løb?
a) Peter Mur
b) Peter Sten
c) Peter Loft
42) Venstres Kristian Jensen foreslog i september Bertel Haarder som Folketingsformand i stedet for Mogens Lykketoft, som ifølge Kristian Jensen er for hidsig. Men Bertel Haarder har også temparement. Hvad var hans udgangsreplik i et kontroversielt interview med DR sidste år ved juletid?
a) »Jeg finder mig ikke i det«
b) »Du kan rende og hoppe«
c) »Pis mig i øret«
43) Hvilken dansk producent fik i april 2010 grønt lys fra Justitsministeriet til at eksportere dansk software til Libyens luftforsvar?
a) Mærsk
b) Terma
c) Composhield
44) På hvilket dansk album fra 2011 rimer ’diller’ på ’Bjarne Liller’?
a) Malk de Koijn: Toback to the fromtime
b) Birthe Kjær: Smile
c) L.O.C.: Libertiner
45) Hvem vandt VM i enkeltstart i København i september?
a) Fabian Cancellara
b) Andreas Klöden
c) Tony Martin
46) Hvem sagde på et debatmøde i oktober på Consol Energy Center i Pittsburgh, Pennsylvania: »Mit synspunkt er, at vi ikke ved, hvad der forårsager klimaforandringer på denne planet. Og ideen om at bruge billioner og atter billioner af dollar på at prøve at reducere CO2-udledningerne, er ikke den rigtige vej at gå.«
a) Tidl. studievært på Fox News, Glenn Beck
b) Leder af Copenhagen Consensus Center, Bjørn Lomborg
c) Kandidat til at blive Republikanernes næste præsidentkandidat, Mitt Romney
47) Rundetårn er knap 35 meter højt. Hvad er den forventede maksimumhøjde af de vindmøller, der skal opføres på det nationale testcenter i Østerild?
a) 125 meter
b) 185 meter
c) 250 meter
48) Hvilket afrikansk land opsplittedes i juli 2011 i to og skabte derved verdens yngste nation?
49) Det amerikanske new journalism-ikon Joan Didion udgav i år en anmelderrost bog, Blue Nights, der handler om …
a) Hendes mands død
b) Hendes mors død
c) Hendes datters død
50) Hvor i verden blev deltagere fra reality-showet Paradise Hotel sendt hen i 2011, da de skulle lære noget om ’den virkelige verden’?
a) Sri Lanka
b) Mexico
c) Sudan
51) Hvilken forfatter har i 2011 skrevet en bog, der handler om de positive sider ved en skilsmisse?
a) Maria Sveland
b) Fay Weldon
c) Hanne-Vibeke Holst
52) Karl Ove Knausgård afsluttede i november sit store selvbiografiske romanværk Min kamp, der har afstedkommet heftig debat om, hvor langt man som forfatter kan tillade sig at gå i udleveringen af andre mennesker. Hvor mange bind består værket af?
a) 4
b) 6
c) 8
53) Samme Knausgård skriver en del om sin hustru i bøgerne. Også hun er forfatter og netop debuteret med en novellesamling. Hvad hedder hun?
a) Linnea Knausgård
b) Linda Knausgård
c) Lova Knausgård
54) Hvad hedder de to danske forfattere, der er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2012? (nævn mindst et navn)
55) Hvor mange procent ud af det samlede antal professorer på Københavns Universitet er kvinder?
a) 7 procent
b) 20 procent
c) 31 procent
56) Hvad har tidligere pressemedarbejder hos partiet Venstre, Ditte Okman,
journalisten og bloggeren Michael Jeppesen og modekommentatoren Jim Lyngvild til fælles?
a) De har alle lidt af ortoreksi, en sygelig optagethed af sundhed
b) De er alle i pressen blevet peget på som identiteten bag den anonyme blogger, Bitterfissen Bethany
c) De har alle en fortid i Venstres pressetjeneste
57) I februar udspillede der sig et sært skue i Wisconsin i USA, da 14 folkevalgte flygtede fra staten for at forhindre en afstemning om en lov, der forbød fagforeninger. Statens republikanske guvernør blev senere afsløret af en journalist, der ved at udgive sig for en milliardær, fik guvernøren til at indrømme at bruge grove metoder til at tvinge loven igennem. Hvad hedder den brutale guvernør?
a) Jesse Ventura
b) Scott Walker
c) Iain Kaczinsky
58) Mange havde glædet sig til endnu en amerikansk valgkamp med mediedarlingen Sarah Palin som hovedperson. Men i efteråret blev det klart, at vi måtte nøjes med en lookalike, Michelle Bachmann, der dog også forstår at underholde med sit privatliv. Hvad er hendes mand især kendt for?
a) at have et uægte barn udenfor deres ægteskab.
b) at bestyre en kristen klinik, der ’helbreder’ homoseksuelle.
c) at have været stofmisbruger gennem 10 år
59) Adskillige ungpigedrømme blev knust, da britiske kronprins William i foråret giftede sig med 29-årige Kate Middleton. I flere uger forinden havde medierne dækket hver en lille detalje om brylluppet, men på selve dagen fik især én detalje særlig opmærksomhed. Hvilken?
a) Williams begyndende måne på hovedet
b) Prinsesserne Eugenie og Beatrices upassende høje plateausko
c) Kate Middeltons søsters røv
60) Bæreren af den medieeksponerede røv, Phillipa Charlotte, lyder i daglig tale et ærkebritisk kælenavn
– hvilket?
a) Pippi
b) Charlie
c) Pippa
61) Hvilket medie havde i forbindelse med dækningen af brylluppet på sin netavis en ’republikanerknap’, så man kunne undgå at læse om begivenhederne?
a) The Sun
b) The Daily Mirror
c) The Guardian
62) 23. marts døde film- og livsdivaen Elizabeth Taylor. Hun blev kendt for sine femme fatale-roller og stærke udstråling i 1950’ernes Hollywood, og siden for sine otte ægteskaber; dog kun med syv mænd, da hun blev gift to gange med Richard Burton. Men hvad var den sidste spillefilm hun medvirkede i?
a) The Flintstones (1994)
b) Scent of a Woman (1992)
c) Il Giovane Toscanini (1988)
63) De voldsomme uroligheder, der spredte sig over det meste af England i august måned, udsprang fra en fattig London-bydel som de fleste danskere ellers har associeret med et fodboldhold. Hvilken bydel er der tale om?
a) Crystal Palace
b) Tottenham
c) Aston Villa
64) Hvor mange af Liberal Alliances ni folketingsmedlemmer har også været MF’er for Ny Alliance?
65) Filmen Tintin: Enhjørningens hemmelighed der havde premiere i efteråret, låner sin historie fra tre album. Enhjørningens hemmelighed, Rackham den Rødes skat og …?
a) Fisken med de gyldne skæl
b) Krabben med de gyldne klør
c) Hajen med den gyldne finne
66) I et af de tre album optræder seriens eneste helsidestegning. Hvilket album?
67) I Tintin-albummet Det hemmelige våben spiller en diktators overskæg en vis rolle. Hvem er diktatoren, og hvad hedder landet?
a) Diktatoren Plekzy-Gladz i landet Bordurien
b) Diktatoren Zinky-Vaskyz i landet Dorburien
c) Diktatoren Chryz-Finieri i landet Burdronien
68) Operasangeren Bianca Castafiore har tilnavn efter en fugl fra en bestemt by. Kan vi komme den nærmere?
a) Den milanesiske nattergal
b) Den venetianske due
c) Den brasilianske kolibri
69) Hendes huspianist hedder naturligvis Wagner. Men hvad hedder han til fornavn?
a) Igor
b) Ivan
c) Vladimir
70) Hvad hed den norske terrorist Anders Behring Breiviks foretrukne computerspil?
a) World of Warcraft
b) Wordfeud
c) Warhammer
71) Hvor længe havde Muammar Gaddafi været ved magten, da han blev dræbt?
a) 32 år
b) 42 år
c) 52 år
72) »We are the 99 percent«, råbte Occupy Wall Street-demonstranterne. De henviste til, at den rigeste sidste procent af amerikanerne bliver stadig rigere. Hvor stor en del af de samlede værdier i USA, menes den ene procent at kontrollere?
a) 20 procent
b) 30 procent
c) 40 procent
73) Hvad hed den park i New York hvor Occupy Wall Street-protesterne startede?
a) Central park
b) Zuccotti Park
c) Madoff park
74) Hvad er navnet på den engang så populære spanske premierminister, der måtte overgive tøjlerne til den koservative Mariano Rajoy efter valgtet i november?
75) Hvilken forhenværende regeringsleder nåede inden sin afgang i det forløbne år at betegne sit land som »et lorteland«?
a) Egyptens Hosni Mubarak
b) Italiens Silvio Berlusconi
c) Spaniens Jose Luis Zapatero
76) Under hvilket navn er den danske våbensmugler Niels Holck kendt i Indien?
a) Kris Dean
b) Kim Davy
c) Karl Dane
77) På det toneangivende britiske livsstilsmagasin Monocles ’Quality of Life’-indeks blev København i det forgangne år kåret som den tredje bedste by at bo i. Hvilke to byer er ifølge indekset bedre at bo i?
a) Paris og Rom
b) Helsinki og Zürich
c) Wien og Stockholm
78) Hvilken modeskaber havde i foråret en meget rost udstilling med flere hundrede kreationer under navnet ’Savage Beauty’ på Metropolitan Museum of Art i New York?
a) Karl Lagerfeld
b) Yōji Yamamoto
c) Alexander McQueen
79) Carrie fra Sex and the City har et ubetinget favoritmærke, når det kommer til sko, og i 2011 fik det sin egen butik i Grønnegade, København. Hvilket mærke er der tale om?
a) Christian Louboutin
b) Manolo Blahnik
c) Jimmy Choo
80) Smagsdommerne måtte overgive sig til nogle biodynamiske rødbeder og syltede Karl Johan-svampe, da en dansker i starten af året vandt titlen ’Verdens bedste kok’ ved VM i kokkekunst, Bocuse d’Or, i Lyon i Frankrig. Hvad hedder kokken?
a) René Redzepi
b) Christian F. Puglisi
c) Rasmus Kofoed
81) En kendt fodboldspiller fra Manchester United kom i mediernes søgelys, da det blandt meget andet kom frem, at han havde et længerevarende forhold til sin bros kone. Hvilken spiller?
a) Wayne Rooney
b) Rio Ferdinand
c) Ryan Giggs
82) På magasinet Forbes årlige liste over verdens bedst betalte kvindelige idrætsudøvere optræder tennisspilleren Caroline Wozniacki på en andenplads med en samlet årsindtægt på godt og vel 12,5 mio. dollar. Nummer et er danskerens konkurrent, Maria Sharapova, der takket være store sponsorater indkasserede 25 mio. dollar. Mændenes etter noterede sig for hele 75 mio. dollar. Hvem var det?
a) Golfspilleren Tiger Woods
b) Basketballspilleren Kobe Bryant
c) Tennisspilleren Roger
Federer
83) Tyskland var i sommer vært for det sjette VM i fodbold for kvinder. Godt 50.000 tilskuere var på plads til finalen, der blev verdens mest intenst tweetede begivenhed nogensinde med 7.196 tweets i sekundet under den afgørende straffesparkskonkurrence, som USA tabte til … hvem?
a) Brasilien
b) Japan
c) Tyskland
84) Hvem er direktør for den nye landsdækkende radiokanal, Radio 24syv?
a) Mads Brügger & Mikael Bertelsen
b) Jørgen Ramskov
c) Lisbeth Knudsen
85) Hvad hedder arkitektgruppen bag istandsættelsen af Nordkraft som nyt kulturhus i Ålborg?
a) COBE
b) CREO
c) CUBO
86) En folketingskandidat fra Schiller Instituttets Venner vakte under valgkampen opsigt med sine farverige valgplakater med mottoet »Glass-Steagall eller kaos«. Hvad hedder politikeren?
87) En kendt dansker ytrede i november, at vedkommende for fremtiden vil kommunikere med offentligheden via en spindoktor. Var der tale om…
a) Skuespilleren Preben Christensen
b) Den tidligere barnestjerne Pusle Helmuth
c) Fodboldspilleren Simon Kjær
88) Den bornholmske by Østermarie bekendtgjorde i september, at den overvejede at opkalde en vej efter en kendt dansker. Hvem?
a) Uffe Ellemann-Jensen
b) René Dif
c) Søren Pind
89) En fodbold-toptræner afslørede i en selvbiografi udgivet tidligere i år, at han havde været sex-afhængig i en længere årrække, og at det angiveligt i sidste ende var årsagen til, at han ikke praktiserede opdækning ved dødboldssituationer. Er der tale om …
a) Diego Amando Maradona
b) Erik Rasmussen
c) Christoph Daum
90) Google lancerede i 2011 en konkurrent til Facebook. Hvad hedder den?
a) Google Friends
b) Google me
c) Google+
91) Cyberkrig er det nye hotte emne i verdens forsvarsministerier, efter Barack Obama i sommer lovede at sende en raket i nakken på folk, der bruger deres computer til at angribe Guds eget land. Man kalder cyberspace for ’det 5. kamprum’, men hvad er de fire andre?
92) Agurkesæsonen faldt tidligt i år. Over flere måneder i forsommeren kørte historierne om den dødbringende VTEC-bakterie, som mentes at have fundet vej til folk via nogle inficerede agurker. Efter megen skriveri, beskyldninger på tværs af Europa og nedgang i agurkesalget, viste det sig at handle om bønnespirer af bukkehornsfrø. Hvor kom bakterien fra?
a) Tyskland
b) Spanien
c) Et eller andet sted i Nordafrika
93) Hvilken dansk filminstruktør fik i år anmelderroser og sit internationale gennembrud med sin første amerikanskproducerede spillefilm?
a) Susanne Bier med Things We Lost in the Fire
b) Nicolas Winding Refn med Drive
c) Lone Scherfig med An Education
94) For nylig udkom bogen Balling – Hans liv og film af Informations filmanmelder Christian Monggaard. Hvor mange film nåede Erik Balling at instruere inden sin død?
a) 49
b) 39
c) 29
95) Hvem indspillede oprindeligt kendingsmelodien til Olsen Banden?
a) Papa Bues orkester
b) Tivoligarden
c) DR’s Big Band
96) I hvilket land lukkede internetencyklopædien Wikipedia i 2011 kortvarigt for sider på nationalsproget i protest mod en ny offentlighedslov?
a) Ungarn
b) Frankrig
c) Italien
97) Flere lande fik i årets løb nedgraderet deres kreditvurderinger, ikke mindst vakte det opsigt, da USA mistede sin AAA-karakter. Bag disse vurderinger står såkaldte ratingbureauer, vi skal have navnene på mindst et af de tre største …
98) Det var velkendt, at Apple-grundlæggeren Steve Jobs, som døde af kræft tidligere i år, ikke brød sig stort om Microsofts Bill Gates. Jobs syntes Gates var uoplagt og uopfindsom, og at han ville have godt af input uden for det binære talsystem. Helt konkret anbefalede han Jobs at få mere:
a) Sex
b) Syre
c) Sang
99) I 2011 blev Osama bin Laden opsporet og likvideret af amerikanske specialstyrker. Hvad er navnet på den pakistanske by, hvor al-Qaeda-lederen mødte sit endeligt?
a) Islamabad
b) Faisalabad
c) Abottabad
100) For at forhindre, at Osama bin Ladens grav skulle blive et tilløbssted for tilhængere, blev hans lig ikke begravet, men i stedet kremeret og spredt ud over …
a) Et ukendt sted i Stillehavet
b) Et ukendt sted i Khunjerab-passet, Pakistan
c) Et ukendt sted i ToraBora-bjergene, Afghanistan








Kommentarer
Uha. Det er godt, at de sidste to spørgsmål ikke er “ostespørgsmål” i Trivial Pursuit. Det er aldrig godt med spørgsmål, hvor der ikke er konsensus om svarerne.
Denne kommentar er anbefalet af:
Blev binLaden ikke begravet i det arabiske hav?
spg 98 :
Er det Steve’s anbefaling til Bill, eller det omvendte i leder efter ?
mht. nr. otteoghalvfems:
j.w. goethe:
ohne wein, gesang,
und weiber, holt’ der teuffel unser leiber;
eller i moderne udgave:
uden sex, drugs and rocn’-roll
tager fanden control over vore liv.
Denne kommentar er anbefalet af:
det goethe citatet hævder, i modren udgave, er altså:
at hvis man ikke får noget sex, drugs and rocn-roll, så falder man i kløerne på djævlen.
Inspireret af det knapt forgangne år der viste at der skulle gå næsten 100 år fra kvinderne fik valgret til vi fik en kvindelig statsminster, kan man jo i samme ånd lave en statistik på årets quiz:
Antal spørgsmål hvor mænd figurerer i spørgsmålet: 33, det tilsvarende tal for kvinder er 9. Antal spørgsmål med udelukkende mænd som svarmulighed: 20, tilsvarende for kvinder er 5. 43 spørgsmål er kønsneutrale. Come on, Information, det kunne I da have gjort bedre?
(Den kvikke læser vil bemærke at totalen overstiger 100 - fordi nogle spørgsmål falder i to kategorier :-)).
Denne kommentar er anbefalet af:
Godt set Mette!